Skatteministeriet
18. maj 2015

Skatteudgifter - faktaside

Skatteudgifter Skatteudgifter er afvigelser fra det generelle eller normale skattesystem, der indebærer en gunstig skattemæssig behandling af bestemte typer af aktiviteter eller af grupper af skatteydere.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteudgifter - faktaside

Skatteudgifter vedrører i teknisk forstand offentlige indtægter og kan defineres som indtægter, der ikke opkræves. Formålet med at opgøre skatteudgifter er at synliggøre denne del af de offentlige udgifter.

En skatteudgift kan f.eks. være udmøntet i form af en skattefritagelse eller særligt lave skatteprocenter, fradrag, som reducerer skattegrundlaget, eller fradrag i den betalte skat.

Ved identifikation af skatteudgifter i Danmark tages der udgangspunkt i følgende referenceramme.

Referenceramme:
Skatteudgifter defineres som afvigelser fra klart identificerbare skatteregler i lovgivningen, der medfører et umiddelbart lavere provenu end den generelle regel. En skattesanktion er defineret som en afvigelse, der medfører et umiddelbart højere provenu end den generelle regel.

Det er ikke altid muligt at give en entydig definition af det normale skattesystem på alle områder og dermed heller ikke af afvigelser herfra. Afgrænsningen af skatteudgifter vil derfor være omgivet af et vist element af skøn, og der kan ikke gives en udtømmende liste over hvad, der skal defineres som skatteudgifter.

Læs mere herom i Notat med uddybende beskrivelse af referenceramme. pdf-format (Åbner i nyt vindue).

Beregningseksempler

Nedenfor gennemgås en række beregningseksempler af typiske skatteudgifter på forskellige områder. Det er forudsat, at der er tale om ikke nærmere definerede afvigelser fra referencerammen. I eksemplerne er anvendt tabt provenumetoden1).

En skattefritagelse af f.eks. legater svarende til et beløb på 100 mio. kr. opgøres til en skatteudgift på 60 mio. kr., hvis det antages, at beløbet under referencerammen ville have været beskattet med en marginalskat på 60 pct. Dvs. det offentlige alt andet lige ville have fået 60 mio. kr. i umiddelbart provenu, hvis skattefritagelsen blev afskaffet. De 60 mio. kr. vil ikke nødvendigvis svare til finansieringsevnen af at ophæve skattefritagelsen, da eventuelle adfærdseffekter og afledte virkninger på andre skatter og afgifter ikke er medtaget. Skatteudgiften defineres som:

Skatteudgift = skattefritaget beløb * relevant marginalskat

En offentlig transferering på 100 mio. kr., der er skattefritaget, vil ligeledes medføre en skatteudgift på 60 mio. kr. under samme forudsætninger som ovenfor. Der kan imidlertid argumenteres for, at der er tale om en skatteudgift som ikke kan fjernes uden erstatning af en tilsvarende direkte udgift. En bruttoficering af transfereringen ville medføre, at det offentlige overførte 250 mio. kr. til samme personkreds. De 250 mio.kr. ville da være skattepligtige og det offentlige ville umiddelbart få 150 mio. kr. tilbage i skatteindtægter. Nettovirkningen ville fortsat være 100 mio. kr. for både det offentlige og modtagere af transfereringerne. Under den opstillede referenceramme er hensigten med skatteudgifter ikke at se påvirkningerne på det offentliges (netto) provenu, men alene at identificere afvigelser i forhold til referencerammen. Ud fra denne betragtning opgøres skatteudgiften for skattefritagede offentlige transfereringer ud fra tabt provenumetoden for at sikre konsistens i brugen af skatteudgifter. Om der skal anvendes en gennemsnitsskat for modtagergruppen eller en marginalskat vil bero på transfereringens størrelse. Skatteudgiften defineres som:

Skatteudgift = skattefritaget beløb * relevant gennemsnits- eller marginalskat

En skatteudgift på de indirekte skatter kan f.eks. være en reduceret afgiftssats for særlige grupper. Er referencesatsen for en punktafgift f.eks. 10 kr. pr. enhed, men 7 kr. ved en reduceret sats for et grundlag på 10 mio. stk., vil skatteudgiften udgøre 30 mio. kr. Ved opgørelse af skatteudgiften er der ikke medtaget eventuelle afledte virkninger på momskontoen. Skatteudgiften defineres som:

Skatteudgift = afgiftsforskel * grundlag

Ved en 0-sats i momsloven kan skatteudgiften opgøres som værdien af det opgjorte forbrug af den vare eller ydelse, der har en 0-sats. Udgør forbruget f.eks. 100 mio. kr. vil skatteudgiften udgøre 25 mio. kr. ved en normal momssats på 25 pct. Skatteudgiften defineres som:

Skatteudgift = momssats * værdi af forbrug

Ved en momsfritagelse skal der korrigeres ved at trække inputmomsen fra den umiddelbare skatteudgift. Udgør inputtet f.eks. 50 mio. kr. og det samlede forbrug 100 mio. kr., kan skatteudgiften opgøres til 12½ mio. kr. Skatteudgiften kan derfor defineres som:

Skatteudgift = momssats * (værdi af forbrug - værdi af input)

Beregninger af skatteudgifter nødvendiggør antagelser om modtagergruppens skattesats. Derfor skal der for hver skatteudgift afgøres, om der skal anvendes en gennemsnitlig skattesats for modtagergrupper eller om der skal bruges en (gennemsnitlig) marginal skattesats. For selskaber anvendes den proportionale selskabsskat og for de indirekte skatter anvendes de relevante afgiftssatser.

De fleste virksomheder med momsfrie aktiviteter er omfattet af en lønsumsafgift. Lønsumsafgiften er en skattesanktion, da referencerammen er, at alt privat forbrug skal momsbelægges. Lønsumsafgiften skal således modregnes skatteudgiften, så nettoskatteudgiften fremkommer jf. beregningseksemplet ovenfor.

Det er ikke altid muligt at beregne en skatteudgift, selvom afvigelsen defineres som en skatteudgift. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor det ikke er muligt at fastslå den faktiske værdi af en skattefri ydelse.

Ved indførelse af en skatteudgift, hvor der ikke findes et umiddelbart grundlag, anvendes grundlaget efter de forventede adfærdstilpasninger. Hvis der f.eks. gives en særlig lempelse i registreringsafgiften for en endnu ikke introduceret miljøforbedrende teknologi, er der således ikke et umiddelbart beregningsgrundlag, da det er hensigten, at den lempelige afgiftsbehandling netop skal sikre indførelsen af den ønskede teknologi. Ved indførelse af en skatteudgift af denne type kan beregningen svare til provenugevinstmetoden. Eventuelle genberegninger kan dog laves efter tabt provenumetoden, da der efterfølgende vil eksistere et beregningsgrundlag.

Skatteudgifter beregnes typisk enkeltvis. Hver enkelt skatteudgift er således beregnet partielt og uden hensyn til, at en ophævelse kan påvirke grundlagene for andre skatteudgifter. Beregningsrækkefølge kan derfor have betydning for resultatet, hvorfor de enkelte skatteudgifter strengt taget ikke kan summeres.

Skatteudgifter er ikke nødvendigvis lig provenuændringer

Det er væsentligt at være opmærksom på, at den enkelte skatteudgift ikke nødvendigvis svarer til det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Skatteudgifterne er opgjort ud fra den såkaldte tabt provenu metode. Ved tabt provenumetoden tages der ikke hensyn til eventuelle adfærdseffekter eller afledte virkninger på andre skatte- og/eller afgiftskonti. Tabt provenumetoden kan dermed sidestilles med en beregning af den umiddelbare provenuvirkning på den enkelte konto. Ved genberegning tages der dog implicit højde for adfærdsvirkninger i det omfang grundlaget har ændret sig, bl.a. som følge af skatteudgiften. Da skatteudgifterne ikke medtager eventuelle adfærdsændringer, er skatteudgifterne for de enkelte områder ikke lig med provenugevinsten ved at afskaffe skatteudgiften.

Skatteudgifter er ikke et mål for forvridningen eller eventuelle uhensigtsmæssigheder i skattesystemet. En skatteudgift er således ikke et mål i sig selv for om en afvigelse i skatte- eller afgiftssystemet er god eller dårlig. Skatteudgifter skal snarere ses som et analyseinstrument, der bidrager til beskrivelse af skatte- og afgiftssystemet.

Den direkte modtager af en skatteudgift er desuden ikke nødvendigvis den, der i sidste ende har gavn af skatteudgiften. En skatteudgift, der f.eks. er tilknyttet en forbrugsvare, kommer ikke nødvendigvis producenten til gode, men kan medføre lavere forbrugerpriser m.v. Fordeling af skatteudgifter baseret alene på juridiske kriterier frem for økonomiske kriterier skal derfor tages med et vist forbehold.

Eventuelle skatteudgifter fremgår af Skatteministeriets lovforslag

I Skatteministeriets lovforslag fremgår det, hvis der indføres nye skatteudgifter og/eller ændres i eksisterende skatteudgifter. Det beskrives, hvori skatteudgiften består, formålet med skatteudgiften samt hvilken branche eller gruppe, der er den direkte modtager. Ændringer i selve satsstrukturen, der medfører ændringer i niveauet for eksisterende skatteudgifter genberegnes som hovedregel ikke. Ændringer i andre ministeriers love kan medføre ændringer i skatteudgifter i et begrænset omfang.

Relaterede emner

Skatteministeriet har sammen med de øvrige nordiske lande lavet en rapport om skatteudgifter i de nordiske lande. Rapporten er en gennemgang af de nordiske landes procedurer for opgørelse af skatteudgifter og problemstillinger forbundet hermed. Rapport: Tax Expenditures in the Nordic Countries. pdf-format (Åbner i nyt vindue).

Erhvervsministeriet offentliggør årligt en redegørelse over erhvervsstøtteordninger. Heri indgår en oversigt over skatteudgifter der vedrører erhvervslivet. Publikationer vedr. de enkelte år kan hentes på Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk. (Åbner i nyt vindue).

 

Note:

1) Tabt provenumetoden (revenue foregone) opgør de umiddelbare skatteindtægter som der offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden er baseret på en antagelse om uændret adfærd. Eventuelle afledte virkninger, herunder adfærdseffekter medregnes ikke. Ved en genberegning tages der dog implicit højde for adfærdsvirkninger i det omfang grundlaget har ændret sig, bl.a. som følge af skatteudgiften.