Skatteministeriet
1. december 2017

Skråt skatteloft - en historisk oversigt

Skattehistorik Beskrivelse af reglerne for det skrå skatteloft siden kildeskattens indførelse i 1970

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skråt skatteloft - en historisk oversigt

Regelperioder belyst nedenfor:
[ 1970-1986 | 1987-1993 | 1994-1998 | 1999-2006 | 2007-2009 | 2010-20xx ]

1970 - 1986

Bestemmelsen om det skrå skatteloft fandtes fra 1970 til 1986 i udskrivningslovens § 3, stk. 4. (Fra 1982 § 3, stk. 5.)

Bestemmelsen var affattet således:

"Såfremt en skatteyders indkomstskat til staten, folkepensionbidrag, kommunal indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 66 2/3 pct. af en del af indkomsten, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb."

Kirkeskat, bidrag til den sociale pensionsfond og dagpengefondsbidrag betaltes ud over skatteloftet på 66 2/3 pct, jf. dog nedenfor.

Ændringer i regelsættet i perioden:

  • I 1970 - 1971 indgik alene statsskatter og primærkommunal indkomstskat under skatteloftet, idet der ikke opkrævedes amtskommunal indkomstskat.
  • Bidrag til den sociale pensionsfond, der opkrævedes fra 1971 - 1981, betaltes ud over skatteloftet. Fra 1982 blev bidraget til den sociale pensionsfond ikke længere opkrævet særskilt.
  • Dagpengefondsbidraget, der opkrævedes fra 1973 - 1986, betaltes frem til og med 1981 ud over skatteloftet.
  • Fra og med 1982, medregnedes både folkepensionsbidraget og dagpengefondsbidraget under skatteloftet, som derfor blev tilsvarende hævet til 70 pct. Herefter holdtes kun kirkeskat udenfor skatteloftet.
  • De store kommunale skattestigninger i 1983 medførte en midlertidig forhøjelse af skatteloftet til 73 pct. fra 1983 - 1986, hvorefter reglen ændredes med skattereformen fra 1987.

Virkemåde (med 1986 beløbsgrænser og skatteloft):

Frem til og med 1986 udgjorde nedslagsgrundlaget den del af den skattepligtige indkomst, der beskattedes på højeste skalatrin, dvs. skattepligtig indkomst ud over 186.100 kr. (1986). Skatteloftsnedslaget svarede således til nedslagsprocenten (summen af skatteprocenterne minus 73 pct.) ganget med skattepligtig indkomst ud over 186.100 kr.

Beregningsmetoden svarede til, at den højeste statsskatteprocent blev reduceret med nedslagsprocenten på samme måde, som topskatteprocenten efter de nugældende regler bliver reduceret før beregning af topskatten.

For personer, der var omfattet af skatteloftet, medførte en stigning i den kommunale udskrivningsprocent altid en skattestigning, der dog maksimalt udgjorde et beløb svarende til stigningsprocenten ganget med den del af den skattepligtige indkomst, der lå mellem personfradraget og 186.100 kr. (grænsen for daværende statsskatteskalas 3. trin).


1987 - 1993

Ved 1987-skattereformen flyttedes reglen om det skrå skatteloft til den nye personskattelovs § 19, stk. 1.

Bestemmelsen affattedes således:

"Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb."

Kirkeskat holdtes udenfor skatteloftet og betaltes af medlemmer af folkekirken ud over skatteloftet på 68 pct.

Der blev ikke foretaget ændringer i regelsættet fra 1987 til 1993.

Virkemåde (med 1993 beløbsgrænser):

I de kommuner, hvor summen af de kommunale, amtskommunale og de statslige skatteprocenter på 22, 12 og 6 pct. oversteg 68, udgjorde nedslagsprocenten forskellen mellem den nævnte sum og 68 pct. Nedslagsgrundlaget udgjorde et beløb svarende til den del af indkomsten, der indgik i alle tre beskatningsgrundlag, nemlig det mindste af følgende tre beløb: 1) Grundlaget for beregning af 12 pct.-skatten. 2) Grundlaget for beregning af 6 pct.-skatten. 3) Grundlaget for beregning af 22 pct.-skat/kommuneskat (skattepligtig indkomst ud over personfradraget). Nedslaget beregnedes som nedslagsprocenten ganget med nedslagsgrundlaget og fragik i statsindkomstskatten.

  • Det almindeligste forekommende beregningsgrundlag for nedslaget var grundlaget for 12 pct.-skatten, som i 1993 var den del af den personlige indkomst, der oversteg 240.000 kr.
  • For en mindre gruppe af gifte personer, der fik overført uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen ved beregning af 6 pct.-skatten, kunne det samlede bundfradrag overstige 240.000 kr. (bundfradraget kunne udgøre op til 2 x 168.000 kr.=336.000 kr.). Det mindste beskatningsgrundlag udgjordes i disse tilfælde af 6 pct.-skattegrundlaget, som således også udgjorde nedslagsgrundlaget.
  • For en lille gruppe skatteydere med atypisk store ligningsmæssige fradrag og/eller stor negativ nettokapitalindkomst, der sammen med personfradraget udgjorde mere end 240.000 kr., var beskatningsgrundlaget for 22 pct./kommuneskatten det mindste grundlag. Nedslagsgrundlaget var i disse tilfælde den skattepligtige indkomst ud over personfradraget.

For personer omfattet af skatteloftet medførte en stigning i den kommunale udskrivningsprocent i de almindelige situationer en skattestigning, der maksimalt udgjorde stigningsprocenten ganget med et indkomstbeløb svarende til forskellen mellem 240.000 kr. og summen af personfradraget, ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst. For indkomst ud over de 240.000 kr. modsvarede skatteloftsnedslaget kommuneskattestigningen.

I situationer hvor det overførte bundfradrag ved 6 pct.-skatten bevirkede, at nedslagsgrundlaget blev 6 pct.-skattegrundlaget, virkede kommuneskatteforhøjelsen på et beløb svarende til forskellen mellem summen af personfradraget, ligningsmæssige og negativ nettokapitalindkomst og det samlede bundfradrag ved 6 pct.-skatten. For indkomst herud over neutraliseredes kommuneskatteforhøjelsen af det forøgede nedslag.

Endelig medførte en kommuneskatteforhøjelse ingen skattestigning i tilfælde med meget store fradrag/negativ kapitalindkomst, idet nedslagsgrundlaget for skatteloftet og udskrivningsgrundlaget for kommuneskatten i disse tilfælde var sammenfaldende.


1994 - 1998

Efter 1994-skatteomlægningen blev skatteloftsbestemmelsen fastholdt i personskattelovens § 19, stk. 1, men ændret væsentligt.

Bestemmelsen var affattet således:

"Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter §§ 6 [bundskat], 6a [mellemskat], 7 [topskat] og 8 [5 pct./3 pct.-skat] sammenlagt overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med én decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct."

Indkomstskatter, der ikke betaltes af alle skatteydere, medregnedes ikke under skatteloftet. Dvs. at kirkeskat, som kun betaltes af medlemmer af folkekirken, skullle betales ud over skatteloftsprocenten. Ligeledes lå arbejdsmarkedsbidraget, der alene betaltes af personer med erhvervsindkomst, uden for skatteloftet.

Ændringer i regelsættet efter 1994:

  • Det ved skatteomlægningen fastsatte skatteloftet i 1996 på 61 pct. blev ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995 ændret til 62. De øvrige år blev procenterne fastholdt som forudsat ved skatteomlægningens vedtagelse.
  • Samtidig ophævedes henvisningen til § 8 - den tidligere 6 pct.-skat - der udfasedes i 1994 og 1995.

Virkemåde (med 1998-skattesatser, beløbsgrænser og skatteloft):

I de kommuner, hvor summen af de kommunale, amtskommunale og de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 6 pct. mellemskat og 8 pct. bundskat) udgjorde mere end 58 pct., nedsattes satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 58 pct.

I 1998 blev der således for alle skatteydere med topskattegrundlag over 251.200 kr. beregnet nedslag i topskatten i kommuner, hvor den kommunale og amtskommunale skatteprocent tilsammen oversteg 29,0 pct.

For personer omfattet af skatteloftet medførte en stigning i den kommunale udskrivningsprocent en skattestigning, der maksimalt kunne udgøre stigningsprocenten ganget med et indkomstbeløb svarende til forskellen mellem 251.200 kr. og summen af personfradraget, ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst. For indkomst ud over de 251.200 kr. modsvarede skatteloftsnedslaget kommuneskattestigningen.

Udformningen af regelsættet fra og med 1994 var en bevidst gennemført forenkling i lyset af meget kritik af de komplicerede nedslagsregler i perioden 1987 - 1993.

Imidlertid har regelsættet siden 1994 haft den indbyggede konsekvens, at en kommuneskatteforhøjelse i specielle tilfælde kan medføre, at den samlede indkomstskat kan falde. Dette sker for personer med atypisk store fradrag, idet grundlaget for skatteloftsnedslaget, der udgøres af topskattegrundlaget i disse tilfælde kan være større end beskatningsgrundlaget for kommuneskatten. Den ekstra kommuneskat bliver således mindre end forøgelsen af skatteloftsnedslaget.

Endvidere kan der i visse tilfælde, hvor der er overført uudnyttet bundfradrag vedr. mellemskatten fra en ægtefælle, blive tale om, at nedslagsgrundlaget er lidt større end den del af indkomsten, der rent faktisk bliver beskattet med mere end skatteloftsprocenten.


1999 -2006

Efter 1999-skattejusteringen (Pinsepakken) fremgik skatteloftsbestemmelsen stadig af personskattelovens § 19, stk. 1, men loftet blev hævet til 59 pct.

Bestemmelse var affattet således:

"Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6 [bundskat], 6a [mellemskat], 7 [topskat] sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med én decimal."

Indkomstskatter, der ikke betaltes af alle skatteydere, medregnedes ikke under skatteloftet. Således holdtes kirkeskat udenfor skatteloftet. Endvidere holdtes arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing udenfor loftet.

Virkemåde (med 2006-skattesatser og beløbsgrænser):

I de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 6 pct. mellemskat og 5,48 pct. bundskat) og den kommunale og amtskommunale skatteprocent udgjorde mere end 59 pct., nedsattes satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 59 pct.

I 2006 blev der således for alle skatteydere med topskattegrundlag over 318.700 kr. beregnet nedslag i topskatten i kommuner, hvor den kommunale og amtskommunale skatteprocent tilsammen oversteg 32,52 pct.

For personer omfattet af skatteloftet medførte en stigning i den kommunale udskrivningsprocent en skattestigning, der maksimalt kunne udgøre stigningsprocenten ganget med et indkomstbeløb svarende til forskellen mellem 318.700 kr. og summen af personfradraget, ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst. For indkomst ud over de 318.700 kr. modsvarede skatteloftsnedslaget kommuneskattestigningen.


2007 -2009

Som følge af nedlæggelsen af amterne og dermed bortfald af amtsskatten samt indførelsen af sundhedsbidraget blev skatteloftsbestemmelsen i personskattelovens § 19, stk. 1, ændret fra og med 2007. Skatteloftet udgjorde fortsat 59 pct.

Bestemmelse var affattet således:

"Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 [bundskat], 6 a [mellemskat] og 7 [topskat] og 8 [sundhedsbidrag] tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c [skat svarende til kommuneskat for begrænset skattepligtige] overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter."

Indkomstskatter, der ikke betaltes af alle skatteydere, medregnedes ikke under skatteloftet. Således holdtes kirkeskat udenfor skatteloftet. Endvidere holdtes arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing udenfor loftet.

Virkemåde (med 2009-skattesatser og beløbsgrænser):

I de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 6 pct. mellemskat, 5,04 pct. bundskat og 8 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocent udgjorde mere end 59 pct., nedsattes satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 59 pct.

I 2009 blev der således for alle skatteydere med topskattegrundlag over 347.200 kr. beregnet nedslag i topskatten i kommuner, hvor den kommunale skatteprocent var på 25,0 pct. eller derover.

For personer omfattet af skatteloftet medførte en stigning i den kommunale udskrivningsprocent en skattestigning, der maksimalt kunne udgøre stigningsprocenten ganget med et indkomstbeløb svarende til forskellen mellem 347.200 kr. og summen af personfradraget, ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst. For indkomst ud over de 347.200 kr. modsvarede skatteloftsnedslaget kommuneskattestigningen.


2010 -20xx

Som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - fra maj 2009 blev skatteloftet i personskattelovens § 19, stk. 1, fra og med 2010 sænket til 51,5 pct. Nedsættelsen med 7,5 pct.-point fra 59 pct. var en tilpasning af skatteloftet i overensstemmelse med nedsættelsen af bundskatten (1,5 pct.-point) og ophævelsen af mellemskatten (6 pct.-point). Endvidere skete der fra 2010 og frem til 2014 en gradvis sænkning af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fra maksimalt 51,5 pct. til 42 pct. Skattesænkningen skete ved, at der indførtes et særskilt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst. Med virkning fra indkomståret 2010 er det skrå skatteloft således blevet todelt.

Som led i aftalen om finansloven for 2013 forhøjedes bundskatten med 0,19 pct.-point, og skatteloftet for personlig indkomst blev samtidigt hævet til 51,7 pct.

Som led i tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften, der skulle have været hovedfinansieringskilde for udmøntningen af Energiaftale 2012, hæves bundskatten med 0,25 pct.-point fra 2015, med yderligere 0,02 pct.-point fra 2018 og 0,01 pct.-point fra 2020. Parallelt hermed forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst til 51,95 pct. fra 2015, til 51,97 pct. fra 2018 og til 51,98 pct. fra 2020.

Som led i aftalen fra november 2016 om afskaffelse af PSO-afgiften tilvejebringes finansieringen af investeringer i vedvarende energi fra 2018 bl.a. ved en gradvis forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft for personlig indkomst i årene 2018-2022. Således hæves bundskatten med 0,05 pct.-point fra 2018, med yderligere 0,03 pct.-point fra 2019 og med 0,01 pct. point fra 2022. Parallelt hermed forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst, så det udgør 52,02 pct. i 2018, 52,05 pct. i 2019, 52,06 pct. i 2020 og 2021 og 52,07 pct. fra og med 2022.

Indfasningen af de gradvise forhøjelser af det skrå skatteloft for personlig indkomst som følge af udmøntningen af aftalen om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og udmøntningen af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Udviklingen i det skrå skatteloft for personlig indkomst 2015-2022
Pct. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Skatteloft 2014-niveau 51,70 51,70 51,70 51,70 51,70 51,70 51,70 51,70
Stigning som følge af tilbagerulning af FSA 0,25 0,25 0,25 0,27 0,27 0,28 0,28 0,28
Stigning som følge af afskaffelse af PSO - - - 0,05 0,08 0,08 0,08 0,09
Gældende skrå skatteloft for personlig indkomst 51,95 51,95 51,95 52,02 52,05 52,06 52,06 52,07

Den nugældende bestemmelse er affattet således:

" § 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 5 [bundskat], 7 [topskat] og 8 [sundhedsbidrag] tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c [skat svarende til kommuneskat for begrænset skattepligtige] overstigerden procent, der er anført i 2.-4. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7 [topskat af personlig indkomst], blev nedsat med de overskydende procenter. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 5 [bundskat], 7 [topskat] og 8 [sundhedsbidrag] tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c [skat svarende til kommuneskat for begrænset skattepligtige] overstiger 49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9 [topskat af positiv nettokapitalindkomst], blev nedsat med de overskydende procenter."

Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs. at kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken, skal betales ud over skatteloftsprocenterne for henholdsvis personlig indkomst og for positiv nettokapitalindkomst. Ligeledes ligger udligningsskatten (fra 2011), der alene betales af pensionister med store pensionsudbetalinger, og arbejdsmarkedsbidraget, der alene betales af personer med erhvervsindkomst, uden for skatteloftet for personlig indkomst.

Virkemåde:

Det skrå skatteloft for personlig indkomst udgør 52,02 pct. i 2018. I de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 11,15 pct. bundskat og 1 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocent udgør mere end 52,02 pct., nedsættes satsen for beregning af topskatten af personlig indkomst med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,02 pct.

Det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst udgør 42,0 pct. i 2018. I de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 11,15 pct. bundskat og 1 pct. sundhedsbidrag) og skatteprocenten til kommunen overstiger skatteloftsprocenten, reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og de ovennævnte skatteloftsprocenter.

For ugifte personer med positiv nettokapitalindkomst over 43.800 kr. (2018-niveau) og for gifte personer, der sammen med ægtefællen har positiv nettokapitalindkomst over 87.600 kr. (2018-niveau), foretages topskatteberegningen i to trin. Der beregnes dels topskat af den del af beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst, dels af hele beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for medregningen heraf. Topskatten af personlig indkomst udgør det først beregnede skattebeløb, mens topskatten af positiv nettokapitalindkomst udgøres af forskellen mellem de to beregnede skattebeløb. Efter beregningen af topskatten nedsættes skatten i henhold til det skrå skatteloft.

Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at de beregnede skatter deles med 15 og ganges med 15 fratrukket de beregnede nedslagsprocenter efter det skrå skatteloft.