Skatteministeriet
1. januar 2006

Forskud 1998-2006 - trækprocent og skattekortfradrag

Her vises principperne for beregning af trækprocenten og skattekortfradraget for årene 1998-2006

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Forskud 1998-2006 - trækprocent og skattekortfradrag

 

Trækprocenten

Trækprocenten beregnes som af summen af tre procenter A, B og C.
Hovedelementet i trækprocenten er de proportionale skatter, der indgår i trækprocenten for alle skatteydere

A =   Procenten for bundskat til staten + den samlede skatteprocent til kommune, amt og kirke

 

I A indgår kirkeskatteprocenten kun for medlemmer af Folkekirken.

Er der også i forskudsskatten beregnet mellemskat og eventuelt topskat, beregnes der tillæg til basisprocenten A.

Disse procenttillæg udgør den beregnede mellem- henholdsvis topskat divideret med deres respektive beskatningsgrundlag uden hensyntagen til de bundfradrag, der anvendes ved skatternes beregning.

B =    
Mellemskat × 100
pct.
Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst
 
C =    
Topskat (ekskl. skatteloftsnedslag) × 100
pct.
 Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + kapitalpensionsindskud 
 

 

A, B og C beregnes med to decimaler ved anvendelse af normal afrunding. Hvis summen af A + B + C er større end skatteloftet på 59,0 pct. sættes trækprocenten til 59,0 pct. For medlemmer af Folkekirken tillægges endvidere kirkeskatteprocenten. Den samlede trækprocent oprundes herefter til nærmeste hele procent.

Skattekortfradraget

Afgørende for skattekortfradragets størrelse er, hvor stor en del af A-indkomsten, der med anvendelse af den beregnede trækprocent skal bruges for at opkræve den beregnede forskudsskat. Når dette er beregnet, er det den resterende del af A-indkomsten, der udgør skattekortfradraget.

Skattekortfradraget beregnes derfor som A-indkomsten fratrukket den beregnede forskudsskat divideret med den uafrundede trækprocent. Kommunal ejendomsværdiskat for boligejere medregnes i forskudsskatten og opkræves sammen med indkomstskatten. Har en person eventuelt en ikke betalt restskat fra tidligere år, tillægges også dette beløb inkl. et procenttillæg til forskudsskatten i forbindelse med beregningen af skattekortfradraget.

FRADRAG =  A-indkomst  ÷   
 Beregnet forskudsskat inkl. evt. ejendomsværdiskat × 100 
kr.
Trækprocent før oprunding
  

 

Fradraget pr. dag/uge/14 dage/måned beregnes ved at dele årsfradraget med 365 / 52 / 26 / 12.

Forskudsskatten eller den foreløbige skat i løbet af året kan opkræves på to måder. Enten som A-skat, der betales løbende ved, at en arbejdsgiver eller en anden indeholdelsespligtig på baggrund af skattekortet med trækprocent og skattekortfradrag indeholder skat før udbetalingen af løn, pension eller overførselsindkomst, eller som B-skat, der betales af den skattepligtige selv ved indbetaling (skattebilletter (girokort)) i ti rater om året.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem begreberne A-indkomst og A-skat henholdsvis B-indkomst og B-skat. Den samlede forskudsskat beregnes af såvel A-indkomst som B-indkomst og opkræves så vidt muligt som A-skat beregnet af A-indkomsten hos den indeholdelsespligtige ved anvendelse af trækprocenten.

Er B-indkomsten imidlertid af en vis størrelse, kan det bevirke, at forskudsskatten beregnet af den samlede indkomst er for stor til, at den med den givne trækprocent kan opkræves af den del af indkomsten, der er A-indkomst. I boksen ovenfor vil det give sig udslag i, at det beregnede skattekortfradrag bliver negativt, og i disse tilfælde sættes skattekortfradraget til nul, og der udskrives B-skattebilletter på det resterende skattebeløb. Denne B-skat beregnes ved, at det negative fradrag ganges med den uafrundede trækprocent. For skatteydere, der udelukkende har B-indkomst, udskrives intet skattekort, men alene B-skattebilletter.

Skatteydere, hvis indkomst ikke overstiger deres samlede fradrag (personfradrag og ligningsmæssige fradrag), får udstedt et såkaldt frikort i stedet for det almindelige skattekort. Der er ingen skattemæssig fordel ved at få udstedt et frikort. Der er alene tale om, at det beregnede skattekortfradrag gives samlet i stedet for at blive fordelt ud over hele året med månedlige eller ugentlige beløb. Herved undgås skattetræk af skatteydere, der kun har indkomst i en eller flere kortere perioder. Frikort udstedes typisk til børn og unge, der ikke forventes at tjene mere, end hvad der er indkomstskattefrit, fordi det ligger under personfradraget. Frikortet fritager ikke for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, som betales af al erhvervsindkomst uden bundfradrag.

Henvendelse: Chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf. 33 92 44 70