Skatteministeriet
22. februar 2017

Bundskatten - en historisk oversigt

Udviklingen i bundskatten siden indførelsen i 1994

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Bundskatten - en historisk oversigt

Tabel 1. Udviklingen i satsen for bundskat siden 1994
År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Bundskat, pct. 6,83 8,08 9,08 10,08 11,13 12,16 12,17 12,17 12,18 12,18
År 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Bundskat, pct. 5,48 5,50 5,48 5,48 5,48 5,04 3,67 3,64 4,64 5,83
År 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Bundskat, pct. 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0 7,5 7,0 6,25 5,5 5,5

Bundskatten blev indført som led i skatteomlægningen fra 1994 og afløste sammen med en ny mellemskat den tidligere ”22 pct.-skat”.

Ved indførelsen i 1994 blev bundskatten fastsat til 14,5 pct., og i perioden frem til 2002 blev bundskattesatsen gradvist sænket til 5,5 pct., jf. tabel 1 og tabel 2 nederst på siden.

Fra 1994 til 1999 bestod grundlaget for bundskatten af den skattepligtige indkomst, hvorefter skattebasen fra 1999 til 2002 gradvist blev udvidet, så den fra 2002 bestod af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst. Disse udvidelser af beskatningsgrundlaget bevirkede en gradvis reduktion af den skattemæssige værdi af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget).

I perioden fra 2002 til 2011 blev bundskatten nedsat flere gange for at kompensere skatteyderne for stigninger i de kommunale skatter. Herudover blev bundskatten som led i 2009-skattereformen – Forårspakke 2.0 - nedsat med 1,5 pct.-point fra 2010, så den i 2011 udgjorde 3,64 pct.

Ligeledes som led i 2009-skattereformen forhøjes bundskatten i årene 2012 til 2019 med 1 pct.-point årligt eller med i alt 8 pct.-point. Samtidigt nedsættes sundhedsbidraget tilsvarende med 1 pct.-point årligt. Herved reduceres skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), idet disse fradrag kun kan foretages i grundlaget for kommuneskatter og sundhedsbidraget men ikke i grundlaget for bundskatten.

Som led i aftalen om finansloven for 2013 bidrog en forhøjelse af bundskatten med 0,19 pct.-point til finansiering af ophævelsen af fedt- og sukkerafgiften, og som led i aftalen om tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA), der skulle have været hovedfinansieringskilde for udmøntningen af Energiaftale 2012, tilvejebringes der fra 2015 alternativ finansiering ved bl.a. en gradvis forhøjelse af bundskatten med 0,25 pct.-point fra 2015, med yderligere 0,02 pct.-point fra 2018 og 0,01 pct.-point fra 2020. Som led udmøntningen af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften fra november 2016 hæves bundskatten yderligere gradvist med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point frem til 2022. Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar 2018 sænkes bundskatten fra 2018 med 0,02 pct.-point som kompensation for kommunale skatteforhøjelser. Fra 2022 vil bundskatten dermed udgøre 12,18 pct., jf. tabel 1.

De gennemførte ændringer af bundskatten i perioden siden indførelsen i 1994 er uddybet i det følgende.

1. 1994-skatteomlægningen (1994-1998)

Ved skatteomlægningen i 1994 var hovedindholdet på personskatteområdet en sænkning af indkomstskatten, indførelse af et nyt arbejdsmarkedsbidrag og bruttoficering af overførselsindkomsterne. Sænkningen af indkomstskatten og indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag havde betydning for værdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag og medførte relativt store omfordelinger. 1994-skatte­omlægningen skete derfor gradvist over fire år fra 1994 til 1998.

Som led i skatteomlægningen deltes den hidtidige 22 pct.-skat i en bundskat og en mellemskat, mens den hidtidige 6 pct.-skat udfasedes over to år, og den hidtidige 12 pct.-skatten blev afløst af en topskat.

Den ny bundskat fastsattes til 14,5 pct. i 1994, og den sænkedes gradvist til 8 pct. frem til 1998. Grundlaget for bundskatten var i hele perioden den skattepligtige indkomst ligesom for den hidtidige 22 pct.-skat.

2. 1999-skattejusteringen (1999-2002)

Ved 1999-skattejusteringen - Pinsepakken - blev reduktionen af skatten på lønindkomst bl.a. udmøntet ved, at bundskatten gradvist blev sænket fra 8 pct. i 1998 til 5,5 pct. i 2002.

Samtidigt reduceredes værdien af rentefradraget gradvist fra 1998 til 2001 ved en udvidelse af beskatningsgrundlaget, der ændredes fra i 1998 at være den skattepligtige indkomst svarende til grundlaget for kommuneskatten til fra 2002 at være personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst, jf. tabel 2.

I 2000 og 2001 reduceredes skatteværdien af rentefradraget således ved, at halvdelen af den negative nettokapitalindkomst i 2000 og al negativ nettokapitalindkomst fra 2001 ikke længere kunne fratrækkes i grundlaget for bundskatten. Herved reduceredes skatteværdien af rentefradraget til ca. 36 pct. i 2000 og til ca. 33 pct. fra og med 2001 (gennemsnitskommune). Fra og med 2002 udgik også ligningsmæssige fradrag af grundlaget for bundskatten. Herved reduceredes skatteværdien af fradragene ligeledes til ca. 33 pct. (gennemsnitskommune).

Tabel 2. Ændringer i sats og skattegrundlag for bundskatten i 1999-2002
Skattesats          Beskatningsgrundlag
1999: 7,5          Skattepligtig indkomst
2000: 7,0          Personlig indkomst
 +      positiv nettokapitalindkomst
 ÷      ½ negativ nettokapitalindkomst
 ÷      ligningsmæssige fradrag
2001: 6,25          Personlig indkomst
 +      positiv nettokapitalindkomst
 ÷      ligningsmæssige fradrag
2002: 5,5          Personlig indkomst
 +      positiv nettokapitalindkomst

3. Kompensationer for kommuneskatteforhøjelser i 2005-2011

I perioden fra 2002 til 2011 blev bundskatten nedsat fire gange for at kompensere borgerne for stigninger i kommuneskatterne.

I alt blev bundskatten i perioden nedsat med 0,36 pct.-point. Det drejede sig om 0,02 pct.-point for kommuneskatteforhøjelser i 2005, 0,22 pct.-point for kommuneskatteforhøjelser i 2008, 0,09 pct.-point for kommuneskatteforhøjelser i 2010 og med 0,03 pct.-point for kommuneskatteforhøjelser i 2011.

Til sammenligning steg den gennemsnitlige kommuneskatteprocent med 0,37 pct.-point fra 2002 til 2011.

Der var også kommuneskatteforhøjelser i 2009, men kompensationen herfor indgik som en del af finansieringen af 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - hvor bundskatten som et af elementerne i reformen blev nedsat med 1,5 pct.-point.

3.1. Nedsættelsen i 2004 og 2005

For at kompensere borgerne for en stigning i de kommunale skatter på ca. 150 mio. kr. i 2005 blev det i december 2004 vedtaget at nedsætte bundskatten med 0,02 pct.-point.

Da det administrativt ikke kunne nås at indarbejde nedsættelsen i forskudsopgørelserne og skattekortene for indkomståret 2005, sikredes kompensationen til borgerne i 2005 ved, at skattenedsættelsen for 2005 blev udmøntet i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelserne for indkomståret 2004. Bundskatten for 2004 nedsattes derfor til 5,48 pct. i stedet for 5,50 pct., hvorved der på slutopgørelsen for 2004, som udsendtes i foråret 2005, blev udmøntet en ekstra skattenedsættelse for samtlige skatteborgere. Da kompensationen i 2005 teknisk blev givet ved en nedsættelse af bundskatten for 2004, fastholdtes bundskatten uændret på 5,50 pct. i 2005. Fra og med indkomståret 2006 sænkedes bundskatten til 5,48 pct.

3.2. Nedsættelsen i 2008 og 2009

For 2008 resulterede kommunernes budgetlægning i en samlet overskridelse på omkring 2 mia. kr.

For at kompensere borgerne for det højere kommunale skatteniveau fra 2008 og dermed sikre overholdelse af skattestoppet, skulle bundskatten nedsættes med 0,22 pct.-point fra 5,48 til 5,26 pct.

Da forskudsopgørelserne og skattekortene for 2008 var udsendt, da kommunernes budgetoverskridelse blev konstateret, fastholdtes bundskatten i 2008 uændret på 5,48 pct., mens der blev givet dobbelt kompensation i 2009.

I 2009 sænkedes bundskatten således med 2*0,22 pct.-point eller 0,44 pct.-point fra 5,48 pct. til 5,04 pct., således at nedsættelsen i 2009 også kompenserede for den højere kommuneskat i 2008. Fra 2010 og frem skulle bundskatten have udgjort 5,26 pct., men den blev yderligere nedsat i forbindelse med 2009-skattereformen, jf. afsnit 4.

3.3. Ingen nedsættelse i 2009

Kommunernes budgetlægning for 2009 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på ca. 89 mio. kr.

Borgerne blev kompenseret for denne stigning ved, at et provenu svarende til den kommunale skattestigning medgik til finansiering af 2009-skattereformen, jf. afsnit 4.

3.4. Nedsættelsen i 2010

Kommunernes budgetlægning for 2010 resulterede i en stigning i det kommunale skatteprovenu på ca. 770 mio. kr. Det foranledigede, at bundskatten i 2010 blev nedsat med 0,09 pct.-point.

Inden denne nedsættelse blev vedtaget, var bundskatten reduceret med 1,5 pct.-point som led i 2009-skattereformen, jf. afsnit 4. Nedsættelsen med 0,09 pct.-point betød derfor, at bundskatten fra 2010 kom til at udgøre 3,67 pct. (5,26 pct. ÷ 1,50 pct. ÷ 0,09 pct.).

Ved forskudsregistreringen for 2010 blev der anvendt en bundskattesats på 3,76 pct. Den lavere vedtagne bundskatteprocent på 3,67 pct. blev efterfølgende indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem, således at de personer, der fik ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2010, fik bundskattelettelsen i løbet af 2010, mens de resterende skatteydere fik skattenedsættelsen som overskydende skat eller som en lavere restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2010.

3.5. Nedsættelsen i 2011

For 2011 viste kommunernes budgetter en stigning i de kommunale skatter på i alt 330 mio. kr., hvilket medførte en nedsættelse af bundskatten med 0,03 pct. point fra 3,67 pct. til 3,64 pct. i 2011.

Ved forskudsregistreringen for 2011 blev der anvendt en bundskattesats på 3,67 pct. Den lavere vedtagne bundskatteprocent på 3,64 pct. blev indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem, således at de personer, der fik ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2011, fik bundskattelettelsen i løbet af 2011, mens de resterende skatteydere fik skattenedsættelsen som overskydende skat eller som en lavere restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2011.

4. 2009-skattereformens ændringer af bundskatten i 2010-2019

Med 2009-skattereformen – Forårspakke 2.0 – blev bundskatten fra 2010 nedsat med 1,5 pct.-point fra 5,26 pct. til 3,76 pct.

Fra 2012 til 2019 forhøjes bundskatten gradvist med 1 pct.-point årligt eller i alt 8 pct.-point. Samtidigt nedsættes sundhedsbidraget tilsvarende med 1 pct.-point årligt. Herved udmøntes reduktionen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), som blev vedtaget i forbindelse med 2009-skattereformen.

5. Forhøjelse fra 2013

Som led i aftalen om finansloven for 2013 blev fedtafgiften ophævet, og den planlagte sukkerafgift blev skrinlagt. Finansieringen heraf skete bl.a. ved en forhøjelse af bundskatten fra 2013 med 0,19 pct.-point fra 5,64 pct. til 5,83 pct.

Ved forskudsregistreringen for 2013 anvendtes en bundskattesats på 5,64 pct. Den højere vedtagne bundskatteprocent på 5,83 pct. blev indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem, således, at personer, der i løbet af 2013 fik ændret forskudsansættelsen, blev forskudsregistreret med den højere bundskat. For personer, der ikke fik ændret forskudsopgørelsen i løbet af 2013, medførte den højere bundskat en mindre overskydende skat eller en øget restskat ved årsopgørelsen for 2013.

6. Forhøjelse fra 2015

Som led i aftalen fra efteråret 2014 om tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA), der skulle have været hovedfinansieringskilde for Energiaftale 2012, tilvejebringes der alternativ finansiering ved en gradvis forhøjelse af bundskatten og nedsættelse af den grønne check fra 2015 frem til 2020. Således forhøjes bundskatten med 0,25 pct.-point i 2015 stigende til 0,28 pct.-point fra 2020, jf. indfasningen i tabel 2.

7. Forhøjelse og nedsættelse fra 2018

Som led i aftalen fra november 2016 om afskaffelse af PSO-afgiften tilvejebringes finansieringen af investeringer i vedvarende energi fra 2018 ved at reducere den grønne check for ikke-folkepensionster fra 2018 og frem mod 2025 og ved en gradvis forhøjelse af bundskatten i årene 2018-2022, samt en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst. Således forhøjes bundskatten med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point i 2022 og frem.

Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar 2018 sænkes bundskatten fra 2018 med 0,02 pct.-point som kompensation for kommunale skatteforhøjelser. Fra 2022 vil bundskatten dermed udgøre 12,18 pct.

Ved forskudsregistreringen for 2018 er anvendt en bundskattesats på 11,15 pct.

Indfasningen af de gradvise ændringer af bundskatten siden 2015 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Udviklingen i bundskatteprocenten 2015-2022
Pct. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Bundskattesats inkl. forhøjelse sfa. udfasning af sundhedsbidrag 7,83 8,83 9,83 10,83 11,83 11,83 11,83 11,83
Stigning sfa. tilbagerulning af FSA 0,25 0,25 0,25 0,27 0,27 0,28 0,28 0,28
Stigning sfa. afskaffelse af PSO - - - 0,05 0,08 0,08 0,08 0,09
Nedsættelse som kompensation for stigning i kommuneskatten - - - -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02
Gældende bundskatteprocent 8,08 9,08 10,08 11,13 12,16 12,17 12,17 12,18