Generelle regnemetoder
Fold punkterne ud nedenfor for at læse mere om de regnemetoder, der er brugt.
Provenu og metode fra 2013 beskriver en række overordnede regnemetoder, som Skatteministeriet anvender til økonomiske konsekvensvurderinger af lovgivning mv.
Interesserede, som ikke har kendskab til den anvendte økonomiske terminologi, og for hvem det kan være vanskeligt at forstå beskrivelsen af de provenumæssige konsekvenser af et lovforslag, har i Provenu og metode mulighed for at finde forklaringen og baggrunden for de begreber, der anvendes.
Læs beskrivelsen af metoderne for udarbejdelse af provenumæssige konsekvensberegninger
Appendiks 2B i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 beskriver de såkaldte tilbageløbsfaktorer, som Skatteministeriet anvender, når de provenumæssige konsekvenser af skatte- og afgiftsændringer opgøres efter det automatiske tilbageløb.
Automatisk tilbageløb afspejler, at politikændringer, der har en umiddelbar (direkte) virkning på de disponible indkomster eller købekraften heraf, også automatisk vil påvirke de offentlige indtægter fra moms og afgifter (forbrugsafgifter) mv. gennem et større eller mindre forbrug, givet uændret forbrugsadfærd (forstået som uændret sammensætning af privatforbruget).
Skatteudgifter er en fælles betegnelse for særregler i skattelovgivningen, som i større eller mindre omfang begunstiger bestemte grupper af skatteydere eller særlige aktiviteter. Skatteministeriet offentliggør løbende, hvor mange skatteudgifter der findes, og hvilket mindreprovenu de giver anledning til. Metoden er dokumenteret i Skatteøkonomiske Redegørelse.
Læs kapitel 6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 om skatteudgifter
Læs kapitel 9 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om skatteudgifter