Skattestrukturen
De progressive personskatter til staten er aflastet de sidste 10-15 år, skattegrundlaget er blevet bredere, og der er lagt større vægt på arbejdsmarkedsbidrag og grønne afgifter på miljøbelastende forbrug. Dette fremgår af tabel 1, hvor den samlede beskatning i perioden 1983 til 2010 er fordelt efter skattearter.
Den statslige personskats andel af de samlede skatter blev mere end halveret frem til 2006 fra ca. 24 pct. til under 11 pct. Til gengæld er arbejdsmarkedsbidraget øget, således at det i 2010 udgør ca. 10 pct. af de samlede skatter og afgifter.
Som følge af kommunalreformen og finansierings- og udligningsreformen på det kommunale område, der trådte i kraft fra 1. januar 2007, er der sket en strukturel ændring i fordelingen af indkomstskatterne mellem staten og kommunerne. Med amternes nedlæggelse ophævedes amtsskatten. I stedet er der indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct., mens den resterende del af amtsskatten udskrives af kommunerne. Som led i finansieringsreformen overføres endvidere skatten af begrænset skattepligtige fuldt ud til staten. Den store stigning i personskatten til staten fra 2006 til 2007 skal ses i dette lys. Der sker en modsvarende nedgang i de kommunale skatter.
Med personskattelettelserne i forbindelse med Forårspakke 2.0 falder den statslige personskats andel af det samlede provenu med omkring 4 pct.point. i 2010.
| Tabel 1. Udviklingen i skattestrukturen i Danmark 1983 - 2010 (udvalgte år) | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Pct. | 1983 | 1986 | 1993 | 1994 | 1997 | 1998 | 2002 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009* | 2010* |
| Personskat til staten | 24,4 | 23,5 | 24,3 | 19,5 | 14,5 | 12,7 | 11,7 | 10,5 | 19,9 | 19,9 | 20,7 | 16,4 |
| Personskat til kommuner, kirke og amter (til og med 2006) | 28,3 | 24,8 | 28,3 | 28,9 | 29,5 | 30,0 | 31,0 | 29,2 | 21,2 | 21,5 | 22,6 | 24,3 |
| Arbejdsmarkedsbidrag | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 5,5 | 8,8 | 8,9 | 9,3 | 8,8 | 9,2 | 9,5 | 10,1 | 10,1 |
| Sociale bidrag1) | 3,0 | 2,4 | 2,3 | 2,2 | 2,1 | 2,1 | 2,5 | 2,1 | 2,0 | 2,0 | 2,1 | 2,1 |
| Ejendomsskatter, ejendomsværdiskat2) | 2,2 | 1,9 | 2,4 | 2,2 | 2,0 | 2,0 | 3,9 | 3,6 | 3,7 | 4,0 | 4,4 | 4,6 |
| Realrenteafgift/pensionsafkastskat | 0,0 | 2,7 | 4,1 | 3,7 | 2,8 | 2,0 | 0,2 | 1,5 | 0,5 | 1,1 | 0,8 | 1,5 |
| Erhvervsskatter | 3,0 | 6,2 | 4,2 | 4,0 | 5,4 | 5,7 | 6,0 | 8,8 | 7,7 | 7,1 | 5,0 | 5,8 |
| Moms og lønsumsafgift | 21,3 | 19,5 | 20,2 | 20,0 | 20,2 | 20,3 | 20,6 | 21,3 | 21,7 | 21,5 | 21,5 | 21,9 |
| Grønne afgifter | 7,5 | 9,7 | 7,3 | 8,2 | 9,3 | 9,9 | 9,9 | 9,4 | 9,2 | 8,9 | 8,3 | 8,9 |
| Øvrige afgifter af varer og tjenester | 7,2 | 6,8 | 4,0 | 3,7 | 3,3 | 3,8 | 2,8 | 2,7 | 2,6 | 2,2 | 2,1 | 2,1 |
| Andre skatter og afgifter3) | 3,2 | 2,6 | 2,8 | 2,1 | 2,0 | 2,6 | 2,2 | 2,1 | 2,2 | 2,3 | 2,4 | 2,4 |
| I alt, pct. | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
| Samlede skatter og afgifter, mia. kr. | 235,9 | 337,2 | 437,2 | 478,5 | 553,2 | 575,6 | 658,8 | 812,2 | 831,1 | 839,6 | 793,5 | 805,9 |
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, december 2009.
1) ATP, A-kasse, m.v. Fra 1999 er tallet inkl. efterlønsbidrag.
2) Tidsserien er ikke sammenlignelig før og efter 2000. Tallene er ekskl. skat af lejeværdi i 1983-1999 men inkl. ejendomsværdiskat fra 2000.
3) Formueskat, bo- og gaveafgift, gebyrer mv.
Momsens og afgifternes andel har i siden først i 90'erne ligget omkring 32-34 pct.
Provenuet af realrenteafgiften, der fra 2000 afløstes af pensionsafkastskatten har svinget meget som følge af de store kursudsving på pensionskassernes aktiebesiddelser.
Erhvervsskatternes andel har været stigende siden starten af 90'erne, hvilket bl.a. skyldes højkonjunkturen lidt inde i 90'erne og igen i de seneste år.
Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92