Skatteministeriet
15. november 2017

Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2018

Skattesatser Udviklingen i marginalskatteprocenterne siden 1993 i en gennemsnitskommune for arbejdsindkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2018

Marginalskatten er et mål for, hvor meget indkomstskatten belaster den sidst tjente krone eller en ekstra tjent krone. Marginalskatten har bl.a. betydning for arbejdsudbuddet og opsparingen, og i de seneste år har marginalskattebegrebet været en meget central parameter i den skattepolitiske debat og i de gennemførte skattenedsættelser og justeringer.

Størrelsen af marginalskatten bestemmes dels af, hvilke beskatningsgrundlag indkomsttypen indgår i, dels af i hvilken udstrækning skatteyderens indkomst overskrider bundgrænserne for de forskellige indkomstskatter.

I nedenstående tabeller er vist marginalskatteprocenterne for en ekstra lønindkomst, hvoraf der skal svares indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og for en ekstra indkomst, der ikke er belagt med arbejdsmarkedsbidrag, eksempelvis dagpenge og sociale og private pensioner. Endvidere er vist de marginale beskatningsprocenter/fradragsværdier for kapitalindkomst, samt den skattemæssige fradragsværdi for ligningsmæssige fradrag.

Marginalskatteprocenterne er beregnet på basis af den landsgennemsnitlige kommunale skatteprocent inkl. kirkeskat, jf. forudsætninger om skattesatser mv.

Under tabellerne er vist eksempler på, hvorledes marginalskatten beregnes.

Laveste, mellemste og højeste procent i oversigterne angiver marginalskatten for personer, der betaler kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat henholdsvis kommuneskat, sundhedsbidrag og bund- og mellemskat samt kommuneskat, sundhedsbidrag og bund-, mellem- og topskat. Fra 2010 er mellemskatten ophævet.

Tabel 1. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst (udvalgte år)
Inkl. arbejdsmarkedsbidrag (samt særlig pensionsopsparing i 1999-2001, jf. note)
  1993 1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017 2018
Laveste, enlige forsørgere1) - - - - - - - - - - 38,5 38,7 38,7 38,6
Laveste3) 50,62) 45,2 45,5 44,9 43,7 42,9 42,6 42,1 40,9 40,3 40,1 40,3 40,3 40,2
Mellemste 58,24) 50,7 50,9 50,4 49,2 49,2 49,4 (57,3)5) - - - - - -
Højeste 68,7 62,0 63,3 63,4 63,0 63,0 63,0 62,8 56,1 56,2 56,2 56,4 56,4 56,5

Anm.: Alle marginalprocenterne er inkl. kirkeskat.
1) Fra 2014 inkl. ekstra beskæftigelsesfradrag
2) Inkl.3 pct.-fradrag.
3) Fra 2004 inkl. beskæftigelsesfradrag
4) Inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.
5) I 2009 var mellem- og topskattegrænserne ens. Ingen betalte således mellemskat, uden at de også betalte topskat. Gifte personer, der fik overført et uudnyttet mellemskattebundfradrag fra en ægtefælle, kunne til gengæld komme til at betale topskat uden at betale mellemskat. Den angivne marginalskat gjaldt for denne skatteyderkategori.

Tabel 2. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst, ekskl. arbejdsmarkedsbidrag m.v. (udvalgte år)
Omfatter sociale og private pensioner, dagpenge m.v.
  1993 1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017 2018
Laveste 50,61) 40,4 40,1 39,5 38,8 38,8 39,0 38,6 37,3 37,3 37,4 37,7 37,7 37,7
Mellemste 58,22) 46,4 46,1 45,5 44,8 44,8 45,0 (53,6)3) - - - - - -
Højeste = skatteloft + kirkeskat 68,7 58,7 59,7 59,7 59,7 59,7 59,7 59,6 52,2 52,4 52,4 52,7 52,6 52,7
Højeste inkl. udligningsskat - - - - - - - - - 58,4 58,4 56,7 55,6 54,7

Anm.: Alle marginalprocenterne er inkl. kirkeskat.
1) Inkl. 3 pct.-fradrag.
2) Inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.
3) Jf. note 4 til tabel 1.

Tabel 3. Marginalskatteprocenter for kapitalindkomst (udvalgte år)
  1993 1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017 2018
Laveste, negativ nettokapitalindkomst > 50.000 kr. 52,2 40,4 40,1 33,2 33,3 33,3 33,5 33,5 33,6 31,6 30,6 28,6 27,6 26,6
Laveste, negativ nettokapitalindkomst < 50.000 kr. 52,2 40,4 40,1 33,2 33,3 33,3 33,5 33,5 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6
Laveste, positiv nettokapitalindkomst 52,2 40,4 40,1 39,5 38,8 38,8 39,0 38,6 37,3 37,5 37,5 37,7 37,7 37,8
Mellemste, negativ nettokapitalindkomst 52,2 46,4 -1) - - - - - - - - - - -
Mellemste, positiv nettokapitalindkomst 58,2 46,4 46,1 45,5 44,8 44,8 45,0 (53,6)2) - - - - - -
Højeste, positiv nettokapitalindkomst 68,7 58,7 59,7 59,7 59,7 59,7 59,7 59,6 50,2 44,2 42,7 42,7 42,7 42,7

Anm.: Alle marginalprocenterne er inkl. kirkeskat.
1) Fra 1999 kan negativ nettokapitalindkomst ikke fratrækkes i grundlaget for mellemskatten.
2) Jf. note 4 til tabel 1.

Tabel 4. Marginalskatteprocenter (skatteværdi) for ligningsmæssige fradrag (udvalgte år)
  1993 1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017 2018
Ligningsmæssige fradrag 52,2 40,4 40,1 39,5 33,3 33,3 33,5 33,5 33,6 31,6 30,6 28,6 27,6 26,6

Marginalskatter for hele perioden siden 1970 finder du her

Skatteprocenter mv. (udvalgte år)
  1993 1998 1999 2001 2002 2004 2008 2009 2010 2013 2014 2016 2017 2018
Kommuneskat, pct.
(gennemsnitskommune, ekskl. kirkeskat. Inkl. amtsskat til og med 2006)
30,2 31,7 31,9 32,5 32,6 32,6 24,81 24,82 24,90 24,91 24,90 24,91 24,91 24,91
Kirkeskat (gennemsnitskommune), pct. 0,72 0,71 0,72 0,74 0,74 0,73 0,73 0,73 0,74 0,72 0,72 0,70 0,69 0,68
Sundhedsbidrag, pct. - - - - - - 8,0 8,0 8,0 6,0 5,0 3,0 2,0 1,0
Bundskat, pct. 22,0 8,0 7,5 6,25 5,5 5,48 5,48 5,04 3,67 5,83 6,83 9,08 10,08 11,15
Mellemskat, pct. 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 - - - - - -
Topskat, pct. 12,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0
Udligningsskat, pct. - - - - - - - - - 6,0 6,0 4,0 3,0 2,0
Beskæftigelsesfradrag - - - - - 2,5 4,0 4,25 4,25 6,95 7,65 8,3 8,75 9,5
Ekstra besk.fradr. til enlige forsørgere - - - - - - - - - - 5,4 5,6 5,75 6,0
Skatteloft, personlig indkomst, pct. 68,0 58,0 59,0 59,0 59,0 59,0 59,0 59,0 51,5 51,7 51,7 51,95 51,95 52,02
Skatteloft, positiv nettokapitalindkomst, pct. 49,5 43,5 42,0 42,0 42,0 42,0
Abejdsmarkedsbidrag, pct. - 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
Særlig pensionsopsparing, pct.
(med omfordeling/skat, jf. note)
- - 1,0 1,0 - - - - - - - - - -
Midlertidig og særlig pensionsopsparing, pct.
(individuel/ikke-skat, jf. note)
- 1,0 - - 1,0 0,0 0,0 0,0 - - - - - -

 

Eksempler:
For en bundskatteyder, der beskattes med den landsgennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent, beregnes marginalskatten for lønindkomst i 2018 således:
AM-bidrag + summen af skatteprocenterne for kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag ganget med indkomsten, hvorfra der er trukket AM-bidrag og procenten for beskæftigelsesfradraget plus bundskatteprocenten ganget med indkomsten, hvorfra der er trukket AM-bidrag.
På formel ser det således ud:
0,08 + (1 - 0,08 - 0,095) x (0,2491 + 0,0068 + 0,01) + (1 - 0,08) x 0,1115 = 0,4019475 eller 40,2 pct.

For en topskatteyder, der beskattes med den landsgennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent, beregnes marginalskatten for lønindkomst i 2018 således:
AM-bidrag + summen af skatteprocenterne ganget med indkomsten, hvorfra der er trukket AM-bidraget.
På formel ser det således ud:
0,08 + (1 - 0,08) x (0,2491 + 0,0068 + 0,01 + 0,1115 + 0,1496*) = 0,56484 eller 56,5 pct.


* Det skrå skatteloft for personlig indkomst indebærer et nedslag i topskatten på 0,04 pct.-point i en gennemsnitskommune i 2018.

Noter:
For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 defineres den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling i ATP for øje. Vedrørende 2001 foretages der dog efterfølgende en overførsel til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I disse tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket og indgår også i marginalskatterne.
Den højeste marginalskat i 2001 beregnes eksempelvis således: (59,74* x ( 1 ÷ 0,08 ÷ 0,01)) + 8 + 1 = 63,4


* Skatteloft + kirkeskat

Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing fra og med 2002 defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person. DMP og SP behandles således i skattesammenhæng som en arbejdsmarkedspensionsordning og indgår derfor ikke i marginalskatterne i de angivne år.
Den højeste marginalskat i 2002 beregnes eksempelvis således: (59,74* x (1 ÷ 0,08)) + 8 = 63,0


* Skatteloft + kirkeskat

Jf. også Danmarks Statistik: Skatter og Afgifter, Oversigt 2017, Kap. 1. Definitioner, afgrænsninger og opgørelsesmetoder (åbner i nyt vindue)