7. september 2010
Her er du: Tal-statistik > Skatteberegning

16/11/09

Befordringsfradraget for 2010 - beregn selv

Beregningsprogram der beregner befordringsfradraget (kørselsfradrag) mellem hjem og arbejdsplads til brug for selvangivelsen for indkomståret 2010.

Personer, der har langt til og fra arbejde, har ret til et befordringsfradrag. Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan trækkes fra, men derimod et fradrag beregnet efter standardsatser, og det er uden betydning for størrelsen af befordringsfradraget, hvilket transportmiddel der anvendes. Fradraget beregnes ud fra, hvor langt en person har til arbejde, hvor mange arbejdsdage personen har i løbet af året og om pendleren bor i en såkaldt udkantskommune.

Ud over det normale befordringsfradrag kan pendlere, der benytter de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, foretage et særligt brofradrag.

Befordringsfradraget hører i skatteberegningen under de såkaldte ligningsmæssige fradrag, som omfatter alle de fradrag, der alene kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst. Den skattemæssige fradragsværdi af befordringsfradraget svarer derfor til skattesatsen for sundhedsbidraget plus de kommunale skatter, dvs. summen af skatteprocenterne til kommunen og kirken. I en kommune med skatteprocenter svarende til landsgennemsnittet udgør fradragsværdien 33,6 pct. i 2010.

Se nærmere om:

Pendlere i udkantskommuner
Storebæltspendlere
Øresundspendlere
Færgependlere
Tillæg til befordringsfradraget for personer med lave indkomster

Beregningsprogram
 
Indtast antal arbejdsdage i indkomståret 2010:      
Indtast antal kørte kilometer pr. dag:
Der angives det samlede antal kørte kilometer pr. dag til og fra arbejdspladsen.
   
Bor du i en af de særligt udpegede udkantskommuner? Ja  Nej    
Befordringsfradrag til selvangivelsen i 2010, kr.:    
           
Befordringsfradraget beregnes således: Km Fradragssats, kr./km Fradrag, kr.
Daglig befordring indtil 24 km
0,00
0,00
Daglig befordring fra 25 - 100 km
Daglig befordring over 100 km
Befordringsfradrag pr. dag    
Samlet befordringsfradrag for dage    
 


Udkantskommuner

For pendlere, der bor i en af nedenstående kommuner og pendler mere end 100 km dagligt, beregnes befordringsfradraget med den fulde sats for kørsel over 100 km dagligt ligesom for kørsel mellem 24 og 100 km. Det vil sige 1,90 kr. pr. km. i 2010. Læs nærmere om reglerne her: Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner 2007-2013 - eksempler

Udkantskommuner fra 2007- 2018

Bornholm
Brønderslev-Dronninglund
Faaborg-Midtfyn
Frederikshavn
Guldborgsund
Hjørring
Langeland
Lolland
Læsø
Morsø
Norddjurs
Samsø
Svendborg
Tønder
Vesthimmerland
Ærø

Udkantskommuner fra 2004- 2006, dog i mindst fem år fra første gang betingelserne for fradraget er opfyldt. Læs nærmere om reglerne her: Befordringsfradrag i udkantsområderne forbedres - 2004-2006 og eksempler på videførelsen af reglerne fra 2007-2013: Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner 2007-2013 - eksempler

Arden
Bornholms Regionskommune
Bredebro
Egebjerg
Fjends
Frederikshavn
Grenaa
Gudme
Hirtshals
Hjørring
Holeby
Holsted
Højer
Højreby
Lundtoft
Læsø
Løgumkloster
Løkken-Vrå
Maribo
Marstal
Morsø
Nakskov
Nr. Alslev
Nr. Djurs
Nykøbing-Falster
Nysted
Nørager
Ravnsborg
Rougsø
Rudbjerg
Rudkøbing
Rødby
Sakskøbing
Sallingsund
Samsø
Sejlflod
Sindal
Skagen
Skærbæk
Spøttrup
Stubbekøbing
Svendborg
Sydfalster
Sydlangeland
Sæby
Tinglev
Tranekær
Tønder
Ærøskøbing
Aalestrup


Storebæltspendlere

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan personer, der benytter Storebæltsforbindelsen ved befordringen mellem hjem og arbejdsplads, mod dokumentation for afholdte udgifter, foretage et ekstra fradrag. Fradraget udgør 15 kr. pr. passage ved benyttelse af kollektiv trafik og 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel. Ved evt. samkørsel i bil er det alene personen, der har afholdt udgiften, der er berettiget til det ekstra fradrag. Storebæltsfradraget påføres selvangivelsen sammen med det almindelige befordringsfradrag.

Øresundspendlere

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan personer, der benytter den faste forbindelse over Øresund ved befordringen mellem hjem og arbejdsplads, mod dokumentation for afholdte udgifter, foretage et ekstra fradrag ud over det almindelige befordringsfradrag. Fradraget udgør 8 kr. pr. passage ved benyttelse af kollektiv trafik og 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel. Ved evt. samkørsel i bil er det alene personen, der har afholdt udgiften, der er berettiget til det ekstra fradrag. Øresundsfradraget påføres selvangivelsen sammen med det almindelige befordringsfradrag.

Pendlere der benytter færgetransport

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan personer få fradrag for dokumenterede udgifter til færgetransport, der indgår i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Færgefradraget påføres selvangivelsen sammen med det almindelige befordringsfradrag.

Tillæg til befordringsfradrag for personer med lave indkomster

For personer med indkomst under 248.700 kr. beregnes der et tillæg på 25 pct. til det almindelige befordringsfradrag; dog kan tillægget maksimalt udgøre 6.000 kr. For personer med indkomster over indkomstgrænsen aftrappes tillægget, dels ved at tillægssatsen på 25 pct. nedsættes med 0,5 pct.point, dels ved at maksimumsbeløbet på 6.000 kr. nedsættes med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., hvormed indkomsten overstiger de ca. 248.700 kr. Tillægget er således helt bortfaldet ved en indkomst over ca. 298.700 kr. Aftrapningsindkomsten består af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med tillæg af eventuelle dagpenge og sygedagpenge.
Der skal på selvangivelsen kun indtastes det normale befordringsfradrag (evt. med tillæg af fradrag for færgetransport eller Storebæltsfradrag). Skattemyndighederne beregner automatisk det eventuelle ekstra befordringsfradrag ud fra det selvangivne normale befordringsfradrag (inkl. evt. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner) og de selvangivne og indberettede indkomstoplysninger.


Henvendelser vedrørende anvendelsen af reglerne skal ske til SKAT, tlf.: 72 22 18 18

Evt. henvendelser vedrørende beløbsgrænser kan ske til: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92