Stilleskruer i personbeskatningen (2012 provenutal)

Umiddelbare provenuvirkninger af ændringer af visse satser og beløbsgrænser

På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af en række satser og beløbsgrænser – stilleskruer – i indkomstskattesystemet.

Provenutabet ved en sænkning af en sats eller forhøjelse af en bundgrænse afhænger dels af størrelsen af ændringen, men også af bredden af skattebasen der er grundlag for den pågældende skat. Jo bredere base, jo dyrere bliver lempelsen; eller man for en mindre lettelse for et givet, afsat provenu.

Skønnene i de følgende tabeller angiver de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af en given ændring i indkomstskattesystemet uden automatisk tilbageløb af provenu på moms og afgifter. Der er endvidere forudsat uændret adfærd hos skatteyderne, og der er ikke medregnet evt. afledte effekter på arbejdsudbuddet.

Da ændringer i skattesatser og beløbsgrænser er indbyrdes afhængige, kan de angivne provenuskøn ikke nødvendigvis summeres ved en kombination af flere af elementerne. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af et ændret personfradrag beregnet under forudsætning af, at bundskatten og kommunalskatteniveauet holdes uændret. Ændres personfradraget medfører dette imidlertid ændringer i skattebaserne for bund- og kommuneskat. Ved efterfølgende ændring af disse skattesatser vil de provenumæssige konsekvenser afvige fra de angivne skøn. Ligeledes vil den provenumæssige virkning af en ændring af personfradraget være anderledes end den angivne, hvis beregningen sker under forudsætning af, at bund- og kommuneskattesatserne ændres.

Der er i det følgende vist de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:

1. Personfradrag
2. Bundskat
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Topskattesats
5. Topskattegrænse
6. Positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget
7. Arbejdsmarkedsbidrag

Provenuberegningerne er foretaget med udgangspunkt i gældende skatteregler, dog således, at vedtagne ændringer i personbeskatningen som følge af 2009-skattereformen – Forårspakke 2.0 – og Genopretningsaftalen fra juni 2010 forudsættes fuldt indfasede. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i gældende 2019-regler omregnet til 2012-niveau.

Det betyder bl.a., at sundhedsbidraget, som i 2012 udgør 7 pct., er helt bortfaldet, og bundskatten er 7 pct. højere end den nuværende bundskattesats for 2012, samt at den ekstra forhøjelse af topskattegrænsen, der blev vedtaget med 2009-skattereformen, i overensstemmelse med Genopretningsaftalen sker fra 2014 og ikke fra 2011 som oprindelig vedtaget.

Endvidere er der taget hensyn til, at beløbsgrænserne i skattelovgivningen i medfør af Genopretningsaftalen ikke reguleres fra 2012 til 2013, hvilket bevirker en real sænkning af grænserne, som følge af, at indkomstudviklingen forventes at være positiv.

Beregningerne af de provenumæssige konsekvenser er baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2009, der er fremskrevet til 2012 på grundlag af fremskrivningsforudsætninger fra konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2011.

1. Personfradrag

En skattenedsættelse i form af en forhøjelse af personfradraget er relativt provenukrævende, da stort set alle skatteydere – uanset størrelsen af indkomst – får lettelsen.

Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet – personfradraget – udgør 42.900 kr. i 2012, og 32.200 kr. for personer under 18 år. Da beløbsgrænserne ikke reguleres i 2013, vil de realt efter 2019-regler i 2012-niveau udgøre henholdsvis 42.000 kr. og 31.600 kr.

Personfradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2019 har fradraget på 42.000 kr. ved uændret gennemsnitlig kommuneskat i forhold til 2012 en skattemæssig fradragsværdi på ca. 37,3 pct. (11,64 pct. bundskat + 25,66 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 15.666 kr.

En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et umiddelbart provenutab på knap 1,6 mia. kr. årligt, jf. tabel 1.

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2009.
Note: ÷ betyder provenutab.
1) Omfatter forhøjelse af det almindelige personfradrag og personfradraget for personer under 18 år.

En forhøjelse af personfradraget medfører en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle. Marginalskatten sænkes dog kun for ca. 4.000 personer, der har en indkomst mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. efter fradrag af AM-bidrag, der helt fritages for indkomstskat.

For ca. 4,2 mio. personer udgør skattelettelsen ca. 373 kr., mens den for personer med indkomster mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. vil udgøre mellem 0 kr. og 373 kr.

2. Bundskat

I 2019 udgør bundskatten 11,64 pct., og den beregnes af personlig indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der samlet overstiger personfradraget.

En skattenedsættelse gennem bundskatten er, ligesom det er tilfældet med personfradraget, relativ provenukrævende. Skattebasen er meget bred, og skattenedsættelsen gives til alle skatteydere og er således ikke målrettet en specifik gruppe.

Den provenumæssige virkning ved en nedsættelse af bundskattesatsen med 0,1 pct. point er et umiddelbart provenutab på næsten 1 mia. kr. årligt, svarende til knap 100 mio. kr. pr 0,01 pct. point.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Ved en nedsættelse sænkes marginalskatten for alle, men hvis skatteloftet fastholdes, vil marginalskatten ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.

Ca. 4,2 mio. personer skal betale bundskat i 2012. De resterende ca. 0,5 mio. skattepligtige personer har negativ eller ingen indkomst, eller en lille indkomst, der ikke overstiger personfradraget. Disse er typisk selvstændigt erhvervsdrivende med underskud samt børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

En nedsættelse af bundskatten vil medføre en skattenedsættelse, der vil være voksende med indkomstens størrelse. For personer med lønindkomster efter fradrag af AM-bidrag på eksempelvis 150.000 kr., 350.000 kr. og 600.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med 0,1 pct. point udgøre hhv. 108 kr., 308 kr. og 558 kr.

Ved at fjerne positiv nettokapitalindkomst fra grundlaget for bundskat vil ca. 9.000 personer have en indkomst, der ikke overstiger personfradraget, og dermed undgår de at betale bundskat. Den provenumæssige konsekvens af ikke at medregne positiv nettokapitalindkomst til bundskattegrundlaget er et umiddelbart provenutab på ca. 1,9 mia. kr. årligt.

Fra og med 2010 er der indført et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar i positiv nettokapitalindkomst, der medregnes i topskattegrundlaget. Indførelse af et tilsvarende bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for bundskat skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 1,3 mia. kr. årligt, og ca. 8.000 personer vil ikke længere skulle betale bundskat.

3. Beskæftigelsesfradrag

I 2019 udgør beskæftigelsesfradraget 5,6 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 17.900 kr. (grundbeløb i 2010-niveau). Under hensyntagen til nulreguleringen i 2013 vil det maksimale beskæftigelsesfradrag efter 2019-reglerne dog kun realt udgøre 17.600 kr. i 2012-niveau. Beregningsgrundlaget, som er arbejdsindkomsten, består af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt eventuelle indskud på private pensionsordninger. Det maksimale fradrag opnås ved en arbejdsindkomst på ca. 314.300 kr. (2012-niveau).

Tabel 3 viser, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct. point medfører et umiddelbart provenutab på ca. 445 mio. kr. årligt.

Forhøjes procentsatsen tilfalder den relativt største skattenedsættelse de laveste indkomster, mens det er mellemindkomsterne, der vil få relativt størst fordel af en forhøjelse af fradragets maksimumsbeløb.

De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af ændringerne i beskæftigelsesfradraget er beregnet under forudsætning af, at ændringerne ikke får indflydelse på den særlige kompensationsordning i Forårspakke 2.0, der kompenserer personer og familier med store fradrag i forhold til indkomsten for reduktionen af værdien af de ligningsmæssige fradrag og rentefradraget.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til at give skattenedsættelser for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattelettelsen. Forhøjes procentsatsen, får de lavest lønnede relativt størst fordel, mens mellemindkomsterne har en relativt større fordel af en forhøjet maksimumsgrænse.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med arbejdsindkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM-bidrag) på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 300.000 kr. vil skattenedsættelsen være hhv. 385 kr., 642 kr. og 205 kr., ved en forøgelse af satsen for beskæftigelsesfradraget med 1 pct. point og fastholdt maksimalt fradrag. Personer med erhvervsindkomster over ca. 314.300 kr. vil ikke få en skattenedsættelse. Marginalskatten vil falde med ca. 0,26 pct. point for alle erhvervsaktive med indkomster under ca. 266.700 kr., da disse stadig ligger under maks. grænsen. For erhvervsaktive med indkomster mellem ca. 266.700 kr. og ca. 314.300 kr. vil marginalskatten stige med 1,4 pct. point. For erhvervsaktive med indkomster over ca. 314.300 kr. er marginalskatten uændret.

En forhøjelse af det maksimale fradrag med 1.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 340 mio. kr. årligt. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 257 kr. (sats på 25,7 pct. i en gennemsnitskommune) for erhvervsaktive med en indkomst over 332.100 kr. For erhvervsaktive med en indkomst på mellem ca. 314.300 kr. og 332.100 kr. vil skattenedsættelsen være mellem 0 og 257 kr. Erhvervsaktive med indkomster under ca. 314.300 kr. vil ikke få en skattenedsættelse. For de ca. 185.000 personer, der har indkomst mellem 314.300 kr. og 332.100 kr. vil marginalskatten falde med ca. 1,4 pct. point (5,6×0,257).

4. Topskattesatsen

Topskattesatsen er 15 pct. En nedsættelse af topskattesatsen med 1 pct. point vil umiddelbart medføre et provenutab på ca. 1.040 mio. kr. årligt. Her er det forudsat, at det skrå skatteloft ligeledes sænkes med 1 pct. point. Hvis skatteloftet ikke sænkes parallelt, vil der være personer, der hidtil har fået nedslag i topskatten, som ikke længere vil få det. Det skønnes, at provenutabet ved ikke at sænke skatteloftet parallelt med topskattenedsættelsen kan reduceres med ca. 300 mio. kr. til 740 mio. kr., jf. tabel 4.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

En satsnedsættelse med 1 pct. point skønnes at medføre en skattelettelse til alle ca. 700.000 topskatteydere, og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct. point. Størrelsen af skattelettelsen er voksende i indkomsten. For personer med lønindkomster på hhv. 500.000 kr., 600.000 kr. og 800.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct. point medføre skattelettelser på hhv. 575 kr., 1.575 kr. og 3.575 kr.

5. Topskattegrænsen

Topskattegrænsen udgør 389.900 kr. i 2012 og reguleres ikke i 2013. Fra 2014 forhøjes grundbeløbet for topskattegrænsen til 409.100 kr. og beløbsgrænsen vil igen blive reguleret.

Topskattegrænsen vil efter 2019 regler derfor udgøre 400.300 kr. udtrykt i 2012-niveau.

En forhøjelse af topskattegrænsen med 10.000 kr. vil medføre et umiddelbart provenutab på ca. 955 mio. kr. årligt, og ca. 60.000 personer slipper for at skulle betale topskat, jf. tabel 5.

Hvis der alternativt sker en nedsættelse af topskattegrænsen med 10.000 kr., vil det medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1.050 mio. kr. årligt og yderligere 70.000 personer vil skulle betale topskat.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skatteændringen ved en forhøjelse eller sænkning af topskattegrænsen udgør 15 pct. af ændringsbeløbet.

Ved en forhøjelse af grænsen med 10.000 kr. vil personer, der stadig har en indkomst over den nye topskattegrænse, få en skattelettelse på 1.500 kr., og de ca. 60.000 personer, der ikke længere betaler topskat, vil få en skattelettelse på mellem 0 kr. og 1.500 kr. Personer, der ikke betalte topskat før ændringen, vil ikke få en skattelettelse.

Ved en sænkning af grænsen med 10.000 kr. vil personer, der har en indkomst over den hidtidige topskattegrænse, skulle betale 1.500 kr. mere i topskat, og for de ca. 70.000 nye topskatteydere, vil nedsættelsen af grænsen medføre en skattestigning på mellem 0 kr. og 1.500 kr.

Ved at hæve topskattegrænsen, vil de personer, der ikke længere betaler topskat, få nedsat marginalskatten med ca. 13,8 pct. point (15×(1-0,08)), mens en sænkning af topskattegrænsen vil medføre en tilsvarende stigning i marginalskatten, for de personer, der bliver nye topskatteydere.

Det fremgår af tallene i tabel 5, at henholdsvis en forhøjelse og en sænkning af topskattegrænsen ikke medfører symmetriske konsekvenser med hensyn til provenu og antal personer, der slipper for henholdsvis bliver omfattet af topskat. Asymmetrien afspejler, at der i indkomstfordelingen er en markant ophobning af personer med indkomster umiddelbart under topskattegrænsen.

Ved ændring af topskattegrænsen med 20.000 kr. bliver asymmetrien mere udtalt, jf. tabel 5.

6. Positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget

Fra og med 2010 er der indført et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar i positiv nettokapitalindkomst, der medregnes i topskattegrundlaget.

Under hensyntagen til nulreguleringen i 2013 vil bundfradragene efter 2019-reglerne i 2012-niveau dog kun realt udgøre 39.200 kr. og 78.400 kr. for henholdsvis enlige og ægtepar.

En ophævelse af bundfradragene, således at al positiv nettokapitalindkomst indgår i topskattegrundlaget, skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 180 mio. kr. årligt, og antallet af topskatteydere skønnes herved at stige med ca. 60.000 personer. Ca. 20 mio. kr. af merprovenuet fremkommer som besparelse i udbetalingen af den grønne check, der er indkomstafhængig og har topskattegrundlaget som aftrapningsgrundlag.

Medregnes positiv nettokapitalindkomst slet ikke til topskattegrundlaget, vil det medføre et umiddelbart provenutab på ca. 145 mio. kr. Heraf vil ca. 55 mio. kr. være en merudgift til den grønne check.

Fordobles de gældende bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst, skønnes det at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt, heraf ca. 4 mio. kr. i merudgift til den grønne check.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Det bemærkes, at de relativt beskedne provenumæssige konsekvenser i 2019 for ændringer af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst i relation til topskattegrundlaget skyldes, at satsen for topskat af positiv nettokapitalindkomst fra og med 2014 udgør 5,5 pct., mens den for topskat af personlig indkomst udgør 15 pct.

7. Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.

Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.

En ændring af AM-bidragssatsen vil endvidere medføre en ændret regulering af de beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

En sænkning af AM-bidragssatsen med 1 pct. point skønnes at medføre et fald i det samlede AM-bidrag på ca. 10,5 mia. kr. inkl. ændring i bidrag fra indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Da AM-bidraget er fradragsberettiget, udgør provenutabet efter skat ca. 6,4 mia. kr. Hertil kommer, som følge af ændret satsregulering, et nettoprovenutab efter skat på overførselsindkomsterne på knap 2,5 mia. kr. og et provenutab i indkomstskatten på knap 1,4 mia. kr. som følge af ændret regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Samlet skønnes en ændring af satsen for AM-bidrag på 1 pct. point, at medføre et samlet umiddelbart provenutab for de offentlige kasser på godt 9,3 mia. kr. årligt, jf. tabel 7.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

En sænkning af AM-bidraget med 1 pct. point medfører en sænkning af marginalskatten på arbejdsindkomst på mellem ca. 0,4 og ca. 0,6 pct. point (for en gennemsnitskommune). For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 300.000 kr. og 500.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 940 kr., 1.881 kr. og 2.385 kr.

Udbetalinger fra privat pensionsopsparingsordninger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skatteændring gennem en ændring af AM-bidragssatsen indebærer således, i modsætning til en ændring af indkomstskatten, at der ikke anvendes eller hentes provenu fra private pensionsindkomster.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92