2. september 2010
Her er du: Tal-statistik > Skatteberegning

01/01/00

Ejendomsværdiskat - beregningseksempler

Juli 1999

Fra og med indkomståret 2000 er indkomstbeskatningen af overskud af ejerbolig (lejeværdi ÷ standardfradrag) ophævet, og der er indført en ny kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Fra og med 2007 er ejendomsværdiskatten et statslig skat.

Ejendomsværdiskatten udgør 10 ‰ af det aktuelle års ejendomsværdi for alle ejerboliger. Af ejendomsværdien over 2.684.000 kr. (2000-grænse) betales yderligere 20 ‰.

Progressionsgrænsen er årligt blevet reguleret i takt med den gennemsnitlige udvikling i ejendomsværdierne. Fra og med 2002 er den i forbindelse med skattestoppet for ejendomsværdiskatten fastlåst på 3.040.000 kr.

Ejere under 67/65 år

For ejere af parcelhuse og sommerhuse, der har erhvervet boligen senest den 1. juli 1998, gives der et fradrag i ejendomsværdiskatten på 4 ‰, dog maksimalt 1.200 kr. (Dette fradrag svarer til skatteværdien af det hidtidige standardfradrag). Herudover gives til ejere af alle typer ejerboliger, der er erhvervet senest den 1. juli 1998, et ekstra fradrag på 2 ‰ af ejendomsværdien.

Disse to fradrag bortfalder ved ejerskifte og gives ikke til ejere, der har købt ejerboligen efter den 1. juli 1998.

Nedenstående eksempler viser, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes for forskellige boligtyper ejet af personer under 67/65 år.

Eksempler på beregning af ejendomsværdiskat (2000)
Ejere under 67/65 år Sommerhus Ejerlejlighed Parcelhus Parcelhus
   Kr. Kr. Kr. Kr.
Ejendomsværdi  400.000 500.000 1.000.000 3.000.000
Ejendomsværdiskat        
10 ‰ af ejendomsværdien plus yderligere 20 ‰ af ejendomsværdien over 2.684.000 kr.  4.000 5.000 10.000 36.320
Nedslag på 2 ‰ af ejendomsværdien (købt senest 1. juli 1998)  -800 -1.000 -2.000 -6.000
Nedslag på 4 ‰, maks 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse (købt senest 1. juli 1998)  -1.200 0 -1.200 -1.200
Ejendomsværdiskat for ejendomme købt senest 1. juli 1998  2.000 4.000 6.800 29.120
Ejendomsværdiskat for ejendomme købt efter 1. juli 1998 4.000 5.000 10.000 36.320

Ejere fyldt 65 år

Den lave lejeværdibeskatning for alderspensionister bevares ved indførelsen af ejendomsværdiskatten, idet der for ejere, der er fyldt 67/65 år, ud over 2 ‰-nedslaget og 1.200 kr.'s-nedslaget til ejere i boliger erhvervet senest 1. juli 1998, gives et yderligere nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 ‰ af ejendomsværdien, dog maks. 6.000 kr. pr. helårsbolig og maks. 2.000 kr. pr. sommerhus. Dette 4 ‰ pensionistnedslag er personafhængigt og bevares ved evt. køb af ny ejerbolig, men det gøres indkomstafhængigt. Efter næste oversigt er vist et eksempel på indkomstgraduering af pensionistnedslaget for et pensionistægtepar med stor indkomst ved siden af den sociale pension.

Eksemplerne nedenfor viser, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes for forskellige boligtyper ejet af personer fyldt 67/65 år.

Eksempler på beregning af ejendomsværdiskat (2000)
Ejere fyldt 67/65 år Sommerhus Ejerlejlighed Parcelhus Parcelhus
  Kr. Kr. Kr. Kr.
Ejendomsværdi  250.000 400.000 500.000 700.000
Ejendomsværdiskat
10 ‰ af ejendomsværdien  plus yderligere 20 ‰ af ejendomsværdien over 2.684.000 kr.  2.500 4.000 5.000 7.000
Nedslag på 2 ‰ af ejendomsværdien (købt senest 1. juli 1998)  -500 -800 -1.000 -1.400
Nedslag på 4 ‰, maks 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse (købt senest 1. juli 1998)  -1.000 - -1.200 -1.200
Nedslag for pensionister på 4‰, maks 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse  -1.000 -1.600 -2.000 -2.800
Ejendomsværdiskat for ejerboliger købt senest 1. juli 1998  0 1.600 800 1.600
Ejendomsværdiskat for ejendomme købt efter 1. juli 1998 1.500 2.400 3.000 4.200

Indkomstgraduering af det særlige nedslag for pensionister

Pensionistnedslaget på 4 ‰ af ejendomsværdien, dog maks. 6.000 kr. pr. helårsbolig og maks. 2.000 kr. pr. sommerhus indkomstgradueres.

Nedslaget reduceres med et beløb svarende til 3 pct. af et særligt indkomstgrundlag udover 134.600 kr. for enlige pensionister og 207.000 kr. for pensionistægtepar. (2000-grænser), jf. eksemplet nedenfor.

Indkomstgradueringen øges til 4 pct. i 2001, 5 pct. i 2002 og 6 pct. fra og med 2003. Denne indfasning af indkomstgradueringen er en følge af den lovændring Folketinget vedtog den 14. oktober 1999.

I forbindelse med indførelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten er satsen fastfrosset til 5 pct. fra og med 2002.

Det særlige indkomstgrundlag udgøres af summen af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus den del af evt. aktieindkomst, hvoraf der er betalt udbytteskat, i det omfang aktieindkomsten overstiger 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtepar.

Eksempel på indkomstgraduering af 4 ‰-nedslaget i ejendomsværdiskatten for ejere fyldt 67/65 år.
Ejerægtepar fyldt 67/65 år Parcelhus
  Kr.
Ejendomsværdi  1.000.000
Ejendomsværdiskat
10 ‰ af ejendomsværdien  10.000
Nedslag på 2 ‰ af ejendomsværdien (købt senest 1. juli 1998) -2.000
Nedslag på 4 ‰, maks 1.200 kr. (købt senest 1. juli 1998) -1.200
Nedslag for pensionister på 4‰, maks 6.000 kr.  -4.000
Ejendomsværdiskat før indkomstgraduering  2.800
Ægteparrets samlede personlige indkomst  217.000 kr.  
Ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst  25.000 kr.  
Ægteparrets samlede aktieindkomst over 10.000 kr.  15.000 kr.  
Samlet indkomst til brug for beregning af indkomstgraduering  257.000 kr.  
Bundfradrag ved indkomstgraduering for ægtepar -207.000 kr.  
Grundlag for reduktion af 4 ‰-nedslaget med 3 % :  50.000 kr. + 1.500
Samlet ejendomsværdiskat efter indkomstgraduering  4.300

Begrænsningsregler

De hidtidige begrænsningsregler for stigningen i lejeværdien fra år til år videreføres for ejendomsværdiskatten både for så vidt angår folkepensionsister og førtidspensionister fyldt 60 år samt efterlønsmodtagere og for andre ejere, der ikke er pensionister m.v.

For pensionister m.v. begrænses stigningen fra år til år til maks. 500 kr., dog kan stigningen altid udgøre 20 pct. af sidste års ejendomsværdiskat ÷ 900 kr. For alderspensionister beregnes begrænsningen på grundlag af stigningen i ejendomsværdiskatten før evt. indkomstgraduering af pensionistnedslaget.

For andre ikke-pensionister begrænses stigningen fra år til år til maks. 2.400 kr., dog altid 20 pct. i forhold til ejendomsværdiskatten året forud.

For år 2000 beregnes stigningen for pensionister m.v. i forhold til 40 pct. af det beregnede overskud af ejerbolig  for 1999 (inkl. evt. begrænsning).

For andre ikke-pensionister beregnes stigningen i 2000 ligeledes i forhold til 40 pct. af overskud af ejerbolig i 1999 (inkl. evt. begrænsning), når ejendommen er erhvervet den 1. juli 1998 eller tidligere. Er ejendommen erhvervet efter 1. juli 1998, beregnes stigningen i forhold til 50 pct. af lejeværdien i 1999 (ligeledes inkl. evt. begrænsning).