Stilleskruer i personbeskatningen (2008 provenutal)

Provenuvirkninger af ændringer af visse satser og beløbsgrænser

På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af forskellige satser og beløbsgrænser - stilleskruer - i indkomstskattesystemet.

Det provenutab, der er forbundet med en sænkning af en skattesats eller en forhøjelse af en bundgrænse, afhænger dels af størrelsen af den givne ændring i satsen eller beløbsgrænsen, dels af bredden af den skattebase der er grundlag for den pågældende skat. Jo bredere skattebase og jo flere skatteydere, der omfattes af skatten, jo dyrere bliver en lempelse eller jo mindre effekt får man for et givet provenu.

Dette betyder på den anden side, at jo mere præcis en skattenedsættelse kan målrettes på en eller flere specifikke persongrupper, des mindre provenukrævende bliver ændringen, eller des større effekt kan man opnå pr. provenukrone.

Provenuskønnene i det følgende angiver de umiddelbare konsekvenser af en given ændring ved uændret adfærd hos skatteyderne. Der er således ikke indregnet eventuelle dynamiske effekter (arbejdsudbudseffekter) eller afledte virkninger på moms og afgifter.

Det bemærkes, at ved kombination af flere af elementerne kan de angivne provenuer ikke i alle tilfælde summeres, idet ændringer i skattesatser og bundfradrag er indbyrdes afhængige. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af en ændring af personfradraget beregnet under forudsætning om uændret bundskatteprocent, sundhedsbidrag og kommunalt skatteniveau. Forhøjes eller sænkes personfradraget, ændres skattebasen for de kommunale skatter, sundhedsbidraget og bundskatten, og eventuelle ændringer af disse skatter vil derfor medføre en anden provenumæssig konsekvens end den angivne. Omvendt vil en personfradragsændring have en anden provenumæssig konsekvens end den angivne, hvis den beregnes i et skattesystem med en lavere eller en højere kommune- og/eller sundhedsbidrag og bundskatteprocent end den gældende.

Der er på denne side vist provenumæssige konsekvenseer af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:

1. Personfradrag
2. Bundskattesats
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Mellem- og topskattegrænse
5. Mellemskattesats
6. Topskattesats
7. Arbejdsmarkedsbidrag

Beregningerne er foretaget på grundlag af gældende regler for 2009, dvs. med skattelettelserne i ”Lavere skat på arbejde” fuldt ud indfaset. Samtidigt forudsættes suspensionen af SP-bidraget ophævet. Alle beløbsgrænser og provenuskøn er i 2008-niveau. Beregningen af de provenumæssige konsekvenser er baseret på en fremskrevet lovmodelstikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2005. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, februar 2008.

1. Personfradrag

Anvendelse af personfradragsforhøjelser til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er relativt provenukrævende, idet alle - uanset indkomstens størrelse - får lettelsen, og ikke kun lavindkomstgruppen.

Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 41.500 kr. i 2009 (2008-niveau). Det indebærer, at der alene betales AM-bidrag (og SP-bidrag) men ingen indkomstskat af lønindkomst under 45.605 kr. For personer under 18 år udgør personfradraget 30.600 kr. i 2009 (2008-niveau).

Fradraget gives ved beregning af bundskatten, sundhedsbidraget og de kommunale skatter, og i 2009 har personfradraget en skattemæssig fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 39,0 pct. (5,48 pct. bundskat + 8,0 pct. sundhedsbidrag + 25,5 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 16.177 kr.

En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et provenutab på godt 1,6 mia. kr., jf. tabel 1.

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2005.
÷ betyder provenutab.
1) Omfatter forhøjelse af det almindelige personfradrag og personfradraget for personer under 18 år.

En forhøjelse af personfradraget giver en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle, men medfører ingen sænkning af marginalskatten - bortset fra for ca. 13.000 personer med indkomst efter fradrag af AM- og SP-bidrag mellem 41.500 kr. og 42.500 kr., der helt slipper for indkomstskat. For ca. 4,15 mio. personer udgør skattenedsættelsen ca. 390 kr., mens den for de ca. 13.000 personer, der har indkomst på mellem 41.500 kr. og 42.500 kr. udgør mellem 0 og 390 kr.

2. Bundskattesatsen

Udmøntning af en skattenedsættelse gennem en sænkning af bundskatten er - ligesom en forhøjelse af personfradraget - ikke målrettet på specifikke persongrupper og er derfor relativ provenukrævende. Alle vil få skattelettelse - både erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive.

Bundskat betales i 2008 af ca. 4,15 mio. skatteydere. De resterende ca. 0,5 mio. skattepligtige har negativ eller ingen indkomst, eller har en lille indkomst, der ikke overstiger personfradragsgrænsen - typisk børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En nedsættelse af bundskatten vil således omfatte over 90 pct. af samtlige skattepligtige.

I 2009 udgør satsen for bundskat til staten 5,48 pct., og den skønnes at indbringe et samlet provenu på ca. 47 mia. kr. En nedsættelse af bundskatten med 1 pct.point vil medføre et årligt provenutab på ca. 8,7 mia. kr. svarende til ca. 870 mio. kr. pr 0,1 pct.point, jf. tabel 2.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skattenedsættelsen vil være voksende med indkomsten. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med eksempelvis ¼ pct.point udgøre hhv. 238 kr., 465 kr. og 806 kr.

Marginalskatten vil blive sænket for samtlige skatteydere, men hvis skatteloftet fastholdes uændret, vil den dog ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.

Indkomstgrundlaget for beregning af bundskat består af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. En ændring af grundlaget til kun at omfatte den personlige indkomst skønnes at medføre et provenutab på godt 1,1 mia. kr., og for ca. 10.000 personer vil beskatningsgrundlaget blive mindre end personfradraget, således at de slipper for at betale bundskat.

3. Beskæftigelsesfradrag

Fra og med 2009 udgør beskæftigelsesfradrag på 4,25 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 13.100 kr. (2008-niveau). Det maksimale fradrag opnås således for indkomster over ca. 308.235 kr. i 2009.

Ved arbejdsindkomst forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Det beregnede beskæftigelsesfradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattenedsættelsen.

Forhøjes procentsatsen tilfalder den relativt største skattenedsættelse de laveste indkomster, mens det er mellemindkomsterne, der vil få relativt størst fordel af en forhøjelse af fradragets maksimumsbeløb.

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point medfører et provenutab på ca. 0,75 mia. kr., jf. tabel 3.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med indkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM- og SP-bidrag) på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 300.000 kr. vil skattenedsættelsen ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 5,25 pct. udgøre hhv. 503 kr., 829 kr. og 117 kr. Ved fastholdelse af det maksimale fradrag på 13.100 kr. (2009 i 2008-niveau) vil der ikke blive skattenedsættelser for erhvervsaktive med indkomster før AM- og SP-bidrag over 308.235 kr. Marginalskatten vil falde med ca. 0,3 pct.point for alle erhvervsaktive med indkomster under 249.525 kr., stige med ca. 1,4 pct.point for erhvervsaktive med indkomster mellem 249.525 kr. og 308.235 kr. og være uændret for alle andre.

En forhøjelse af det maksimale fradrag med 1.000 kr. til 14.100 kr. skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,4 mia. kr. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 335 kr. (gennemsnitskommune) for alle erhvervsaktive med indkomster før AM- og SP-bidrag over 331.765 kr. og mellem 0 og 335 kr. for erhvervsaktive med indkomst mellem 308.235 kr. og 331.765 kr. Personer med indkomster under 308.235 kr. vil ikke blive påvirket af forhøjelsen af fradraget. For de ca. 215.000 personer, der har indkomst mellem 308.235 kr. og 331.765 kr., vil marginalskatten falde med ca. 1,4 pct.point. (4,25 x 0,335).

4. Mellem- og topskattegrænsen

Som led i ”Lavere skat på arbejde” fra 2007, fastsættes bundgrænserne for mellem- og topskatten fra og med 2009 til samme beløbsstørrelse. Man kan således ikke hæve grænsen for enten mellemskatten eller topskatten isoleret. I 2009 udgør den fælles bundgrænse 335.800 kr. (2008-niveau).

For ægtepar er der overførselsret af et eventuelt uudnyttet bundfradrag ved mellemskatten. Ægtepar skal således først betale mellemskat, når deres samlede indkomst overstiger den dobbelte bundgrænse svarende til 671.600 kr. Der skal betales mellemskat af lønindkomst opgjort før fradrag af AM- og SP-bidrag over ca. 369.000 kr. for enlige og 738.000 kr. for ægtepar, svarende til en månedsløn pr. person på ca. 30.750 kr.

Der er ikke adgang til at overføre uudnyttet topskattebundfradrag mellem ægtefæller. Topskat betales således af lønindkomst opgjort før fradrag af AM- og SP-bidrag over ca. 369.000 kr. for både enlige og gifte personer.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

En forhøjelse af mellem- og topskattegrænsen med 10.000 kr. medfører et samlet provenutab på ca. 1,75 mia. kr., sammensat af et tab på ca. 0,45 mia. kr. vedrørende mellemskatten og ca. 1,3 mia. kr. vedrørende topskatten.

Skattenedsættelsen ved en sænkning af mellem- og topskattegrænsen udgør højst 21 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 10.000 kr. udgør skattenedsættelsen således 2.100 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye grænse, mellem 0 og 2.100 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen. For gifte personer, der kan udnytte overført bundfradrag fra ægtefællen i mellemskatten, kan skattenedsættelsen udgøre op til 2.700 kr.

For ca. 95.000 topskatteydere, der skønnes at have indkomst over den nuværende og under den forhøjede bundgrænse nedsættes marginalskatten med 13,8 pct.point (15 pct. x 0,92). For personer med indkomst under og over grænsen sker der ingen ændring i marginalskatten. Tilsvarende sænkes marginalskatten med ca. 5,5 pct.point for ca. 75.000 mellemskatteydere med indkomst over den nuværende og under den forhøjede bundgrænse. Personer, der både slipper for mellemskat og topskat kan få en marginalskattelettelse på op til 19,3 pct.point.

Ved forhøjelser af bundgrænsen på henholdsvis 20.000 kr. og 50.000 kr. skønnes de umiddelbare provenutab at udgøre ca. 3,3 mia. kr. og 7,1 mia. kr. Ved en forhøjelse med 20.000 kr. reduceres antallet af personer, der betaler den højeste marginalskat på ca. 63 pct. med ca. 190.000. Det tilsvarende antal ved en forhøjelse af bundgrænsen med 50.000 kr. udgør ca. 400.000 personer. For ca. 140.000 henholdsvis 295.000 personer heraf udgør marginalskattereduktionen 19,3 pct.

5. Mellemskattesatsen

Mellemskatten til staten udgør 6 pct. i 2009 og betales af ca. 655.000 millioner personer. Samlet skønnes mellemskatten at indbringe ca. 5,9 mia. kr. eller ca. 1,0 mia. kr. pr. pct.point (2008-niveau). En nedsættelse mellemskatten med 1 pct.point vil medføre en sænkning af marginalskatten på ca. 0,9 pct.point og give en skattenedsættelse til alle ca. 655.000 mellemskatteydere, jf. tabel 5.

Størrelse af skattenedsættelsen vil være stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 400.000 kr., 500.000 kr. og 700.000 kr. vil en mellemskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 282 kr., 1.192 kr. og 3.012 kr.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af mellemskattegrundlaget skønnes det at medføre et provenutab på ca. 0,3 mia. kr., og ca. 8.000 personer skønnes helt at slippe for at betale mellemskat.

6. Topskattesatsen

Den statslige topskat udgør 15 pct. i 2009 og skønnes at indbringe ca. 18,9 mia. kr. eller ca. 1,29 mia. kr. pr. pct.point (2008-niveau), jf. tabel 6.

En satsnedsættelse med 1 pct.point skønnes at medføre en skattelettelse til alle ca. 980.000 topskatteydere og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct.point. Størrelsen af skattenedsættelsen er stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 400.000 kr., 500.000 kr. og 700.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 282 kr., 1.192 kr. og 3.012 kr.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med topskattenedsættelsen vil provenutabet kunne reduceres med ca. 350 mio. kr. til ca. 950 mio. kr.

Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget skønnes det at medføre et provenutab på ca. 1,8 mia. kr. og ca. 75.000 personer skønnes helt at slippe for at betale topskat. Heraf er ca. 45.000 gifte personer, der alene betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst i medfør af den særlige beregningsregel for topskat af positiv nettokapitalindkomst for ægtepar.

7. Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves i 2009 med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.

Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.

En sænkning af AM-bidragssatsen med 1 pct.point til 7 pct. skønnes at medføre et fald i det samlede bidrag på ca. 9,9 mia. kr. Da bidraget er fradragsberettiget i indkomsten, udgør provenutabet efter skat ca. 5,6 mia. kr. Hertil kommer som følge af ændret satsregulering et nettoprovenutab efter skat på overførselsindkomsterne på ca. 1,25 mia. kr. og en lettelse i indkomstskatten på ca. 1,44 mia. kr. som følge af en øget regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Samlet skønnes en nedsættelse af AM-bidraget til 7 pct. således at medføre et tab for de offentlige kasser på ca. 8,3 mia. kr., jf. tabel 7.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Private pensionsudbetalinger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skattenedsættelse gennem en sænkning af AM-bidragssatsen indebærer således i modsætning til en sænkning af indkomstskatten, at der ikke anvendes provenu til skattenedsættelse for private pensioner.

En sænkning af AM-bidraget med 1 pct.point vil medføre en marginalskattesænkning på arbejdsindkomst for alle skatteydere på mellem 0,4 og 0,6 pct.point. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 920 kr., 1.380 kr. og 1.600 kr.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92