Skatteministeriet
31. august 2017

Reguleringstallet i PSL § 20 - en historisk oversigt

Skattehistorik Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2018

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Reguleringstallet i PSL § 20 - en historisk oversigt

Nedenfor er givet en samlet oversigt over reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen efter personskattelovens § 20 siden 1991, hvor satsreguleringsloven første gang havde virkning.

Af hensyn til den almindelige udvikling i priser og lønninger i samfundet er det nødvendigt at foretage årlige reguleringer af beløbsgrænserne i indkomstskatteskalaen mv. for at bevare og fastholde den tilsigtede progression i skattesystemet.

Som led i indfasningen af 2009-skattereformen Forårspakke 2.0 fra maj 2009 sker der imidlertid ingen regulering af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i 2010. Suspensionen af reguleringen er som en del af Genopretningspakken fra juni 2010 forlænget til også at omfatte indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Den normale regulering af beløbsgrænserne i henhold til personskattelovens § 20 blev genoptaget fra indkomståret 2014.

Reguleringen af skalagrænserne har i tidens løb skiftet en del mellem at regulere i takt med prisudviklingen hhv. indkomstudviklingen. Dog var reguleringen af en række beløb andre steder i skattelovgivningen tidligere mere præget af sjældnere ad hoc reguleringer ved særskilt lovgivning.

Siden 1984 er beløbsgrænserne årligt blevet reguleret efter et særligt fastsat reguleringstal. Frem til 1987 fremgik bestemmelsen af udskrivningslovens § 4.

I forbindelse med gennemførelsen af 1987-skattereformen ophævedes udskrivningsloven og erstattedes af personskatteloven, og reguleringsbestemmelsen blev flyttet over i personskattelovens § 20. Samtidigt blev de beløbsgrænser, der omfattedes af reguleringen fastsat som grundbeløb i lovgivningen i 1987-prisniveau.

Udover regulering af personskattelovens egne beløbsgrænser blev en række daværende reguleringsbestemmelser i skattelovgivningen tilrettet som henvisninger til personskattelovens § 20, ligesom flere beløbsgrænser blev omfattet af den automatiske regulering.

Der er hvert år siden 1987 kommet flere beløbsgrænser ind under reguleringsmekanismen i personskattelovens § 20 i forbindelse med ændringer i de respektive love, således at alle væsentlige beløbsgrænser i skattelovgivningen i dag er underlagt en fælles årlig regulering.

I følge reguleringsbestemmelsen i udskrivningslovens § 4 fra 1984 skulle beløbsgrænserne hvert år reguleres med 2 pct., med mindre Folketinget særskilt vedtog en anden procentregulering.

Lovbestemmelsen resulterede i, at det årlige reguleringstal før 1992 stort set hvert år blev vedtaget ved lov af Folketinget. Før 1987 i forbindelse med vedtagelsen af den årlige udskrivningslov og fra 1987 til 1990 ved særskilt lovgivning vedr. personskattelovens § 20.

Ved indførelsen af satsreguleringslovena) ophørte de årligt tilbagevendende lovforslag vedr. regulering af beløbsgrænserne. For 1991 blev der vedtaget en regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen på 2 pct. Fra og med 1992 kom reguleringen herefter til at følge det faste regelsæt i satsreguleringsloven, hvorefter der årligt reguleres på grundlag af indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet to år forud for indkomståret.

Satsreguleringsloven hører under Finansministeriets ressort, og beregningen af udviklingen i indkomsterne til brug for fastlæggelsen af tilpasningsprocenten mv. foretages af Finansministeriet, hvorefter resultatet bekendtgøres i Lovtidende.

Efter bekendtgørelsen af tilpasningsprocenten i Lovtidende beregnes reguleringstallet og beløbsgrænserne i skattelovgivningen for det kommende indkomstår af Skatteministeriet på grundlag af bestemmelsen i personskattelovens § 20.

Beregningsgrundlaget for fastsættelsen af de årlige reguleringstal i personskattelovens § 20 fra 1991 til 2017 er vist i oversigten.

(Bemærk: Alle eksterne link åbner i nyt vindue)

Beregning af reguleringstallet i Personskattelovens § 20 1991-2018
Indkomstår Reguleringstal
i PSL § 20
Bekendtgjort
tilpasningsprocent
Beregning
Det foregående års reguleringstal forhøjes med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten.
Bemærkninger
1991 113,6 0,0 pct. Lov nr. 385 af 13. juni 1990 111,4 x (100+2,0)/100 = 113,6 Reguleringstallet for 1990 på 111,4 fastsattes i PSL § 20, stk. 3.
1992 115,9 0,0 pct. Bekendtgørelse nr. 494 af 21. juni 1991 113,6 x (100+2,0)/100 = 115,9  
1993 120,0 1,5 pct. Bekendtgørelse nr. 515 af 17. juni 1992 115,9 x (100+3,5)/100 = 120,0  
19941) 123,6 ÷3,7 pct. Bekendtgørelse nr. 586 af 1. juli 1993 125,7 x (100÷1,7)/100 = 123,6 Reguleringstallet på 125,7 for1993 fastsattes i PSL § 20, stk. 3, jf. note 1
1995 124,5 ÷1,3 pct. Bekendtgørelse nr. 717 af 2. august 1994 123,6 x (100+0,7)/100 = 124,5 Fra og med 1995 reguleres de 123,6 med lønudviklingen for arbejdere og funktionærer fradraget sociale bidrag. Herved slår forhøjelsen af arbejdsmarkeds­bidragene efter 1994 igennem på reguleringen af skattelovgivningens beløbsgrænser.
1996 127,9 0,7 pct. Bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 124,5 x (100+2,7)/100 = 127,9  
19972) 128,7 ÷0,7 pct. Bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996 127,0 x (100+1,3)/100 = 128,7 Jf. note 2)
1998 132,2 0,7 pct. Bekendtgørelse nr. 671 af 20. august 1997 128,7 x (100+2,7)/100 = 132,2 Den midlertidige pensionsopsparing i ATP for 1998 påvirker ikke satsreguleringen, jf satsreguleringslovens § 3, stk. 2 som ændret ved § 9 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997
1999 136,0 0,9 pct. Bekendtgørelse nr. 600 af 17. august 1991 132,2 x (100+2,9)/100 = 136,0 Den særlige pensionsopsparing i ATP fra og med 1999 påvirker ikke satsreguleringen, jf. satsreguleringslovens § 3, stk. 2 som ændret ved § 12 i lov nr. 468 af 1. juli 1998
2000 140,8 1,5 pct. Bekendtgørelse nr. 649 af 12. august 1999 136,0 x (100+3,5)/100 = 140,8  
2001 145,7 1,5 pct. Bekendtgørelse nr. 760 af 14. august 2000 140,8 x (100+3,5)/100 = 145,7  
2002 150,1 1,0 pct. Bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 145,7 x (100+3,0)/100 = 150,1  
2003 155,4 1,5 pct. Bekendtgørelse nr. 673 af 12. august 2002 150,1 x (100+3,5)/100 = 155,4  
2004 160,4 1,2 pct. Bekendtgørelse nr. 748 af 22. august 2003 155,4 x (100+3,2)/100 = 160,4  
2005 163,9 0,2 pct. Bekendtgørelse nr. 877 af 23. august 2004 160,4 x (100+2,2)/100 = 163,9  
2006 167,7 0,3 pct. Bekendtgørelse nr. 793 af 17. august 2005 163,9 x (100+2,3)/100 = 167,7  
2007 172,2 0,7 pct. Bekendtgørelse nr. 874 af 16. august 2006 167,7 x (100+2,7)/100 = 172,2  
2008 176,7 - - (172,2 x (100+2,6)/100 = 176,7) Ekstraordinært fastsat direkte i personskatteloven, hvor der ved beregningen af tilpasnings­procenten i stedet for en AM-bidragssats på 7,5 pct. blev anvendt en AM-bidrags­sats på 8 pct., jf. lovforslag L 2 af 2. juli 2007
og lov nr. 1235 af 24.10.07
2009 182,7 1,4 pct. Bekendtgørelse nr. 851 af 21. august 2008 176,7 x (100+3,4)/100 = 182,7  
2010 100,0 - - - Som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - er der fra 2010 gennemført to ændringer vedrørende reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.
For det første føres alle grundbeløb i lovteksterne frem i aktuelt 2010 niveau. Samtidigt fastsættes reguleringstallet i personskattelovens § 20 til 100,0.
For det andet foretages der ingen regulering af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i 2010.
Med virkning fra indkomståret 2010 er reguleringstallet i personskattelovens § 20 for 2009 og 2010 fastsat til 100,0, jf. L 195 (2008/09) og lov nr. 459 af 12. juni 2009
2011 100,0 - - - Som en del af Genopretningspakken fra juni 2010 er reguleringstallet i personskattelovens § 20 fastsat til 100,0 for indkomstårene 2011-2013 , jf. L 221 (2009/10) og lov nr. 725 af 26. juni 2010
2012 100,0 - - -
2013 100,0 - - -
2014 101,8 -0,2 pct. Bekendtgørelse nr. 1046 af 21. august 2013 100,0 x (100+1,8)/100 = 101,8  
2015 103,3 -0,5 pct. Bekendtgørelse nr. 942 af 25. august 2014 101,8 x (100+1,5)/100 = 103,3  
2016 104,7 -0,6 pct. Bekendtgørelse nr. 988 af 24. august 2015 103,3 x (100+1,4)/100 = 104,7  
2017 107,0 0,2 pct. Bekendtgørelse nr. 1135 af 29. august 2016 104,7 x (100+2,2)/100 = 107,0  
2018 109,4 0,2 pct. Bekendtgørelse nr. 1015 af 25. august 2017 107,0 x (100+2,2)/100 = 109,4  

Tabelnoter:


Note 1) I forbindelse med gennemførelsen af 1994-skattereformen blev det vedtaget, at bidragene til arbejdsmarkedsfondene for 1994 ikke skulle påvirke reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.
For at undgå en ændring af alle grundbeløbene fra 1987-niveau til 1994-niveau blev der derfor rent teknisk fastsat et nyt reguleringstal for 1993 på 125,7 i PSL § 20, stk. 3, med virkning for beregningen af reguleringstallet for 1994 og følgende år.
Dette reguleringstal sikrede, at sammenkædningen til satsreguleringsloven bevaredes uændret samtidig med, at beløbsgrænserne i skattelovgivningen reelt blev forhøjet med 3 pct. i 1994 svarende til, at årslønnen (fradraget sociale bidrag) steg med 3 procent i 1992.
Den tekniske sammenkædning med tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven og reguleringstallet for 1994 skete således:

LO-arbejdernes lønudvikling i 1992 (fradraget sociale bidrag)
÷ Bidrag til arbejdsmarkedsfonde i 1994 netto efter bortfald af AUD
3,0 pct. ÷ 4,7 pct. ÷ 1,7 pct.
Tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven ÷ 1,7 pct. ÷ 2,0 pct ÷ 3,7 pct.
Beregnet procentregulering af § 20-beløbene for 1994 ÷ 3,7 pct. + 2,0 pct. ÷ 1,7 pct.
"Normal" regulering på grundlag af 120,0 med 3 pct. 120,0 x (100 + 3,0)/100 123,6
Teknisk regulering på grundlag af 125,7 og tilpasningsprocenten 125,7 x (100 ÷ 1,7)/100 123,6


Note 2) Ved beregningen af den bekendtgjorde tilpasningsprocent for 1996 overvurderedes udviklingen i årslønnen ved fejlagtigt at korrigere for AUD-bidraget i 1993 årslønnen.
En korrekt anvendelse af satsreguleringslovens beregningsprincipper ville have medført en fastsættelse af tilpasningsprocenten for 1996 på 0,0 pct. i stedet for 0,7 pct. på baggrund af en årslønsudvikling på 3,1 pct. før og 2,0 pct. efter korrektion for stigningen i arbejdsmarkedsbidraget.
Ved aktstykke til Folketingets Finansudvalg af 30. august 1996 tiltrådte et flertal i Finansudvalget den 11. september 1996 (akt. 454) at fastholde beløbsgrænserne mv. i skattesystemet for 1996, der er reguleret på baggrund af en ukorrekt tilpasningsprocent for 1996.
Ved lov nr. 989 af 26. november 1996 om ændring af lov om en satsreguleringsprocent blev det fastlagt, at for 1997 og senere år skal reguleringen foretages på grundlag af det korrekte reguleringstal for 1996, som skulle have været 127,0. Dette reguleringstal ville være fremkommet ved en tilpasningsprocent på 0,0 svarende til en regulering på 2,0 pct. i stedet 2,7 pct.


Tekstnoter:
a) Jfr. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent.