Skatteministeriet
14. september 2017

Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Provenu Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2011-2018 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2011-2018. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2011 - 2018
Finansår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017* 2018*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 5.069 4.882 4.663 5.227 6.069 5.984 6.050 6.150
Merværdiafgift (moms) 174.038 177.392 181.186 174.559 185.875 196.137 200.900 213.200
Energiafgifter mv. 35.807 34.188 35.398 35.183 33.986 32.956 34.700 34.800
Afgift af stenkul mv. 2.418 2.473 3.045 2.697 2.376 1.980 1.900 1.900
Afgift af elektricitet 11.989 11.155 10.938 11.668 11.684 10.614 12.400 12.400
Naturgasafgift 4.429 4.005 4.908 4.211 3.209 3.170 3.100 3.100
Afgift af VE-brændsler - - 0 0 0 0 0 0
Afgift af olieprodukter 9.252 9.098 9.266 9.326 9.365 9.678 9.800 9.900
Benzinafgift 7.719 7.457 7.241 7.281 7.351 7.513 7.500 7.500
Afgifter vedr. motorkøretøjer 25.762 25.275 27.783 28.417 30.351 32.090 33.605 34.974
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 9.873 10.042 10.886 10.592 10.864 10.609 10.320 10.740
Registreringsafgift 13.760 13.125 14.914 15.865 17.563 19.514 21.240 22.170
Afgift af ansvarsforsikringer 1.758 1.731 1.600 1.579 1.532 1.534 1.600 1.600
Afgift af vejbenyttelse 371 378 383 381 393 433 445 464
Miljøafgifter 9.576 9.861 10.655 7.679 8.190 7.688 7.258 7.310
CO2 - afgift 5.897 5.676 5.866 3.620 3.653 3.562 3.500 3.500
Afgift af svovl 47 45 52 40 42 39 40 40
Emballageafgift 936 1.008 1.010 663 657 683 686 708
Afgift af reklametryksager - 0 0 0 0 0 0 0
Afgift vedr. CFC 71 69 81 73 67 69 70 65
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 477 551 659 443 598 513 540 550
Affaldsafgift 125 166 155 172 137 145 150 145
Afgift af råstofmaterialer 142 138 134 134 145 148 150 150
Afgift af spildevand 185 179 147 201 319 294 280 280
Afgift af ledningsført vand 1.400 1.503 1.584 1.503 1.662 1.598 1.600 1.630
Afgift af Ni/Cd - batterier 3 1 3 2 2 1 2 2
Afgift af PVC og ftalater 22 20 18 19 19 18 20 20
Afgift af kvælstof 19 13 22 15 17 21 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 50 48 49 52 51 52 50 50
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 202 443 875 742 823 545 150 150
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 2.271 1.661 1.551 1.649 1.807 1.854 1.973 2.011
Øvrige punktafgifter 13.614 16.441 15.723 14.148 14.987 14.550 14.337 14.773
Afgift af spiritus 1.073 1.065 1.103 1.153 1.180 1.200 1.215 1.245
Afgift af vin 1.063 1.520 1.674 1.682 1.746 1.790 1.746 1.873
Afgift af øl 882 1.035 980 932 906 952 968 995
Afgift af alkoholsodavand 51 38 34 34 33 34 35 35
Tobaksafgift 7.466 8.212 8.412 7.099 7.743 7.109 6.940 6.945
Afgift af chokolade mv. 1.708 2.032 2.239 2.249 2.375 2.483 2.475 2.640
Afgift af konsumis 205 274 293 301 297 325 330 350
Afgift af mineralvand mv. 375 499 404 20 2 0 0 0
Afgift på mættet fedt 171 1.243 89 - 0 0 0 0
Forskellige forbrugsafgifter 402 406 410 402 409 414 400 430
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 110 106 125 132 125 121 125 130
Afskrivninger mv. 108 14 -39 144 171 124 103 130
Lønsumsafgift 5.703 5.864 6.369 6.707 7.186 7.989 8.500 8.950
Afgift på arbejdsskader - - 499 378 302 319 400 450
Told1)2) 3.177 2.962 -2) -2) -2) -2) -2) -2)
Sukkerafgift1)2) 44 55 -2) -2) -2) -2) -2) -2)
I alt 275.061 278.582 283.827 273.947 288.752 299.566 307.723 322.618

Anm.: Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
* Skøn august 2017.
1) Fra og med 2009 skelnes der ikke længere mellem landbrugsafgifter og told. Landbrugsafgifterne bogføres derfor fremover sammen med told. Sukkerafgift opgøres fortsat separat.
2) Fra og med 2013 bogføres Told og Sukkerafgift, der oppebæres af EU, på Finanslovens § 7 og medregnes derfor ikke længere under de samlede afgifter.

2011-2016

I perioden 2011-2016 er statens afgiftsprovenu steget fra 275,1 mia. kr. i 2011 til 299,6 mia. kr. i 2016, dvs. en stigning på knap 25 mia. kr. svarende til en fremgang på 11,1 pct. Fra 2015 til 2016 steg afgiftsprovenuet med 3,7 pct. svarende til 10,8 mia. kr.
Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen).

Momsen udgør knap 65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2015 på ca. 186 mia. kr., mens momsprovenuet i 2016 var på ca. 196 mia. kr.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2-3 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Denne størrelse dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra ca. 2,1 pct. i 2011 til 2,7 pct. i 2016. Afgiftsprovenuet var i 2016 på ca. 8 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. mere end i 2015. Stigningen skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der har fundet sted over perioden.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør knap 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Aktiviteten på boligmarkedet var som helhed lavere frem til 2014, som følge af boligboblen, som sprang omkring 2008-2009. Provenuet udgjorde omkring 6 mia. kr. i både 2015 og 2016, der har således kun været et beskedent fald på 0,1 mia. kr. fra 2015 til 2016.

Energiafgifterne udgjorde i 2016 ca.11 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 33 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau med undtagelse af de seneste to år, hvor provenuet samlet er faldet med ca. 2,2 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 6,3 pct. fra 2014 til 2016.  Faldet skyldes blandt andet et lavere provenu fra elafgiften som følge af tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet, der medførte et engangstab i 2016. Provenuet fra elafgiften forventes at stige igen fra 2016 til 2017.

Afgiften af motorkøretøjer udgør 9-11 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2011-2016. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2012-2016 har afgiftsprovenuet været stigende.  I 2016 var indtægterne fra afgiften af motorkøretøjer på 32,1 mia. kr. hvilket svarer til en stigning på 5,7 pct. i forhold til 2015. Stigningen skyldes primært merindtægter fra registreringsafgiften. Merindtægterne kan forklares med et øget bilsalg, som først og fremmest skyldes en generel stigning i privatforbruget.

Miljøafgifterne udgjorde i starten af perioden fra 2011-2016 3-4 pct. af afgiftsprovenuet. De seneste år har miljøafgifterne dog udgjort knap 3 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2015 til 2016 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med ca. 6,1 pct., svarende til 0,5 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør knap 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2017 og 2018

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2016 til 2017 vil stige med 2,7pct. svarende til 8,2 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra merværdiafgiften på 4,8 mia. kr., en stigning i provenuet fra energiafgifterne på 1,7 mia. kr. og en stigning i provenuet fra motorafgifterne på ca. 1,5 mia. kr.

Fra 2017 til 2018 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på 14,9 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved en stigning i det forventede provenu fra merværdiafgiften og motorafgifterne, samt en mindre stigning i det forventede provenu fra lønsumsafgiften.

Momsprovenuet forventes at stige med ca. 4,8 mia. kr. fra 2016 til 2017, mens provenuet fra 2017 til 2018 forventes at stige med 12,3 mia. kr. I 2018 forventes momsprovenuet således at udgøre ca. 66 pct. af statens samlede afgiftsprovenu, mens det i 2016 udgjorde ca. 65 pct.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre knap 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2017 og 2018. Afgiftsprovenuet forventes at ligge stabilt så det udgør 6,1 mia. kr. i 2017 og 6,2 mia. kr. i 2018.

Lønsumsafgiften forventes i 2017 at udgøre 2,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er samme niveau som i 2016. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige med ca. 0,5 mia. kr. om året frem til 2018, så provenuet i 2018 udgør knap 9 mia. kr.  Stigningen svarer til en vækst i provenuet på 6,4 pct. fra 2016 til 2017 og 5,6 pct. fra 2017 til 2018. Væksten i afgiftsprovenuet skal ses i lyset af, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er hævet gradvist, hvilket fortsat vil ske årligt frem til 2021.

Energiafgifterne forventes i 2017 at give et provenu på 34,7 mia. kr., hvilket er ca. 1,7 mia. kr. højere end provenuet i 2016. Denne stigning skal ses i lyset af det engangstabs som viste sig i 2016, som følge af tilpasning til engrosmodellen. Efter 2017 forventes provenuet at stabilisere sig, så det i 2018 udgør 34,8 mia. kr.

I 2017 forventes provenuet fra motorafgifterne at stige med ca. 1,5 mia. kr., hvilket primært skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 1,7 mia. kr. Provenuet fra bilafgifterne forventes i 2018 at stige med 1,4 mia. kr., hvilket både skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på 0,9 mia. kr. og forventede merindtægter fra vægtafgiften på 0,4 mia. kr.

Provenuet fra miljøafgifterne forventes at blive ca. 7,3 mia. kr. i 2017, hvilket er et fald fra 2016 på 0,5 mia. kr. Faldet i provenuet i 2017 skal ses i lyset af nedsættelsen af NOx-afgiften fra 1. juli 2016. Efter 2017 forventes provenuet fra miljøafgifterne igen at stabilisere sig, så provenuet i 2018 ligeledes forventes at ligge omkring 7,3 mia. kr.