Skatteministeriet
Rapport

Bilag 4 Værdiansættelse

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Bilag 4 Værdiansættelse

Ved overdragelse i forbindelse med generationsskifte skal der som ved alle andre overdragelser foretages en værdiansættelse af de overdragne aktiver og passiver. Værdiansættelsen har bl.a. betydning for opgørelsen af boafgift. Ved overdragelse i levende live må der ligeledes foretages en værdiansættelse med henblik på at konstatere, om der foreligger en hel eller delvis gave, som der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af.

Værdiansættelse af overdragne aktiver og passiver er endvidere nødvendig ved anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens regler om skattefri virksomhedsomdannelse, aktieavancebeskatningslovens regler om aktieombytning og fusionsskattelovens bestemmelser om fusion, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver.

Uanset hvilket regelsæt, der anvendes, er udgangspunktet, at overdragne aktiver og passiver ansættes til handelsværdien. Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved salg i det åbne marked. Ved skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser og ved skattefri tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens bestemmelser anses aktier eller anparter, som erhverves ved omdannelsen/tilførslen for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelses-/tilførselsdatoen.

Særligt om værdiansættelse af væsentlige aktiver

Ved handel mellem uafhængige parter med modsatrettede interesser giver fastsættelsen af handelsværdien normalt ikke anledning til problemer, idet netop de modsatrettede interesser sikrer en korrekt værdiansættelse.

Ved handel mellem interesseforbundne parter er det derimod vanskeligere at opgøre handelsværdien, fordi interessesammenfaldet medfører, at der undertiden handles til en værdi, der ikke svarer til handelsværdien.

Nedenfor er for de væsentligste aktiver givet nærmere beskrivelser af værdiansættelsesmetoder.

Fast ejendom

Fast ejendom værdiansættes til handelsværdien. Ved salg mellem interesseforbundne parter består det ovenfor nævnte problem med fastlæggelse af handelsværdien.

Ved overdragelse mellem hovedaktionærer og selskab kan man i en lang række tilfælde gå ud fra, at ejendommens handelsværdi ikke vil afvige væsentligt fra den senest foreliggende ejendomsvurdering. På grund af den usikkerhed, der er forbundet med værdiansættelsen, vil man i ligningspraksis normalt kunne lægge overdragelsesprisen til grund, hvis denne ligger inden for +/- 15 pct. af den seneste kontante ejendomsværdi. Ligningsmyndighederne er imidlertid ikke bundet af de omtalte 15 pct., idet ejendomsvurderingen kun er et udgangspunkt for vurderingen af den aftalte pris. En række forhold kan medføre, at den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi er uegnet som udgangspunkt for beregning af ejendommens værdi i handel og vandel i en overdragelsessituation.

I bo- og gaveafgiftssituationen gælder ifølge cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, at ejendommen ved salg til arvinger eller disses nære pårørende eller ved udlæg til en arving skal ansættes til værdien i handel og vandel.

Den nominelle værdi, der er ansat i boopgørelsen eller gaveanmeldelsen, omregnes til kontantværdi efter nærmere angivne regler. Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end den offentlige kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af afgiften. Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 pct. over eller under den offentlige kontantejendomsværdi, bør værdiansættelsen ændres, således at den kan holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne fremgangsmåde.

Driftsmidler og skibe

Driftsmidler og skibe fastsættes til værdien i handel og vandel. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler kan ikke ansættes til den skattemæssige værdi, såfremt denne ikke kan anses som et passende udtryk for handelsværdien. Værdien skal altså ansættes uafhængigt af foretagne skattemæssige afskrivninger.

Generelt om immaterielle aktiver

Udgangspunktet for værdiansættelsen af immaterielle aktiver er i lighed med fysiske aktiver handelsværdien.

Det er imidlertid karakteristisk for immaterielle aktiver i modsætning til fysiske aktiver, at der ikke på samme måde findes et egentlig marked, i stil med f.eks. ejendomsmarkedet, der kan virke vejledende i forbindelse med værdiansættelsen.

Hvor der er tale om salg/overdragelse af immaterielle aktiver mellem ikke interesseforbundne parter med modsatrettede interesser, anfægtes den mellem parterne fastsatte overdragelsessum (værdiansættelse) som alt overvejende hovedregel ikke.

I generationsskifte situationen er der derimod ofte tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, f.eks. familie, selskab og hovedaktionær m.v. I disse situationer er der derfor en vis sandsynlighed for, at den ene part i en eller anden form ønsker at tilgodese den anden part.

Motiverne kan være mange og afhænger af det »miljø«, inden for hvilket der overdrages. Ved overdragelse mellem personer med familiemæssige relationer kan der være tale om, at man gennem for lave værdiansættelser giver en gave.

Goodwill

Særlig værdifastsættelsen af goodwill har voldt vanskeligheder. Skattemæssigt defineres goodwill som værdien af kundekreds, forretningsforbindelser m.v., men en lang række andre faktorer har betydning for goodwillværdiens fastsættelse. Ofte kan det i praksis være vanskeligt at adskille erhvervelsen af goodwill fra erhvervelse af andre immaterielle aktiver.

F.eks. kan der være tale om, at et beløb, der er karakteriseret som betaling for goodwill, nærmere er betaling for en fordelagtig leje- eller forpagtningskontrakt (rettighed), eller betaling for andre rettigheder.

Indtil 1993 var goodwill (siden 1982) skattefri, mens fortjeneste og tab på de øvrige immaterielle aktiver beskattedes, hvorfor det i denne periode var en fordel at fastsætte så stor en del af den samlede overdragelsessum som muligt som goodwill.

Perioden var præget af en lang række tvister, der tog udgangspunkt i skattemyndighedernes tilsidesættelse af den mellem parterne fastsatte goodwillværdi. Typisk handlede det om, at de øvrige immaterielle aktiver var værdiansat lavt, eller slet ikke var værdiansat, mens goodwill var værdiansat forholdsmæssigt højere.

Med genindførelsen af beskatningen i 1993 elimineredes denne problemstilling stort set, idet alle immaterielle aktiver i dag beskattes - og beskattes ensartet.

Goodwill-værdiansættelserne volder dog fortsat, omend med modsat fortegn, vanskeligheder, særligt hvor der er tale om interessefælleskab mellem overdrager og erhverver, f.eks. hvor der er tale om overdragelse af en personlig virksomhed til et selskab.

Fortjeneste ved goodwill beskattes i år 1, men afskrives over 7 år. Der er således tale om en likviditetsmæssig belastning i år 1. Jo lavere goodwillværdi der fastsættes, desto mindre fortjeneste kan der konstateres, og dermed lempes den likviditetsmæssige belastning i år 1. Den typiske konflikt i dag er således den, at skatteyder har fastsat en lav goodwillværdi, der efterfølgende ændres af ligningsmyndigheden. Opmærksomheden henledes dog på lov nr. 386 af 2. juni 1999 om lempelse af beskatningen af løbende ydelse og goodwill m.v., som indeholder mulighed for at opnå rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten på goodwill.

For så vidt muligt at undgå konflikter om værdiansættelsen af goodwill i de situationer, hvor overdragelsen finder sted mellem interesseforbundne parter, har Ligningsrådet vedtaget en vejledende beregningsregel vedrørende goodwill.

Beregningsreglen har tidligere været fastsat i cirkulæreform. I forbindelse med genindførelsen af skattepligt for goodwill blev beregningsreglen ændret på baggrund af et udvalgsarbejde. Heri deltog repræsentanter for skattemyndighederne og repræsentanter for bl.a. revisororganisationerne. Beregningsreglen er i dag indeholdt i Ligningsvejledningens afsnit E.I.

Beregningsreglen tager udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst i de seneste 3 indkomstår forud for overdragelsen. Dette resultat reguleres med renteindtægter og renteudgifter; herefter tillægges eller fratrækkes, afhængig af indtægtens udvikling i de 3 indkomstår, et beløb som udtryk for indtjeningens udviklingstendens. Herefter reguleres der for driftsherreløn og for forrentning af virksomhedens aktiver. Det herved fremkomne resultat kapitaliseres med 6 som udtryk for den forrentning, en køber vil kræve af sin investering i goodwill.

Beregningsreglen er som anført alene vejledende og viger f.eks. for en goodwillværdi, der er fastsat i henhold til en dokumenterbar branchekutyme, eller for en goodwillværdi, der på anden måde er dokumenteret eller sandsynliggjort, f.eks. ved en sagkyndigs vurdering eller lignende.

I februar 1999 er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge behovet for samt eventuelt komme med forslag til ændringer i den eksisterende beregningsregel. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde den 15. august 1999 med en rapport og forslag til en korrigeret beregningsregel. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Told- og Skattestyrelsen (gruppens formand), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Advokatsamfundet, Erhvervenes Skattesekretariat, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Skatteforvaltning og Skatteministeriets Departement.

En lang række tvister om goodwillværdiansættelser behandles af Landskatteretten. Der afholdes i disse sager jævnligt syn og skøn, jf. skattestyrelsesloven. Der vil som regel blive ydet fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn i disse tilfælde, således at det kan afholdes omkostningsfrit.

Syns- og skønsinstituttet er særdeles anvendt i landsskatteretssager om goodwillværdiansættelser. En goodwill-værdifastsættelse foretaget på baggrund af en syns- og skønsforretning anfægtes således meget sjældent.

Øvrige immaterielle aktiver

Bortset fra udgangspunktet om værdiansættelse til handelsværdien findes der ikke for de øvrige immaterielle aktiver, som for goodwill, en vejledende beregningsregel.

I cirkulære nr. 185 af 17.11.1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning er spørgsmålet om værdiansættelsen af immaterielle aktiver kort behandlet.

Det fremgår heraf, at værdien af rettigheden skal medtages med en skønnet værdi, og at man ved værdiansættelsen i reglen vil være henvist til at foretage beregninger over de fremtidige indtægter på grundlag af de ydelser, som afdøde har modtaget. Der kan bl.a. lægges vægt på, om indtægten har været stigende eller faldende.

For så vidt der er tale om rettigheder, der er opført i balancen, typisk tilkøbte rettigheder, kan et skøn over handelsværdien tage udgangspunkt i den bogførte værdi, eventuelt fastsættes til den bogførte værdi.

I den periode, hvor goodwill var skattefri, var der som nævnt en række tvister, der drejede sig om, hvorvidt den for goodwill anførte betaling i virkeligheden vedrørte betaling for andre immaterielle aktiver.

I dag, hvor goodwill beskattes på linie med de øvrige immaterielle aktiver, er denne problemstilling væk, og værdiansættelsen af øvrige immaterielle aktiver ses i praksis ikke at give anledning til problemer. Der eksisterer således ikke afgørelser, der isoleret tager stilling til værdiansættelsesspørgsmål vedrørende andre immaterielle aktiver end goodwill.

Varelagre

Reglerne om den skattemæssige opgørelse og hermed de principper for værdiansættelsen af varelagre, der i det følgende er tillagt betydning for værdiansættelsen ved overdragelse, fremgår af varelagerloven.

Varelageret kan værdiansættes på grundlag af dagsprisen ved regnskabsårets slutning, indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. Man kan for hver enkelt varegruppe inden for varelageret frit vælge, om man opgør varelagerets værdi på grundlag af indkøbspris, dagspris eller fremstillingspris.

Dagsprisen for indkøbte varer er indkøbsprisen på statustidspunktet. Dagsprisen for varer, man selv har fremstillet, er den pris, virksomheden har kunnet fremstille varen til på statustidspunktet.

Indkøbsprisen er den pris, som den pågældende virksomhed har købt varerne for, med tillæg af fragt, told og lignende. Hvis den pågældende selv har afhentet varerne, skal de udgifter, der er afholdt i den forbindelse, medregnes til indkøbsprisen.

Punktafgifter skal medregnes til indkøbsprisen, hvis pligten til at betale afgift anses for indtrådt. I den forbindelse er det ikke afgørende, om afgiften er forfalden til betaling, eller om man rent faktisk har betalt den.

Fremstillingsprisen skal i det mindste værdiansættes til de udgifter, der direkte er medgået til at fremstille den pågældende vare, såsom råvarer (inkl. told og fragt), udgifter til fremmed forarbejdning, direkte investeret arbejdsløn, forbrug af hjælpestoffer, hjælpevarer og energi samt udgifter til emballage.

Herudover må den pågældende selvstændigt erhvervsdrivende efter eget valg ved værdiansættelsen medregne indirekte produktionsomkostninger, såsom administrationsomkostninger, husleje m.v. Den én gang valgte måde at opgøre fremstillingsprisen på skal bibeholdes, ligesom det gælder for opgørelsen af igangværende arbejder, jf. nedenfor.

I tilfælde af et varelagers ukurans sker værdiansættelsen på baggrund af dagsprisen, der i overensstemmelse med praksis forstås som genanskaffelsesprisen.

Igangværende arbejder

Igangværende arbejder er ikke omfattet af varelagerloven.

Igangværende arbejder er en reguleringspost på balancens aktivside, der skal sikre en samtidighed mellem beskatnings- og fradragstidspunkt vedrørende en given opgave, der strækker sig over flere år.

Det bemærkes, at lovgivningen ikke i tilfælde af skattepligtig overdragelse har taget stilling til, hvorledes værdiansættelse af posten igangværende arbejder skal foretages, men at en værdiansættelse i overensstemmelse med den bogførte værdi i de tilfælde, hvor den svarer til handelsværdien, må anses for korrekt.

Imidlertid kan der opstå divergenser mellem den bogførte værdi og værdien ved overdragelse i de tilfælde, hvor der i opgørelsen af de igangværende arbejder er medregnet en budgetteret avance, der afviger fra den realiserede.

Bygningshåndværkere m.fl. skal ved deres skattemæssige opgørelse aktivere de udgifter, de har afholdt under arbejdets udførelse som igangværende arbejder.

Det aktiverede beløb skal i det mindste udgøre de afholdte udgifter til løn, materialer og lignende, der direkte relaterer sig til den aktuelle opgave, jf. det ovenfor nævnte vedrørende opgørelsen af fremstillingsprisen.

Herudover må den pågældende efter eget valg medregne indirekte produktionsomkostninger og beregnet avance på det arbejde, som er udført i årets løb.

For advokater, revisorer og udøvere af tilsvarende liberale erhverv gælder de retningslinier, som er givet i TS-Cirkulære 1995-20.

Heraf fremgår, at advokater, revisorer og udøvere af tilsvarende liberale erhverv kan vælge en opgørelsesmetode, hvorefter der i regnskabet opereres med posten igangværende arbejder. Efter denne model skal de pågældende erhvervsdrivende aktivere de direkte omkostninger, der relaterer sig til regnskabsperiodens uafsluttede opgaver. I henhold til praksis kan dog også en andel af de medgåede indirekte omkostninger aktiveres.

Arkitekter og rådgivende ingeniører skal medregne igangværende arbejder efter Ligningsrådets anvisning herom fra 1978.

Arkitekter og rådgivende ingeniører skal som igangværende arbejder aktivere mindst de direkte sagsomkostninger vedrørende det aktuelle indkomstår i relation til periodens uafsluttede opgaver, såsom udgifter til tegning, projektering, tilsyn samt tilsvarende udgifter til fremmed assistance. Til direkte sagsomkostninger skal også medregnes anvendt produktiv indehavertid ansat til timetakst efter branchens regler.

Herudover kan arkitekter og ingeniører ved opgørelsen af igangværende arbejder efter eget valg medregne indirekte produktionsomkostninger, som er opgavens andel for regnskabsperioden af øvrige omkostninger, samt andel af avancen.

Debitorer

Ved værdifastsættelse af debitorbeholdninger er udgangspunktet beholdningens handelsværdi, hvilket i almindelighed svarer til den skattemæssige værdi.

Ved opgørelse af debitorbeholdningen medtages fordringerne således til parikurs, med fradrag af eventuelle nedskrivninger for konstaterede eller sandsynliggjorte tab.

Nedskrivning af fordringer kan i princippet anerkendes, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, såfremt det efter de foreliggende kendsgerninger dog må anses som sandsynliggjort, at fordringen er helt eller delvis uerholdelig.

Efter praksis gives der således adgang til en skønsmæssig foreløbig nedskrivning allerede, når debitor er trådt i betalingsstandsning, eller bobehandling er påbegyndt, såfremt der foreligger en erklæring fra bobestyreren om størrelsen af den forventede dividende.

Nedskrivning på debitorer foretages normalt efter en konkret vurdering af den enkelte debitor.

Imidlertid tillades procentvis nedskrivning på den samlede debitorbeholdning for visse afbetalingsforretninger og i øvrigt, hvor forholdene i særlig grad taler derfor, herunder hvor debitorantallet er meget betydeligt.

Ved fastsættelse af nedskrivningsprocentens størrelse har virksomhedens egne dokumenterede erfaringer, samt eventuelle brancheerfaringer vedrørende omfanget af de sædvanlige årlige procentuelle tab på debitormassen under uændrede vilkår, en betydelig vægt.

Ved afbetalingssalg skal hele det aftalte vederlag som udgangspunkt indtægtsføres på statustidspunktet. Er afbetalingskøber berettiget til refusion ved førtidig afvikling af kontraktforholdet, kan sådanne eventualforpligtelser indregnes i den skattemæssige indkomstopgørelse.

Husdyrbesætninger

Reglerne om den skattemæssige opgørelse og dermed de regler, som i det følgende lægges til grund for værdiansættelsen af landbrugeres husdyrbesætninger findes i husdyrbesætningsloven.

Landbrugere kan opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af normalhandelsværdien eller handelsværdien, dog ikke et beløb der ligger under normalhandelsværdien. Er handelsværdien større end normalhandelsværdien, kan der ikke benyttes værdier derimellem.

Normalhandelsværdien fastsættes af Ligningsrådet for de almindeligt forekommende dyr. Ved normalhandelsværdi forstås den gennemsnitlige handelsværdi for de pågældende kategorier af dyr.

Den gruppe af dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for, f.eks. fjerkræ, værdiansættes til handelsværdi.

Værdiansættelsen skal foretages inden en eventuel skattemæssig nedskrivning, idet en sådan alene er udtryk for en skattemæssig disposition.

Aktier og anparter

Aktier og anparter værdiansættes til handelsværdien. Hvis denne er kendt, eksempelvis fordi aktien har været omsat inden for en kortere periode forud for værdiansættelsen anvendes denne værdi. Er aktien børsnoteret anvendes børskursen.

Børsnoterede aktier

Børsnoterede aktier værdiansættes til børskursen. Børskursen offentliggøres dels som "alle-handler-kursen", dels som "BMS-handler-kursen". Alle handler kursen beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle-handler-kursen. BMS-handler-kursen beregnes på grundlag af omsætningen mellem børsmæglerselskaber. I skattemæssig henseende anvendes normalt alle-handler-kursen.

Unoterede aktier.

Handelsværdien som udgangspunkt

Udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse af unoterede aktier og anparter mellem interesseforbundne parter, ved dødsbobeskatning og ved beregning af bo- og gaveafgift, er handelsværdien. Hvor handelsværdien ikke har været kendt, har der i disse tilfælde udviklet sig en forskellig praksis med hensyn til fastsættelsen af værdien af unoterede aktier.

Skattekursen

Skattekursen har først og fremmest været benyttet som værdiansættelsesredskab for unoterede aktier og anparter til brug for den daværende formueopgørelse. Told- og Skattestyrelsen udgav indtil 1997 en årlig kursliste, hvori skattekurserne var beregnet efter retningslinier bestemt af Ligningsrådet.

En kurs efter skattekursmodellen er som udgangspunkt opgjort på den måde, at kursen er beregnet som et gennemsnit af henholdsvis 1) indtjeningsevnen 2) udbytteprocenten, hver især kapitaliseret med faktorer fastsat af Ligningsrådet og 3) 80 pct. af den skattemæssige indre værdi. Beregningen er i øvrigt karakteriseret ved, at der alene benyttes skattemæssige værdier, og at der er tale om et lidt firkantet kursberegningssystem, som ofte har været kritiseret for at føre til for lave værdier, men som også har været anvendt og anerkendt som et anvendeligt og nyttigt hjælpemiddel i flere situationer. Skattekursen har nemlig i vidt omfang været anvendt som værdiansættelsesredskab til brug ved beskatning og afgiftsberegning.

Kursfastsættelsespraksis ved afgiftsberegning

Ifølge praksis er skattekurserne blevet lagt til grund i forbindelse med arve- og gaveafgiftsberegningen, se således punkt 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Her fremgår bl.a. følgende:

"Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen."

Kursfastsættelsespraksis i overdragelsestilfælde (aktieavancebeskatning)

Efter § 9, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven betragtes overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Er der derimod tale om overdragelse af aktier, uden for tilfælde af gave- eller arveforskud, f.eks. overdragelse af unoterede aktier mellem koncernforbundne selskaber, er der, som det fremgår af Ligningsvejledningerne gennem årene, sket en glidning væk fra skattekursen hen imod anvendelse af en mere konkret kursvurdering.

19. maj 1993 kurssagerne

Ved udvidelsen af aktieavancebeskatningen ved skattereformen i 1993 blev det muligt at få fastsat en indgangsværdi, svarende til handelsværdien pr. 19. maj 1993. Herved sikres, at skattefri avancer, der er optjent før denne dato, fortsat friholdes for beskatning. For at den fremtidige skattepligtige aktieavance bliver så lille som mulig, er aktionæren interesseret i, at værdien pr. 19. maj 1993, der anvendes som anskaffelsessum ved beregningen af avance, bliver høj, og dermed typisk højere end skattekursen.

Mens aktionæren ved overdragelse normalt er interesseret i så lav en kurs som muligt for at minimere aktieavanceskat og gave- eller boafgift, er aktionæren modsat interesseret i så høj en 19. maj-kurs som muligt for at minimere den avance, der beregnes med 19. maj kursen som indgangsværdi.

Det bemærkes, at særlige forhold såsom vedtægter og aktionæroverenskomster kan påvirke værdiansættelsen. Se gennemgangen af praksis i Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende unoterede aktier, februar 1999, side 37 ff. Rapporten er omtalt nedenfor.

Som det fremgår, er den gældende praksis forskellig afhængig af, i hvilken sammenhæng værdiansættelsen skal ske. I forbindelse med 19. maj-kurser har det særligt stået klart, at aktionærerne ikke har anset skattekurserne for et egnet udtryk for handelsværdien, idet de ofte har ført til for lave værdier.

Ved værdiansættelse i 19. maj 1993 kurssagerne anvendes ofte syn og skøn. Det sker som altovervejende hovedregel ved landsskatteretsbehandlingen, fordi der med Landsskatterettens samtykke kan gives fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn. Dette samtykke giver Landskatteretten som regel i værdiansættelsessager.

L 88 (Ændringer som følge af formueskattens ophævelse)

Den forskellige praksis er også beskrevet i lovforslag L 88 fremsat den 27. november 1996 (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten), se nærmere redegørelsen under punkt 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med baggrund i 19. maj-kurssagerne, anføres det i bemærkningerne bl.a., at udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere faktorer ved værdiansættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af skattekursen. Det bevirker, at den beregnede værdiansættelse kan blive bedre og mere realistisk. Når dette er muligt, findes det at burde gælde i alle forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal danne grundlag for skatte- og afgiftsberegningen. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.

Videre anføres følgende:

"Derfor vil kurslisten blive afskaffet. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter skal fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme retningslinier som gælder ved fastsættelse af en »19. maj-kurs«. Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdiansættelse, men i nogle tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.
Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages administrativt af skatteministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret."

Henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer til Skatteudvalget

I forbindelse med Folketingets behandling af L 88 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) har daværende skatteminister Carsten Koch - på baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - i et svar af 12. december 1996 til Folketingets Skatteudvalg (L 88 - bilag 10), stillet sig positiv overfor et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for udarbejdelse af en ny hjælperegel til brug for fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi.

Skatteministeren pointerede, at et nyt værktøj skulle medvirke til at afspejle en realistisk handelsværdi, idet det var hans opfattelse, at skattekursen ikke gav et sandt billede af handelsværdien.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers oplæg til en ny skematisk hjælperegel

I forlængelse heraf fremkom FSR den 21. februar 1997 med et oplæg til en ny skematisk beregningsmodel. Heri fremføres det, at afskaffelse af de officielle skattekurser har medført bortfald at et vigtigt værdiansættelsesværktøj, og at der nu er behov for en ny (fast) hjælperegel. I den sammenhæng foreslås det, at kursfastsættelsen fremover skal ske med udgangspunkt i den regnskabsmæssigt opgjorte indre værdi med tillæg af goodwill.

Nedsættelse af en arbejdsgruppe

På denne baggrund nedsatte Told- og Skattestyrelsen i maj 1997 en arbejdsgruppe vedrørende en skematisk fastsættelse af handelsværdien for unoterede aktier m.v. Arbejdsgruppens kommissorium var følgende:

Analysegruppen anmodes om at undersøge mulighederne for - samt (eventuelt) komme med forslag til - en ny vejledende hjælperegel, som skal anvendes til brug for skønnet over handelsværdien af unoterede aktier/anparter, der handles mellem interesseforbundne parter, herunder i gave- og arvesituationer.

Analysegruppen skal have for øje, at en ny vejledende hjælperegel nøje skal afspejle en realistisk handelsværdi, idet bemærkes, at der allerede eksisterer et sæt skematiske hjælperegler, der anvendes i visse overdragelsessituationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe baserede sit arbejde på oplægget fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Arbejdsgruppens forslag til en ny kursberegningsregel

Arbejdsgruppen aflagde rapport i februar 1999, og der har været enighed om, at det er i alles interesse - såvel skattemyndigheders som skatteyders - at der tilvejebringes en skematisk regel til brug for kursfastsættelsen. Det gældende 19. maj-kurssystem er således kompliceret og svært at arbejde med i praksis i de mange almindelige overdragelsessituationer.

Med dette udgangspunkt har gruppen fundet, at en model baseret på den regnskabsmæssige indre værdi med visse reguleringer og med tillæg af goodwill kan udgøre et egnet udtryk for en realistisk handelsværdi. Ved de prøveberegninger, som gruppen har foretaget, har modellen vist, at den gennemsnitligt fører til højere kurser end skattekursen, og at den ligger på niveau med de af Ligningsrådet og Landskatteretten fastsatte 19. maj-indgangsværdier.

Arbejdsgruppens forslag til en ny kursberegningsmodel er gengivet nedenfor.

Implementeringen af den foreslåede kursberegningsregel

Som det fremgår ovenfor, er det tanken, at der skal ske en ensartet værdiansættelse af unoterede aktier i alle skatte- og afgiftsmæssige sammenhænge. Hvis det skal gennemføres, kan det ske ved, at Ligningsrådet vedtager den foreslåede kursberegningsregel og udsteder et TS- Cirkulære vedrørende beskatning af personer og dødsboer. Told- og Skattestyrelsen skal samtidig hermed bestemme, at anvisningen også gælder beskatning af selskaber m.v.

For at hjælpereglen tillige kan lægges til grund ved beregningen af gave- og boafgift, er det, som forudsat i bemærkningerne til L 88, nødvendigt at ændre ovennævnte punkt 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Dette skal foretages af Skatteministeriets Departement.

Arbejdsgruppens forslag til en ny kursberegningsmodel:

"1. Indledning.

Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt.

Aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme værdi som kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til den unoterede aktieklasse, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder der er gældende for aktierne i den børsnoterede aktieklasse, navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien af den unoterede aktieklasse.

Unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien.

Hvis handelsværdien af den unoterede aktie ikke kendes, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omsætninger ikke kan anses som et egnet grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

2. Hjælpereglen.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes ved at sammentælle værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet og herfra trække de respektive gældsposter i selskabet. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge senest aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster dog korrigeres således:

  • Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den senest kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

  • Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter denne hjælperegel, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

    Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

  • Goodwill skal medtages til handelsværdien. Det gælder, hvad enten goodwill er oparbejdet eller erhvervet fra trediemand. I disse tilfælde udgår en eventuel bogført værdi af goodwill.

    Kendes handelsværdien ikke, og er der i øvrigt ikke holdepunkter for værdiansættelsen, som f.eks. branchekutymer eller dokumenterede købstilbud fra trediemand, kan den vejledende beregningsregel vedrørende goodwill benyttes, jf. nærmere Ligningsvejledningen.

  • Tilsvarende principper anvendes for andre immaterielle aktiver end goodwill.

  • Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold

  • En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi, og ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

3. Fravigelse af hjælpereglens resultat.

Det resultat, der følger af hjælpereglen, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier."