Skatteministeriet
20. april 2011

Lejeværdiskat og ejendomsværdiskat 1982-2011

Ejendomsbeskatning Oversigt over udviklingen i provenuet af lejeværdibeskatningen og ejendomsværdiskatten i perioden fra 1982 til i dag

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Lejeværdiskat og ejendomsværdiskat 1982-2011

På denne side vises, hvorledes beskatningen af ejerboliger i indkomstskattesystemet har udviklet sig i en 30-årig periode.

Frem til og med indkomståret 1999 skete beskatningen af ejerboliger ved, at der beregnedes en lejeværdi af egen bolig. Denne lejeværdi minus et standardfradrag blev medregnet til indkomsten og beskattet som kapitalindkomst. Fra og med 2000 blev leveværdibeskatningen erstattet af ejendomsværdiskatten, der beregnes som en særskilt skattetype og opkræves sammen med indkomstskatten.

I nedenstående figur er vist udviklingen i provenuet af ejerboliger fra 1982 til 2011. Tallene i figuren fremgår af tabellen længere nede på siden.

Figur 1. Udviklingen i skat af lejeværdi og ejendomsværdiskat 1982-2011

udviklingejdvsk82-11

Provenuet er angivet i løbende priser. Det er steget fra ca. 3 mia. kr. i 1982 til et skønnet provenu på ca. 13 mia. kr. i 2011.

I starten og midten af firserne steg provenuet kraftigt som følge af de stærkt stigende ejendomsværdier. Med skattereformen i 1987 stagnerede og faldt ejendomsværdierne, hvilket medførte et tilsvarende fald i skatten af lejeværdien. I starten af halvfemserne var provenuet forholdsvist stabilt.

Med skatteomlægningen i 1994 reduceredes lejeværdiprocenten for helårsboliger med en femtedel, og samtidig sænkedes indkomstbeskatningen. Dette medførte et markant fald i provenuet i 1994. De følgende år steg ejendomsværdierne, men den fortsatte sænkning af indkomstbeskatningen og herunder beskatningen af kapitalindkomst modvirkede effekten heraf, således at provenuet kun steg moderat i disse år.

Med skattejuseringen i 1998 - Pinsepakken - ændredes lejeværdibeskatningen fra og med 2000 til enejendomsværdiskat, hvorefter nedsættelser af indkomstskatten ikke længere reducerer beskatningen af ejerboligen.

Stigningen i provenuet fra 2000 til 2002 skyldes de forholdsvis kraftige stigninger i ejendomsværdierne og for en mindre dels vedkommende bortfaldet af nedslaget i ejendomsværdiskatten for handlede boliger. Dette nedslag gives til boliger, som ejeren har beboet før 1. juli 1998. I takt med at boliger handles, reduceres mindreprovenuet som følge af dette nedslag.

Siden 2002 har der været skattestop. Der er dog fortsat en nominel vækst i provenuet, hvilket skyldes nybygninger og en stadig reduktion af andelen af boliger handlet før 1. juli 1998 med nedslag i ejendomsværdiskatten.

Målt i faste priser - her i promille af BNP - ser udviklingen anderledes ud, jf. den lysegrønne graf. Som skatteindtægtskilde nåede beskatningen af ejerboliger toppen i 1986-87, hvor den udgjorde ca. 1 procent af BNP.

Med 1987-skattereform og de efterfølgende fald i ejendomsværdierne samt nedsættelsen af lejeværdien ved 1994-skatteomlægningen, faldt provenuet til et niveu på knap 0,6 pct. af BNP, hvor det lå stabilt i anden halvdel af halvfemserne.

I 2000-2002 steg andelen igen til ca. 0,7 pct. Siden skattestoppet blev indført i 2002, har provenuet udgjort ca. 0,7 procent af BNP.

 

Lejeværdi og provenu af overskud af ejerbolig for ejerboliger med pct.vis lejeværdiberegning i årene 1982 - 1999 og provenu af ejendomsværdiskat i 2000 - 2011. (Årets priser).
År Begrænset
lejeværdi
Restlejeværdi/
begrænsning
Overskud af
ejerbolig**
Skatteværdi
af begrænsning
Skat af overskud
af ejerbolig
  Mia. kr. Mio. kr. Mia. kr. Mio. kr. Mia. kr. ‰ af BNP
1982* - - 5,1 - 3,1 6,7
1983* 9,6 - 5,8 - 3,5 6,8
1984* 10,1 0 7,1 0 4,3 7,6
1985* 12,3 500 10,0 300 6,0 9,8
1986* 13,8 600 11,6 360 7,0 10,5
1987* 17,2 930 14,5 475 7,4 10,6
1988* 17,5 280 14,8 145 7,6 10,2
1989* 16,3 5 13,7 3 7,1 9,0
1990 16,4 0 13,7 0 7,1 8,4
1991 15,4 0 13,0 0 6,7 7,7
1992 16,7 55 14,0 30 7,3 8,1
1993 16,6 5 13,9 3 7,3 8,0
1994 13,6 0 10,9 0 5,4 5,5
1995 14,2 15 11,6 7 5,7 5,6
1996 16,2 220 12,3 110 5,9 5,5
1997 17,3 160 13,3 75 6,2 5,5
1998 18,9 370 15,0 165 6,7 5,8
1999 20,8 380 16,9 155 7,0 5,8
            Restejendoms-
værdiskat
Ejendomsværdiskat
Mia. kr. ‰ af BNP
2000          309 8,4 6,5
2001          341 9,5 7,1
2002          249 10,1 7,4
2003          241 10,1 7,2
2004       244 10,5 7,2
2005       236 10,9 7,1
2006       229 11,3 6,9
2007       221 11,7 6,9
2008       217 12,1 7,0
2009       211 12,4 7,5
2010***       185 12,5 7,1
2011***       188 12,7 7,1

* Lejeværdien blev beregnet af ejendomsværdien året før.
** Lejeværdi minus standardfradrag
*** Skøn.