Skatteministeriet
30. juni 2016

Afgifter - provenuet af afgifter og moms 2010-2017

Provenu Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2010-2017 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2010 - 2017. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu 2010 - 2017
Finansår 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016* 2017*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 5.695 5.069 4.882 4.663 5.227 6.069 6.200 6.300
Merværdiafgift (moms) 169.832 174.038 177.392 181.186 174.559 185.875 191.700 197.300
Energiafgifter mv. 34.290 35.807 34.188 35.398 35.183 33.995 33.700 34.800
Afgift af stenkul mv. 2.450 2.418 2.473 3.045 2.697 2.385 2.400 2.400
Afgift af elektricitet 10.204 11.989 11.155 10.938 11.668 11.684 11.200 12.300
Naturgasafgift 4.418 4.429 4.005 4.908 4.211 3.209 3.300 3.300
Afgift af VE-brændsler - - - 0 0 0 0 0
Afgift af olieprodukter 9.086 9.252 9.098 9.266 9.326 9.366 9.400 9.400
Benzinafgift 8.132 7.719 7.457 7.241 7.281 7.351 7.400 7.400
Afgifter vedr. motorkøretøjer 25.634 25.762 25.275 27.782 28.417 30.351 31.514 32.589
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.019 9.873 10.042 10.886 10.592 10.864 10.670 10.370
Registreringsafgift 13.390 13.760 13.125 14.914 15.865 17.563 18.870 20.170
Afgift af ansvarsforsikringer 1.855 1.758 1.731 1.600 1.579 1.532 1.550 1.600
Afgift af vejbenyttelse 370 371 378 383 381 393 424 449
Miljøafgifter 9.610 9.505 9.859 10.656 7.680 8.288 7.883 7.495
CO2 - afgift 5.757 5.897 5.676 5.866 3.620 3.660 3.700 3.700
Afgift af svovl 47 47 45 52 40 43 40 40
Emballageafgift 1.060 936 1.008 1.010 663 663 660 670
Afgift af reklametryksager - - 0 0 0 0 0 0
Afgift vedr. CFC 56 71 69 81 73 67 65 60
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 461 477 551 659 443 598 610 620
Affaldsafgift 260 125 166 155 172 137 130 130
Afgift af råstofmaterialer 114 142 138 134 134 145 135 135
Afgift af spildevand 201 185 179 147 201 319 300 300
Afgift af ledningsført vand 1.364 1.400 1.503 1.584 1.503 1.662 1.600 1.600
Afgift af Ni/Cd - batterier 4 3 1 3 2 2 5 2
Afgift af PVC og ftalater 23 22 20 18 19 19 20 20
Afgift af kvælstof 23 19 13 22 15 18 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 52 50 48 49 52 51 50 50
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 189 202 443 875 742 823 550 150
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 2.242 2.271 1.661 1.551 1.649 1.807 1.825 1.855
Øvrige punktafgifter 14.210 13.614 16.441 15.723 14.144 15.061 15.080 15.110
Afgift af spiritus 1.009 1.073 1.065 1.103 1.153 1.181 1.200 1.225
Afgift af vin 1.072 1.063 1.520 1.674 1.682 1.753 1.775 1.800
Afgift af øl 901 882 1.035 980 932 918 925 950
Afgift af alkoholsodavand 21 51 38 34 34 33 35 35
Tobaksafgift 8.312 7.466 8.212 8.412 7.099 7.769 7.700 7.625
Afgift af chokolade mv. 1.646 1.708 2.032 2.239 2.249 2.405 2.450 2.475
Afgift af konsumis 204 205 274 293 301 297 300 300
Afgift af mineralvand mv. 385 375 499 404 20 1 0 0
Afgift på mættet fedt 0 171 1.243 89 - 0 0 0
Forskellige forbrugsafgifter 407 402 406 410 402 409 420 425
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 120 110 106 125 132 125 125 125
Afskrivninger mv. 131 108 14 -39 144 171 150 150
Lønsumsafgift 4.921 5.703 5.864 6.369 6.707 7.186 7.855 8.355
Afgift på arbejdsskader - - - 499 378 302 300 325
Told1)2) 3.241 3.177 2.962 -2) -2) -2) -2) -2)
Sukkerafgift1)2) 35 44 55 -2) -2) -2) -2) -2)
I alt 269.709 274.990 278.580 283.828 273.948 288.935 296.057 304.129

Anm.: Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
* Skøn maj 2016.
1) Fra og med 2009 skelnes der ikke længere mellem landbrugsafgifter og told. Landbrugsafgifterne bogføres derfor fremover sammen med told. Sukkerafgift opgøres fortsat separat.
2) Fra og med 2013 bogføres Told og Sukkerafgift, der oppebæres af EU, på Finanslovens § 7 og medregnes derfor ikke længere under de samlede afgifter.

2010-2015

I perioden 2010-2015 er statens afgiftsprovenu steget fra 269,7 mia. kr. i 2010 til 289,4 mia. kr. i 2015, dvs. en stigning på 9,7 mia. kr. svarende til en fremgang på 3 pct. Fra 2014 til 2015 steg afgiftsprovenuet med 5,5 pct. svarende til 9,9 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør knap  65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o. lign. Momsprovenuet var i 2014 på ca. 175 mia. kr., mens momsprovenuet i 2015 var på ca. 186 mia. kr. Stigningen kan blandt andet tilskrives at betalingsforskydningen, som fandt sted i 2014 som følge af ændrede momskreditregler i 2013, ikke længere medfører et lavere momsprovenu.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Denne størrelse dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu stiger i perioden fra ca. 1,8 pct. i 2010 til 2,4 pct. i 2015. Den stigende ændring skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der er fundet sted over perioden. Afgiftsprovenuet var i 2015 på ca. 7,2 mia. kr.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Provenuudsvingene i perioden 2010-2015 afspejler et udgangspunkt i et lavt niveau, som følge af at boligboblen sprang omkring 2008-2009. Hertil kommer, at en lovændring i 2007 medførte et fremadrettet lavere opkrævningsgrundlag for tinglysningsafgiften. Aktiviteten på boligmarkedet var som helhed lavere frem til og med 2014 end i årene op til boligboblen. Fra 2014 til 2015 er afgiften steget fra 5,2 til 6,1 mia. kr., hvilket til trods fremgangen fortsat er betydeligt under niveauet op til boligboblen.

Energiafgifterne udgjorde i 2015 ca.12 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 34 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau i perioden 2010-2015, dog med et fald i 2015 på 3,4 pct. svarende til 1,2 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket primært skyldes de afgiftsændringer, der blev vedtaget med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO i 2014.

Afgiften af motorkøretøjer udgør 9,5-10,5 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2010-2015. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2010-2015 har afgiftsprovenuet været stigende. Afgiften af motorkøretøjer var på 30,4 mia. kr. i 2015 svarende til en stigning på 3,4 pct. i forhold til 2014.

Miljøafgifterne har udgjort 3-4 pct. af afgiftsprovenuet i perioden fra 2010 til 2015, og godt halvdelen af provenuet vedrører CO2-afgiften. Fra 2014 til 2015 er provenuet fra miljøafgifterne steget med 8 pct., svarende til 0,6 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes en forhøjelse af afgiften på ledningsført vand, der trådte i kraft 1. januar 2015.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,7 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2016 og 2017

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2015 til 2016 vil stige med 2,5 pct. svarende til ca. 7,1 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra merværdiafgiften på 5,8 mia. kr. og en stigning i provenuet fra motorafgifterne og øvrige punktafgifter på hhv. ca. 1,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr.

Fra 2016 til 2017 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 8,2 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved en stigning i det forventede provenu fra merværdiafgiften, motorafgifterne samt en stigning i det forventede provenu fra lønsumsafgiften.

Momsprovenuet forventes at stige med 5,6 mia. kr., svarende til 3 pct., fra 2016 til 2017.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre knap 2,1 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2016 og 2017. Afgiftsprovenuet forventes at stige fra ca. 6,1 mia. kr. i 2015 til 6,2 mia. kr. i 2016. Afgiftsprovenuet i 2017 forventes ligeledes at stige til 6,3 mia. kr.

Lønsumsafgiften forventes i 2016 at udgøre 2,7 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er et lidt højere niveau end de foregående år. Afgiftsprovenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige fra ca. 7,2 mia. kr. i 2015 til 7,9 mia. kr. i 2016.  I 2017 forventes provenuet fra lønsumsafgiften at udgøre knap 8,4 mia. kr., svarende til en stigning på 6,4 pct. fra 2016. Væksten i afgiftsprovenuet skal se i lyset af at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er hævet gradvist, hvilket vil ske årligt frem til 2021.

Energiafgifterne forventes i 2016 at give et provenu på 33,7 mia. kr. Det er ca. 0,3 mia. kr. lavere end provenuet i 2015. Provenuet fra energiafgifterne forventes at stige med ca. 1,1 mia. kr. fra 2016 til 2017.

I 2016 forventes provenuet fra bilafgifterne at stige med ca. 1,6 mia. kr., hvilket primært skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på ca. 1,3 mia. kr. Provenuet fra bilafgifterne forventes i 2017 at stige med ca. 1,1 mia. kr., som ligeledes skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 1,3 mia. kr. Den forventede stigning i registreringsafgiften dækker bl.a. over to modsatrettede effekter, hhv. en stigning som følge af et øget bilsalg og et fald som følge af en reduktion af den høje registreringsafgiftssats for personbiler og motorcykler fra 180 pct. til 150 pct. med virkning fra 20. november 2015.

Provenuet fra miljøafgifterne forventes at blive ca. 7,9 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald fra 2015 på ca. 0,4 mia. kr. Det forventes yderligere, at provenuet falder med 0,4 mia. kr. i 2017. Faldet i provenuet i 2016 og 2017 skal ses i lyset af nedsættelsen af NOx-afgiften fra 1. juli 2016.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Tor Christensen, tlf. 33 92 33 92