Skatteministeriet
28. januar 2016

Afgifter - provenuet af afgifter og moms 2009-2016

Provenu Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2009-2016 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2009 - 2016. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu 2009 - 2016
Finansår 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 5.180 5.695 5.069 4.882 4.663 5.227 6.100 6.100
Merværdiafgift (moms) 165.676 169.832 174.038 177.392 181.186 174.559 186.600 192.500
Energiafgifter mv. 31.612 34.290 35.807 34.188 35.398 35.183 33.795 34.200
Afgift af stenkul mv. 1.576 2.450 2.418 2.473 3.045 2.697 2.395 2.500
Afgift af elektricitet 8.792 10.204 11.989 11.155 10.938 11.668 11.400 11.400
Naturgasafgift 3.555 4.418 4.429 4.005 4.908 4.211 3.300 3.400
Afgift af VE-brændsler - - - - 0 0 0 0
Afgift af olieprodukter 8.953 9.086 9.252 9.098 9.266 9.326 9.400 9.500
Benzinafgift 8.736 8.132 7.719 7.457 7.241 7.281 7.300 7.400
Afgifter vedr. motorkøretøjer 24.112 25.634 25.762 25.275 27.782 28.417 30.433 31.634
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 9.827 10.019 9.873 10.042 10.886 10.592 10.840 10.770
Registreringsafgift 12.001 13.390 13.760 13.125 14.914 15.865 17.670 18.870
Afgift af ansvarsforsikringer 1.855 1.855 1.758 1.731 1.600 1.579 1.525 1.550
Afgift af vejbenyttelse 428 370 371 378 383 381 398 444
Miljøafgifter 9.419 9.610 9.505 9.859 10.656 7.680 8.288 8.088
CO2 - afgift 5.019 5.757 5.897 5.676 5.866 3.620 3.700 3.800
Afgift af svovl 71 47 47 45 52 40 50 50
Emballageafgift 1.019 1.060 936 1.008 1.010 663 648 658
Afgift af reklametryksager - - - 0 0 0 0 0
Afgift vedr. CFC 55 56 71 69 81 73 70 70
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 440 461 477 551 659 443 600 610
Affaldsafgift 1.024 260 125 166 155 172 140 140
Afgift af råstofmaterialer 131 114 142 138 134 134 135 135
Afgift af spildevand 199 201 185 179 147 201 300 300
Afgift af ledningsført vand 1.372 1.364 1.400 1.503 1.584 1.503 1.700 1.650
Afgift af Ni/Cd - batterier 6 4 3 1 3 2 5 5
Afgift af PVC og ftalater 26 23 22 20 18 19 20 20
Afgift af kvælstof 21 23 19 13 22 15 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 36 52 50 48 49 52 50 50
Afgift af kvælstofoxider (NOx) - 189 202 443 875 742 850 580
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 2.299 2.242 2.271 1.661 1.551 1.649 1.760 1.780
Øvrige punktafgifter 12.769 14.210 13.614 16.441 15.723 14.144 14.998 15.089
Afgift af spiritus 1.063 1.009 1.073 1.065 1.103 1.153 1.173 1.198
Afgift af vin 1.048 1.072 1.063 1.520 1.674 1.682 1.748 1.773
Afgift af øl 954 901 882 1.035 980 932 923 948
Afgift af alkoholsodavand 13 21 51 38 34 34 35 35
Tobaksafgift 7.148 8.312 7.466 8.212 8.412 7.099 7.670 7.620
Afgift af chokolade mv. 1.329 1.646 1.708 2.032 2.239 2.249 2.440 2.490
Afgift af konsumis 170 204 205 274 293 301 300 310
Afgift af mineralvand mv. 408 385 375 499 404 20 0 0
Afgift på mættet fedt - 0 171 1.243 89 - - -
Forskellige forbrugsafgifter 437 407 402 406 410 402 410 420
Passagerafgift 0 - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 116 120 110 106 125 132 125 125
Afskrivninger mv. 83 131 108 14 -39 144 174 170
Lønsumsafgift 4.370 4.921 5.703 5.864 6.369 6.707 7.100 7.850
Afgift på arbejdsskader - - - - 499 378 300 300
Told1)2) 2.647 3.241 3.177 2.962 -2) -2) -2) -2)
Sukkerafgift1)2) 38 35 44 55 -2) -2) -2) -2)
I alt 258.123 269.709 274.990 278.580 283.828 273.948 289.374 297.541

Anm.: Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
* Skøn december 2015.
1) Fra og med 2009 skelnes der ikke længere mellem landbrugsafgifter og told. Landbrugsafgifterne bogføres derfor fremover sammen med told. Sukkerafgift opgøres fortsat separat.
2) Fra og med 2013 bogføres Told og Sukkerafgift, der oppebæres af EU, på Finanslovens § 7 og medregnes derfor ikke længere under de samlede afgifter.

2009-2014

I perioden 2009-2014 er statens afgiftsprovenu steget fra 258 mia. kr. i 2009 til næsten 274 mia. kr. i 2014, dvs. en stigning på næsten 16 mia. kr. svarende til en fremgang på 6 pct. Fra 2013 til 2014 faldt afgiftsprovenuet med 3,5 pct. svarende til 9,9 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør lidt over 60 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o. lign. Momsprovenuet var i 2013 på ca. 181 mia. kr., mens momsprovenuet i 2014 var på ca. 175 mia. kr. Faldet i momsindtægterne fra 2013 til 2014 kan tilskrives en betalingsforskydning som følge af ændrede momskreditregler.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dennestørrelse dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu stiger i perioden fra ca. 1,7 pct. i 2009 til 2,4 pct. i 2014. Provenuet fra lønsumsafgiften stiger over hele perioden. Afgiftsprovenuet var i 2014 på ca. 6,7 mia. kr.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Provenuudsvingene i perioden 2009-2014 afspejler et udgangspunkt i et lavt niveau, som følge af at boligboblen sprang omkring 2008-2009. Hertil kommer, at en lovændring i 2007 medførte et fremadrettet lavere opkrævningsgrundlag for tinglysningsafgiften. Aktiviteten på boligmarkedet var som helhed lavere frem til og med 2014 end i årene op til boligboblen, hvilket sammenholdt med et mindre opkrævningsgrundlag er forklaringen på, at provenuet på 5,2 mia. kr. i 2014 fortsat er betydeligt under niveauet op til boligboblen. 

Energiafgifterne udgjorde i 2014 13 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til 35,2 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt været stigende i perioden 2009-2014, dog med et fald i 2012 på 5 pct. i forhold til 2011 samt et mindre fald i 2014 på 0,6 pct. i forhold til 2013.

Afgiften af motorkøretøjer udgør 9-10 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. I 2009, hvor der skete en kraftig opbremsning i bilsalget grundet konjunktursituationen, var provenuet fra afgift af motorkøretøjer forholdsvis lavt og udgjorde 24,1 mia. kr. Fra 2010 ses der en stigende tendens, dog med et lille fald i 2012. Afgiften af motorkøretøjer var på 28,4 mia. kr. i 2014 svarende til en stigning på 2,3 pct. i forhold til 2013.

Miljøafgifterne blev primært indført i 1990’erne. I 2005 blev der indført afgift på mineralsk fosfor. Miljøafgifterne har udgjort 3-4 pct. af afgiftsprovenuet i perioden fra 2009 til 2014, og godt halvdelen af provenuet vedrører CO2-afgiften.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 1 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2015 og 2016

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2014 til 2015 vil stige med 5,6 pct. svarende til ca. 15,4 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra merværdiafgiften på 12 mia. kr. og en stigning i provenuet fra motorafgifterne og øvrige punktafgifter på hhv. ca. 2 mia. kr. og 0,8 mia. kr.

Fra 2015 til 2016 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 8,2 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved en stigning i det forventede provenu fra merværdiafgiften, motorafgifterne samt en stigning i det forventede provenu fra lønsumsafgiften.

Momsprovenuet forventes at stige med ca. 12 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket hovedsageligt kan tilskrives, at betalingsforskydningen i 2014 ikke længere medfører et ekstraordinært lavt momsprovenu. Momsprovenuet forventes at stige med 5,9 mia. kr., svarende til 3,2 pct., fra 2015 til 2016.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2015 og 2016. Det skønnes, at der vil være en mindre stigning i tinglysningsafgiftens andel af det samlede provenu fra 2014 til 2015 på omkring 0,2 pct. Afgiftsprovenuet forventes at stige fra ca. 5,2 mia. kr. i 2014 til 6,1 mia. kr. i 2015. Afgiftsprovenuet i 2016 forventes ligeledes at være 6,1 mia. kr.

Lønsumsafgiften forventes i 2015 at udgøre 2,5 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er et lidt højere niveau end de foregående år. Afgiftsprovenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige fra ca. 6,7 mia. kr. i 2014 til 7,1 mia. kr. i 2015.  I 2016 forventes provenuet fra lønsumsafgiften at udgøre knap 7,9 mia. kr., svarende til en stigning på 10,6 pct. fra 2015. Væksten i afgiftsprovenuet skal se i lyset af at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor hæves i både 2015 og 2016.

Energiafgifterne forventes i 2015 at give et provenu på 33,8 mia. kr. Det er ca. 1,4 mia. kr. lavere end provenuet i 2014, hvilket primært skyldes de afgiftsændringer, der blev vedtaget med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO. Provenuet fra energiafgifterne forventes at stige med ca. 0,4 mia. kr. fra 2015 til 2016.

I 2015 forventes provenuet fra bilafgifterne at stige med ca. 2 mia. kr., hvilket primært skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på ca. 1,8 mia. kr. Provenuet fra bilafgifterne forventes i 2016 at stige med ca. 1,2 mia. kr., som følge af forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 1,2 mia. kr. Den forventede stigning i registreringsafgiften dækker bl.a. over to modsatrettede effekter, hhv. en stigning som følge af et øget bilsalg og et fald som følge af en reduktion af den høje registreringsafgiftssats for personbiler og motorcykler fra 180 pct. til 150 pct. med virkning fra 20. november 2015.

Provenuetfra miljøafgifterne forventes at blive ca. 8,3 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning fra 2014 på ca. 0,6 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes en forhøjelse af afgiften på ledningsført vand, der trådte i kraft 1. januar 2015.  Provenuet fra miljøafgifterne skønnes at falde med 0,2 mia. kr. i 2016. Faldet i miljøafgifterne i 2016 skal ses i lyset af nedsættelse af NOx-afgiften fra 1. juli 2016.

De traditionelle punktafgifter på tobak, spiritus, øl mv. forventes at blive ca. 15 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning fra 2014 på ca. 0,8 mia. kr. Den forventede stigning skyldes primært en forventet stigning i indtægterne fra tobaksafgiften samt forventede stigninger i indtægterne fra chokolade- og vinafgifterne som følge af afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2015.

Provenuet fra de traditionelle punktafgifter forventes i 2016 at stige til ca. 15,1 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 0,6 pct. eller 92 mio. kr. Den forventede stigning dækker hovedsageligt over en forventet stigning i indtægterne fra chokoladeafgiften og afgifterne på spiritus, vin og øl.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Tor Christensen, tlf. 33 92 33 92