Stilleskruer i personbeskatningen (2007 provenutal)
Provenuvirkninger af ændringer af visse satser og beløbsgrænser
På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af forskellige satser og beløbsgrænser - stilleskruer - i indkomstskattesystemet.
Det provenutab, der er forbundet med en sænkning af en skattesats eller en forhøjelse af en bundgrænse, afhænger dels af størrelsen af den givne ændring i satsen eller beløbsgrænsen, dels af bredden af den skattebase der er grundlag for den pågældende skat. Jo bredere skattebase og jo flere skatteydere, der omfattes af skatten, jo dyrere bliver en lempelse eller jo mindre effekt får man for et givet provenu.
Dette betyder på den anden side, at jo mere præcis en skattenedsættelse kan målrettes på en eller flere specifikke persongrupper, des mindre provenukrævende bliver ændringen, eller des større effekt kan man opnå pr. provenukrone.
Provenuskønnene i det følgende angiver de umiddelbare konsekvenser af en given ændring ved uændret adfærd hos skatteyderne. Der er således ikke indregnet eventuelle dynamiske effekter (arbejdsudbudseffekter) eller afledte virkninger på moms og afgifter.
Det bemærkes, at ved kombination af flere af elementerne kan de angivne provenuer ikke i alle tilfælde summeres, idet ændringer i skattesatser og bundfradrag er indbyrdes afhængige. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af en ændring af personfradraget beregnet under forudsætning om uændret bundskatteprocent, sundhedsbidrag og kommunalt skatteniveau. Forhøjes eller sænkes personfradraget, ændres skattebasen for de kommunale skatter, sundhedsbidraget og bundskatten, og eventuelle ændringer af disse skatter vil derfor medføre en anden provenumæssig konsekvens end den angivne. Omvendt vil en personfradragsændring have en anden provenumæssig konsekvens end den angivne, hvis den beregnes i et skattesystem med en lavere eller en højere kommune- og/eller sundhedsbidrag og bundskatteprocent end den gældende.
Der er på denne side vist provenumæssige konsekvenseer af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:
1. Personfradrag
2. Bundskat
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Mellemskat
5. Topskat
6. Arbejdsmarkedsbidrag
7. Børnefamilieydelse
1. Personfradrag
Anvendelse af personfradragsforhøjelser til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er relativt provenukrævende, idet alle - uanset indkomstens størrelse - får lettelsen, og ikke kun lavindkomstgruppen.
Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 39.500 kr. i 2007. Dette personfradrag svarer til en indkomst på ca. 41.850 kr. før fradrag af AM-bidrag, hvilket indebærer, at der alene betales AM-bidrag men ingen indkomstskat af lønindkomst under 42.935 kr.
Fradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2007 har personfradraget en skattemæssig fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 38,8 pct. (5,48 pct. bundskat + 8,0 pct. sundhedsbidrag + 25,3 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 15.326 kr.
En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et provenutab på godt 1,6 mia. kr., jf. tabel 1.
| Tabel 1. Personfradraget. | |||
|---|---|---|---|
| Antal omfattede skatteydere efter ændring | Ændring i antal skatteydere, der betaler indkomstskat | Provenuvirkning 2007 | |
| (1.000) | (1.000) | Mio. kr. | |
| Personfradrag (2007: 39.500 kr.) | |||
| - Forhøjelse med 1.000 kr. | 4.155 | ÷ 7,5 | ÷ 1.625 |
Anm.: ÷ betyder provenutab.
Beregningen af de provenumæssige konsekvenser er baseret på en fremskrevet lovmodelstikprøve
på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2004. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger
svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2006.
En forhøjelse af personfradraget giver en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle, men medfører ingen sænkning af marginalskatten - bortset fra for ca. 7.500 personer med indkomst mellem 39.500 kr. og 40.500 kr., der helt slipper for indkomstskat. For ca. 4,15 mio. personer udgør skattenedsættelsen ca. 388 kr., mens den for de ca. 7.500 personer, der har indkomst på mellem 39.500 kr. og 40.500 kr. udgør mellem 0 og 388 kr.
2. Bundskat
Udmøntning af en skattenedsættelse gennem en sænkning af bundskatten er - ligesom en forhøjelse af personfradraget - ikke målrettet på specifikke persongrupper og er derfor relativ provenukrævende. Alle vil få skattelettelse - både erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive.
Bundskat betales i 2007 af ca. 4,16 mio. skatteydere. De resterende ca. 0,5 mio. skattepligtige har negativ eller ingen indkomst, eller har en lille indkomst, der ikke overstiger personfradragsgrænsen - typisk børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En nedsættelse af bundskatten vil således omfatte over 90 pct. af samtlige skattepligtige.
I 2007 udgør satsen for bundskat til staten 5,48 pct., og den skønnes at indbringe et samlet provenu på ca. 46 mia. kr. En nedsættelse af bundskatten med 1 pct.point vil medføre et årligt provenutab på knap 8½ mia. kr. svarende til ca. 845 mio. kr. pr 0,1 pct.point, jf. tabel 2.
| Tabel 2. Bundskat | |||
|---|---|---|---|
| Antal omfattede skatteydere efter ændring | Ændring i antal skatteydere, der betaler bundskat | Provenuvirkning 2007 | |
| (1.000) | (1.000) | Mio. kr. | |
| Bundskat (2006: 5,48 pct.) | |||
| - Nedsættelse med 1 pct.point (skatteloft ændres parallelt) | 4.160 | 0 | ÷ 8 .430 |
| - Nedsættelse med 1/4 pct.point (skatteloft ændres parallelt) | 4.160 | 0 | ÷ 2.105 |
| - Ophævelse af positiv nettokapitalindkomst i bundskat | 4.150 | ÷ 10 | ÷ 1.120 |
Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.
Skattenedsættelsen vil være voksende med indkomsten. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med eksempelvis ¼ pct.point udgøre hhv. 250 kr., 480 kr. og 825 kr.
Marginalskatten vil blive sænket for samtlige skatteydere, men hvis skatteloftet fastholdes uændret, vil den dog ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.
Indkomstgrundlaget for beregning af bundskat består af personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. En ændring af grundlaget til kun at omfatte den personlige indkomst vil medføre et provenutab på ca. 1,1 mia. kr., og for ca. 10.000 personer vil beskatningsgrundlaget blive mindre end personfradraget, således at de slipper for at betale bundskat.
3. Beskæftigelsesfradrag
Fra og med 2004 er der indført et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.500 kr. i 2007. Det maksimale fradrag opnås således for indkomster over ca. 300.000 kr. i 2007.
Ved arbejdsindkomst forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Det beregnede beskæftigelsesfradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.
Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattenedsættelsen.
Forhøjes procentsatsen tilfalder den relativt største skattenedsættelse de laveste indkomster, mens det er mellemindkomsterne, der vil få relativt størst fordel af en forhøjelse af fradragets maksimumsbeløb.
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point medfører et provenutab på ca. 0,6 mia. kr., jf. tabel 3.
| Tabel 3. Beskæftigelsefradraget. | |||
|---|---|---|---|
| Antal skatteydere med beskæftigelsesfradrag | Ændring i antal skatteydere, der betaler indkomstskat | Provenuvirkning 2007 | |
| (1.000) | (1.000) | Mio. kr. | |
| Beskæftigelsesfradrag (2007: 2,5 pct. maks 7.500 kr.) | |||
| - Forhøjelse med 1 pct.point til 3,5 pct. | 3.230 | 0 | ÷ 600 |
| - Forhøjelse af maks. fradraget med 1.000 kr. | 3.230 | 0 | ÷ 335 |
| - Fordobling til 5 pct., maks. 15.000 kr. | 3.230 | ÷ 7 | ÷ 5.475 |
Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.
Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med indkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM-bidrag) på eksempelvis 100.000 kr., 150.000 kr. og 200.000 kr. vil skattenedsættelsen ved en forhøjelse af beskæftigelsefradraget til 3,5 pct. udgøre hhv. 333 kr., 500 kr. og 665 kr. Ved fastholdelse af maksfradraget på 7.500 kr. (2007) vil der ikke blive skattenedsættelser for erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 214.300 kr. Marginalskatten vil falde med ca. 0,3 pct.point for alle erhvervsaktive med indkomster under 214.300 kr. og være uændret for alle andre.
En forhøjelse af maksfradraget med 1.000 kr. til 8.500 kr. skønnes at medføre et provenutab på godt 0,3 mia. kr. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 333 kr. (gennemsnitskommune) for alle erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 340.000 kr. og mellem 0 og 333 kr. for erhvervsaktive med indkomst mellem 300.000 kr. og 340.000 kr. Personer med indkomster under 300.000 kr. vil ikke blive påvirket af forhøjelsen af fradraget. For de ca. 350.000 personer, der har indkomst mellem 300.000kr. og 340.000 kr., vil marginalskatten falde med ca. 0,8 pct.point. (2,5 x 0,333).
4. Mellemskat
Mellemskatten til staten på 6 pct. betales i 2007 af knap 1,2 millioner personer og skønnes samlet at indbringe ca. 8,9 mia. kr. eller ca. 1,5 mia. kr. pr. pct.point. I 2007 udgør mellemskattegrænsen 272.600 kr. for enlige og 535.200 kr. for ægtepar. Disse beløbsgrænser svarer til, at der ikke skal betales mellemskat af lønindkomst opgjort før fradrag af AM-bidrag på ca. 296.300 kr. for enlige og 592.600 kr. for ægtepar, svarende til en månedsløn pr. person på ca. 24.700 kr.
En nedsættelse mellemskatten med 1 pct.point vil medføre et provenutab på knap 1,5 mia. kr. og give en skattenedsættelse til alle ca. 1,2 mio. mellemskatteydere, jf. tabel 4. For de 1,2 mio. melleskatteydere vil marginalskatten blive ca. 0,9 pct.point. lavere.
Størrelse af skattenedsættelsen vil være stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 300.000 kr., 500.000 kr. og 700.000 kr. vil en mellemskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 165 kr., 2.005 kr. og 3.845 kr.
| Tabel 4. Mellemskat | |||
|---|---|---|---|
| Antal omfattede skatteydere efter ændring | Ændring i antal skatteydere, der betaler mellemskat | Provenuvirkning 2007 | |
| (1.000) | (1.000) | Mio. kr. | |
| Mellemskat (2007: 6,0 pct.) | |||
| - Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft sænkes parallelt) | 1.190 | 0 | ÷ 1.500 |
| - Mellemskattegrænsen forhøjes med 10.000 kr. | 1.065 | ÷ 125 | ÷ 805 |
| - Mellemskattegrænsen forhøjes med 20.000 kr. | 950 | ÷ 240 | ÷ 1.535 |
| - Mellemskattegrænsen forhøjes med 50.000 kr. | 670 | ÷ 520 | ÷ 3.290 |
| - Ophævelse af positiv nettokapitalindkomst i mellemskat | 1.160 | ÷ 30 | ÷ 620 |
Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.
Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen udgør højst 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 10.000 kr. udgør skattenedsættelsen således 600 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye grænse, mellem 0 og 600 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen. For gifte personer, der kan udnytte overført bundfradrag fra ægtefællen, kan skattenedsættelsen udgøre op til det dobbelte af de angivne beløb.
For de ca. 125.000 personer, der skønnes at have indkomst over den nuværende og under den forhøjede bundgrænse nedsættes marginalskatten med 5,52 pct.point (6 pct. x 0,92). For personer med indkomst under og over grænsen sker der ingen ændring i marginalskatten.
Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af mellemskattegrundlaget vil det medføre et provenutab på godt 0,6 mia. kr. og ca. 30.000 personer skønnes helt at slippe for at betale mellemskat.
5. Topskat
Den statslige topskat på 15 pct. skønnes i 2007 at indbringe ca. 17,4 mia. kr. eller ca. 1,16 mia. kr. pr. pct.point, jf. tabel 5.
En satsnedsættelse på 1 pct.point medfører en skattelettelse til alle ca. 960.000 topskatteydere og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct.point. Størrelsen af skattenedsættelsen er stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 400.000 kr. og 600.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 687 kr. og 2.500 kr.
| Tabel 5. Topskat | |||
|---|---|---|---|
| Antal omfattede skatteydere efter ændring | Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat | Provenuvirkning 2006 | |
| (1.000) | (1.000) | Mio. kr. | |
| Topskat (2006: 15 pct.) | |||
| - Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft sænkes parallelt) | 960 | 0 | ÷ 1.160 |
| - Topskattegrænsen forhøjes med 10.000 kr. | 865 | ÷ 95 | ÷ 1.265 |
| - Topskattegrænsen forhøjes med 20.000 kr. | 775 | ÷ 185 | ÷ 2.400 |
| - Topskattegrænsen forhøjes med 50.000 kr. | 575 | ÷ 385 | ÷ 5.155 |
| - Ophævelse af positiv nettokapitalindkomst i topskat | 885 | ÷ 75 | ÷ 1.635 |
Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.
Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med topskattenedsættelsen vil provenutabet kunne reduceres med ca. 275 mio. kr. til ca. 0,85 mia. kr.
Topskattegrænsen udgør 327.200 kr. svarende til ca. 355.650 kr. før AM-bidrag eller en månedsløn på ca. 29.635 kr. En forhøjelse af grænsen med eksempelvis 10.000 kr. skønnes at medføre et provenutab på knap 1,3 mia. kr. og vil nedsætte skatten for alle ca. 960.000 personer med indkomst over bundgrænsen. Heraf skønnes ca. 95.000 personer helt at slippe for topskat.
Uanset indkomstens størrelse kan skattenedsættelsen højst udgøre 15 pct. af det beløb, grænsen forhøjes med. Med det nuværende kommuneskatteniveau gives der i 2007 nedslag på 0,06 pct.point efter det skrå skatteloft i en gennemsnitskommune. Den gennemsnitlige skattenedsættelse for topskatteydere vil derfor udgøre 14,94 pct. af det beløb, hvormed topskattegrænsen forhøjes. For topskatteydere i kommuner, hvor skatteloftsnedslaget er større, vil nedsættelsen blive mindre.
En forhøjelse af grænsen med 10.000 kr. medfører en skattenedsættelse på op til 1.500 kr. for alle dem, der ligger over den nye grænse, mellem 0 og 1.500 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen.
Marginalskatten reduceres med op til 13,5 pct.point (15 pct. x 0,92) for ca. 95.000 personer med indkomst lige over den gældende bundgrænse. For personer med indkomst under den nuværende og over den nye grænse sker der ingen ændring i marginalskatten.
Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget vil det medføre et provenutab på ca. 1,6 mia. kr. og ca. 75.000 personer skønnes helt at slippe for at betale topskat.
6. Arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidraget opkræves i 2007 med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.
Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.
En sænkning af AM-satsen med 1 pct.point til 7 pct. skønnes at medføre et fald i det samlede bidrag på ca. 8,4 mia. kr. Da bidraget er fradragsberettiget i indkomsten, udgør provenutabet efter skat knap 5,1 mia. kr. Hertil kommer som følge af ændret satsregulering et nettoprovenutab efter skat på overførselsindkomsterne på ca. 1,25 mia. kr. og en lettelse i indkomstskatten på ca. 1,46 mia. kr. som følge af en øget regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen. Samlet skønnes en nedsættelse af AM-bidraget til 7 pct. således at medføre et tab for de offentlige kasser på ca. 7,8 mia. kr., jf. tabel 6.
| Tabel 6. Arbejdsmarkedsbidrag | |
|---|---|
| Provenuvirkning 2007 | |
| Mio. kr. | |
| Arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.) | |
| Sænkning af AM-bidraget med 1 pct.-point: | |
| - Ændring i arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst | ÷ 8.445 |
| - Ændring i skat som følge af fradrag for AM-bidrag | 4.190 |
| - Ændring i arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger | ÷ 845 |
| - Nettoændring (ekskl. ændret satsregulering) | ÷ 5.100 |
| Afledt effekt på satsreguleringen er 1,1 pct. merregulering: | |
| - Ændring i skat som følge af merregulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen | ÷ 1.460 |
| - Ændring i overførselsindkomster som følge af større satsregulering | ÷ 2.070 |
| - Ændring i skat af skattepligtige overførselsindkomster | 810 |
| Samlet ændring af de offentlige finanser ved nedsættelse af AM-bidraget med 1 pct.-point | ÷ 7.820 |
Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.
Private pensionsudbetalinger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skattenedsættelse gennem en sænkning af AM-bidragssatsen indebærer således i modsætning til en sænkning af indkomstskatten, at der ikke anvendes provenu til skattenedsættelse for private pensioner.
En sænkning af AM-bidraget med 1 pct.point vil medføre en marginalskattesænkning på arbejdsindkomst for alle skatteydere på mellem 0,4 og 0,6 pct.point. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 920 kr., 1.380 kr. og 1.600 kr.
7. Børnefamilieydelse
Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.
Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.
Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder.
Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:
- babyydelse til 0 - 2 årige (tre årgange)
- småbørnsydelse til 3 - 6 årige (fire årgange)
- børnefamilieydelse til 7 - 17 årige (elleve årgange)
Ca. 660.000 familier får udbetalt baby-, småbørns- og børnefamilieydelse til ca. 1,2 mio. børn/unge.
Frem til og med 2003 er børnefamilieydelsen hvert år blevet reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.
Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. Fremover reguleres de med den procent, hvormed forbrugerprisindekset to år forud for indkomståret er steget i forhold til forbrugerprisindekset for 2002, og de regulerede beløb afrundes til nærmeste med fire delelige kronebeløb.
Den historiske udvikling af børnefamilieydelsen er nærmere belyst på siden Børne- og ungeydelse i 2012 og 2013.
Den samlede udgift til børnefamilieydelsen er i 2007 budgetteret til 13,4 mia. kr. En forhøjelse af ydelsen med 100 kr. til alle aldersgrupper kræver et provenu på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 7.
| Tabel 7. Børnefamilieydelsen | ||
|---|---|---|
| Antal omfattede børn | Provenuvirkning 2007 | |
| (1.000) | Mio. kr. | |
| Børnefamilieydelse (2006: 0-2 årige: 13.640 kr., 3-6 årige: 12.320 kr., 7-17 årige: 9.696 kr.) | ||
| Forhøjelse af babyydelse (0 - 2 årige) med 100 kr. | 194 | ÷ 20 |
| Forhøjelse af småbørnsydelse (3 - 6 årige) med 100 kr. | 264 | ÷ 26 |
| Forhøjelse af børnefamilieydelse (7 - 17 årige) med 100 kr. | 748 | ÷ 74 |
| I alt, 0 - 17 årige børn/unge | 1.206 | ÷ 120 |
| Antal familier med børnefamilieydelse | 660 | |
Anm.: ÷ betyder provenutab.
Den samlede børnefamilieydelse for 2007 er skønnet med udgangspunkt i Danmarks
Statistiks seneste befolkningsprognose fra maj 2006.
Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92