Skatteministeriet
Notat 7. maj 2012

Aftale om fastsættelse af pengetankgrænsen

Erhvervsbeskatning Aftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti om pengetankgrænsen i reglerne om succession ved overdragelse af aktier i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder. 

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Aftale om fastsættelse af pengetankgrænsen

Aftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti om pengetankgrænsen i reglerne om succession ved overdragelse af aktier i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder.  

Parterne er enige om, at pengetankgrænsen skal være på 50 pct. i stedet for de gældende 75 pct.

Aftalen knytter sig til lovforslag nr. L 30 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne).

Lovforslaget består af to elementer, en stramning af pengetankreglen (succession) og en stramning af rentefradragsbegrænsningsreglerne. Lovforslaget opdeles i to dele, så de kan vedtages hver for sig.

Der stilles ændringsforslag til lovforslaget som fremsat, hvorved pengetankgrænsen hæves fra 25 pct. til 50 pct. Aftaleparterne stemmer for det endelige lovforslag vedrørende pengetankreglen.

Provenumæssige dispositioner som følge af lovændringen er ikke omfattet af aftalen, men er en del af finanslovsaftalen.

Der er tale om en stemmeaftale og ikke et forlig. Aftalen giver således ikke bindinger, hvis et flertal i Folketinget senere ønsker at justere pengetankreglen.

Parterne er samtidig indforstået med at arbejde for at gennemføre en fuldt finansieret afvikling af det fra 2011 indførte gebyr for iværksætteres selskabsregistrering, samt at denne finansiering ikke skal findes i form af nye skatter og afgifter.