Pensionsformuen

Udviklingen i pensionsformuerne har stor interesse for vurderingen af de offentlige finanser. Både i dag og i fremtiden.

Det hænger sammen med, at det nuværende pensionsbeskatningssystem med fradragsret for indbetalinger og modsvarende beskatning af udbetalinger udskyder skatter for en længere årrække. Samtidigt udgør pensionsformuernes løbende afkast skattegrundlaget for pensionsafkastskatten. Godt nok kan udsving på de finansielle markeder påvirke afkastet i enkelte år, men set over en årrække vil afkastet almindeligvis være positivt som følge af væksten i økonomien. Således er størrelsen på formuerne også på længere sigt bestemmende for pensionsafkastbeskatningen.

Generelt vil stigninger i pensionsformuerne afhænge af udviklingen i nettoindbetalingen, dvs. indbetalinger minus udbetalinger, og udviklingen i afkastet. I perioder med negativt afkast vil pensionsformuerne således kun stige, såfremt nettoindbetalingen er positiv og samtidig overstiger det negative afkast. Det fremgår af nedenstående figur, at pensionsformuerne siden 1984 generelt er vokset mere end BNP, dog med undtagelse af perioden 1999-2002. Denne stigning er hovedsageligt sket i takt med den fortsatte udbygning af arbejdsmarkedspensionerne på de fleste overenskomstområder samt opbygningen af de sociale fonde ATP og fra 1998 DMP/SP. Se også Pensionsindskud 1998-2010. Udover forøgelser i nettoindbetalingerne har forrentningen og den skattemæssige begunstigelse heraf ligeledes medvirket til væksten.

Ultimo 2010 nåede den samlede opsparingsbaserede pensionsformue således op på ca. 3.100 mia. kr. Siden 1984 er pensionsformuen steget med faktor 11, mens BNP til sammenligning er steget med knap faktor 3. Denne udvikling betyder, at pensionsformuen i 2010 var ca. 1,8 gange større end BNP. Pensionsformuens mervækst skyldes især en særlig gunstig vækst i 1990'erne, og at pensionsformuen har udviklet sig positivt i de seneste år, til trods for at BNP-væksten har været svag eller negativ.

Pensionsformuen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser udgør i dag ca. 3/5 af den samlede opsparingsbaserede pensionsformue i Danmark. Herudover tegner de lovbaserede ordninger (ATP, SP og LD) sig samlet for ca. 1/4, mens resten omfatter pensionsopsparing i pengeinstitutter. Udviklingen i den totale pensionsformue i absolutte størrelser fordelt på instituttyper og sat i forhold til BNP for perioden 1984 til 2010 fremgår af tabellen nedenfor.

Anm.: Pensionsformuerne i pensionsinstitutterne er opgjort som balancen inkl. pensionsinstituttets egenkapital.
Pensionsformuerne i pengeinstitutterne er summen af de forskellige pensionsafkastbeskatningspligtige opsparingskonti.
Kilde: Finanstilsynet, ATPs og LDs årsrapporter.

Den økonomiske afmatning og medfølgende aktiekursfald i 2001 og 2002 satte en midlertidig dæmper på formuestigningen. Fra 2003 opnåede institutterne samlet igen positive investeringsresultater og væksten i pensionsformuen er fortsat, jf. figuren ovenfor.

Den negative vækst i de fleste sektorer i 2008 i forhold til 2007 skal primært ses i lyset af faldende aktiekurser igennem hele 2008. Mens de store afkast på aktier og renteswaps betød, at pensionsformuen steg med ca. 200 mia. kr. i 2009. I 2010 steg pensionsformuerne med ca. 350 mia. kr., hvilket primært skyldes, at afkastet på aktier, obligationer og derivater var væsentlig højere end i et ”normalår”.

Pensionsformuerne - også sat i forhold til BNP - forventes yderligere at stige i en årrække i takt med stadigt positive nettoindbetalinger. Det skyldes bl.a. demografiske forhold og arbejdsmarkedspensionernes fortsatte udbredelse samt stigende dækningsgrad.

Evt. henvendelse: Fuldmægtig Mads Borregaard, tlf. 33 92 33 92