Skatteministeriet
24. januar 2017

Afgifter - provenuet af afgifter og moms 2010-2017

Provenu Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2010-2017 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Afgifter - provenuet af afgifter og moms 2010-2017

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2010 - 2017. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2010 - 2017
Finansår 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016* 2017*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 5.695 5.069 4.882 4.663 5.227 6.069 5.850 5.950
Merværdiafgift (moms) 169.832 174.038 177.392 181.186 174.559 185.875 194.200 200.100
Energiafgifter mv. 34.290 35.807 34.188 35.398 35.183 33.986 33.500 34.700
Afgift af stenkul mv. 2.450 2.418 2.473 3.045 2.697 2.376 2.200 2.200
Afgift af elektricitet 10.204 11.989 11.155 10.938 11.668 11.684 11.200 12.300
Naturgasafgift 4.418 4.429 4.005 4.908 4.211 3.209 3.200 3.200
Afgift af VE-brændsler - - - 0 0 0 0 0
Afgift af olieprodukter 9.086 9.252 9.098 9.266 9.326 9.366 9.500 9.500
Benzinafgift 8.132 7.719 7.457 7.241 7.281 7.351 7.400 7.400
Afgifter vedr. motorkøretøjer 25.634 25.762 25.275 27.783 28.417 30.351 32.294 32.989
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.019 9.873 10.042 10.886 10.592 10.864 10.640 10.370
Registreringsafgift 13.390 13.760 13.125 14.914 15.865 17.563 19.670 20.570
Afgift af ansvarsforsikringer 1.855 1.758 1.731 1.600 1.579 1.532 1.550 1.600
Afgift af vejbenyttelse 370 371 378 383 381 393 434 449
Miljøafgifter 9.610 9.576 9.861 10.655 7.679 8.190 7.878 7.520
CO2 - afgift 5.757 5.897 5.676 5.866 3.620 3.653 3.700 3.700
Afgift af svovl 47 47 45 52 40 42 40 40
Emballageafgift 1.060 936 1.008 1.010 663 657 678 688
Afgift af reklametryksager - - 0 0 0 0 0 0
Afgift vedr. CFC 56 71 69 81 73 67 70 65
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 461 477 551 659 443 598 450 510
Affaldsafgift 260 125 166 155 172 137 145 145
Afgift af råstofmaterialer 114 142 138 134 134 145 150 150
Afgift af spildevand 201 185 179 147 201 319 300 300
Afgift af ledningsført vand 1.364 1.400 1.503 1.584 1.503 1.662 1.700 1.800
Afgift af Ni/Cd - batterier 4 3 1 3 2 2 5 2
Afgift af PVC og ftalater 23 22 20 18 19 19 20 20
Afgift af kvælstof 23 19 13 22 15 17 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 52 50 48 49 52 51 50 50
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 189 202 443 875 742 823 550 150
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 2.242 2.271 1.661 1.551 1.649 1.807 1.825 1.875
Øvrige punktafgifter 14.210 13.614 16.441 15.723 14.148 14.987 14.909 15.004
Afgift af spiritus 1.009 1.073 1.065 1.103 1.153 1.180 1.193 1.223
Afgift af vin 1.072 1.063 1.520 1.674 1.682 1.746 1.798 1.823
Afgift af øl 901 882 1.035 980 932 906 948 973
Afgift af alkoholsodavand 21 51 38 34 34 33 35 35
Tobaksafgift 8.312 7.466 8.212 8.412 7.099 7.743 7.470 7.420
Afgift af chokolade mv. 1.646 1.708 2.032 2.239 2.249 2.375 2.465 2.515
Afgift af konsumis 204 205 274 293 301 297 330 330
Afgift af mineralvand mv. 385 375 499 404 20 2 0 0
Afgift på mættet fedt 0 171 1.243 89 - 0 0 0
Forskellige forbrugsafgifter 407 402 406 410 402 409 420 430
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 120 110 106 125 132 125 125 125
Afskrivninger mv. 131 108 14 -39 144 171 130 130
Lønsumsafgift 4.921 5.703 5.864 6.369 6.707 7.186 7.950 8.450
Afgift på arbejdsskader - - - 499 378 302 325 400
Told1)2) 3.241 3.177 2.962 -2) -2) -2) -2) -2)
Sukkerafgift1)2) 35 44 55 -2) -2) -2) -2) -2)
I alt 269.709 275.061 278.582 283.827 273.947 288.753 298.731 306.988

Anm.: Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
* Skøn decmber 2016.
1) Fra og med 2009 skelnes der ikke længere mellem landbrugsafgifter og told. Landbrugsafgifterne bogføres derfor fremover sammen med told. Sukkerafgift opgøres fortsat separat.
2) Fra og med 2013 bogføres Told og Sukkerafgift, der oppebæres af EU, på Finanslovens § 7 og medregnes derfor ikke længere under de samlede afgifter.

2010-2015

I perioden 2010-2015 er statens afgiftsprovenu steget fra 269,7 mia. kr. i 2010 til 288,8 mia. kr. i 2015, dvs. en stigning på 19 mia. kr. svarende til en fremgang på 7,1 pct. Fra 2014 til 2015 steg afgiftsprovenuet med 5,4 pct. svarende til 14,8 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør knap 65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2014 på ca. 175 mia. kr., mens momsprovenuet i 2015 var på ca. 186 mia. kr. Stigningen kan blandt andet tilskrives at betalingsforskydningen, der fandt sted i 2014 som følge af ændrede momskreditregler i 2013, ikke længere medfører et lavere momsprovenu.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2-3 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Denne størrelse dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra ca. 1,8 pct. i 2010 til 2,5 pct. i 2015. Stigningen skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der har fundet sted over perioden. Afgiftsprovenuet var i 2015 på ca. 7,2 mia. kr.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Provenuudsvingene i perioden 2010-2015 afspejler et udgangspunkt i et lavt niveau, som følge af at boligboblen sprang omkring 2008-2009. Hertil kommer, at en lovændring i 2007 medførte et fremadrettet lavere opkrævningsgrundlag for tinglysningsafgiften. Aktiviteten på boligmarkedet var som helhed lavere frem til og med 2014 end i årene op til boligboblen. Fra 2014 til 2015 er afgiften steget fra 5,2 til 6,1 mia. kr., hvilket til trods for fremgangen fortsat er betydeligt under niveauet op til boligboblen.

Energiafgifterne udgjorde i 2015 ca.12 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 34 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau i perioden 2010-2015, dog med et fald i 2015 på 3,4 pct. svarende til 1,2 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket primært skyldes de afgiftsændringer, der blev vedtaget med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO i 2014.

Afgiften af motorkøretøjer udgør omkring 10 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2010-2015. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2010-2015 har afgiftsprovenuet været stigende. Afgifter af motorkøretøjer var på 30,4 mia. kr. i 2015 svarende til en stigning på 6,8 pct. i forhold til 2014.

Miljøafgifterne har udgjort 3-4 pct. af afgiftsprovenuet i perioden fra 2010 til 2015. Knap halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2014 til 2015 er provenuet fra miljøafgifterne steget med ca. 6,6 pct., svarende til 0,5 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes en forhøjelse af afgiften på ledningsført vand, der trådte i kraft 1. januar 2015.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2016 og 2017

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2015 til 2016 vil stige med 3,5 pct. svarende til knap 10 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra merværdiafgiften på 8,3 mia. kr., en stigning i provenuet fra motorafgifterne på ca. 2,0 mia. kr. og en stigning i provenuet fra lønsumsafgiften på ca. 0,8 mia. kr.

Fra 2016 til 2017 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 8,3 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved en stigning i det forventede provenu fra merværdiafgiften, motorafgifterne, energiafgifterne samt en stigning i det forventede provenu fra lønsumsafgiften.

Momsprovenuet forventes at stige med ca. 8,3 mia. kr. fra 2015 til 2016, mens provenuet fra 2016 til 2017 forventes at stige med 5,9 mia. kr. I 2017 forventes momsprovenuet således at udgøre ca. 65 pct. af statens samlede afgiftsprovenu, mens det i 2015 udgjorde ca. 64 pct.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre ca. 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2016 og 2017. Afgiftsprovenuet forventes at ligge stabilt på 5,9 mia. kr. i 2016 og på 6,0 mia. kr. i 2017.

Lønsumsafgiften forventes i 2016 at udgøre 2,7 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er et lidt højere niveau end de foregående år. Afgiftsprovenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige fra ca. 7,2 mia. kr. i 2015 til ca. 8,0 mia. kr. i 2016.  I 2017 forventes provenuet fra lønsumsafgiften at udgøre 8,5 mia. kr., svarende til en stigning på 6,3 pct. fra 2016. Væksten i afgiftsprovenuet skal ses i lyset af, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er hævet gradvist, hvilket fortsat vil ske årligt frem til 2021.

Energiafgifterne forventes i 2016 at give et provenu på 33,5 mia. kr., hvilket er ca. 0,5 mia. kr. lavere end provenuet i 2015. Faldet skyldes blandt andet et lavere provenu fra elafgiften som følge af tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet. Engrosmodellen medfører et engangstab, hvorfor provenuet fra elafgiften forventes at stige igen fra 2016 til 2017. Derudover forhøjes elafgiften i 2017 med 2 øre/kWh for almindeligt elforbrug og elvarme. Samlet set forventes energiafgifterne at stige med ca. 1,2 mia. kr. fra 2016 til 2017.

I 2016 forventes provenuet fra motorafgifterne at stige med ca. 1,9 mia. kr., hvilket primært skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 2,1 mia. kr. Provenuet fra bilafgifterne forventes i 2017 at stige med 0,7 mia. kr., som ligeledes skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 0,9 mia. kr. Den forventede stigning i registreringsafgiften fra 2015 til 2016 dækker bl.a. over to modsatrettede effekter, hhv. et fald som følge af en reduktion af den høje registreringsafgiftssats for personbiler og motorcykler fra 180 pct. til 150 pct. med virkning fra 20. november 2015 og en stigning som følge af et højere forventet bilsalg. Det øgede bilsalg skal ses i forhold til den underliggende stigende tendens, der har været i antallet af nyregistreringer siden 2012, som forventes at fortsætte frem til 2017.

Provenuet fra miljøafgifterne forventes at blive ca. 7,9 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald fra 2015 på ca. 0,3 mia. kr. Provenuet fra miljøafgifterne forventes at falde yderligere med ca. 0,4 mia. kr. i 2017. Faldet i provenuet i 2016 og 2017 skal ses i lyset af nedsættelsen af NOx-afgiften fra 1. juli 2016.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Tor Christensen, tlf. 33 92 33 92