Skatteministeriet
15. februar 2016

Fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet i 2016

Fordeling Samtlige skattepligtige fordelt på indkomstintervaller for de forskellige beskatningsgrundlag mv.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet i 2016

Personbeskatningen er sammensat af en række forskellige indkomstskatter, der udskrives på forskellige beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlagene adskiller sig ved, at der i forskelligt omfang kan foretages fradrag ved indkomstopgørelsen. Man udtrykker dette på en anden måde ved at sige, at skattebaserne er af forskellig bredde. Jo færre fradrag, jo bredere base.

Da sammensætningen af de enkelte skattepligtiges indkomster og fradrag varierer meget både fra person til person og over tiden for den samme person, fordeler skatteyderne sig forskelligt i indkomstfordelingen alt efter, hvilket beskatningsgrundlag de inddeles efter.

Ved fordeling efter ét beskatningsgrundlag kan personer med moderate indkomster ligge i samme indkomstinterval som personer med store indkomster og store fradrag, hvorimod de ved mere bredbasede beskatningsgrundlag, hvor der ikke kan foretages fradrag, vil ligge i forskellige intervaller.

I tabel 1 og 2 er samtlige ca. 4,9 millioner skattepligtige personer ud af landets befolkning på godt 5,6 millioner personer fordelt efter størrelsen af 4 forskellige indkomstgrundlag i 2016.

  • skattepligtig indkomst (beskatningsgrundlag for de kommuneskat, kirkeskat og statsligt sundhedsbidrag)
  • personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst (beskatningsgrundlag for bundskat)
  • personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 41.900 kr. for enlige og 83.800 kr. for ægtepar (beskatningsgrundlag for topskat)
  • personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (angiver udbetalt løn mv. eller overførselsindkomst før skatter og bidrag. Dette grundlag anvendes i flere af de følgende fordelingstabeller som basisindkomstbegreb).

Fordelingen af alle skattepligtige personer efter størrelsen af de fire indkomstgrundlag i tabel 1 viser betydningen af omfanget af de fradrag, der kan foretages ved indkomstopgørelsen.

Tabel 1. Skattepligtige personer fordelt efter indkomst i 2016
Indkomstinterval Indkomstgrundlag
for kommuneskat og sundhedsbidrag.
Skattepligtig indkomst
Indkomstgrundlag for
bundskat.
Personlig indkomst
+ pos. nettokap.indk.
Indkomstgrundlag
for topskat.
Personlig indkomst
+ pos. nettokap.indk.
> 41.900 kr./83.800 kr.
Personlig indkomst
før fradrag af
AM-bidrag
Kr. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct.
Under 100.000 905 18 815 17 820 17 800 16
100.001-150.000 660 13 565 12 590 12 575 12
150.001-200.000 890 18 725 15 725 15 710 14
200.001-300.000 1.275 26 1.045 21 1.035 21 880 18
300.001-500.000 910 19 1.355 28 1.350 27 1.430 29
over 500.000 270 5 405 8 390 8 515 10
Alle skattepligtige 4.910 100 4.910 100 4.910 100 4.910 100

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2013 fremregnet til 2016, december 2015 forudsætninger.

Se særskilt tabelafsnit for mere detaljerede oplysninger på smallere indkomstintervaller.

Alle fradrag - f.eks. selvstændiges driftsomkostninger, arbejdsmarkedsbidrag, pensionsbidrag (inkl. ATP), renteudgifter, fagforeningskontingent, A-kassekontingent, mv. - kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for de kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidraget til staten.

Kun arbejdsmarkedsbidrag, pensionsbidrag og selvstændigt erhvervsdrivendes driftsomkostninger kan fratrækkes ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, der - som nævnt - består af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst.

Topskattegrundlaget adskiller sig fra bundskattegrundlaget ved, at der gives et bundfradrag på 41.900 kr. i positiv nettokapitalindkomst (83.800 kr. for ægtepar).

For en mere udførlig gennemgang af indholdet af indkomst- og beskatningsgrundlagene henvises til Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2016.

At der på denne vis er tale om, at de tre skattebaser i den nævnte rækkefølge bliver bredere, fremgår tydeligt af tabel 1 ved, at der fra venstre - skattepligtig indkomst - mod højre - topskattegrundlaget - bliver færre personer i de lave indkomstintervaller og flere i de højere.

I tabel 2 er for de samme indkomstgrundlag vist de samlede og de gennemsnitlige indkomster for personerne i hvert indkomstinterval.

De tre beskatningsgrundlag varierer fra ca. 1.122 mia. kr. for skattepligtig indkomst til ca. 1.301 mia. kr. for bundskattegrundlaget.

Tabel 2. Skattepligtige personers samlede indkomst fordelt på intervaller i 2014
Indkomstinterval Indkomstgrundlag
for kommuneskat og sundhedsbidrag.
Skattepligtig indkomst
Indkomstgrundlag for
bundskat.
Personlig indkomst
+ pos. nettokap.indk.
Indkomstgrundlag
for topskat.
Personlig indkomst
+ pos. nettokap.indk.
> 40.800 kr./81.600 kr.
Personlig indkomst
før fradrag af
AM-bidrag
  I alt Gns. I alt Gns. I alt Gns. I alt Gns.
Kr. Mia. kr. 1.000 kr. Mia. kr. 1.000 kr. Mia. kr. 1.000 kr. Mia. kr. 1.000 kr.
Under 100.000 28,3 31,3 24,4 29,9 24,5 29,9 23,7 29,6
100.001-150.000 83,9 127,1 73,2 129,6 75,7 128,3 73,6 128,0
150.001-200.000 154,6 173,7 127,5 175,9 126,5 174,5 123,7 174,2
200.001-300.000 312,1 244,8 260,9 249,7 258,3 249,6 218,5 248,3
300.001-500.000 335,5 368,7 512,5 378,2 508,9 377,0 548,9 383,8
over 500.000 207,8 769,6 302,5 746,9 291,9 748,5 379,5 736,9
Alle skattepligtige 1.122,2 228,6 1.301,0 265,0 1.285,8 261,9 1.367,9 278,6

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2013 fremregnet til 2016, december 2015 forudsætninger.

Se særskilte tabelsider for mere detaljerede oplysninger på smallere indkomstintervaller.

Sammenholdes tabel 1 og 2 fremgår det, at ca. 31 pct. eller knap 1,6 millioner skattepligtige i 2016 har en skattepligtig indkomst på under 150.000 kr. Denne gruppes andel af den skattepligtige indkomst udgør ca. 112 mia. kr. eller ca. 10 pct. af det samlede beløb. Gruppen med under 150.000 kr. i topskattegrundlag udgør ca. 29 pct. af samtlige skattepligtige, og de har en andel af det samlede topskattegrundlag på knap 8 pct.

I den anden ende af indkomstskalaen har ca. 39 pct. af samtlige skattepligtige en personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag over 300.000 kr. og samlet ca. 928 mia. kr. svarende til ca. 68 pct. af den samlede indkomst.

Fordelingsprofilen blandt danskerne er illustreret i nedenstående figur. Samtlige skattepligtige er delt i fire grupper efter størrelsen af deres indkomst - personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag. Herudover viser figuren disse indkomstgruppers andele af den samlede indkomst og af de samlede skatter.

Fordelingen af indkomster og skatter i 2016
fordeling_indkomster-2016

21 pct. har indkomst under 125.000 kr., 22 pct. har mellem 125.000 kr. og 250.000 kr., 28 pct. har mellem 250.000 kr. og 350.000 kr., og 30 pct. har over 350.000 kr.

Det fremgår eksempelvis, at personerne med de laveste indkomster, der udgør 21 pct. af alle skattepligtige kun har 4 pct. af de samlede indkomster og betaler 2 pct. af skatterne.

Modsætningsvis gælder det for højindkomstgruppen, at de 30 pct., der har indkomst på 350.000 kr. og derover, har 56 pct. af den samlede indkomst og betaler ca. 62 pct. af de samlede skatter.

Progressionen i skattesystemet belyses nærmere på særskilt side.

 

Note: Denne belysning af fordelingsaspekterne vedrørende den personlige indkomstbeskatning er baseret på lovmodelberegninger. Beregningerne er foretaget på basis af ligningsoplysninger mv. fra indkomståret 2013 på et repræsentativt udsnit på ca. 3,3 pct. af befolkningen. Oplysningerne er fremskrevet til 2016-niveau på grundlag af forudsætningerne om indkomstudviklingen mv. i Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet, december 2015.