Gennemsnitsskatten for samtlige skattepligtige i 2011
Gennemsnitsskatten er et mål for, hvor stor en andel den samlede indkomstskat udgør af den samlede indkomst i et år.
Gennemsnitsskatten må ikke forveksles med marginalskatten, som er et mål for, hvor meget indkomstskatten udgør af den sidst tjente krone. Gennemsnitsskatten er heller ikke det samme som den trækprocent, der står på skattekortet. Endelig må gennemsnitsskatten ikke forveksles med skattetrykket.
Et skattesystem betegnes som progressivt, hvis gennemsnitsskatten er stigende med stigende indkomst. Samtidig vil marginalskatten være større end gennemsnitsskatten.
Det danske personskattesystem er progressivt, jf. siden om Progressionen i indkomstskattesystemet.
På personskatteområdet er gennemsnitsskatten for en person de samlede personskatter målt i pct. af indkomsten. Da indkomstskatterne imidlertid beregnes af forskellige grundlag, kan gennemsnitsskatten opgøres på flere måder.
Tabel 1 viser gennemsnitsskatten for forskellige kombinationer af skatter og indkomstgrundlag.
| Tabel 1. Gennemsnitlige skatteprocenter i 2011 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig skattebetaling |
Indkomstskat og ejendomsværdiskat i pct. af: | Indkomstskat, ejendomsværdiskat og AM-bidrag i pct. af: | Indkomstskat, ejendomsværdiskat, AM-bidrag og aktieindkomstskat i pct. af: | |||||
| Skattepligtig indkomst |
Personlig indkomst tillagt positiv netto- kapitalindkomst |
Personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst |
Personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst |
|||||
| Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. |
| Negativ indkomst | 105 | 2 | 85 | 2 | 80 | 2 | 80 | 2 |
| Negativ skat (Grøn check) |
150 | 3 | 160 | 3 | 100 | 2 | 100 | 2 |
| 0 | 270 | 6 | 270 | 6 | 95 | 2 | 75 | 2 |
| 1 - 19 | 345 | 7 | 555 | 12 | 620 | 13 | 630 | 13 |
| 20 - 24 | 535 | 11 | 900 | 19 | 580 | 12 | 580 | 12 |
| 25 - 29 | 1.085 | 23 | 1.790 | 38 | 1.005 | 21 | 1.010 | 21 |
| 30 - 34 | 1.485 | 31 | 710 | 15 | 1.385 | 29 | 1.390 | 29 |
| 35 - 39 | 535 | 11 | 205 | 4 | 635 | 13 | 635 | 13 |
| 40 - 44 | 185 | 4 | 65 | 1 | 190 | 4 | 190 | 4 |
| 45 - 49 | 53 | 1 | 14 | 0 | 55 | 1 | 54 | 1 |
| 50 - 59 | 6 | 0 | 2 | 0 | 8 | 0 | 8 | 0 |
| 60 - | 6 | 0 | 4 | 0 | 7 | 0 | 8 | 0 |
| Alle skattepligtige | 4.760 | 100 | 4.760 | 100 | 4.760 | 100 | 4.760 | 100 |
| Gns. skattesats for alle skattepligtige | 33,2 pct. | 29,0 pct. | 33,2 pct. | 33,3 pct. | ||||
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2008 fremskrevet til 2011 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2010.
Note: Den gennemsnitlige skattebetaling for alle skattepligtige er opgjort som den samlede skattebetaling i forhold til den samlede indkomst.
Der kan bl.a. udledes følgende af tabellen:
- Indkomstskat og ejendomsværdiskat udgør ca. 33 pct. i gennemsnit af den skattepligtige indkomst. De samme skatter udgør ca. 29 pct. af den personlige indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst. Den lavere andel skyldes, at sidstnævnte indkomstbegreb er bredere.
- Over halvdelen betaler mindre end 30 pct. i gennemsnitsskat. Det gælder uanset hvilken af de fire indkomstgrundlag, der betragtes.
- Omkring 5 pct. betaler mere end 40 pct. i gennemsnitsskat, og kun en meget beskeden gruppe betaler mere end 50 pct.
I tabel 2 er vist de tilsvarende gennemsnitlige skatteprocenter for alle skattepligtige personer fordelt på socioøkonomiske grupper.
| Tabel 2. Gennemsnitlige skatteprocenter for socioøkonomiske grupper i 2011 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Socioøkonomisk gruppe | Indkomstskat og ejendomsværdiskat i pct. af: | Indkomstskat, ejendomsværdiskat og AM-bidrag i pct. af: | Indkomstskat, ejendomsværdiskat, AM-bidrag og aktieindkomstskat i pct. af | |
| Skattepligtig indkomst |
Personlig indkomst tillagt positiv netto- kapitalindkomst |
Personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst |
Personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst |
|
| Pct. | Pct. | Pct. | Pct. | |
| Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller | 42,2 | 32,7 | 37,9 | 38,2 |
| Lønmodtagere | 34,7 | 29,6 | 35,0 | 35,1 |
| - Topledere | 41,6 | 36,8 | 41,9 | 41,8 |
| - Lønmodtagere på højt niveau | 37,6 | 32,7 | 37,9 | 37,9 |
| - Lønmodtagere på mellemniveau | 35,3 | 30,2 | 35,6 | 35,6 |
| - Lønmodtagere på grundniveau | 32,4 | 27,3 | 32,9 | 32,9 |
| - Andre lønmodtagere | 31,4 | 26,9 | 32,4 | 32,4 |
| - Lønmodtagere, ikke oplyst | 34,1 | 29,1 | 34,4 | 34,7 |
| Arbejdsledige og sygedagpengemodtagere | 28,2 | 24,8 | 25,6 | 25,6 |
| Uddannelsessøgende | 10,1 | 9,5 | 12,9 | 13,2 |
| Førtids- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere | 29,3 | 28,2 | 28,3 | 28,4 |
| Andre ude af erhverv | 24,5 | 22,2 | 22,7 | 23,0 |
| Alle skattepligtige | 33,2 | 29,0 | 33,2 | 33,3 |
| Erhvervsaktive | 35,1 | 29,8 | 35,2 | 35,3 |
| Ikke-erhvervsaktive | 28,0 | 26,7 | 27,0 | 27,1 |
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2008 fremskrevet til 2011 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2010.
Note: Den gennemsnitlige skattebetaling er for hver gruppe opgjort som gruppens samlede skattebetaling i forhold til gruppens samlede indkomst.
Den socioøkonomiske gruppering følger Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation.
Betragtes de to sidste søjler, ses det, at gennemsnitsskatten for selvstændige er ca. 38 pct., topledere knap 42 pct., mens den for andre lønmodtagere ligger mellem ca. 32 pct. og 36 pct.
Overførselsindkomstmodtagere mv. betaler i gennemsnit mellem ca. 25½ pct. og 28½ pct. af indkomsten i samlet skat.
Evt. henvendelse: Chefkonsulent Klaus Kristensen, tlf. 33 92 33 92