Skattetryk - alternative skattetryksmål
Skattetrykket måles normalt som skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet (BNP) Skattetrykket som det offentliggøres af f.eks. Danmarks Statistik og OECD refererer således til det BNP-baserede mål.
Som supplement til den gængse opgørelse kan skatternes andel af en række afledte indkomstmål opgøres. Indkomstmålene udledes af BNP-begrebet ved at tage højde for forskellige prisniveauer (med eller uden diverse indirekte skatter), overførsler til og fra udlandet samt den samlede nedslidning af kapitalapparatet.
BNP opgøres i markedspriser. Opgøres skattetrykket i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) er der i nævneren fratrukket proportionale indirekte skatter (såsom moms, forbrugsafgifter mv.) og subsidier. BVT opgøres derved i basispriser.
Ved skattetrykket målt i pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) korrigeres der for såvel proportionale som ikke-proportionale (såsom vægtafgifter, ejendomsskatter mv.) indirekte skatter og subsidier i indkomstmålet i nævneren. BFI er således opgjort i faktorpriser, dvs. forbrugerpriser eksklusive produktskatter fratrukket produktsubsidier.
Ved skattetrykket målt i pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) er nævneren korrigeret for overførsler til og fra udlandet i form af løn, formueindkomst, produktions- og importskatter og -subsidier. Ved skattetrykket målt i pct. af nettonationalindkomsten (NNI) er der desuden korrigeret for nedskrivningen af kapitalapparatet.
Ved skattetrykket målt i pct. af hhv. BNI og NNI i faktorpriser er der i forhold til BNI og NNI i markedspriser - som for BFI - tilmed korrigeret for de proportionale og ikke-proportionale indirekte produktskatter, netto.
Korrigeres BNI og NNI for andre løbende overførsler til EU og udlandet fås den disponible brutto- hhv. nettonationalindkomst.
Der er mere om forskellige skattetryk, herunder fordele, ulemper, begrundelser og forklaringer i tidsskriftet Skaτ, juni 2001.
De samlede skatter og afgifter målt i forhold til tretten indkomstmål i nationalregnskabet har udviklet sig som vist i nedenstående figurer. Tallene bag figurerne er vist i tabel 1 a og b.
| Udviklingen i de forskellige skattetryksmål 1980-2011 | |
|---|---|
|
Anm.: (f) angiver faktorpriser, (b) angiver basispriser, disp angiver disponibel. Hvor hverken (f) eller (b) er angivet, er indkomstmålet opgjort i markedspriser. |
Anm.: De med * markerede tal er prognosetal fra Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet maj 2010.
Kilde: Finansministeriet, ADAM.
| Tabel 1 b. Tretten alternative mål for skattetrykket. 1980-2011 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| År | S/BNP markedspriser |
S/NNP markedspriser |
S/NNI markedspriser |
S/NNI(b) basispriser |
S/NNI(f) faktorpriser |
S/dispNNI(b) basispriser |
S/dispNNI(f) faktorpriser |
| 1980 | 43,0 | 51,2 | 51,8 | 62,4 | 63,0 | 63,7 | 64,3 |
| 1981 | 42,8 | 51,2 | 52,3 | 63,2 | 63,7 | 64,8 | 65,3 |
| 1982 | 41,6 | 50,1 | 51,6 | 61,9 | 62,0 | 63,8 | 63,9 |
| 1983 | 43,6 | 52,4 | 53,8 | 65,1 | 64,8 | 67,2 | 67,0 |
| 1984 | 44,7 | 53,7 | 55,5 | 67,4 | 67,2 | 69,0 | 68,9 |
| 1985 | 46,1 | 55,2 | 57,1 | 69,8 | 69,7 | 71,7 | 71,6 |
| 1986 | 48,2 | 57,1 | 59,0 | 73,1 | 73,2 | 75,4 | 75,6 |
| 1987 | 48,9 | 58,2 | 59,8 | 73,3 | 73,8 | 75,9 | 76,5 |
| 1988 | 49,4 | 59,2 | 61,0 | 74,8 | 74,8 | 76,9 | 76,9 |
| 1989 | 48,3 | 58,0 | 59,9 | 72,9 | 72,7 | 75,0 | 74,8 |
| 1990 | 46,8 | 55,2 | 56,9 | 68,3 | 68,0 | 69,9 | 69,6 |
| 1991 | 46,2 | 54,6 | 56,4 | 67,4 | 67,3 | 69,4 | 69,2 |
| 1992 | 46,6 | 55,1 | 56,6 | 67,4 | 66,7 | 69,3 | 68,6 |
| 1993 | 48,0 | 57,0 | 58,1 | 68,8 | 68,8 | 71,0 | 71,0 |
| 1994 | 49,0 | 58,0 | 59,0 | 70,4 | 70,2 | 72,7 | 72,4 |
| 1995 | 49,1 | 58,1 | 58,8 | 70,2 | 69,9 | 72,4 | 72,1 |
| 1996 | 49,4 | 58,5 | 59,4 | 71,6 | 71,1 | 73,9 | 73,4 |
| 1997 | 49,1 | 58,3 | 59,3 | 71,7 | 71,5 | 73,5 | 73,3 |
| 1998 | 49,5 | 58,8 | 59,6 | 72,8 | 72,8 | 74,8 | 74,8 |
| 1999 | 50,3 | 59,9 | 60,5 | 73,7 | 73,7 | 76,3 | 76,3 |
| 2000 | 49,5 | 58,8 | 60,3 | 72,9 | 72,8 | 75,7 | 75,6 |
| 2001 | 48,6 | 57,9 | 58,9 | 71,1 | 71,2 | 73,3 | 73,5 |
| 2002 | 48,0 | 57,3 | 58,1 | 70,3 | 70,4 | 72,6 | 72,7 |
| 2003 | 48,1 | 57,7 | 58,1 | 70,1 | 70,2 | 72,5 | 72,6 |
| 2004 | 49,2 | 58,8 | 58,4 | 70,7 | 70,8 | 73,1 | 73,3 |
| 2005 | 51,0 | 60,6 | 59,6 | 72,6 | 72,5 | 74,7 | 74,5 |
| 2006 | 49,8 | 59,1 | 57,8 | 70,5 | 70,3 | 72,6 | 72,5 |
| 2007 | 49,1 | 58,5 | 57,8 | 70,6 | 70,4 | 72,7 | 72,5 |
| 2008 | 48,3 | 57,7 | 56,8 | 68,7 | 68,7 | 70,6 | 70,6 |
| 2009* | 48,2 | 58,1 | 56,1 | 67,2 | 66,9 | 69,5 | 69,2 |
| 2010* | 47,3 | 56,4 | 54,9 | 65,9 | 65,7 | 68,2 | 67,9 |
| 2011* | 46,7 | 55,6 | 54,2 | 65,1 | 64,9 | 67,3 | 67,1 |
Anm.: De med * markerede tal er prognosetal fra Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet maj 2010.
Kilde: Finansministeriet, ADAM.
Evt. henvendelse: Anna Holst Jensen, tlf. 33 92 33 92