Afgifter - registreringspligtige 2006
Punktafgifterne – også kaldet indirekte skatter – er karakteriseret ved at være pålagt et relativt begrænset antal registrerede virksomheder.
At afgifterne rammer et forholdsvist begrænset antal virksomheder er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er disse virksomheder, der alene bærer byrden af skatten. Virksomhederne kan således ved at indregne afgiften i priserne på sine afgiftsbelagte produkter lægge byrden af afgiften over på forbrugeren.
Med punktafgifterne bliver det således muligt at lægge afgifter på f.eks. flere millioner private forbrugere af energi uden at belaste de private forbrugere med de administrative byrder, der er forbundet med indbetaling af afgifterne.
I tabellen nedenfor er for finansåret 2006 vist statens (netto)indtægter fra de fleste afgifter. Desuden er vist antallet af virksomheder, der betaler disse afgifter, samt den gennemsnitlige (netto) afgiftsbetaling pr. virksomhed.
Brutto- og nettoafgiftsbeløb afviger især ved opgørelsen af energiafgifter. Det skyldes, at store dele af bruttoindtægterne fra energiafgifterne tilbageføres til virksomhederne. Bruttoindtægterne fra de forskellige energiafgifter 1 ligger således i omegnen af 40 mia. kr., nettoindtægterne i omegnen af 25 mio. kr.
Flere af afgifterne er karakteriseret ved, at få virksomheder betaler store afgiftsbeløb. Således betaler eksempelvis virksomheder, der er registreret under tobaks- eller benzinafgiftsloven i gennemsnit henholdsvis 97 mio. kr. og 47 mio. kr. i tobaks- eller benzinafgifter. Virksomheder, der er registreret under loven om ansvarsforsikringer for motorkøretøjer betaler i gennemsnit 42,5 mio. kr. i årlige afgifter.
I den anden ende af skalaen ligger afgifterne på alkoholsodavand og visse vækstfremmere. For begge disse afgifter gælder, at deres provenu er under 1 mio. kr. pr. virksomhed i gennemsnit.
Registreringsafgiften og afgiften på ledningsført vand og er eksempler på afgifter, der betales af relativt mange. Henholdsvis 3.413 og 3.032 er registreret som afgiftspligtige på disse områder. Hver virksomhed betaler i gennemsnit henholdsvis syv millioner kr. (registreringsafgiften) en halv million kr. i afgifter. Også alkoholsodavands-, vin- og chokoladeafgifter betales af et relativt stort antal virksomheder.
Det skal bemærkes, at flere virksomheder er registreret for mere end en afgift. Det gælder f.eks. energiafgifterne. Det samlede antal registreringspligtige er derfor mindre end summen af registreringspligtige efter de enkelte afgiftslove.
| Registreringspligtige og afgiftsbeløb, finansåret 2006 | |||
|---|---|---|---|
| Afgift | Antal registreringspligtige |
Afgiftsbeløb i alt (netto) |
Gennemsnit |
| Mio. kr. | |||
| Tobaksafgift | 76 | 7.371 | 97,0 |
| Benzinafgift | 197 | 9.256 | 47,0 |
| Afgift af ansvarsforsikring for motorkøretøj | 50 | 2.125 | 42,5 |
| Kasinoafgift | 6 | 243 | 40,6 |
| Afgift af olieprodukter | 437 | 8.204 | 18,8 |
| El afgift | 520 | 8.697 | 16,7 |
| Naturgasafgift | 241 | 3.678 | 15,3 |
| Affaldsafgift | 135 | 1.143 | 8,5 |
| Registreringsafgift | 3.413 | 23.731 | 7,0 |
| CO2-afgift | 986 | 5.121 | 5,2 |
| Spiritusafgift | 283 | 1.165 | 4,1 |
| Stenkulsafgift mv. | 386 | 1.539 | 4,0 |
| Passgerafgift | 89 | 353 | 4,0 |
| Lystfartøjsforsikringsafgift | 35 | 91 | 2,6 |
| Afgift af bekæmpelsesmidler | 150 | 365 | 2,4 |
| Ølafgift | 460 | 1.111 | 2,4 |
| Spilleautomatafgift | 557 | 802 | 1,4 |
| Isafgift | 131 | 188 | 1,4 |
| Chokoladeafgift | 1.243 | 1.419 | 1,1 |
| Mineralvandsafgift | 464 | 516 | 1,1 |
| Afgift af mineralsk fosfor | 46 | 47 | 1,0 |
| Gevinstafgift ved lotterispil | 496 | 302 | 0,6 |
| Forskellige forbrugsafgifter | 914 | 539 | 0,6 |
| Vinafgift | 1.789 | 1.010 | 0,6 |
| Vandafgift | 3.032 | 1.378 | 0,5 |
| Spildevandsafgift | 413 | 179 | 0,4 |
| Råstofafgift | 516 | 223 | 0,4 |
| CFC-afgift | 169 | 61 | 0,4 |
| Svovlafgift | 392 | 69 | 0,2 |
| Afgift af PVC og Ftalater | 391 | 44 | 0,1 |
| Afgifts af Ni-Cd batterier | 238 | 24 | 0,1 |
| Kvælstofsafgift | 342 | 25 | 0,1 |
| Afgift af klorede opløsningsmidler | 14 | 0 | 0,0 |
| Afgift af alkoholsodavand | 2.019 | 16 | 0,0 |
| Afgifts af visse vækstfremmere | 4 | 0 | 0,0 |
Anm.: Afgiftsbeløbene gælder for finansåret 2006. Antallet af registreringspligtige stammer fra udtrækninger foretaget i marts 2007 fra punktafgifter - SAP databasen. Valget af database betyder, at alle, der har været i kontakt med afgiftssystemet i det pågældende år, registreres. Således vil f.eks. en enkelt person, der importerer én bil fra udlandet tælle som én registreringspligtig for registreringsafgiften, på lige fod en virksomhed, der importerer en større mængde biler. Tilsvarende til f.eks. selskaber, der registreres med henblik på afgiftsgodtgørelse (f.eks. ved afgiftsomlægninger) være registreret. Der kan derfor ske store udsving i antallet af registreringspligtige fra år til år.
1) Energiafgifterne defineres i denne forbindelse som afgifterne af elektricitet, naturgas, olieprodukter, CO2 og SO2.
Evt. henvendelse: Fuldmægtig Carina Kjærsgaard, tlf. 33 92 33 92