Skatteministeriet
22. oktober 2008

Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2009

Principperne for opgørelsen af indkomst og beskatningsgrundlag samt skatteberegningen for personer belyst med eksempel for 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2009

 

Skatteprocenter og bundfradrag
Indkomstgrundlagene

Beskatningsgrundlag og skattesatser
Principperne for skatteberegningen (2009)
Behandlingen af kapitalindkomst
Nye regler for beskatning af aktier fra 2006

 

Skatteprocenter 2007 - 2009200720082009
  Pct. Pct. Pct.
Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7 0,7 0,7
Sundhedsbidrag (indført fra og med 2007) 8,0 8,0 8,0
Bundskat 5,48 5,48 5,04
Mellemskat 6,0 6,0 6,0
Topskat 15,0 15,0 15,0
Skatteloft 59,0 59,0 59,0
Arbejdsmarkedsbidrag 8,0 8,0 8,0
Beskæftigelsesfradrag 2,5 4,0 4,25
  Kr. Kr. Kr.
Beskæftigelsesfradrag, maksimalt 7.500 12.300 13.600
Personfradrag 39.500 41.000 42.900
Mellemskattegrænse 272.600 279.800 347.200
Topskattegrænse 327.200 335.800 347.200

 

Indkomstgrundlagene
Personlig indkomst Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst:
Løn, overskud af virksomhed, honorarer, frynsegoder, folke- og førtidspension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag mv.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst:
Arbejdsmarkedsbidrag, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret*) for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) mv.
Kapitalindkomst
(Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb, se også behandlingen af kapitalindkomsten)
Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst:
Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed mv.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst:
Renteudgifter mv.
Ligningsmæssige fradrag Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag mv.
Skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst udgør nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag, dvs:
        Personlig indkomst
+/÷  Kapitalindkomst
  ÷    Ligningsmæssige fradrag 
  =     Skattepligtig indkomst      
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Lønindkomst, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder m.v.
Aktieindkomst
Se også Nye regler for beskatning af aktier fra 2006.
Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst:
Aktieudbytte og aktieavancer.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst:
Tab ved salg af børsnoterede aktier kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra andre børsnoterede aktier. Tab ved salg af unoterede aktier.
Grundlag for ejendomsværdiskat Ejendomsværdien i henhold til den offentlige vurdering i indkomståret.
I forbindelse med indførelsen af skattestoppet kan beregningsgrundlaget udgøre et mindre beløb end det aktuelle års ejendomsværdi. Fra og med 2002 benævnes grundlaget derfor ejendomsværdiskattegrundlaget.
Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det laveste beløb af:
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2001 med tillæg af 5 pct.,
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2002 og
- det aktuelle års ejendomsværdi.

*) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.

Beskatningsgrundlag og skattesatser 2008 og 2009
SKATTEART SKATTESATS
pct.
BESKATNINGSGRUNDLAG BUNDFRADRAG, kr. Overførsel mellem ægtefæller
2008 2009
Bundskat 2008: 5,48
2009: 5,04
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
41.0001) 42.9001) Ja
Mellemskat 6,0 Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
279.800 347.200 Ja
Topskat 15,0
÷skattelofts-
nedslag
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
+ indskud til kapitalpensionsordninger
335.800 347.200 Nej

Dog sambeskatning af positiv nettokapi-
talindkomst

Sundhedsbidrag 8,0     Skattepligtig indkomst 41.0001) 42.9001) Ja
Kommuneskat 2008: 24,82)
2009: 24,82)
Kirkeskat 2008: 0,72)  
2009: 0,72)  
 
Aktie-
indkomstskat
28
43
45
Aktieindkomst u. 46.700
til 102.600
o. 102.600
u. 48.300
til 106.100
o. 106.100
Ja
 
Arbejdsmar-
kedsbidrag
8 Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Ingen bundfradrag -

1) For børn og unge under 18 år udgør personfradraget i 2008 og 2009 henholdsvis 30.600 kr. og 32.200 kr.
2) Landsgennemsnit.

Principperne for skatteberegningen i 2009
INDKOMSTOPGØRELSE: Kr. Kr.
Lønindkomst (1) 396.739  
Arbejdsmarkedsbidrag (8,0 pct. af lønindkomsten)  (2) 31.739  
Personlig indkomst (3)=(1)÷(2) 365.000 365.000
Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter) (4)   ÷ 30.000
Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordringsfradrag) (5)   12.500
Beskæftigelsesfradrag (6)=4,25 % af (1), dog maks. 13.600 kr.   13.600
Skattepligtig indkomst (7)=(3)+(4)÷(5)÷(6)   308.900
SKATTEBEREGNING:      
Skat til kommune og kirke:
Skattepligtig indkomst
÷ personfradrag

308.900
÷ 42.900
 
25,5 pct. (gennemsnitskommune) 0,255 x 266.000 67.830
Sundhedsbidrag til staten:
Skattepligtig indkomst
÷ personfradrag

308.900
÷ 42.900
 
8,0 pct. 0,08 x 266.000 21.280
Bundskat til staten:
Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst)
÷ personfradrag

365.000
÷ 42.900

 
5,04 pct. 0,0504 x 322.100 16.234
Mellemskat til staten:
Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst)
÷ bundfradrag i mellemskat

365.000
÷ 347.200
 
6,0 pct. 0,06 x 17.800 1.068
Topskat til staten:
Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst)
÷ bundfradrag i topskat

365.000
÷ 347.200
 
15,0 pct. ÷ evt. skatteloftsnedslag* 0,15 x 17.800 2.670
Indkomstskat   109.082
Arbejdsmarkedsbidrag   31.739
I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag   140.821

Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for 2009. Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune.
*) Skatteloftet er på 59 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 59 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.
I gennemsnitskommunen i 2009 udgør nedslaget 0 pct.
I en kommune med en skatteprocent på eksempelvis 25,3 pct. udgør nedslaget: (25,3 pct.+ 8,0 pct. + 5,04 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,34 pct.). I denne kommune udgør topskatteprocenten derfor (15,0 ÷ 0,34 = 14,66 pct.).


Behandlingen af kapitalindkomst

Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst. I en række af beskatningsgrundlagene medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst.

For ægtefæller gælder det, at det ved beregningen af bund-, mellem- og topskatten er ægtefællernes samlede kapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund-, mellem- og topskatten, så der kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv.


Nye regler for beskatning af aktier fra 2006

Med virkning fra 1. januar 2006 er der sket en forenkling af skattereglerne for gevinster og tab på aktier. Nu beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid.
Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end 136.600 kr. (ægtepar 273.100 kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. Modsvarende er der ikke fradrag for tab.
Tab på børsnoterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra børsnoterede aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Tab på unoterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler.

Retur til indkomstgrundlag


Evt. henvendelse kan ske til chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf.: 33 92 33 92