Skatteministeriet
29. januar 2015

Børne- og ungeydelse i 2015 og 2016

Børne- og ungeydelse Satserne for børne- og ungeydelsen i 2015 og 2016 samt historisk oversigt over børnefamilieydelsen siden 1987

De aktuelle kvartalsvise udbetalinger af børneydelsen og månedsvise udbetalinger af ungeydelsen i 2015 og 2016 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Børne- og ungeydelsen i 2015 og 2016
  2015 2016
Aldersgruppe Årlig ydelse,
kr.
Ydelse pr. kvartal,
kr.
Årlig ydelse,
kr.
Ydelse pr. kvartal,
kr.
0-2 årige 17.772 4.443 17.880 4.470
3-6 årige 14.076 3.519 14.148 3.537
7-14 årige 11.076 2.769 11.136 2.784
  Årlig ydelse,
kr.
Ydelse pr. måned,
kr.
Årlig ydelse,
kr.
Ydelse pr. måned,
kr.
15-17 årige 11.076 923 11.136 928

 

Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der i 2015 overstiger 723.100 kr. (Grundbeløb i 2010-niveau på 700.000 kr.). Aftrapningsindkomsten svarer til beskatningsgrundlaget for topskat.

For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der overstiger 723.100 kr. For par, der er gift, opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 723.100 kr.

Aftrapningsgrænsen for 2016 foreligger ultimo august 2015.

Historik:

Børnefamilieydelse 1987-2010

Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

Ca. 700.000 familier får udbetalt ydelse til ca. 1,16 mio. børn/unge.

Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder, jf. tabel 2 c. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 17 årige (elleve årgange)

Børne- og ungeydelse fra 2011

Fra 2011 deles de 7-17 årige op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige udbetales en børneydelse og til de 15-17 årige udbetales en ungeydelse. Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde.

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 14 årige (otte årgange)
- 15 - 17 årige (tre årgange)

For børn fra 0-14 år udbetales ydelsen som hidtil kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang, mens ydelsen til de 15-17 årige udbetales månedsvis med 1/12 af beløbet pr. gang.

Reduceret regulering i 2011-2013: Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 er børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist blevet reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2011 svarede ydelserne i kroner og øre således til ydelserne i 2010. I 2012 og 2013 er der sket en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct. i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Udmøntningen af mindrereguleringen fremgår af tabel 4.

Loft over ydelsen i 2011: Ligeledes som led i Genopretningsaftalen indførtes der fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kunne modtage. Loftet udgjorde 35.000 kr. (2011-niveau). Reglerne om dette loft blev som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.

Indkomstaftrapning af ydelsen fra 2014: Som led i 2012 skattereformen er børne- og ungeydelsen med virkning fra 2014 gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-niveau). I 2014 og 2015 udgør aftrapningsgrænsen hhv. 712.600 kr. og 723.100 kr. Aftrapningsindkomsten svarer til beskatningsgrundlaget for topskat. Da der herfra er trukket arbejdsmarkedsbidrag, svarer de 723.100 kr. i 2015 til en lønindkomst på ca. 786.000 kr. før AM-bidrag eller ca. 65.500 kr. om måneden.

For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der i 2015 overstiger 723.100 kr. For par, der er gift, opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 723.100 kr.

Har man ekesempelvis 1 barn under 3 år, vil ydelsen i 2015 på 17.772 kr. være fuldt aftrappet, hvis topskattegrundlaget overstiger 1.611.700 kr. (bundgrænse på 723.100 kr. + aftrapningsinterval på 888.600 kr.), eller ca. 1.752.000 kr. før AM-bidrag.

Har man flere ydelsesberettigede børn aftrappes ydelserne i forlængelse af hinanden.

Børnefamilieydelsen og børne-og ungeydelsen 1987 - 2016

Størrelsen af de årlige ydelser siden 1987 for børn og unge i forskellige aldersgrupper er vist i tabel 2 a-c.

Tabel 2 a. Årlige udbetalinger 2007 - 2016
Aldersgruppe 2007 2008 2009 2010 20111) 2012 2013 2014 2015 2016
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
0-2 årige 13.892 15.1562) 16.428 16.988 16.992 17.064 17.196 17.616 17.772 17.880
3-6 årige 12.552 12.792 13.004 13.448 13.452 13.500 13.608 13.944 14.076 14.148
7-14 årige 9.876 10.064 10.232 10.580 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136
15-17 årige 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136
 
Samlet udgift til børne- og ungeydelse,
mio. kr.
13.308 13.773 14.303 14.727 14.515 14.548 14.492 14.440* 14.402*  

* skøn

Tabel 2 b. Årlige udbetalinger 1997 - 2006
Aldersgruppe 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
0-2 årige 10.500 11.000 11.300 11.700 12.100 12.500 12.900 13.204 13.480 13.640
3-6 årige 9.400 10.000 10.200 10.600 11.000 11.300 11.700 11.932 12.184 12.324
7-17 årige 7.400 7.800 8.100 8.400 8.600 8.900 9.200 9.388 9.584 9,696
 
Samlet udgift til børnefamilieydelse,
mio. kr.
9.363 9.944 10.342 10.828 11.281 11.768 12.241 12.579 12.896 13.059

 

Tabe 2 c. Årlige udbetalinger 1987 - 1996
Aldersgruppe 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
0-2 årige 2.5003) 5.200 5.500 6.3504) 7.1505) 7.700 7.8507) 8.3008) 9.6009) 10.200
3 årige 8.600 9.100
4-6 årige 5.600 6.6006)
7-17 årige 5.700 5.800 5.9007) 6.4008) 6.600 7.100
 
Samlet udgift til børnefamilieydelse,
mio. kr.
2.776 5.739 6.010 6.245 6.638 7.033 7.180 7.715 8.270 8.955

Noter til oversigten

1) Ydelserne er før eventuel reduktion som følge af loftet over den samlede udbetalte ydelse pr. modtager.
2) Fra og med 3. kvartal 2008 er ydelsen til 0-2 årige forhøjet med 500 kr./kvt. svarende til 2.000 kr. på helårsbasis.
3) Børnefamilieydelsen indførtes med virkning fra og med 3. kvartal 1987. Det angivne beløb er for to kvartaler i 1987. Det indkomstafhængige almindelige børnetilskud udbetaltes med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal. i 1987, hvorefter det ophævedes.
4) Ydelsen for 0 - 3 årige forhøjedes fra og med 2. kvartal 1990.
5) Ydelsen for 0 - 6 årige forhøjedes fra og med 3. kvartal 1991.
6) 4 - 6 årige omfattedes af småbørnsydelse fra og med 3. kvartal 1991.
7) Børnefamilieydelsen reguleredes i 1993 med virkning fra og med 3. kvartal.
8) Reguleringen af ydelsen førtes tilbage til 1. jan. i forbindelse med 1994-skatteomlægningen, og grundbeløbet for ydelserne forhøjedes i 1994 til og med 1998 med 200 kr. årligt ud over regulering efter personskattelovens § 20.
9) Ydelsen for 0 - 2 årige forhøjedes med ekstra 1.000 kr. fra og med 1995.

 

Regulering 2004 - 2010:

Frem til og med 2003 blev børnefamilieydelsen hvert år - ligesom beløbsgrænserne i skattelovgivningen - fastsat på basis af de lovfæstede grundbeløb, der blev reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.

Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. For 2004 er de regulerede ydelsesbeløb fastsat i loven. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet for 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb der fremkommer efter procentreguleringen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.

I 2010 er grundbeløbene reguleret med 12,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2002 til 2008, jf. tabel 3:

Tabel 3. Regulering 2004 - 2010
Regulering af børnefamilieydelsen 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Forbrugerprisindeks, (2000=100) 104,8 (2002) 107,0 (2003) 108,3 (2004) 110,2 (2005) 112,3 (2006) 114,2 (2007) 118,1 (2008)
Stigning i forbrugerprisindekset to år forud - 2,1 pct. 1,2 pct. 1,8 pct. 1,9 pct. 1,7 pct. 3,4 pct.
Reguleringsprocent for børnefamilieydelsen - 2,1 pct. 3,3 pct. 5,2 pct. 7,2 pct. 9,0 pct. 12,7 pct.

 

Regulering 2011 - :

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 er børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 beskåret gradvist med 5 pct. Fra 2011 foretages reguleringen på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. I 2011 er der fastsat nye grundbeløb i loven i 2011-niveau. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.

I 2015 og 2016 er grundbeløbene reguleret med henholdsvis 4,6 pct. og 5,2 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2013 og 2014 med fradrag af 3,9 pct.enheder, jf. tabel 4:

Tabel 4. Regulering 2011 -
Regulering af børne- og ungeydelsen 2011 2012 2013 2014 2015 2016    
Forbrugerprisindeks, (2000=100) 119,7 (2009) 122,4 (2010) 125,8 (2011) 128,8 (2012) 129,9 (2013) 130,6 (2014)    
Akkumuleret stigning i forbrugerprisindekset, pct. - 2,3 5,1 7,6 8,5 9,1    
Fradrag i regulering som følge af Genopretningsaftalen, pct.-point - - 1,9 - 3,9 - 3,9 - 3,9 - 3,9    
Reguleringsprocent for børne- og ungeydelsen, pct. - 0,4 1,2 3,7 4,6 5,2