Stilleskruer i personbeskatningen (2006 provenutal)

Provenuvirkninger af ændringer af visse satser og beløbsgrænser

På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af forskellige satser og beløbsgrænser - stilleskruer - i indkomstskattesystemet.

Det provenutab, der er forbundet med en sænkning af en skattesats eller en forhøjelse af en bundgrænse, afhænger dels af størrelsen af den givne ændring i satsen eller beløbsgrænsen, dels af bredden af den skattebase der er grundlag for den pågældende skat. Jo bredere skattebase og jo flere skatteydere, der omfattes af skatten, jo dyrere bliver en lempelse eller jo mindre effekt får man for et givet provenu.

Dette betyder på den anden side, at jo mere præcis en skattenedsættelse kan målrettes på en eller flere specifikke persongrupper, des mindre provenukrævende bliver ændringen, eller des større effekt kan man opnå pr. provenukrone.

Provenuskønnene i det følgende angiver de umiddelbare konsekvenser af en given ændring ved uændret adfærd hos skatteyderne. Der er således ikke indregnet eventuelle dynamiske effekter (arbejdsudbudseffekter) eller afledte virkninger på moms og afgifter.

Det bemærkes, at ved kombination af flere af elementerne kan de angivne provenuer ikke i alle tilfælde summeres, idet ændringer i skattesatser og bundfradrag er indbyrdes afhængige. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af en ændring af personfradraget beregnet under forudsætning om uændret bundskatteprocent og kommunalt skatteniveau. Forhøjes eller sænkes personfradraget, ændres skattebasen for de kommunale skatter og bundskatten, og eventuelle ændringer af disse skatter vil derfor medføre en anden provenumæssig konsekvens end den angivne. Omvendt vil en personfradragsændring have en anden provenumæssig konsekvens end den angivne, hvis den beregnes i et skattesystem med en lavere eller en højere kommune- og/eller bundskatteprocent end den gældende.

Der er på dene side vist provenumæssige konsekvenseer af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:

1. Personfradrag
2. Bundskat
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Mellemskat
5. Topskat
6. Arbejdsmarkedsbidrag
7. Børnefamilieydelse

1. Personfradrag

Anvendelse af personfradragsforhøjelser til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er relativt provenukrævende, idet alle - uanset indkomstens størrelse - får lettelsen, og ikke kun lavindkomstgruppen.

Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 38.500 kr. i 2006. Dette personfradrag svarer til en indkomst på ca. 41.850 kr. før fradrag af AM-bidrag, hvilket indebærer, at der alene betales AM-bidrag men ingen indkomstskat af lønindkomst under 41.850 kr.

Fradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2006 har personfradraget en skattemæssig fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 38,8 pct. (5,48 pct. bundskat + 33,3 pct. kommune-, amts og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 14.930 kr.

En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et provenutab på ca. 1,6 mia. kr., jf. tabel 1.

Anm.: ÷ betyder provenutab.
Beregningen af de provenumæssige konsekvenser er baseret på en fremskrevet lovmodelstikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2003. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005.

En forhøjelse af personfradraget giver en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle, men medfører ingen sænkning af marginalskatten - bortset fra for ca. 7.500 personer med indkomst mellem 38.500 kr. og 39.500 kr., der helt slipper for indkomstskat. For ca. 4,1 mio. personer udgør skattenedsættelsen ca. 390 kr., mens den for de ca. 7.500 personer, der har indkomst på mellem 38.500 kr. og 39.500 kr. udgør mellem 0 og 390 kr.

2. Bundskat

Udmøntning af en skattenedsættelse gennem en sænkning af bundskatten er - ligesom en forhøjelse af personfradraget - ikke målrettet på specifikke persongrupper og er derfor relativ provenukrævende. Alle vil få skattelettelse - både erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive.

Bundskat betales i 2006 af ca. 4,1 mio. skatteydere. De resterende ca. 0,5 mio. skattepligtige har negativ eller ingen indkomst, eller har en lille indkomst, der ikke overstiger personfradragsgrænsen - typisk børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En nedsættelse af bundskatten vil således omfatte over 90 pct. af samtlige skattepligtige.

I 2006 udgør satsen for bundskat til staten 5,48 pct., og den skønnes at indbringe et samlet provenu på ca. 45 mia. kr. En nedsættelse af bundskatten med 1 pct.point vil medføre et årligt provenutab på ca. 8 mia. kr. svarende til ca. 800 mio. kr. pr 0,1 pct.point, jf. tabel 2.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skattenedsættelsen vil være voksende med indkomsten. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med eksempelvis ¼ pct.point udgøre hhv. 250 kr., 480 kr. og 825 kr.

Marginalskatten vil blive sænket for samtlige skatteydere, men hvis skatteloftet fastholdes uændret, vil den dog ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.

Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med bundskattenedsættelsen vil provenutabet andrage ca. 7,7 mia. kr. ved 1 pct.point og ca 1.930 mio. kr. ved nedsættelsen med ¼ pct.point

Indkomstgrundlaget for beregning af bundskat består af personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. En ændring af grundlaget til kun at omfatte den personlige indkomst vil medføre et provenutab på ca. 0,8 mia. kr. og for ca. 10.000 personer vil beskatningsgrundlaget blive mindre end personfradraget, således at de slipper for at betale bundskat.

3. Beskæftigelsesfradrag

Fra og med 2004 er der indført et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.300 kr. i 2006. Det maksimale fradrag opnås således for indkomster over ca. 292.000 kr. i 2006.

Ved arbejdsindkomst forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Det beregnede beskæftigelsesfradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattenedsættelsen.

Forhøjes procentsatsen tilfalder den relativt største skattenedsættelse de laveste indkomster, mens det er mellemindkomsterne, der vil få relativt størst fordel af en forhøjelse af fradragets maksimumsbeløb.

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point medfører et provenutab på ca. 0,6 mia. kr., jf. tabel 3.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med indkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM-bidrag) på eksempelvis 100.000 kr., 150.000 kr. og 200.000 kr. vil skattenedsættelsen ved en forhøjelse af beskæftigelsefradraget til 3,5 pct. udgøre hhv. 333 kr., 500 kr. og 665 kr. Ved fastholdelse af maksfradraget på 7.300 kr. (2006) vil der ikke blive skattenedsættelser for erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 208.600 kr. Marginalskatten vil falde med ca. 0,3 pct.point for alle erhvervsaktive med indkomster under 208.600 kr. og være uændret for alle andre.

En forhøjelse af maksfradraget med 1.000 kr. til 8.300 kr. skønnes at medføre et provenutab på godt 0,3 mia. kr. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 333 kr. (gennemsnitskommune) for alle erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 332.000 kr. og mellem 0 og 333 kr. for erhvervsaktive med indkomst mellem 292.000 kr. og 332.000 kr. Personer med indkomster under 292.000 kr. vil ikke blive påvirket af forhøjelsen af fradraget. For de ca. 347.000 personer, der har indkomst mellem 292.000kr. og 332.000 kr., vil marginalskatten falde med ca. 0,8 pct.point. (2,5 x 0,333).

4. Mellemskat

Mellemskatten til staten på 6 pct. betales i 2006 af ca. 1,15 millioner personer og skønnes samlet at indbringe ca. 8,2 mia. kr. eller ca. 1,3 mia. kr. pr. pct.point. I 2006 udgør mellemskattegrænsen 265.500 kr. for enlige og 531.000 kr. for ægtepar. Disse beløbsgrænser svarer til, at der ikke skal betales mellemskat af lønindkomst opgjort før fradrag af AM-bidrag på ca. 288.600 kr. for enlige og 577.200 kr. for ægtepar, svarende til en månedsløn pr. person på ca. 24.000 kr.

En nedsættelse mellemskatten med 1 pct.point vil medføre et provenutab på knap 1,4 mia. kr. og give en skattenedsættelse til alle ca. 1,15 mio. mellemskatteydere, jf. tabel 4. For de 1,15 mio. melleskatteydere vil marginalskatten blive ca. 0,9 pct.point. lavere.

Størrelse af skattenedsættelsen vil være stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 300.000 kr., 500.000 kr. og 700.000 kr. vil en mellemskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 165 kr., 2.005 kr. og 3.845 kr.

Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med mellemskattenedsættelsen vil provenutabet andrage ca. 1 mia. kr.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen udgør højst 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 10.000 kr. udgør skattenedsættelsen således 600 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye grænse, mellem 0 og 600 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen. For gifte personer, der kan udnytte overført bundfradrag fra ægtefællen, kan skattenedsættelsen udgøre op til det dobbelte af de angivne beløb.

For de ca. 125.000 personer, der skønnes at have indkomst over den nuværende og under den forhøjede bundgrænse nedsættes marginalskatten med 5,52 pct.point (6 pct. x 0,92). For personer med indkomst under og over grænsen sker der ingen ændring i marginalskatten.

Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af mellemskattegrundlaget vil det medføre et provenutab på knap 0,4 mia. kr. og ca. 25.000 personer skønnes helt at slippe for at betale mellemskat.

5. Topskat

Den statslige topskat på 15 pct. skønnes i 2006 at indbringe ca. 16,4 mia. kr. eller ca. 1,1 mia. kr. pr. pct.point, jf. tabel 5.

En satsnedsættelse på 1 pct.point medfører en skattelettelse til alle ca. 915.000 topskatteydere og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct.point. Størrelsen af skattenedsættelsen er stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 400.000 kr. og 600.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 687 kr. og 2.500 kr.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med topskattenedsættelsen vil provenutabet kunne reduceres med ca. 275 mio. kr. til ca. 0,85 mia. kr.

Topskattegrænsen udgør 318.700 kr. svarende til ca. 346.400 kr. før AM-bidrag eller en månedsløn på ca. 28.900 kr. En forhøjelse af grænsen med eksempelvis 10.000 kr. skønnes at medføre et provenutab på ca. 1,2 mia. kr. og vil nedsætte skatten for alle ca. 915.000 personer med indkomst over bundgrænsen. Heraf skønnes ca. 95.000 personer helt at slippe for topskat.

Uanset indkomstens størrelse kan skattenedsættelsen højst udgøre 15 pct. af det beløb, grænsen forhøjes med. Med det nuværende kommuneskatteniveau gives der i 2005 nedslag på 0,1 pct.point efter det skrå skatteloft i en gennemsnitskommune. Den gennemsnitlige skattenedsættelse for topskatteydere vil derfor udgøre 14,9 pct. af det beløb, hvormed topskattegrænsen forhøjes. For topskatteydere i kommuner, hvor skatteloftsnedslaget er større, vil nedsættelsen blive mindre.

En forhøjelse af grænsen med 10.000 kr. medfører en skattenedsættelse på op til 1.500 kr. for alle dem, der ligger over den nye grænse, mellem 0 og 1.500 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen.

Marginalskatten reduceres med op til 13,5 pct.point (15 pct. x 0,92) for ca. 95.000 personer med indkomst lige over den gældende bundgrænse. For personer med indkomst under den nuværende og over den nye grænse sker der ingen ændring i marginalskatten.

Hvis positiv nettokapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget vil det medføre et provenutab på ca. 1 mia. kr. og ca. 60.000 personer skønnes helt at slippe for at betale topskat.

6. Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves i 2006 med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.

Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.

En sænkning af AM-satsen med 1 pct.point til 7 pct. skønnes at medføre et fald i det samlede bidrag på ca. 8,5 mia. kr. Da bidraget er fradragsberettiget i indkomsten, udgør provenutabet efter skat knap 4,9 mia. kr. Hertil kommer som følge af ændret satsregulering et nettoprovenutab efter skat på overførselsindkomsterne på ca. 1,6 mia. kr. og en lettelse i indkomstskatten på ca. 1,4 mia. kr. som følge af en øget regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen. Samlet skønnes en nedsættelse af Am-bidraget til 7 pct. således at medføre et tab for de offentlige kasser på ca. 7,9 mia. kr., jf. tabel 6.

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Private pensionsudbetalinger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skattenedsættelse gennem en sænkning af AM-bidragssatsen indebærer således i modsætning til en sænkning af indkomstskatten, at der ikke anvendes provenu til skattenedsættelse for private pensioner.

En sænkning af AM-bidraget med 1 pct.point vil medføre en marginalskattesænkning på arbejdsindkomst for alle skatteydere på mellem 0,4 og 0,6 pct.point. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 920 kr., 1.380 kr. og 1.600 kr.

7. Børnefamilieydelse

Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af ToldSkat til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:
 
- babyydelse til 0 - 2 årige (tre årgange)
- småbørnsydelse til 3 - 6 årige (fire årgange)
- børnefamilieydelse til 7 - 17 årige (elleve årgange)

Ca. 660.000 familier får udbetalt baby-, småbørns- og børnefamilieydelse til ca. 1,2 mio. børn/unge.

Frem til og med 2003 er børnefamilieydelsen hvert år blevet reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.

Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. Fremover reguleres de med den procent, hvormed forbrugerprisindekset to år forud for indkomståret er steget i forhold til forbrugerprisindekset for 2002, og de regulerede beløb afrundes til nærmeste med fire delelige kronebeløb.

Den historiske udvikling af børnefamilieydelsen er nærmere belyst på siden Børne- og ungeydelse i 2012 og 2013.

Den samlede udgift til børnefamilieydelsen er i 2006 budgetteret til 13.100 mio. kr. En forhøjelse af ydelsen med 100 kr. til alle aldersgrupper kræver et provenu på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 7.

Anm.: ÷ betyder provenutab.
Den samlede børnefamilieydelse for 2006 er skønnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose fra maj 2005.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 44 70