Skatteministeriet
2. november 2007

Virksomhedsbeskatning - belysning af virksomhedsskatteordningen

Oversigt over centrale beløbsstørrelser og anvendelsen af virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Virksomhedsbeskatning - belysning af virksomhedsskatteordningen

Indehavere af personligt drevne erhvervsvirksomheder kan vælge at benytte særlige beskatningsregler, der fordeler det skattepligtige overskud fra virksomheden i henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.

Disse indkomstopgørelsesregler trådte i kraft i 1987, da der indførtes separat beskatning af henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1993 har selvstændigt erhvervsdrivende alternativt kunnet benytte et enklere regelsæt i den såkaldte kapitalafkastordning.

Formålet med de særlige indkomstopgørelsesregler er primært at sikre selvstændigt erhvervsdrivende fuld skattemæssig fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, der derved sidestilles med andre driftsudgifter. Uden disse særlige opgørelsesregler ville erhvervsmæssige renteudgifter blive ligestillet med private renteudgifter og behandlet efter personskattelovens almindelige regler for negativ kapitalindkomst med en lavere skattemæssig fradragsværdi til følge.

Til både virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen er der endvidere knyttet en konjunkturudligningsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til årets selskabsskattesats, der i 2004 udgjorde 30 pct., men siden er nedsat til 25 pct. Ved senere hævning af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb inkl. den foreløbige betalte skat som personlig indkomst, og den foreløbige skat modregnes i den beregnede slutskat.

Lovmodelberegninger baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for et repræsentativt udsnit på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2005 viser, at ca. 391.000 personer i dette år havde indkomst fra personligt drevet erhvervsvirksomhed. Ca. 45 pct. heraf - eller ca. 183.000 personer - drev den selvstændige virksomhed som hovederhverv 1.

Af tabel 1 fremgår endvidere, at ca. 160.000 personer havde valgt at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler, og heraf havde ca. 96.000 selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Ca. 70.000 personer benyttede kapitalafkastordningens skatteregler, hvoraf ca 18.000 havde selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Personer med personligt drevet virksomhed som hovederhverv havde i 2005 et virksomhedsoverskud af pprimær drift på ca. 53 mia. kr. Heraf var de ca. 39 mia. kr. hos personer, der benyttede virksomhedsordningen og ca. 4 mia. kr. hos personer i kapitalafkastordningen.

Godt halvdelen af personerne med selvstændig virksomhed som hovederhverv benyttede virksomhedsordningen og havde i gennemsnit væsentligt større overskud (571.000 kr.) end de, der ikke benyttede nogen af ordningerne (192.000 kr.). Personer i kapitalafkastordningen havde et gennemsnitligt overskud på ca. 230.000 kr.

Andelen, der anvendte virksomhedsordningen, fordelt på de enkelte erhvervsområder svinger fra fire ud af fem for selvstændige i primære erhverv (landbrug, gartneri, fiskeri mv.) til omkring halvdelen i de fleste af de øvrige brancher.

Tabel 1. Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter erhverv og anvendelse af virksomhedsordning eller kapitalafkastordning i 2005
  Virksomheds-
ordning
Kapitalafkast-
ordning
Ikke i
ordning
I alt
Erhverv Antal Skattepligtig
indkomst1)
Antal Skattepligtig
indkomst1)
Antal Skattepligtig
indkomst
Antal Skattepligtig
indkomst1)
(1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr.
Hovederhverv
Primære erhverv 24 5.555 3 700 3 395 30 6.650
Fremstillings virksomhed 5 1.745 1 195 3 400 9 2.340
Bygge- og anlægsvirksomhed 9 3.090 2 365 6 1.030 18 4.485
Handel 14 5.450 3 485 11 1.330 29 7.265
Hotel, restauration, transport 9 2.980 2 280 6 945 17 4.205
Forretningsservice2) 16 10.820 3 790 15 2.995 34 14.605
Liberale erhverv3) 15 7.700 4 1.020 18 2.885 37 11.605
Uoplyst 3 1.640 0 285 2 350 5 2.275
Hovederhverv i alt 96 38.980 18 4.120 64 10.330 179 53.430
Ikke hovederhverv
Funktionærer 24 10.605 15 5.145 30 9.785 70 25.535
Faglærte/ufaglærte arbejdere 29 7.800 21 5.035 38 8.940 88 21.775
Andre lønmodtagere mv. 10 2.310 17 2.715 27 4.595 55 9.620
Ikke hovederhverv i alt 63 20.715 53 12.895 96 23.320 212 56.930
Alle med virksomhedsindkomst
I alt 160 59.695 71 17.015 160 33.650 391 110.360

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2005. Afviger på visse punkter fra tabel 3 med totaltællinger.
1) Tillagt indkomst til virksomheds-/konjunkturopsparingsbeskatning.
2) Omfatter bl.a. ejendomsmæglere, revisorer, advokater, IT-service mv.
2) Omfatter læger, tandlæger, dyrlæger, forlystelsesvirksomhed, frisør og skønhedssaloner mv.

Den største andel af brugere af den administrativt enklere kapitalafkastordning findes blandt lønmodtagere, der ikke har selvstændig virksomhed som hovederhverv.

I tabel 2 er personer med virksomhedsindkomst i 2005 fordelt efter over- eller underskud af virksomhedens primære drift, dvs. bl.a. før fradrag af renteudgifter. Driver personen flere virksomheder, er resultatet opgivet under ét.

Af de i alt ca. 391.000 personer med virksomhedsindkomst havde 322.000 eller ca. 82 pct. overskud ved primær drift.

Det ses endvidere af tabel 2, at overskud ved primær drift er beskedent, når der ikke er tale om, at virksomheden drives som hovederhverv. Derimod tegner denne gruppe sig for ca. 68 pct. af de samlede underskud.

Tabel 2. Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter over/underskud af primær drift i 2005
  Personer med overskud Personer med underskud
Erhverv Antal Beløb Gns.
overskud
Antal Beløb Gns.
underskud
(1.000) Mio. kr. Kr. (1.000) Mio. kr. Kr.
Hovederhverv
Virksomhedsordning 93 52.855 571.000 4 605 165.000
Kapitalafkastordning 17 4.030 230.000 1 155 190.000
Ikke ordning 56 10.780 192.000 8 395 50.000
Hovederhverv i alt 166 67.665 407.000 12 1.155 93.000
Ikke hovederhverv
Virksomhedsordning 46 3.555 77.000 18 1.395 80.000
Kapitalafkastordning 45 1.385 31.000 8 245 29.000
Ikke ordning 65 1.805 28.000 31 765 25.000
Ikke hovederhverv i alt 155 6.745 43.000 57 2.405 42.000
Alle med virksomhedsindkomst
I alt 322 74.410 231.000 69 3.560 51.000

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for 2005.

Tallene i tabel 1 og 2 er baseret på en lovmodelstikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen og derfor forbundet med en vis usikkerhed.

I tabel 3 er vist hovedtallene for ordningerne fra SKATs registre, d.v.s. tallene er totaltællinger for hele befolkningen.

Antallet af personer, der anvender virksomhedsordningen, er steget jævnt fra 1987 til 2001, hvorefter antallet har ligget stabilt på ca. 163.000, jf. tabel 3. Det beregnede kapitalafkast i 2005 på ca. 2,7 mia. kr. svarer med en kapitalafkastsats på 5 pct. til et grundlag ("egenkapital") på ca. 68 mia. kr.

I 2005 benyttede godt hver fjerde eller ca. 45.000 selvstændige i virksomhedsordningen også opsparingsordningens konjunkturudligningsmulighed. Den samlede indkomst til virksomhedsbeskatning udgjorde i 2005 i alt ca. 15,9 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 354.000 kr.

Tabel 3a. Hovedposter vedrørende kapitalafkast- og virksomhedsordningen 1997-2005
  1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Virksomhedsordningen
Antal personer (1.000) 157 158 157 160 163 162 164 163 163
Kapitalafkast, mio. kr. 2.212 2.313 2.302 3.007 3.236 3.302 2.913 3.070 2.706
Antal personer med indkomst til virksomhedsbeskatning 43.540 44.782 41.864 43.193 44.849 41.291 40.998 41.756 45.011
Indkomst til virksomhedsbeskatning, Mio. kr. 9.749 10.846 9.743 10.566 11.422 10.139 10.501 11.817 15.925
Rentekorrektion, Mio. kr. 634 688 710 888 924 940 833 867 708
Hævet opsparet overskud, Mio. kr. 2.798 3.856 4.426 4.605 4.632 5.188 5.401 5.287 5.239
Kapitalafkastordningen
Antal personer (1.000) 67 67 67 69 71 70 73 75 73
Kapitalafkast, Mio. kr. 1.867 1.809 1.776 2.137 2.227 2.231 2.122 2.255 1.953
Antal personer med indkomst til konjunkturudligning 207 222 194 170 142 145 126 130 134
Indkomst til konjunkturudligning, Mio. kr. 14 18 18 13 15 12 13 12 13
Hævet konjunkturopsparing, Mio. kr. 3 5 7 9 8 7 12 9 7

 

Tabel 3b. Hovedposter vedrørende kapitalafkast- og virksomhedsordningen 1987-1996
  1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996
Virksomhedsordningen
Antal personer (1.000) 85 94 108 118 130 137 140 152 154 156
Kapitalafkast, mio. kr. 1.233 1.249 1.272 1.624 1.715 1.800 1.755 1.706 2.610 2.327
Antal personer med indkomst til virksomhedsbeskatning 14.825 14.910 16.250 17.460 23.919 28.121 28.914 36.331 37.742 40.816
Indkomst til virksomhedsbeskatning, Mio. kr. 2.372 2.588 2.754 2.845 3.918 4.674 4.797 6.525 7.071 8.414
Rentekorrektion, Mio. kr. 400 545 648 882 863 874 832 611 807 649
Hævet opsparet overskud, Mio. kr. - 591 957 1.381 1.379 1.523 1.622 1.678 2.066 2.407
Kapitalafkastordningen
Antal personer (1.000) - - - - - - 15 51 63 68
Kapitalafkast, Mio. kr. - - - - - - 743 1.837 2.600 2.210
Antal personer med indkomst til konjunkturudligning - - - - - - 128 128 140 193
Indkomst til konjunkturudligning, Mio. kr. - - - - - - 8 8 8 13
Hævet konjunkturopsparing, Mio. kr. - - - - - - - 2 3 3

Kilde: SKATs registre, seneste kørsel vedrørende de enkelte år.
Virksomhedsskattesats og kapitalafkastsats for 1987 - 2007 kan ses her

Af de ca. 73.000 personer, der i 2005 benyttede kapitalafkastordningen, var der 134 personer, der tillige opsparede beløb til konjunkturudligning. I gennemsnit blev der opsparet ca. 100.000 kr.

For personer, der benytter virksomhedsordningen, er der på basis af lovmodelberegninger i tabel 4 vist, hvorledes virksomhedsindkomsten fordeler sig på over- og underskud, samt hvorledes den anvendes og beskattes. Beregningerne er baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og er behæftet med usikkerhed og kan på visse punkter afvige fra den ovenstående tabel med totaloptællinger.

Tabel 4. Fordeling af skattemæssigt bruttooverskud i virksomhedsordningen i 2005. Lovmodeltal opregnet på basis af stikprøve
  Beløb Antal personer
Mio. kr. (1.000)
Indkomst:
Skattemæssigt bruttooverskud:
Heraf: Nettoresultat af primær drift
          Renteindtægter
÷ Overførsel til medarbejdende ægtefælle
÷Renteudgifter

60.285
57.369
2.916
÷ 1.339
÷ 16.787

164
164
96
10
144
Nettooverskud efter virksomhedsordningen
Heraf: Virksomheder med overskud
          Virksomheder med underskud
42.160
47.812
÷ 5.653
164
108
52
Anvendelse:
Indkomst til virksomhedsbeskatning (virksomhedsopsparing)
Overskud overført til ejer
Heraf: Kapitalafkast
          Personlig indkomst
Underskud modregnet hos ejer
Heraf: Underskud fradraget i kapitalindkomst
          Underskud fradraget i personlig indkomst
          Underskud fradraget i hævet opsparet overskud
Hævet opsparet overskud til personlig indkomst
Rentekorrektion (tillagt den personlig indkomst og fratrukket i kapitalindkomsten)

15.867
31.945
2.722
29.223
÷ 5.653
÷ 507
÷ 4.616
÷ 529
5.293
895
 

46
102
65
102
52
11
43
5
29
42
 

Kilde: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.
Anm.: Beregninger er behæftet med en vis usikkerhed og afviger på visse punkter fra ovenstående tabel med totaloptællinger.

Tilsvarende er i tabel 5 vist, hvorledes resultatet fra virksomheden fordeles skattemæssigt for de selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter kapitalafkastordningen.

Tabel 5. Fordeling af skattemæssigt bruttooverskud i kapitalafkastordningen i 2005. Lovmodeltal opregnet på basis af stikprøve
  Beløb Antal personer
Mio. kr. (1.000)
Indkomst:
Skattemæssigt bruttooverskud:
Heraf: Hævet konjunkturbeløb
Kapitalafkast
Henlagt til konjunkturudligning
÷ Medarbejdende ægtefælle

5.091
8
1.888
22
÷ 153

73
0
69
0
2
Anvendelse:
Kapitalafkast
Personlig indkomst
Heraf: Positivt beløb
          Negativt beløb

1.888
3.028
3.869
÷ 842

69
62
40
22

Kilde: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.
Anm.: Beregninger er behæftet med en vis usikkerhed og afviger på visse punkter fra ovenstående tabel med totaloptællinger.

Note 1:

Gruppen personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv svarer til Danmarks Statistiks definition af selvstændigt erhvervsdrivende. Som selvstændigt erhvervsdrivende klassificeres en person, der som hovedregel opfylder følgende krav: Personen er ene- eller medindehaver af en indeholdelses- eller momspligtig virksomhed og har et overskud af selvstændig virksomhed opgjort før fradrag for renter, der er større end en eventuel anden indkomst som f.eks. løn eller pension. Retur til tekst

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Poul Christensen, tlf. 33 92 33 92