Skatteministeriet
Skatteberegning 1. januar 2013

Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2013

Skatteberegning Principperne for opgørelsen af indkomst og beskatningsgrundlag samt skatteberegningen for personer belyst med eksempel for 2013

 

Skatteprocenter og bundfradrag
Indkomstgrundlagene

Beskatningsgrundlag og skattesatser
Principperne for skatteberegningen (2013)
Behandlingen af kapitalindkomst
Beskatning af aktier

Normalt foretages der hvert år en regulering af en række beløbsgrænser i skattelovgivningen. Som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - fra maj 2009 blev reguleringen imidlertid suspenderet i 2010, og som en del af Genopretningspakken fra juni 2010 er suspensionen forlænget til også at omfatte indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Den normale regulering af beløbsgrænserne i henhold til personskattelovens § 20 genoptages fra indkomståret 2014.

Skatteprocenter 2011 - 2013 2011 2012 2013
  Pct. Pct. Pct.
Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 25,0 25,0 24,9
Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7 0,7 0,7
[link|1|Sundhedsbidrag] 8,0 7,0 6,0
Bundskat 3,64 4,64 5,83
Topskat 15,0 15,0 15,0
Udligningsskat 6,0 6,0 6,0
Skatteloft, personlig indkomst 51,5 51,5 51,7
Skatteloft, positiv nettokapitalindkomst 47,5 45,5 43,5
Arbejdsmarkedsbidrag 8,0 8,0 8,0
Aktieindkomstskat (under/over progressionsgrænsen) 28/42 27/42 27/42
Beskæftigelsesfradrag 4,25 4,40 6,95
Aftrapningsprocent for grøn check 7,5 7,5 7,5
  Kr. Kr. Kr.
Beskæftigelsesfradrag, maksimalt 13.600 14.100 22.300
Personfradrag 42.900 42.900 42.000
Topskattegrænse 389.900 389.900 421.000
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag 40.000 40.000 40.000
Udligningsskattegrænse 362.800 362.800 362.800
Maks. uudnyttet bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller ved udligningsskat 121.000 121.000 121.000
Progressionsgrænse for aktieindkomstskat 48.300 48.300 48.300
Kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check)      
Grøn check til personer fyldt 18 år 1.300 1.300 1.300
Supplerende grøn check til børn/unge under 18 år
(Maks. 600 kr. pr. husstand)
300 300 300
Tillæg til grøn check for lavtlønnede - - 280
Aftrapningsgrænse for grøn check (topskattegrundlag) 362.800 362.800 362.800
Indkomstgrænse for tillæg til grøn check til lavtlønnede (topskattegrundlag) - - 212.000

 

Indkomstgrundlagene
Personlig indkomst Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst:
Lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder - herunder beløb til beskatning af fri telefon -, folkepension, dagpenge, efterløn, SU, private pensionsudbetalinger, underholdsbidrag m.v.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst:
Driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdsmarkedsbidrag, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret for de arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger1)) m.v.
Kapitalindkomst
(Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb, se også behandlingen af kapitalindkomsten)
Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst:
Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, kursgevinster fra fordringer2) m.v.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst:
Renteudgifter, kurstab på fordringer2) m.v.
Ligningsmæssige fradrag Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag m.v.
Skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst er summen (nettobeløbet) af ovennævnte indkomster og fradrag:
       Personlig indkomst
+/÷  Kapitalindkomst
  ÷   Ligningsmæssige fradrag
  =   Skattepligtig indkomst
Grundlag for udligningsskat af store pensionsudbetalinger
(Fra 2011-2019)
Skattepligtige pensionsudbetalinger:
Udbetalinger fra privat pensionsopsparing, ATP, tjenestemandspensioner samt folkepension, dog højst et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb.
(Udbetalinger fra kapitalpensionsordninger og beløb, der udbetales som invalidepension, medregnes ikke til udligningsskattegrundlaget.)
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Personlig indkomst ekskl. overførsels- og pensionsindkomster:
Endvidere indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med bortseelsesret.
Aktieindkomst
Se også Regler for beskatning af aktier.
Aktieindkomst består af følgende indkomstarter:
Aktieudbytte og aktieavancer.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst:
Tab ved salg af aktier handlet udenfor et reguleret marked (ikke noterede). Tab ved salg af aktier, der handles på et reguleret marked (noterede), kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra denne kategori af aktier. Adgangen til fradrag for tab er endvidere betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien.
Indkomster og fradrag, der medregnes til aktieindkomst, indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Grundlag for ejendomsværdiskat Ejendomsværdien i henhold til den offentlige vurdering i indkomståret.
I forbindelse med indførelsen af skattestoppet kan beregningsgrundlaget udgøre et mindre beløb end det aktuelle års ejendomsværdi. Fra og med 2002 benævnes grundlaget derfor ejendomsværdiskattegrundlaget.
Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det laveste beløb af:
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2001 med tillæg af 5 pct.,
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2002 og
- det aktuelle års ejendomsværdi3).

1) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.
2) Kursgevinster og kurstab medregnes kun, hvis de overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr.
3) Den offentlige ejendomsvurdering foretages hvert andet år. For indkomstårene 2011 og 2012 udgøres ejendomsværdien af vurderingen pr. 1. oktober 2011, og for indkomståret 2013 er det ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2013.

Beskatningsgrundlag og skattesatser 2012 og 2013
SKATTEART SKATTESATS
pct.
BESKATNINGSGRUNDLAG BUNDFRADRAG, kr. Overførsel mellem ægtefæller
2012 2013
Bundskat 2012: 4,64
2013: 5,83
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
42.9001) 42.0001) Ja
Topskat 15,0
÷skattelofts-
nedslag
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. for ugifte og 80.000 kr. for ægtepar
+ indskud til kapitalpensionsordninger
389.900 421.000 Nej

Dog sambeskatning af positiv nettokapi-
talindkomst

Udligningsskat 6,0   Skattepligtige pensionsudbetalinger 362.800 362.800 Ja

Overførsel af uudnyttet fradrag på op til 121.000 kr.

Sundhedsbidrag 2012: 7,0
2013: 6,0
Skattepligtig indkomst 42.9001) 42.0001) Ja
Kommuneskat 2012: 25,02)
2013: 24,92)
Kirkeskat 2012:  0,72)  
2013:  0,72)  
 
Aktie-
indkomstskat
27/42 Aktieindkomst under 48.300
over 48.300
under 48.300
over 48.300
Ja
 
Arbejdsmar-
kedsbidrag
8 Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Ingen bundfradrag -

1) For børn og unge under 18 år udgør personfradraget 32.200 kr. i 2012 og 31.500 kr. i 2013.
2) Landsgennemsnit.

Principperne for skatteberegningen i 2013
INDKOMSTOPGØRELSE: Kr. Kr.
Lønindkomst (1) 486.630  
Indkomst for fri telefon (2) 2.500  
Arbejdsmarkedsbidrag
(8,0 pct. af lønindkomsten og værdi af personalegoder)
(3)=8 pct. af ((1)+(2)) 39.130  
Personlig indkomst (4)=(1)+(2)÷(3) 450.000 450.000
Kapitalindkomst (f.eks. renteudgifter)
(opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter)
(5)   ÷ 30.000
Ligningsmæssige fradrag (f.eks. A-kasse og befordringsfradrag) (6)   12.000
Beskæftigelsesfradrag (7)=6,95 % af ((1)+(2)), dog maks. 22.300 kr.   22.300
Skattepligtig indkomst (8)=(4)+(5)÷(6)÷(7)   385.700
SKATTEBEREGNING:      
Skat til kommune og kirke:
25,7 pct. af skattepligtig indkomst
÷ skatteværdi af personfradrag
0,256 x 385.700
÷ 0,256 x 42.000
98.739
÷ 10.752
87.987
Sundhedsbidrag til staten:
6,0 pct. af skattepligtig indkomst
÷ skatteværdi af personfradrag
  0,06 x 385.700
÷ 0,06 x 42.000

23.142
÷ 2.520
20.622
Bundskat til staten:
5,83 pct. af personlig indkomst
(+ evt. positiv nettokapitalindkomst)
÷ skatteværdi af personfradrag
0,0583 x 450.000
÷ 0,0583 x 42.000
26.235
÷ 2.449

23.786
Topskat til staten:
Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.)
÷ bundfradrag i topskat
 
450.000
÷ 421.000
 
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,03 pct.* 0,1497 x 29.000 4.341
Kompensation for lavere værdi af rentefradrag:
2 pct. af negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr.
0,02 x ÷30.000 kr.
 
  ÷600
 
Indkomstskat   136.136
Arbejdsmarkedsbidrag (3)   39.130
Grøn check:
Grøn check før evt. aftrapning
1.300  
Aftrapning: (7,5 pct. af 450.000 kr. ÷ 362.800 kr.; dog maks. 1.300 kr.) ÷ 1.300 ÷ 0
Tillæg til grøn check:   ÷ 0
I alt indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og grøn check   175.266

Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for 2013. Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune.
*) Skatteloftet vedrørende personlig indkomst er på 51,7 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 51,7 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.
I gennemsnitskommunen i 2013 udgør nedslaget 0,03 pct. (24,9 pct.+ 6,0 pct. + 5,83 pct. + 15,0 pct. ÷ 51,7 pct. = 0,03 pct.). Topskatteprocenten udgør derfor (15,0 ÷ 0,03 = 14,97 pct.).


Behandlingen af kapitalindkomst

En persons kapitalindkomst opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter, kursgevinster på fordringer m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne m.v. er større end renteindtægterne m.v. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst. I nogle af beskatningsgrundlagene medregnes hele eller dele af en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst.

I beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes dog alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr.

Det er ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, der tages i betragtning ved beregningen af bund- og topskatten. Har den ene ægtefælle negativ nettokapitalindkomst og den anden ægtefælle positiv nettokapitalindkomst, foretages der en udligning af beløbene mellem ægtefællerne, således at der ved beregningen af bund- og topskatten kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv og for topskattens vedkommende overstiger to gange kapitalindkomstgrænsen svarende til 80.000 kr.


Beskatning af aktier

Med virkning fra 1. januar 2006 beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid.
Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier (tidligere definition) kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end 136.600 kr. (ægtepar 273.100 kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. Modsvarende er der ikke fradrag for tab.
Tab på noterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra denne kategori af aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Det er dog en betingelse for, at tab kan modregnes, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien. Tab på ikke noterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler.

Retur til indkomstgrundlag