Familietype 1-7 Hovedresultater i oversigtsform

På siderne her under Familietyper er vist eksempler på skattebetalingen i henhold til gældende regler for 1994 - 2011 for 7 familietyper, og endvidere er vist udviklingen i familiernes reale rådighedsbeløb i perioden.

Af eksemplerne fremgår for hvert af årene familiernes betaling af indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig/særlig pensionsopsparing.

Familietyperne omfatter 5 erhvervsaktive familier, hvoraf 2 bor i lejebolig og 3 i ejerbolig, samt 2 pensionistfamilier, der bor i lejebolig. Eksemplerne bygger på familier med typiske indkomster og fradrag, hvor det er forudsat, at lønindkomster m.v. stiger over årene med den konstaterede og forventede lønudvikling på LO/DA-området og for privatansatte funktionærer samt den gennemsnitlige prisudvikling, jf. bilag 1, bilag 2 og bilag 3. For 2002 er ejendomsværdierne opreguleret med 5 pct. svarende til forskudsregistreringen for 2002, og efter 2002 sker der ingen regulering i overensstemmelse med regeringens skattestop for ejendomsværdiskatten. Kommuneskatten udgør for hvert af årene den landsgennemsnitlige skatteprocent for kommune, amt og kirke, og fra 2007 for kommune og kirke.

Det samlede billede af beregningerne fremgår af figuren og af nedenstående oversigter, der viser, at for alle familietyperne har der i perioden været en fremgang i det reale rådighedsbeløb, defineret som indkomsten/pensionen efter skat mv., jf. noten under oversigterne. Frem til og med 2010 oplevede alle familietyperne en årlig fremgang i det reale rådighedsbeløb. I 2011 stiger det reale rådighedsbeløb for den enlige pensionist, pensionistægteparret og direktørfamilien, mens de tre LO-familietyper og funktionærfamilien oplever et fald.

De gennemførte skattelettelser i 2004 ses tydeligt for alle erhvervsaktive familier, ligesom elementerne i Lavere skat på arbejde fra 2008 gør det - hovedsageligt forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 4,0 pct. i 2008, og den yderligere forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt forhøjelsen af mellemskattefradraget i 2009.

Der er en markant fremgang for pensionistfamilietyperne efter 2004, der primært skyldes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), som begge familietyper er berettiget til.

Med Forårspakke 2.0 blev bundskatten fra 2010 nedsat med 1,5 pct. enheder, mellemskatten blev fjernet, og topskattegrænsen blev hævet med 36.000 kr. Samtidig blev der indført en indkomstafhængig grøn check, som kompensation for afgiftsstigningerne og endeligt blev pensionstillægget hævet med 2.004 kr. Det fremgår således af eksemplerne, at familietypernes rådighedsbeløb steg i 2010 som følge af Forårspakke 2.0. Funktionærparret, direktørfamilien og pensionisterne fik de største fremgange i deres rådighedsbeløb. Det anvendte rådighedsbeløb afspejler dog ikke alle elementer i Forårspakke 2.0. Bl.a. vil det øgede tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere ikke kunne ses i den lavtlønnede delvise lediges rådighedsbeløb, hvorfor fremgangen i rådighedsbeløbet for den lavtlønnede undervurderes samlet set. Den forhøjede aftrapningsgrænse betyder isoleret set, at daginstitutionsbetalingen gennemsnitligt er blevet ca. 3.800 kr. lavere årligt for den lavtlønnede i forhold til en videreførelse af 2009 reglerne.

Med Genopretningspakken fra juni 2010 er den automatiske regulering af beløbsgrænserne for skatter suspenderet i perioden 2011 til 2013. Endvidere udskydes den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2011 til 2014. Herudover er der fra 2011 indført et loft på 3.000 kr. for fradraget for faglige kontingenter. Genopretningspakken har derfor betydet moderate skattestigninger for familietyperne i 2011.

For de erhvervsaktive familier ligger fremgangen i de reale rådighedsbeløb på ca. 20-39 pct. over perioden 1994 til 2011, mens pensionistfamilierne har haft en fremgang på ca. 30-31 pct. Den reale fremgang i rådighedsbeløbet er en kombination af reale fremgange i indkomsten/overførselsindkomster og skattelettelser. Derfor vil de familietyper med de største fremgange ikke nødvendigvis være dem, som har fået de største skattelettelser. Bl.a. er funktionærparrets reale indkomstfremgang isoleret set på ca. 29 pct. enheder i perioden 1994-2011, mens den tilsvarende fremgang for LO-parret er på ca. 17 pct. enheder.

Af nedenstående oversigter for hhv. 1994-1997, 1998-2002, 2003-2006 og 2007-2011 fremgår, at betalingen af skat og bidrag målt i procent af indkomsten udviser fald frem til 2010 for alle familietyperne. Dog oplever familietyperne, som nævnt ovenfor, en afdæmpet stigning i 2011 pga. Genopretningspakken. Faldet i skattebetalingen frem til 2010 skyldes den gennemførte Lavere skat på arbejdsindkomst og fremrykningen af skattenedsættelsen ved 2004-Forårspakken. Også elementerne i Lavere skat på arbejde fra 2008 fremgår tydeligt. Eksempelvis faldt den samlede skatte- og bidragsprocent for LO-ægteparret i 2004 til under 34 pct. efter i en lang periode at have svinget mellem ca. 35 og 37 pct. Denne sats blev reduceret yderligere i forbindelse med Forårspakke 2.0 i 2010. Med Genopretningspakken udgør LO-ægteparrets samlede skatte- og bidragsprocent i 2011 ca. 32 pct.

Klik på linkene i oversigten, for at se de detaljerede beregninger for hver familietype.

Note: Jf. boks 1 nedenfor.
1) Indkomstskat + arbejdsmarkedsbidrag + særlig pensionsopsparing (1999, 2000 og 2001) i pct. af indkomsten.
2) Rådighedsbeløbet er i disse beregninger defineret som indkomsten/pensionen + børnefamilieydelse ÷ indkomstskat ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ midlertidigt/særligt pensionsbidrag ÷ A-kasse- og efterlønsbidrag.
3) Stigningen i gennemsnitsskatten fra 2000 til 2001 er teknisk betinget og skyldes den særlige kompensation til pensionister i forbindelse med fastfrysning af personfradraget i 2001. (Ældrepakken)

For 2001 og 2002 er virkningen af Ældrepakken indregnet. Pakken medførte lavere A-kassekontingent for de erhvervsaktive familier og højere pensionstillæg til pensionistfamilierne samt fastfrosset personfradrag. Det bemærkes, at skatten stiger som følge af det lavere fradrag for A-kassekontingentet, mens den sparede udgift til kontingentet ikke påvirker gennemsnitsskatteprocenten.

Evt. henvendelse: Fuldmægtig Mads Borregaard eller fuldmægtig Morten Lynggaard Hansen, tlf. 33 92 33 92.

Boks 1.

Familietypeberegningerne medtager alle ændringer på indkomstskatteområdet, der er sket i perioden 1994-2011. Vedrørende behandlingen af enkelte elementer i beregningerne skal knyttes følgende bemærkninger.

Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing fra og med 2002 defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person. I familietypeberegningerne medregnes beløbene derfor ikke til familiernes skattebetaling, men påvirker alene indkomstskatten ved fradragsretten i den personlige indkomst. Opsparingsbeløbene fratrækkes til gengæld i indkomsten ved opgørelsen af familiernes rådighedsbeløb.

For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 defineres den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling i ATP for øje. For 2001 foretages efterfølgende en transferering, til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I disse tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket, og de medregnes ligeledes i familietypeeksemplerne til familiernes indkomstskatter.

Det almindelige ATP-bidrag, A-kassekontingentet og efterlønsbidraget defineres i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som sociale bidrag og medgår derfor i beregningen af skattetrykket på lige fod med indkomstskatterne. ATP-bidraget, A-kassekontingentet og efterlønsbidraget er imidlertid ikke indkomstskatter og vedrører ikke direkte skattepolitikken. Set ud fra en indkomstskattesammenhæng er det på denne baggrund valgt i familietypeberegningerne ikke at medregne disse bidrag sammen med indkomstskatterne. Til gengæld er beløbene medregnet ved opgørelsen af familiernes rådighedsbeløb ved, at den angivne lønindkomst i eksemplerne er opgjort efter fradrag af ATP-bidraget mens A-kassekontingentet og efterlønsbidraget fratrækkes på lige fod med indkomstskatterne ved opgørelsen af rådighedsbeløbet.

Jf. også Danmarks Statistik: Skatter og Afgifter, Oversigt 2001, Kap. 1. Definitioner, afgrænsninger og opgørelsesmetoder (åbner i nyt vindue)