Skatteministeriet
15. april 2010

Stilleskruer i personbeskatningen (2010 provenutal)

Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af ændringer af centrale skattesatser og beløbsgrænser i indkomstbeskatningen

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Stilleskruer i personbeskatningen (2010 provenutal)

På denne side er angivet skøn for de provenumæssige konsekvenser af ændringer af forskellige satser og beløbsgrænser - stilleskruer - i indkomstskattesystemet.

Det provenutab, der er forbundet med en sænkning af en skattesats eller en forhøjelse af en bundgrænse, afhænger dels af størrelsen af den givne ændring i satsen eller beløbsgrænsen, dels af bredden af den skattebase der er grundlag for den pågældende skat. Jo bredere skattebase og jo flere skatteydere, der omfattes af skatten, jo dyrere bliver en lempelse eller jo mindre effekt får man for et givet provenu.

Provenuskønnene i det følgende angiver de umiddelbare konsekvenser af en given ændring ved uændret adfærd hos skatteyderne. Der er således ikke indregnet eventuelle dynamiske effekter (arbejdsudbudseffekter) eller afledte virkninger på moms og afgifter.

Det bemærkes, at ved kombination af flere af elementerne kan de angivne provenuer ikke i alle tilfælde summeres, idet ændringer i skattesatser og bundfradrag er indbyrdes afhængige. Eksempelvis er de provenumæssige konsekvenser af en ændring af personfradraget beregnet under forudsætning om uændret bundskatteprocent og kommunalt skatteniveau. Forhøjes eller sænkes personfradraget, ændres skattebasen for de kommunale skatter og bundskatten, og eventuelle ændringer af disse skatter vil derfor medføre en anden provenumæssig konsekvens end den angivne. Omvendt vil en personfradragsændring have en anden provenumæssig konsekvens end den angivne, hvis den beregnes under forudsætning af en lavere eller en højere kommune- og/eller bundskatteprocent end den gældende.

Der er på denne side vist provenumæssige konsekvenseer af stilleskruer på følgende områder i indkomstbeskatningen:

1. Personfradrag
2. Bundskattesats
3. Beskæftigelsesfradrag
4. Topskattegrænse
5. Topskattesats
6. Arbejdsmarkedsbidrag
7. Børnefamilieydelse

Beregningerne er foretaget på grundlag af gældende regler efter indfasning af Forårspakke 2.0 i 2019, det vil bl.a. sige med fuldt ophævet sundhedsbidrag og tilsvarende forhøjet bundskat samt lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag. Alle beløbsgrænser og provenuskøn er i 2010-niveau. Beregningen af de provenumæssige konsekvenser er baseret på en fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2006. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

1. Personfradrag

 

Anvendelse af personfradragsforhøjelser til at sænke skatten for lavindkomstgruppen er relativt provenukrævende, idet alle - uanset indkomstens størrelse - får lettelsen, og ikke kun lavindkomstgruppen.

Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 42.900 kr. i 2010. For personer under 18 år udgør personfradraget 32.200 kr. i 2010.

Fradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2019 har personfradraget en skattemæssig fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 37,31pct. (11,67 pct. bundskat + 25,64 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 16.006 kr. (ved uændret gennemsnitlig kommuneskat i 2019 i forhold til 2010).

En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et provenutab på knap 1,6 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Personfradraget.
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler indkomstskat Provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Personfradrag (42.900 kr. i 2010)
- Forhøjelse med 1.000 kr.1) 4.190 ÷ 6 ÷ 1.570

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2006.
÷ betyder provenutab.
1) Omfatter forhøjelse af det almindelige personfradrag og personfradraget for personer under 18 år.

En forhøjelse af personfradraget giver en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle, men medfører ingen sænkning af marginalskatten - bortset fra for ca. 3.400 personer med indkomst efter fradrag af AM- bidrag mellem 42.900 kr. og 43.900 kr., der helt slipper for indkomstskat. For ca. 4,2 mio. personer udgør skattenedsættelsen ca. 373 kr., mens den for de ca. 6.000 personer, der har indkomst på mellem 42.900 kr. og 43.900 kr. udgør mellem 0 og 373 kr.

2. Bundskattesatsen

 

Udmøntning af en skattenedsættelse gennem en sænkning af bundskatten er - ligesom en forhøjelse af personfradraget - ikke målrettet på specifikke persongrupper og er derfor relativ provenukrævende. Alle vil få skattelettelse - både erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive.

Bundskat betales i 2010 af ca. 4,2 mio. skatteydere. De resterende ca. 0,5 mio. skattepligtige har negativ eller ingen indkomst, eller har en lille indkomst, der ikke overstiger personfradragsgrænsen - typisk børn og unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En nedsættelse af bundskatten vil således omfatte ca. 90 pct. af samtlige skattepligtige.

I 2010 udgør satsen for bundskat til staten 3,67 pct. og fra 2019, hvor sundhedsbidraget er helt ophævet, udgør den 11,67 pct. En nedsættelse af bundskatten med 0,1 pct.point vil medføre et årligt provenutab på ca. 925 mio. kr. svarende til ca. 93 mio. kr. pr 0,01 pct.point, jf. tabel 2.

Tabel 2. Bundskattesats
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler bundskat Provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Bundskat (Fra 2019: 11,67 pct.)
- Nedsættelse med 0,1 pct.point (skatteloft ændres parallelt) 4.195 0 ÷ 925
- Nedsættelse med 0,1 pct.point (skatteloft fastholdes) 4.195 0 ÷ 880
- Ophævelse af positiv nettokapitalindkomst i bundskat 4.188 ÷ 7 ÷ 1.045
- Indførelse af bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i bundskat på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar 4.190 ÷ 5 ÷ 680

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

Skattenedsættelsen som følger af en nedsættelse af bundskatten vil være voksende med indkomsten. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 350.000 kr. og 600.000 kr. vil skattelettelsen ved nedsættelse af bundskatten med eksempelvis 0,1 pct.point udgøre hhv. 107 kr., 307 kr. og 557 kr.

Marginalskatten vil blive sænket for samtlige skatteydere, men hvis skatteloftet fastholdes uændret, vil den dog ikke falde for topskatteydere i kommuner, hvor skatteprocenten overstiger skatteloftet med mere end den procent, hvormed bundskatten sænkes.

Indkomstgrundlaget for beregning af bundskat består af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. En ændring af grundlaget til kun at omfatte den personlige indkomst skønnes at medføre et provenutab på godt 1,0 mia. kr., og for ca. 7.000 personer vil beskatningsgrundlaget blive mindre end personfradraget, således at de slipper for at betale bundskat.

Fra og med 2010 er der indført et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 for ægtepar i den positive nettokapitalindkomst, der medregnes til topskattegrundlaget. Indførelse af et tilsvarende bundfradrag i positiv nettokapitallindkomst ved opgørelsen af grundlaget for bundskatten vil medføre et umiddelbart provenutab på knap 0,7 mia. kr.

3. Beskæftigelsesfradrag

 

Fra og med 2019 udgør beskæftigelsesfradraget 5,6 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 17.900 kr. (2010-niveau). Det maksimale fradrag opnås således for indkomster på ca. 320.000 kr. og derover.

Ved arbejdsindkomst forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Det beregnede beskæftigelsesfradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Anvendelse af beskæftigelsesfradraget til eventuelt at sænke skatten for lavindkomstgruppen er mindre provenukrævende end personfradraget og bundskatten, idet kun erhvervsaktive får del i skattenedsættelsen.

Forhøjes procentsatsen tilfalder den relativt største skattenedsættelse de laveste indkomster, mens det er mellemindkomsterne, der vil få relativt størst fordel af en forhøjelse af fradragets maksimumsbeløb.

De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af ændringerne i beskæftigelsesfradraget er beregnet under forudsætning af, at ændringerne ikke får indflydelse på den særlige kompensationsordning i Forårspakke 2.0, der kompenserer personer og familier med store fradrag i forhold til indkomsten for reduktionen af værdien af de ligningsmæssige fradrag og rentefradraget.

Tabel 3. Beskæftigelsefradraget.
  Antal skatteydere med beskæftigelsesfradrag Ændring i antal skatteydere, der betaler indkomstskat Provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Beskæftigelsesfradrag (2019: 5,6 pct. maks 17.900 kr. (2010-niveau))
- Forhøjelse med 1 pct.point til 6,6 pct. 3.185 0 ÷ 560
- Forhøjelse af maks. fradraget med 1.000 kr. 3.185 0 ÷ 310
- Kombineret forhøjelse med 1 pct.point og 3.200 kr. 3.185 ÷ 15 ÷ 1.775

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

Tabel 3 viser, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point medfører et umiddelbart provenutab på knap 0,6 mia. kr.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget vil være voksende med indkomsten op til, hvor det maksimale fradrag opnås. For personer med arbejdsindkomster (indkomst før fradrag af AM- bidrag) på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 300.000 kr. vil skattenedsættelsen ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 1 pct.point udgøre hhv. 384 kr., 640 kr. og 282 kr. Ved fastholdelse af det maksimale fradrag på 17.900 kr. (2019 i 2010-niveau) vil der ikke blive skattenedsættelser for erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 319.643 kr. Marginalskatten vil falde med ca. 0,25 pct.point for alle erhvervsaktive med indkomster under 271.212 kr., stige med ca. 1,4 pct.point for erhvervsaktive med indkomster mellem 271.212 kr. og 319.643 kr. og være uændret for alle andre.

En forhøjelse af det maksimale fradrag med 1.000 kr. til 18.900 kr. skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,4 mia. kr. En sådan forhøjelse vil medføre en skattenedsættelse på 256 kr. (sats på 25,6 i en gennemsnitskommune) for alle erhvervsaktive med indkomster før AM-bidrag over 337.500 kr. og mellem 0 og 256 kr. for erhvervsaktive med indkomst mellem 319.643 kr. og 337.500 kr. Personer med indkomster under 319.643 kr. vil ikke blive påvirket af forhøjelsen af fradraget. For de ca. 215.000 personer, der har indkomst mellem 319.643 kr. og 337.500 kr., vil marginalskatten falde med ca. 1,4 pct.point. (5,6 x 0,256).

4. Topskattegrænsen

 

Som led i Forårspakke 2.0 forhøjes topskattegrænsen ekstraordinært i 2010 og 2011. Fra 2011 udgør grænsen således 409.100 kr. (2010-niveau).

Topskat betales af lønindkomst opgjort før fradrag af AM-bidrag over ca. 444.675 kr. for både enlige og gifte personer. Der er ikke adgang til at overføre uudnyttet topskattebundfradrag mellem ægtefæller.

Tabel 4. Topskattegrænsen
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat Provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Topskattegrænse (Fra 2011: 409.100 kr. (2010-niveau))
Grænsen forhøjes med 10.000 kr. 515 ÷ 45 ÷ 775
Grænsen forhøjes med 20.000 kr. 475 ÷ 85 ÷ 1.485
Grænsen forhøjes med 50.000 kr. 375 ÷ 185 ÷ 3.300

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

En forhøjelse af topskattegrænsen med 10.000 kr. medfører et provenutab på ca. 775 mio. kr.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af topskattegrænsen udgør 15 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 10.000 kr. udgør skattenedsættelsen således 1.500 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye grænse, mellem 0 og 1.500 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og ingenting til skatteydere med indkomst under grænsen.

For ca. 45.000 topskatteydere, der skønnes at have indkomst over den nuværende og under den forhøjede bundgrænse nedsættes marginalskatten med 13,8 pct.point (15 pct. x 0,92). For personer med indkomst under og over grænsen sker der ingen ændring i marginalskatten.

Ved forhøjelser af bundgrænsen på henholdsvis 20.000 kr. og 50.000 kr. skønnes de umiddelbare provenutab at udgøre ca. 1,5 mia. kr. og 3,3 mia. kr. Ved en forhøjelse med 20.000 kr. reduceres antallet af personer, der betaler topskat med ca. 85.000. Det tilsvarende antal ved en forhøjelse af bundgrænsen med 50.000 kr. udgør ca. 185.000 personer.

5. Topskattesatsen

 

En nedsættelse af den statslige topskat medfører et umiddelbart provenutab på ca. 930 mio. kr. pr. pct.point, jf. tabel 5.

En satsnedsættelse med 1 pct.point skønnes at medføre en skattelettelse til alle ca. 560.000 topskatteydere og en marginalskattesænkning på ca. 0,9 pct.point. Størrelsen af skattenedsættelsen er stigende med stigende indkomst. For personer med lønindkomster på eksempelvis 500.000 kr., 600.000 kr. og 800.000 kr. vil en topskattenedsættelse på 1 pct.point medføre skattelettelser på hhv. 509 kr., 1.429 kr. og 3.269 kr.

Tabel 5. Topskattesatsen
  Antal omfattede skatteydere efter ændring Ændring i antal skatteydere, der betaler topskat Provenuvirkning
  (1.000) (1.000) Mio. kr.
Topskattesats (15 pct.)
- Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft sænkes parallelt) 560 0 ÷ 930
- Nedsættelse med 1 pct.-point (skatteloft fastholdes) 560 0 ÷ 665
- Fordobling af bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst fra 40.000 kr./80.000 kr. til 80.000 kr./160.000 kr. for hhv. enlige og ægtepar 558 ÷ 1,8 ÷65
- Fuld ophævelse af positiv nettokapitalindkomst i topskat 556 ÷ 3,7 ÷ 240

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

Såfremt skatteloftet ikke sænkes parallelt med topskattenedsættelsen vil provenutabet kunne reduceres med ca. 265 mio. kr. til ca. 665 mio. kr.

Som en del af Forårspakke 2.0 indførtes et bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst ved medregning til topskattegrundlaget. Bundfradraget udgør 40.00 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar. En fordobling af dette bundfradrag skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 65 mio. kr. Hvis positiv nettokapitalindkomst helt udgår af topskattegrundlaget skønnes det at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 240 mio. kr.

6. Arbejdsmarkedsbidrag

 

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves med 8 pct. af bruttolønindkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler 8 pct. af den del af virksomhedsoverskuddet, der er personlig indkomst.

Indirekte er overførselsindkomster også belagt med arbejdsmarkedsbidrag ved, at de gældende beløb for overførslerne ligger på et niveau, der er 8 pct. lavere, end de ville have været, hvis der ikke var indført arbejdsmarkedsbidrag. Forbindelsesleddet mellem arbejdsmarkedsbidraget og overførselsindkomsterne er satsreguleringsloven, hvorefter ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører en tilsvarende ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne. En sænkning af AM-bidragssatsen vil således ud over at medføre et lavere AM-bidrag for alle erhvervsaktive også medføre en stigning i overførselsindkomsterne gennem en forøget satsregulering.

En sænkning af AM-bidragssatsen vil endvidere medføre en større regulering af de beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

En sænkning af AM-bidragssatsen med 1 pct.point til 7 pct. skønnes at medføre et fald i det samlede bidrag på ca. 10,15 mia. kr. inkl. øget bidrag fra indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Da bidraget på erhversindkomst er fradragsberettiget, udgør provenutabet efter skat ca. 6,3 mia. kr. Hertil kommer som følge af ændret satsregulering et nettoprovenutab efter skat på overførselsindkomsterne på ca. 1,5 mia. kr. og en lettelse i indkomstskatten på ca. 1,3 mia. kr. som følge af en øget regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Samlet skønnes en nedsættelse af AM-bidraget til 7 pct. således at medføre et tab for de offentlige kasser på ca. 9,1 mia. kr., jf. tabel 7.

Tabel 6. Arbejdsmarkedsbidrag
  Provenuvirkning
  Mio. kr.
Arbejdsmarkedsbidrag (2009: 8 pct.)
Sænkning af AM-bidraget med 1 pct.-point:
- Ændring i arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ÷ 9.070
- Ændring i skat som følge af fradrag for AM-bidrag    3.850
- Ændring i arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ÷ 1.095
- Nettoændring (ekskl. ændret satsregulering) ÷ 6.315
Afledt effekt på satsreguleringen er 1,1 pct. merregulering:
- Ændring i skat som følge af merregulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen ÷ 1.280
- Ændring i skattepligtige overførselsindkomster som følge af større satsregulering ÷ 2.380
- Ændring i skat af skattepligtige overførselsindkomster      895
Samlet ændring af de offentlige finanser ved nedsættelse af AM-bidraget med 1 pct.-point ÷ 9.090

Anm.: Jf. anmærkningen til tabel 1.

 

Pensionsudbetalinger er ikke pålagt arbejdsmarkedsbidrag. En skattenedsættelse gennem en sænkning af AM-bidragssatsen indebærer således i modsætning til en sænkning af indkomstskatten, at der ikke anvendes provenu til skattenedsættelse for private pensioner.

En sænkning af AM-bidraget med 1 pct.point vil medføre en marginalskattesænkning på arbejdsindkomst for alle skatteydere på mellem ca. 0,4 og godt 0,5 pct.point. For personer med lønindkomster på eksempelvis 150.000 kr., 300.000 kr. og 500.000 kr. vil skattelettelsen udgøre hhv. 940 kr., 1.881 kr. og 2.390 kr.


7. Børnefamilieydelse

Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:
 
- babyydelse til 0 - 2 årige (tre årgange)
- småbørnsydelse til 3 - 6 årige (fire årgange)
- børnefamilieydelse til 7 - 17 årige (elleve årgange)

Ca. 660.000 familier får udbetalt baby-, småbørns- og børnefamilieydelse til ca. 1,2 mio. børn/unge.

Frem til og med 2003 er børnefamilieydelsen hvert år blevet reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.

Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. Fremover reguleres de med den procent, hvormed forbrugerprisindekset to år forud for indkomståret er steget i forhold til forbrugerprisindekset for 2002, og de regulerede beløb afrundes til nærmeste med fire delelige kronebeløb.

Den historiske udvikling af børnefamilieydelsen er nærmere belyst på siden Børne- og ungeydelse i 2013 og 2014.

Den samlede udgift til børnefamilieydelsen er i 2011 budgetteret til 14,75 mia. kr. En forhøjelse af ydelsen med 100 kr. til alle aldersgrupper kræver et provenu på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 7.

Tabel 7. Børnefamilieydelsen
  Antal omfattede børn/unge Provenuvirkning
  (1.000) Mio. kr.
Børnefamilieydelse (2011: 0-2 årige: 17.212 kr., 3-6 årige: 13.628 kr., 7-17 årige: 10.720 kr.)
Forhøjelse af babyydelse (0 - 2 årige) med 1.000 kr. 194 ÷ 195
Forhøjelse af småbørnsydelse (3 - 6 årige) med 1.000 kr. 262 ÷ 260
Forhøjelse af børnefamilieydelse (7 - 17 årige) med 1.000 kr. 747 ÷ 745
I alt, 0 - 17 årige børn/unge 1.203 ÷ 1.200
Antal familier med børnefamilieydelse 660  

Anm.: ÷ betyder provenutab.
Den samlede børnefamilieydelse for 2010 er skønnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose fra februar 2010.

 

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 33 92