Skatteministeriet
15. marts 2013

Stilleskruer i personbeskatningen (2013 provenutal)

Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af ændringer af centrale skattesatser og beløbsgrænser i indkomstbeskatningen

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Stilleskruer i personbeskatningen (2013 provenutal)

På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af en række satser og beløbsgrænser - stilleskruer - i indkomstskattesystemet.

Når man ændrer en sats eller en beløbsgrænse i indkomstskattesystemet, så afhænger provenuvirkningen dels af størrelsen af ændringen, og dels af bredden af den skattebase, der danner grundlag for den pågældende skat. Jo bredere base, jo større bliver de provenumæssige konsekvenser af ændringen. Dermed vil de skatter, der har de største skattebaser også være de skatter, der er dyrest at reducere. Eksempelvis er mindreprovenuet næsten 10 gange større, hvis man sænker bundskatten med 1 pct.-point sammenlignet med en 1 pct.-point nedsættelse af topskattesatsen.  

Skønnene i nedenstående tabeller angiver de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af en given ændring i indkomstskattesystemet uden automatisk tilbageløb af provenu på moms og afgifter. Der er endvidere forudsat uændret adfærd hos skatteyderne, og der er ikke medregnet evt. afledte effekter på arbejdsudbuddet eller porteføljesammensætningen(kapitalindkomst). Størrelsen af afledte effekter på arbejdsudbuddet, vil afhænge af selvfinansieringsgraden af de konkrette skatteelementer.

I skattesystemet er skattesatser og beløbsgrænser indbyrdes afhængige, hvilket betyder, at summen af nogle af de angivne provenuskøn i nedenstående tabeller ikke nødvendigvis svarer til den samlede provenuændring ved en kombination af flere tiltag. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af et ændret personfradrag beregnet under forudsætning af, at bundskatten og kommunalskatteniveauet holdes uændret. Ændres personfradraget medfører dette imidlertid ændringer i skattebaserne for bund- og kommuneskat. Ved en samlet ændring af f.eks. personfradraget og bundskattesatsen, vil de provenumæssige konsekvenser derfor i nogen grad afvige fra summen af de angivne provenuskøn.

Der er i det følgende vist de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:

1. Personfradrag
2. Bundskat
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Topskattesats
5. Topskattegrænse
6. Positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget
7. Arbejdsmarkedsbidrag

 

Provenuberegningerne er foretaget med udgangspunkt i gældende skatteregler, dog således, at vedtagne ændringer i personbeskatningen som følge af 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 -, Genopretningsaftalen fra juni 2010, 2012-skattereformen forudsættes fuldt indfasede. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i gældende 2023-regler omregnet til 2013-niveau.

Det betyder bl.a., at sundhedsbidraget, som i 2016 udgør 6 pct., er helt bortfaldet, og bundskatten er 6 pct. højere end den nuværende bundskattesats for 2013. Herudover er forhøjelserne af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, der blev vedtaget med 2012-skattereformen også fuldt indfaset.

Beregningerne af de provenumæssige konsekvenser er baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2010, der er fremskrevet til 2013 på grundlag af fremskrivningsforudsætninger i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2012.

1. Personfradrag

 

En skattenedsættelse i form af en forhøjelse af personfradraget er relativt provenukrævende, da stort set alle skatteydere - uanset størrelsen af indkomst - får lettelsen.

Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 42.000 kr. i 2013, og 31.500 kr. for personer under 18 år.

Personfradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2023 har fradraget på 42.000 kr. ved uændret gennemsnitlig kommuneskat i forhold til 2013 en skattemæssig fradragsværdi på ca. 37,5 pct. (11,83 pct. bundskat + 25,63 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 15.733 kr.

En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på knap 1,6 mia. kr. årligt, jf. tabel 1.

Tabel 1. Personfradraget.
  Antal omfattede skatteydere med
indkomst over personfradraget
efter ændring
Ændring i antal skatteydere,
der betaler indkomstskat
Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Personfradraget udgør 42.000 kr. efter 2023-regler i 2013-niveau
- Forhøjelse med 1.000 kr.1) 4.257 ÷ 6 ÷ 1.605

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2010.
Note: ÷ betyder provenutab.
1) Omfatter forhøjelse af det almindelige personfradrag og personfradraget for personer under 18 år.

En forhøjelse af personfradraget medfører en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle. Marginalskatten sænkes dog kun for ca. 6.000 personer, der har en indkomst mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. efter fradrag af AM-bidrag, der helt fritages for indkomstskat.

For ca. 4,2 mio. personer udgør skattelettelsen ca. 375 kr., mens den for personer med indkomster mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. vil udgøre mellem 0 kr. og 375 kr.

2. Bundskat

 

Fra 2019 udgør bundskatten 11,83 pct., og den beregnes af personlig indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der samlet overstiger personfradraget.

En skattenedsættelse gennem bundskatten er, ligesom det er tilfældet med personfradraget, relativ provenukrævende. Skattebasen er meget bred, og skattenedsættelsen gives til alle skatteydere og er således ikke målrettet en specifik gruppe.

Den provenumæssige virkning ved en nedsættelse af bundskattesatsen med 0,1 pct.-point er et umiddelbart mindreprovenu på knap 1 mia. kr. årligt, svarende til knap 100 mio. kr. pr 0,01 pct.-point. Undlades en parallel ændring af, vil topskatteydere i kommuner, der er omfattet af skatteloftet, ikke opleve et fald i marginalskatten. Mindreprovenuet vil tilsvarende falde med ca. 40 mio. kr. jf. tabel 2.

Tabel 2. Bundskattesats
  Antal skatteydere,
der betaler bundskat efter ændring
Ændring i antal skatteydere, der betaler bundskat Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Bundskat udgør 11,64 pct. efter 2019-regler
- Nedsættelse med 0,1 pct.point (skatteloft ændres parallelt) 4.262 0 ÷ 1.030
- Nedsættelse med 0,1 pct.point (skatteloft fastholdes) 4.262 0 ÷ 990
- Ophævelse af medregning af positiv nettokapitalindkomst til bundskattegrundlaget 4.255 ÷ 5 ÷ 1.530
- Indførelse af bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i bundskat på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar 4.258 ÷ 4 ÷ 980

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

Ved en nedsættelse sænkes marginalskatten for alle, men hvis skatteloftet fastholdes, vil marginalskatten ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.

Ca. 4,3 mio. personer skal betale bundskat i 2013. De resterende ca. 0,6 mio. skattepligtige personer har negativ eller ingen indkomst, eller en lille indkomst, der ikke overstiger personfradraget. Disse er typisk selvstændigt erhvervsdrivende med underskud samt børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

En nedsættelse af bundskatten vil medføre en skattenedsættelse, der vil være voksende med indkomstens størrelse. For personer med lønindkomster efter fradrag af AM-bidrag på eksempelvis 150.000 kr., 350.000 kr. og 600.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med 0,1 pct. point udgøre hhv. 108 kr., 308 kr. og 558 kr.

Ved at fjerne positiv nettokapitalindkomst fra grundlaget for bundskat vil ca. 5.000 personer have en indkomst, der ikke overstiger personfradraget, og dermed undgår de at betale bundskat. Den provenumæssige konsekvens af ikke at medregne positiv nettokapitalindkomst til bundskattegrundlaget er et umiddelbart provenutab på ca. 1,5 mia. kr. årligt.

Fra og med 2010 er der indført et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar i positiv nettokapitalindkomst, der medregnes i topskattegrundlaget. Indførelse af et tilsvarende bundfradrag for medregning af positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for bundskat skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på knap 1 mia. kr. årligt, og ca. 4.000 personer vil ikke længere skulle betale bundskat.

3. Beskæftigelsesfradrag

 

I 2023 vil beskæftigelsesfradraget udgøre 10,65 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 34.100 kr. (grundbeløb i 2010-niveau). Herudover blev der med 2012-skattereformen indført et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med virkning fra 2014. Dette ekstra beskæftigelsesfradrag udgør, når det er fuldt indfaset, 6,25 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 20.000 kr. Det maksimale beskæftigelsesfradrag for en enlig forsørger kan dermed fra 2014 udgøre 54.100 kr. Beregningsgrundlaget, som er arbejdsindkomsten, består af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt eventuelle indskud på private pensionsordninger. Det maksimale fradrag opnås ved en arbejdsindkomst på ca. 320.190 kr. (2013-niveau).

Tabel 3 viser, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct. point medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 570 mio. kr. årligt.

Tabel 3. Beskæftigelsefradraget.
  Antal skatteydere med beskæftigelsesfradrag Ændring i antal skatteydere, der betaler indkomstskat Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Beskæftigelsesfradrag et udgør 10,65 pct., dog maks. 34.100 kr. efter 2023-regler i 2013-niveau
- Forhøjelse med 1 pct.point til 6,6 pct. 3.165 0 ÷ 570
- Forhøjelse af maks. fradraget med 1.000 kr. 3.165 0 ÷ 350
- Forhøjelse af særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 5.000 kr. 98 0 ÷ 45

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til at give skattenedsættelser for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattelettelsen. Forhøjes procentsatsen, får de lavest lønnede relativt størst fordel, mens mellemindkomsterne har en relativt større fordel af en forhøjet maksimumsgrænse.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med arbejdsindkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM-bidrag) på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 300.000 kr. vil skattenedsættelsen være hhv. ca. 385 kr., 640 kr. og 770 kr., ved en forøgelse af satsen for beskæftigelsesfradraget med 1 pct. point og fastholdt maksimalt fradrag. En forhøjelse af satsen til 11,65 pct. vil sænke indkomsten for, hvornår det maksimale fradrag opnås med ca. 27.500 kr. Marginalskatten vil falde med ca. 0,26 pct.-point for alle erhvervsaktive med indkomster under ca. 320.190 kr., da disse ligger under den tidligere maks. grænse. For erhvervsaktive med indkomster mellem ca. 292.700 kr. og ca. 320.190 kr. vil marginalskatten stige med 2,7 pct. point. Personer med erhvervsindkomster over ca. 320.190 kr. vil ikke få en skattenedsættelse, og deres marginalskat vil derfor være uændret.

En forhøjelse af det maksimale fradrag med 1.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 350 mio. kr. årligt. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 256 kr. (sats på 25,6 pct. i en gennemsnitskommune) for erhvervsaktive med en indkomst over 329.580 kr. For erhvervsaktive med en indkomst på mellem ca. 320.190 kr. og 329.580 kr. vil skattenedsættelsen være mellem 0 og 256 kr.

Erhvervsaktive med indkomster under ca. 320.190 kr. vil ikke få en skattenedsættelse. For de ca. 185.000 personer, der har indkomst mellem 320.190 kr. og 329.580 kr. vil marginalskatten falde med ca. 2,7 pct.-point (10,65×0,256).

Det skønnes, at ca. 98.000 enlige forsørgere vil være berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag, der blev indført som led i 2012-skattereformen. En forhøjelse af maksimumsbeløbet for dette fradrag med 5.000 kr. fra 20.000 kr. til 25.000 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 45 mio. kr. årligt.

4. Topskattesatsen

 

Topskattesatsen er 15 pct. En nedsættelse af topskattesatsen med 1 pct. point vil umiddelbart medføre et mindreprovenu på ca. 995 mio. kr. årligt. Her er det forudsat, at det skrå skatteloft ligeledes sænkes med 1 pct.-point. Hvis skatteloftet ikke sænkes parallelt, vil der være personer, der hidtil har fået nedslag i topskatten, som ikke længere vil få det. Det skønnes, at mindreprovenu ved ikke at sænke skatteloftet parallelt med topskattenedsættelsen kan reduceres med ca. 245 mio. kr. til 750 mio. kr., jf. tabel 4.

Tabel 4. Topskattesatsen
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Topskattesats (15 pct.)
- Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft sænkes parallelt) 415 0 ÷ 995
- Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft fastholdes) 415 0 ÷ 750

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

En satsnedsættelse med 1 pct. point skønnes at medføre en skattelettelse til alle ca. 415.000 topskatteydere (antal i 2023), og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct. point. Størrelsen af skattelettelsen er voksende i indkomsten. For personer med personlige indkomster på hhv. 500.000 kr., 600.000 kr. og 800.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct. point medføre skattelettelser på hhv. 330 kr., 1.330 kr. og 3.330 kr.

5. Topskattegrænsen

 

Topskattegrænsen udgør 421.000 kr. i 2013. Med 2012-skattereformen vil topskattegrænsen gradvist blive frem til 2022, hvor den vil udgøre 467.000 kr. (2013-niveau).

En forhøjelse af topskattegrænsen med 10.000 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 575 mio. kr. årligt, og ca. 28.000 personer slipper for at skulle betale topskat, jf. tabel 5.

Hvis der alternativt sker en nedsættelse af topskattegrænsen med 10.000 kr., vil det medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 615 mio. kr. årligt og yderligere ca. 31.000 personer vil skulle betale topskat.

Tabel 5. Topskattegrænsen
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Topskattegrænsen udgør 467.000 kr. efter 2023-regler i 2013-niveau
Grænsen forhøjes med 10.000 kr. 387 ÷ 28 ÷ 575
Grænsen forhøjes med 20.000 kr. 362 ÷ 53 ÷ 1.110
Grænsen sænkes med 10.000 kr. 446 31 615
Grænsen sænkes med 20.000 kr. 483 68 1.285

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

Skatteændringen ved en forhøjelse eller sænkning af topskattegrænsen udgør 15 pct. af ændringsbeløbet.

Ved en forhøjelse af grænsen med 10.000 kr. vil personer, der stadig har en indkomst over den nye topskattegrænse, få en skattelettelse på 1.500 kr., og de ca. 28.000 personer, der ikke længere betaler topskat, vil få en skattelettelse på mellem 0 kr. og 1.500 kr. Personer, der ikke betalte topskat før ændringen, vil ikke få en skattelettelse.

Ved en sænkning af grænsen med 10.000 kr. vil personer, der har en indkomst over den hidtidige topskattegrænse, skulle betale 1.500 kr. mere i topskat, og for de ca. 31.000 nye topskatteydere, vil nedsættelsen af grænsen medføre en skattestigning på mellem 0 kr. og 1.500 kr.

Ved at hæve topskattegrænsen, vil de personer, der ikke længere betaler topskat, få nedsat marginalskatten med ca. 13,8 pct.-point (15×(1-0,08)), mens en sænkning af topskattegrænsen vil medføre en tilsvarende stigning i marginalskatten, for de personer, der bliver nye topskatteydere.

Det fremgår af tallene i tabel 5, at henholdsvis en forhøjelse og en sænkning af topskattegrænsen ikke medfører symmetriske konsekvenser med hensyn til provenu og antal personer, der slipper for henholdsvis bliver omfattet af topskat. Asymmetrien afspejler, at der i indkomstfordelingen er en vis ophobning af personer med indkomster umiddelbart under topskattegrænsen.

Ved ændring af topskattegrænsen med 20.000 kr. bliver asymmetrien mere udtalt, jf. tabel 5.

6. Positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget

 

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for topskatten medregnes positiv nettokapitalindkomst der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar. En ophævelse af bundfradragene, således at al positiv nettokapitalindkomst indgår i topskattegrundlaget, skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 110 mio. kr. årligt, og antallet af topskatteydere skønnes herved at stige med ca. 29.000 personer. Ca. 15 mio. kr. af merprovenuet fremkommer som besparelse i udbetalingen af den grønne check, der er indkomstafhængig og har topskattegrundlaget som aftrapningsgrundlag.

Fordobles de gældende bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst, skønnes det at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt, heraf ca. 5 mio. kr. i merudgift til den grønne check.

Fra 2010 er der indført forskellige satser for topbeskatningen af henholdsvis personlig indkomst og af positiv nettokapitalindkomst. I 2014 er den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst 42 pct. (plus evt. kirkeskat), mens den højeste beskatning af personlig indkomst udgør 51,7 pct. (plus evt. kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og udligningsskat). Den todelte topbeskatning sker ved, at der gives et større skatteloftsnedslag ved beregning af topskat af positiv nettokapitalindkomst end ved beregning af topskat af personlig indkomst. En ophævelse af den lavere topbeskatning af positiv nettokapitalindkomst, som kan ske ved at det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst forhøjes fra 42 pct. til 51,7 pct., svarende til gældende for almindelige indkomster, vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 185 mio. kr.

Tabel 6. Positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat Umiddelbar
provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst udgør 40.000 kr./80.000 kr. efter 2023-regler i 2013-niveau
- Ophævelse af bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst 444 29 180
- Fordobling af bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst fra 40.000 kr./80.000 kr. til 80.000 kr./160.000 kr. for hhv. enlige og ægtepar 412 ÷ 3 ÷ 40
- Forhøjelse af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. til 51,7 pct. 415 0 185

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

7. Arbejdsmarkedsbidrag

 

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.

Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.

En ændring af AM-bidragssatsen vil endvidere medføre en ændret regulering af de beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

En sænkning af AM-bidragssatsen med 1 pct. point skønnes at medføre et fald i det samlede AM-bidrag på ca. 10,5 mia. kr. inkl. ændring i bidrag fra indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Da AM-bidraget er fradragsberettiget, udgør mindreprovenuet efter skat ca. 6,5 mia. kr. Hertil kommer, som følge af ændret satsregulering, et netto-mindreprovenu efter skat på overførselsindkomsterne på knap 2,6 mia. kr. og et mindreprovenu på indkomstskatten på knap 1,3 mia. kr. som følge af ændret regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Samlet skønnes en ændring af satsen for AM-bidrag på 1 pct. point, at medføre et samlet umiddelbart mindreprovenu for de offentlige kasser på godt 9,3 mia. kr. årligt, jf. tabel 7.

Tabel 7. Arbejdsmarkedsbidrag
  Umiddelbar
provenuvirkning
  Mio. kr.
Arbejdsmarkedsbidrag (2013: 8 pct.)
Sænkning af AM-bidraget med 1 pct.-point:
- Ændring i arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ÷ 9.650
- Ændring i skat som følge af fradrag for AM-bidrag   4.025
- Ændring i arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ÷ 840
- Nettoændring (ekskl. ændret satsregulering) ÷ 6.465
Afledt effekt på satsreguleringen er 1,1 pct. merregulering:
- Ændring i skat som følge af merregulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen ÷ 1.325
- Ændring i skattepligtige overførselsindkomster som følge af større satsregulering ÷ 2.605
- Ændring i skat af skattepligtige overførselsindkomster      960
Samlet umiddelbar ændring af de offentlige finanser ved nedsættelse af AM-bidraget med 1 pct.-point ÷ 9.335

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

En sænkning af AM-bidraget med 1 pct. point medfører en sænkning af marginalskatten på arbejdsindkomst på mellem ca. 0,4 og ca. 0,6 pct.-point (for en gennemsnitskommune). For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 300.000 kr. og 500.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 938 kr., 1.876 kr. og 2.391 kr.

Udbetalinger fra private pensionsopsparingsordninger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skatteændring gennem en ændring af AM-bidragssatsen indebærer således, i modsætning til en ændring af indkomstskatten, at der ikke kommer et finansieringsbidrag eller skal anvendes finansiering på private pensionsindkomster.

 

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92