Skatteministeriet
1. december 2017

Befordringsfradraget - en historisk oversigt

Udviklingen i befordringsfradraget siden indførelsen i 1985

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Befordringsfradraget - en historisk oversigt

Historik og regler for befordringsfradraget

Reglerne om fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads blev første gang lovfæstet i 1959. Formålet var at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Ud fra samme motiv blev der tidligere i praksis givet et bevillingsmæssigt nedslag i indkomst­ansættelsen i lighed med fradrag for andre udgifter til at erhverve, sikre og vedlige­holde indkomsten.

Sin nuværende udformning fik reglerne om befordringsfradraget ved en lovændring, der havde virkning fra og med 1985. Forud herfor var befordringsfradragets størrelse ikke alene afhængig af den daglige faktiske tilbagelagte afstand, men i et vist omfang tillige afhængig af befordringsformen og dermed af de udgifter, der fulgte heraf. Der ydedes kun fradrag i tilfælde, hvor der kunne dokumenteres en udgift forbundet med befordringen.

Udgangspunktet var, at der ydedes et fradrag for udgifter til befordring med billigste kollektive transportmiddel i det omfang beløbet oversteg 2.000 kr. årligt. Hvor kollektiv transport ikke kunne anvendes, ydedes et fradrag for kørsel i egen bil efter særlige regler med en fast kilometersats. Den individuelle vurdering af den faktiske transport­form medførte store administrative og forståelsesmæssige problemer og førte til indførelsen af de mere standardiserede regler fra 1985.

Hovedprincippet i disse regler, der fortsat er gældende, er, at fradragets størrelse alene afhænger af afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen og er helt uafhængig af transportformen. Fradraget ydes med en fast sats for befordring ud over en vis afstand. For meget lang befordring ydes fradraget kun med en andel af den fulde sats. Denne reducerede sats er i overensstemmelse med de faldende gennemsnitsudgifter pr. km ved transport over længere afstande.

Kilometersatsen for befordring mellem hjem og arbejdsplads fastsættes hvert år af Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) og er beregnet på baggrund af de variable udgifter til befordring med bil.

I tabel 1 er vist udviklingen i normalsatsen og den reducerede sats for lang befordring siden indførelsen af reglerne i 1985 og frem til i dag.

Tabel 1. Befordringsfradragssatser 2008 - 2018

Kr./km
Fradragssatser for befordring mellem hjem og arbejdsplads
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 
Normalsats 1,83 1,90 1,90 2,00 2,10 2,13 2,10 2,05 1,99 1,93  1,94
Over 100 km (120 km fra 2012): 1/2-sats 0,92 0,95 0,95 1,00 1,05 1,07 1,05 1,03 1,00 0,97  0,97
Over 100/120 km i udkantskommuner 1,83 1,90 1,90 2,00 2,10 2,13 2,10 2,05 1,99 1,93  1,94
Tabel 1. Befordringsfradragssatser 1998 - 2007

Kr./km
Fradragssatser for befordring mellem hjem og arbejdsplads
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
01.01- 19.03 20.03- 31.12
Normalsats 1,34 1,39 1,44 1,54 1,58 1,58 1,60 1,62 1,68 1,78 1,78
Over 100 km: 1/2-sats 0,67 0,695 0,72 0,77 0,79 0,79 0,80 0,81 0,84 0,89 0,89
Over 100 km i udkantskommuner - - - - - - - 1,62 1,68 1,78 1,78
Tabel 1. Befordringsfradragssatser 1985 - 1997

Kr./km
Fradragssatser for befordring mellem hjem og arbejdsplads
1985 1986 1987 1988 1989 19901) 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
Normalsats 1,10 1,10 1,10 1,11 1,15 1,12 1,15 1,15 1,17 1,19 1,21 1,25 1,30
1/4-sats 0,275 0,275 0,275 0,2775 0,2875 0,28 0,2875 0,2875 0,2925 0,2975 0,605 0,625 0,65
Sats efter særregel 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05

1) I 1990 var tre satser gældende: 1/1-31/1: 1,15 kr., 1/2-31/7: 1,13 kr. og 1/8-31/12: 1,09 kr.
    Personer med befordring hele året kunne benytte den fastsatte fællessats på 1,12 kr.

Hovedregler 1985-1993

Normalregel:
0 - 20 km pr. dag: Intet fradrag
20 - 54 km pr. dag: Normalsats
Over 54 km: 1/4 sats
Særregel:
Under særlige betingelser ydedes for kørsel i egen bil over 54 km pr. dag 1,05 kr. for samtlige befordringskilometer ud over 20 km pr. dag.

Hovedregler 1994-2011

Normalregel:
0 - 24 km pr. dag: Intet fradrag
24 - 100 km pr. dag: Normalsats
Over 100 km: 1/4 sats
Fra 1995 forhøjedes satsen over 100 km pr. dag til 1/2 sats
Særregel 1994 - 1997:
Fra 1994 omfattede særreglen alene personer, der i 1993 var omfattet af særreglen efter ligningslovens § 9C, stk. 4., jf. ovenfor, og som havde mere end 130 km daglig befordring. Der blev givet befordringsfradrag efter normalreglerne op til 130 km pr. dag, og over 130 km var satsen 1,05 kr./km. Særreglen udfasedes som led i 1994-skatteomlægningen ved en gradvis forhøjelse af kilometergrænsen. I 1994 udgjorde grænsen 130 km, i 1995 150 km, i 1996 170 km og i 1997 190 km. Fra og med 1998 var særreglen ophævet.

Hovedregel 2012-

Normalregel:
0 - 24 km pr. dag: Intet fradrag
24 - 120 km pr. dag: Normalsats
Over 120 km: 1/2 sats

Supplerende regler

Tillæg til befordringsfradrag for personer med lave indkomster

Som kompensation for den lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag, der var resultat af 1998-skattejusteringen (Pinsepakken), har personer med indkomst under ca. 250.000 kr. siden 2002 fået beregnet et indkomstafhængigt tillæg til det almindelige befordringsfradrag

For personer med indkomst under 272.100 kr. (2018) beregnes der et tillæg på 58 pct. (2018) til det almindelige befordringsfradrag; dog kan tillægget maksimalt udgøre 13.900 kr. (2018). For personer med indkomster over indkomstgrænsen aftrappes tillægget, dels ved at tillægssatsen på 58 pct. nedsættes med 1,16 pct.-point (2018), dels ved at maksimumsbeløbet på 13.900 kr. nedsættes med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., hvormed indkomsten overstiger de 272.100 kr. Tillægget er således helt bortfaldet ved en indkomst over 316.200 kr. Aftrapningsindkomsten består af grundlaget for arbejds­markeds­bidraget med tillæg af eventuelle dagpenge og sygedagpenge.

Som kompensation for reduktionen af fradragsværdien af ligningsmæssige fradrag i forbindelse med Forårspakke 2.0 forhøjedes kilometergrænsen for den reducerede sats fra 100 km til 120 km pr. dag, jf. hovedreglen ovenfor, og endvidere øges tillægget til befordringsfradraget for lavtlønnede i 2012-2019, således at skatteværdien af tillægget fastholdes på 2011-niveau. Udviklingen i satserne for beregning af tillægget fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Tillæg til befordringsfradrag til lavtlønnede
  2002-2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tillægsprocent 25 29 33 37 42 47 52 58 64
Aftrapningsprocent 0,50 0,58 0,66 0,74 0,84 0,94 1,04 1,16 1,28
Maksimalt tillæg, kr.1 6.000 7.000 7.900 8.900 10.100 11.300 12.500 13.900 15.400

1) Beløbene for maksimalt tillæg reguleres ikke.

Ekstra fradrag ved passage af Storebæltsforbindelsen

Siden 1998 har pendlere, der benytter Storebæltsforbindelsen ved befordringen mellem hjem og arbejdsplads, ud over det almindelige befordringsfradrag mod dokumentation for afholdte udgifter, kunnet foretage et ekstra fradrag. Fradraget udgør 15 kr. pr. passage ved benyttelse af kollektiv trafik og 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel. Fra 2016 er fradraget ved benyttelse af bil og motorcykel forhøjet til 110 kr. pr. passage. Ved evt. samkørsel i bil er det alene personen, der har afholdt udgiften, der er berettiget til det ekstra fradrag.

Den historiske baggrund for fradraget er, at der i tilknytning til åbningen af Storebæltsforbindelsens bilbroforbindelse blev indgået en aftale i 1998 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om indførelse af et fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. I henhold til aftalen gjaldt fradraget for indkomstårene 1998-2002. Fradraget blev fastsat til 90 kr. for passage i bil og 15 kr., hvis der anvendes kollektiv trafik. Denne aftale blev udmøntet i praksis med udstedelse af bekendtgørelse nr. 865 af 7. december 1998 om fradrag for udgifter til benyttelse af Storebæltsforbindelsen for indkomstårene 1998-2002. Fra og med 2003 er Storebæltsfradraget lovfæstet i ligningsloven.

Ekstra fradrag ved passage af Øresundsforbindelsen

Fra og med 2004 kan personer, der benytter den faste forbindelse over Øresund ved befordringen mellem hjem og arbejdsplads, mod dokumentation for afholdte udgifter, foretage et ekstra fradrag ud over det almindelige befordringsfradrag. Fradraget udgør 8 kr. pr. passage ved benyttelse af kollektiv trafik og 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel. Ved evt. samkørsel i bil er det alene personen, der har afholdt udgiften, der er berettiget til det ekstra fradrag.

Pendlere der benytter færge- eller ruteflytransport

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan personer få fradrag for dokumenterede udgifter til benyttelse af færgetransport, der indgår i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Fra og med 2009 kan der også opnås fradrag for dokumenterede udgifter ved benyttelse af transport med rutefly, når dette indgår i den normale trans­port­vej mellem hjem og arbejde.

Forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner

Fra og med 2004 har der kunnet foretages fuldt fradrag for hele strækningen ud over 24 km til pendleren, der bor i visse geografiske yderkommuner.

Indførelsen af det forhøjede befordringsfradrag var et led i den Regionale vækststrategi, som den daværende VK-regering offentliggjorde i en redegørelse den 2. maj 2003.

Ordningen var midlertidig og skulle gælde i 2004-2006. Det forhøjede befordrings­fra­drag omfattede personer, der befordrede sig mere end 100 km dagligt mellem hjem, og arbejdsplads og var bosat i de 15 prioriterede udkantsområder (40 kommuner), som er udpeget i redegørelsen om regeringens regionale vækststrategi, samt for personer i kommuner med under 80 pct. af det landsgennemsnitlige beskat­ningsgrundlag (10 kommuner). I alt omfattede ordningen 50 kommuner, jf. tabel 3.

Tabel 3. Yderkommuner udpeget fra 2004-2006
Arden
Bornholms Regionskommune
Bredebro
Egebjerg
Fjends
Frederikshavn
Grenaa
Gudme
Hirtshals
Hjørring
Holeby
Holsted
Højer
Højreby
Lundtoft
Læsø
Løgumkloster
Løkken-Vrå
Maribo
Marstal
Morsø
Nakskov
Nr. Alslev
Nr. Djurs
Nykøbing-Falster
Nysted
Nørager
Ravnsborg
Rougsø
Rudbjerg
Rudkøbing
Rødby
Sakskøbing
Sallingsund
Samsø
Sejlflod
Sindal
Skagen
Skærbæk
Spøttrup
Stubbekøbing
Svendborg
Sydfalster
Sydlangeland
Sæby
Tinglev
Tranekær
Tønder
Ærøskøbing
Aalestrup
Anm.: Pendlere, der omfattedes af ordningen, kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag i 5 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2006, hvor pendlerne første gang blev omfattet af ordningen.

Den midlertidige ordning med det forhøjede befordringsfradrag blev i 2006 forlænget til fra 2007 til 2013. Som følge af kommunalreformen og kommunesammenlægningerne blev der fastsat følgende nye kriterier for udpegningen af de omfattede yderkommuner:

  • Lav erhvervsindkomst: Kommunernes erhvervsindkomst pr. indbygger er maksimalt 90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et gennemsnit for perioden 2001-2003).
  • Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i kommunen har været på mindre end 50 pct. af landsgennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnittet for perioden 2000-2005).

I alt 16 af de 98 nye kommuner opfyldte disse to kriterier, jf. tabel 4.

I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 blev ordningen yderligere forlænget frem til 2018.

Tabel 4. Yderkommuner udpeget fra 2007-2018:
Bornholm
Brønderslev
Faaborg-Midtfyn
Frederikshavn
Guldborgsund
Hjørring
Langeland
Lolland
Læsø
Morsø
Norddjurs
Samsø
Svendborg
Tønder
Vesthimmerland
Ærø
Anm.: Pendlere, der omfattes af ordningen, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018), hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen.

Med SR-regeringens Vækstpakke fra 2014 blev ordningen udvidet med yderligere ni kommuner, jf. tabel 5. Udvidelsen sker på baggrund af regeringens nye definition af yderområder til brug for fordeling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for 2014-2020. Kredsen af omfattede kommuner udvides hermed fra 16 til 25, når der medregnes to kommuner, der opfylder de gamle kriterier, men ikke de nye.

Tabel 5. Yderligere yderkommuner udpeget fra 2015-2018:
Jammerbugt
Odsherred
Skive
Sønderborg
Thisted
Slagelse
Struer
Vordingborg
Aabenraa
Anm.: Pendlere, der omfattes af ordningen, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen.

 

Nuværende yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag
Yderkommuner