Fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet
Personbeskatningen er sammensat af en række forskellige indkomstskatter, der udskrives på forskellige beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlagene adskiller sig ved, at der i forskelligt omfang kan foretages fradrag ved indkomstopgørelsen. Man udtrykker dette på en anden måde ved at sige, at skattebaserne er af forskellig bredde. Jo færre fradrag, jo bredere base.
Da sammensætningen af de enkelte skattepligtiges indkomster og fradrag varierer meget både fra person til person og over tiden for den samme person, fordeler skatteyderne sig forskelligt i indkomstfordelingen alt efter, hvilket beskatningsgrundlag de inddeles efter.
Ved fordeling efter ét beskatningsgrundlag kan personer med moderate indkomster ligge i samme indkomstinterval som personer med store indkomster og store fradrag, hvorimod de ved mere bredbasede beskatningsgrundlag, hvor der ikke kan foretages fradrag, vil ligge i forskellige intervaller.
I tabel 1 og 2 er samtlige ca. 4,8 millioner skattepligtige personer ud af landets befolkning på godt 5,5 millioner personer fordelt efter størrelsen af 4 forskellige indkomstgrundlag i 2011.
- skattepligtig indkomst (beskatningsgrundlag for de kommuneskat, kirkeskat og statsligt sundhedsbidrag)
- personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst (beskatningsgrundlag for bundskat)
- personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. fpor ægtepar og tillæg af evt. indskud til kapitalpensionsordning (beskatningsgrundlag for topskat)
- personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (angiver udbetalt løn mv. eller overførselsindkomst før skatter og bidrag. Dette grundlag anvendes i flere af de følgende fordelingstabeller som basisindkomstbegreb).
Fordelingen af alle skattepligtige personer efter størrelsen af de fire indkomstgrundlag i tabel 1 viser betydningen af omfanget af de fradrag, der kan foretages ved indkomstopgørelsen.
| Tabel 1. Skattepligtige personer fordelt efter indkomst i 2011 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indkomstinterval | Indkomstgrundlag for kommuneskat og sundhedsbidrag. Skattepligtig indkomst |
Indkomstgrundlag for bundskat. Personlig indkomst + pos. nettokap.indk. |
Indkomstgrundlag for topskat. Personlig indkomst + pos. nettokap.indk. > 40.000 kr./80.000 kr. + indskud til kapitalpens. |
Personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag |
||||
| Kr. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. |
| Under 100.000 | 965 | 20 | 840 | 17 | 850 | 18 | 840 | 18 |
| 100.001-150.000 | 830 | 18 | 730 | 15 | 740 | 16 | 725 | 15 |
| 150.001-200.000 | 785 | 16 | 655 | 14 | 630 | 13 | 620 | 13 |
| 200.001-300.000 | 1.215 | 25 | 1.080 | 23 | 1.020 | 21 | 910 | 19 |
| 300.001-500.000 | 790 | 17 | 1.185 | 25 | 1.240 | 26 | 1.315 | 28 |
| over 500.000 | 185 | 4 | 280 | 6 | 290 | 6 | 360 | 8 |
| Alle skattepligtige | 4.770 | 100 | 4.770 | 100 | 4.770 | 100 | 4.770 | 100 |
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. SB08 fremregnet til 2011, august 2010-forudsætninger.
Se særskilt tabelafsnit for mere detaljerede oplysninger på smallere indkomstintervaller.
Alle fradrag - f.eks. selvstændiges driftsomkostninger, arbejdsmarkedsbidrag, pensionsbidrag (inkl. ATP og særlig pensionsopsparing), renteudgifter, fagforeningskontingent, A-kassekontingent, mv. - kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som danner grundlag for de kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidraget til staten.
Kun arbejdsmarkedsbidrag, pensionsbidrag og selvstændigt erhvervsdrivendes driftsomkostninger kan fratrækkes ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, der - som nævnt - består af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst.
Topskattegrundlaget adskiller sig fra bundskattegrundlaget ved, at der dels gives et bundfradrag på 40.000 kr. i positiv nettokapitalindkomst (80.000 kr. for ægtepar), dels ved at der ikke kan fradrages indskud til en kapitalpensionsordning. Da disse er fratrukket ved opgørelsen af den personlige indkomst, tillægges de igen ved opgørelsen af topskattegrundlaget.
For en mere udførlig gennemgang af indholdet af indkomst- og beskatningsgrundlagene henvises til Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2011.
At der på denne vis er tale om, at de tre skattebaser i den nævnte rækkefølge bliver bredere, fremgår tydeligt af tabel 1 ved, at der fra venstre - skattepligtig indkomst - mod højre - topskattegrundlaget - bliver færre personer i de lave indkomstintervaller og flere i de højere.
I tabel 2 er for de samme indkomstgrundlag vist de samlede og de gennemsnitlige indkomster for personerne i hvert indkomstinterval.
De tre beskatningsgrundlag varierer fra ca. 985 mia. kr. for skattepligtig indkomst til ca. 1.149 mia. kr. for topskattegrundlaget.
| Tabel 2. Skattepligtige personers samlede indkomst fordelt på intervaller i 2011 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indkomstinterval | Indkomstgrundlag for kommuneskat og sundhedsbidrag. Skattepligtig indkomst |
Indkomstgrundlag for bundskat. Personlig indkomst + pos. nettokap.indk. |
Indkomstgrundlag for topskat. Personlig indkomst + pos. nettokap.indk. > 40.000 kr./80.000 kr. + indskud til kapitalpens. |
Personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag |
||||
| I alt | Gns. | I alt | Gns. | I alt | Gns. | I alt | Gns. | |
| Kr. | Mia. kr. | 1.000 kr. | Mia. kr. | 1.000 kr. | Mia. kr. | 1.000 kr. | Mia. kr. | 1.000 kr. |
| Under 100.000 | 26,1 | 27,0 | 25,8 | 30,7 | 26,8 | 31,5 | 26,1 | 31,1 |
| 100.001-150.000 | 104,7 | 126,1 | 91,5 | 125,3 | 93,6 | 126,5 | 91,0 | 125,5 |
| 150.001-200.000 | 134,2 | 171,0 | 112,6 | 171,9 | 109,2 | 173,3 | 105,9 | 170,8 |
| 200.001-300.000 | 298,5 | 245,7 | 268,6 | 248,7 | 254,0 | 249,0 | 227,0 | 249,5 |
| 300.001-500.000 | 286,4 | 362,5 | 438,2 | 369,8 | 460,3 | 371,2 | 492,5 | 374,5 |
| over 500.000 | 135,0 | 729,7 | 198,1 | 707,5 | 204,8 | 706,2 | 251,9 | 699,7 |
| Alle skattepligtige | 984,9 | 206,5 | 1.134,8 | 237,9 | 1.148,7 | 240,8 | 1.194,4 | 250,4 |
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. SB08 fremregnet til 2011, august 2011-forudsætninger.
Se særskilte tabelsider for mere detaljerede oplysninger på smallere indkomstintervaller.
Sammenholdes tabel 1 og 2 fremgår det, at ca. 1,8 millioner skattepligtige i 2011 har en skattepligtig indkomst på under 150.000 kr. Denne gruppes andel af den skattepligtige indkomst udgør ca. 130 mia. kr. eller ca. 13 pct. af det samlede beløb. Gruppen med under 150.000 kr. i topskattegrundlag udgør ca. 34 pct. af samtlige skattepligtige, og de har kun en andel af det samlede topskattegrundlag på ca. 10 pct.
I den høje ende af indkomstskalaen har ca. 34 pct. af samtlige skattepligtige en personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag på ca. 745 mia. kr. eller ca. 62 pct. af den samlede indkomst.
Fordelingsprofilen blandt danskerne er illustreret i nedenstående figur. Samtlige skattepligtige er delt i fire grupper efter størrelsen af deres indkomst - personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag. Herudover viser figuren disse indkomstgruppers andele af den samlede indkomst og af de samlede skatter.
24 pct. har indkomst under 125.000 kr., 22 pct. har mellem 125.000 kr. og 250.000 kr., 29 pct. har mellem 250.000 kr. og 350.000 kr., og 25 pct. har over 350.000 kr.
Det fremgår eksempelvis, at personerne med de laveste indkomster, der udgør 24 pct. af alle skattepligtige kun har 5 pct. af de samlede indkomster og betaler 3 pct. af skatterne.
Modsætningsvis gælder det for højindkomstgruppen, at de 25 pct., der har indkomst på 350.000 kr. og derover, har 49 pct. af den samlede indkomst og betaler ca. 55 pct. af de samlede skatter.
Progressionen i skattesystemet belyses nærmere på særskilt side.
Anm: Denne belysning af fordelingsaspekterne vedrørende den personlige indkomstbeskatning er baseret på lovmodelberegninger. Beregningerne er foretaget på basis af ligningsoplysninger mv. fra indkomståret 2008 på et repræsentativt udsnit på ca. 3,3 pct. af befolkningen. Oplysningerne er fremskrevet til 2011-niveau på grundlag af forudsætningerne om indkomstudviklingen mv. i Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet, august 2011.