Skatter - provenuet af person- og selskabsskatter

De samlede indkomstskatter omfatter en række skatter, der udskrives på forskellige indkomstgrundlag. Det største provenu kommer fra skatter, der udskrives på grundlag af de indkomster, der indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Herudover udskrives der skatter på enkelte indkomstarter, der ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Det gælder bl.a. aktieindkomstskat, 40 pct.-afgift af udbetaling af kapitalpensionsordninger, 25 eller 33 pct.skat for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, skat fra dødsboer m.v. og aconto virksomhedsskat af opsparet overskud i virksomheder, der er omfattet af virksomhedsordningen.

Provenuet af de enkelte indkomstskatter i årene 2003 til 2011 er vist i tabel 1. Oversigten bygger på skøn fra maj 2010.

Som følge af kommunalreformen og finansieringsreformen på det kommunale område, der trådte i kraft fra 1. januar 2007, er der sket en række ændringer i fordelingen af de forskellige skatter mellem staten og kommunerne.

Med amternes nedlæggelse ophævedes indkomstskatten til amterne. I stedet er der indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct., mens den resterende del af amtsskatten udskrives af kommunerne. Som led i finansieringsreformen overføres bl.a. ejendomsværdiskatten og skatten af begrænset skattepligtige fuldt ud til staten.

Den meget store stigning i de statslige indkomst- og ejendomsværdiskatter fra 2006 til 2007 skal ses i dette lys. Der sker således en tilsvarende nedgang i de kommunale skatter.

Med sænkninger af de statslige personskatter i forbindelse med gennemførelsen af Lavere skat på arbejde i 2008 og 2009 samt Forårspakke 2.0 fra 2010 skønnes statens provenu fra indkomst- og ejendomsværdiskatten i 2011 at udgøre ca. 125 mia. kr., jf. tabel 1. Der er ikke i skønnene indregnet de provenumæssige konsekvenser af Genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der blev indgået efter konjunkturvurderingen i maj. Konsekvenserne af aftalen vil blive indarbejdet i skønnene ved den næste opdatering på grundlag af konjunkturvurderingen i august.

Indkomstskatten til kommunerne vurderes til ca. 192 mia. kr. i 2011. Den relativt store stigning i de kommunale indkomstskat fra 2006 til 2007 skyldes, som nævnt, at kommunerne overtager ca. 1/3 af de hidtidige amtsskatter. Sammen med kirkeskatterne skønnes det samlede indkomstskatteprovenu til den kommunale sektor i 2011 at blive på ca. 203 mia. kr. Herudover råder kommunerne over andele af selskabsskatteprovenuet, virksomhedsskatten, dødsboskatten og 25 pct./33 pct. skatten for forskere og nøglemedarbejdere, jf. oversigt over sektorfordeling af indkomstskatterne.

Hvor ikke andet er nævnt, er tallene i tabellen opgjort på slutskattebasis, hvilket betyder, at opgørelsen omfatter den skat, der pålignes årets indkomster, uden hensyn til tidspunktet for skattens betaling. Øvrige tal er opgjort på finansårsbasis 1

*) Skøn maj 2010
1) Den meget store stigning i de statslige indkomst- og ejendomsværdiskatter fra 2006 til 2007 og den tilsvarende nedgang i de kommunale skatter skyldes kommunalreformen med nedlæggelse af amterne og indførelsen af et statsligt sundhedsbidrag, samt ændringer i sektorfordelingen af andre skatter, jf. også teksten over tabellen.
2) Opgjort efter skråt skatteloft. Nedslagene fremgår af Skatteloftsnedslag 2001-2008.
3) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
4) Ekskl. SP-bidrag af visse overførselsindkomster. Fra og med 2002 er beløbene ikke en indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand. Opkrævning af SP-bidrag har været suspenderet i 2004 til 2009, og SP-bidraget er ophævet fra og med 2010.
5) Pålignet a conto virksomhedsskat ved opsparing i virksomheden fratrukket tidligere betalt virksomhedsskat, der modregnes i indkomstskatten, når opsparingen hæves.
6) Inkl. afgift på 17 mia. kr. af frigiven SP-opsparing.
7) Omfatter selskabsskat fra kulbrintevirksomhed, ekskl. kulbrinteskat.
8) Kulbrinteskat efter modregnet rørledningsafgift (fra og med 2004).
9) Inkl. pensionsafkastskat af ATP, LD og Den Sociale Pensionsfond.
10) Folketinget vedtog den 14. december 2007 en omlægning af pensionsafkastskatten. Omlægningen er udformet således, at den skønnes at være omtrent provenuneutral over tid, men den medfører et umiddelbart provenutab på ca. 10 mia. kr. i 2008. Det umiddelbare tab vedrører hovedsageligt engangskompensationer for ophævelsen af skattefritagelsen af afkast af visse ejendomme og indeksobligationer. Engangskompensationerne konteres i nationalregnskabet som kapitaloverførsler til den private sektor. (I nationalregnskabet er kompensationerne derfor ikke modregnet i provenuet fra pensionsafkastskatten).

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Poul Christensen, tlf. 33 92 33 92

Note:
1) I forskellige publikationer fra ministerier mv. opgøres de samlede skatter og afgifter for et år efter flere forskellige principper afhængigt af, i hvilken sammenhæng opgørelsen bruges. Hyppigt anvendte begreber er opgørelse på slutskattebasis, indkomstårsbasis, finansårsbasis eller nationalregnskabsbasis. Meget kort er de væsentligste forskelle på disse begreber følgende:
Betegnelsen slutskattebasis og indkomstårsbasis betyder begge, at de angivne skatter omfatter de skatter, der bliver beregnet af et givet indkomstårs indkomster, og der korrigeres ikke for, om en del af skatten evt. betales efter årsskiftet. Ved opgørelse på finansårs- og nationalregnskabsbasis henføres skatterne til forfalds- og betalingstidspunkter. Finansårsopgørelsen angiver provenuet, der med de gældende betalingsregler forfalder til betaling i året, mens nationalregnskabsopgørelsen angiver provenuet baseret på optjeningstidspunktet eller erhvervelsestidspunktet (tidspunktet, hvor det offentlige har erhvervet ret til beløbet). Et eksempel er den egentlige kulbrinteskat, hvor provenuet på finansårsform i et givet år omfatter anden rate vedr. det foregående indkomstår og første rate vedr. det aktuelle indkomstår. På nationalregnskabsform henføres begge rater vedr. et indkomstår til året.