Skatteministeriet
21. juni 2018

Indeksering af energiafgifter

Indeksering af energiafgifterne og udligningsafgiften

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Indeksering af energiafgifter

Som en del af 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - blev det vedtaget at indeksere energiafgifterne og udligningsafgiften efter 2015 med den faktiske udvikling i nettoprisindekset, således at afgiftens reale værdi fastholdes nogenlunde uændret. Tidligere har satserne været indekseret med 1,8 pct. om året.

De satser, der skal indekseres fremgår af følgende love:

Fra 2016 foretages reguleringen af satserne på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med en decimal.

Satserne for 2019 beregnes ved, at satserne for 2015 forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset i 2017 er ændret i forhold til niveauet i 2013. Nettoprisindekset for 2013 beregnet med udgangspunkt i 2015=100 udgør i følge Danmarks Statistik 98,6. Under hensyntagen til afrundingsreglerne skal afgiftssatserne fra 2015 til 2019 dermed indekseres med 3,1 pct., jf. tabel 1.

Tabel 1. Regulering af energiafgifterne 2016 -
  2015 2016 2017 2018 2019 
Nettoprisindeks, (2000=100) 131,3 (2013) 132,3 (2014) 133,2 (2015) -
Stigning i nettoprisindekset to år forud - 0,8 pct. 0,7 pct. -
Nettoprisindeks, (2015=100) 98,6 (2013) - 100,0 (2015) 100,5 (2016) 101,7
(2017) 
Stigning i nettoprisindekset to år forud - - - 0,5 pct. 1,2 pct. 
Reguleringsprocent for energiafgifterne - 0,8 pct. 1,4 pct. 1,9 pct. 3,1 pct. 

Der tages ved beregningen udgangspunkt i årsgennemsnittet for det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks opgjort med 1 decimal. Den procentvise ændring fra udgangsåret til det aktuelle år beregnes ligeledes med en decimal.

De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.

Særligt for udligningsafgiften (brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven) gælder, at de beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Dog således, at afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.