Skatteministeriet
Notat 12. november 2010

Finanslov 2011: Skattefritagelse af iværksætteraktier

Forårspakke 2.0 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Finanslov 2011: Skattefritagelse af iværksætteraktier

Baggrund

Som en del af skattereformen i Forårspakke 2.0 blev der indført en enklere og mere ensartet beskatning af selskabers udbytter og aktieavancer.

Tidligere var fortjeneste på aktier skattefri, hvis et selskab havde ejet aktierne i mere end 3 år, mens udbytter var skattefrie, hvis et selskab ejede mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab. Disse regler indebar, at beskatningen var forskellig, alt efter om afkastet af aktierne kom i form af udbytte eller aktieavance. Og den var lempeligere end ved investeringer i obligationer.

Med reglerne lægges der nu konsekvent vægt på ejerskab i stedet for ejertid. Hvis et selskab således ejer mindst 10 pct. af aktierne i et andet selskab, er afkastet af disse aktier skattefrit. Ejer selskabet mindre end 10 pct. beskattes afkastet, og der er fradrag for tab. Dermed beskattes udbytter og aktieavancer ens.

De ændrede regler bidrager med ca. 2 mia. kr. til finansieringen af skattereformen i Forårspakke 2.0.

De nye regler er blevet kaldt en "iværksætterskat". Bl.a. venturebranchen finder, at de nye regler rammer iværksættere og risikovillige private investorer, hvorved finansieringen af innovative virksomheder svækkes.

Ordningen med skattefritagelsen af iværksætteraktier

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristenstendemokraterne er som led i finansloven for 2011 enige om - med henblik på at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital til vækstvirksomheder - at indføre en særlig ordning, hvor afkastet (avancer og udbytter) af selskabers unoterede porteføljeaktier under visse omstændigheder er skattefri for nye investeringer i små og mellemstore virksomheder, der stadig er i vækstfasen. 

Boks 1. Eksempel
Et selskab i igangsætterfasen får brug for yderligere kapital til at viderevikle sit produkt. Kapitalen kommer fra en investor, der er villig til at løbe risikoen ved at tilføre kapital til en igangsættervirksomhed. Investoren tegner derfor nye aktier i virksomheden

Hvis de nytegnede aktier opfylder betingelserne i henhold til ordningen, vil disse aktier kunne afstås skattefrit efter 5 års ejertid. De første aktionærer vil således bevare skattefriheden, uanset hvor længe de beholder aktierne udover 5 år, og uanset hvor meget aktierne stiger i værdi. Hvis investoren skulle lide tab på aktierne, vil der endvidere være fradrag for tab.

Vokser virksomheden sig stor og får brug for yderligere kapital, vil investor have mulighed for at tilføre ny kapital i henhold til de almindelige regler om kapitalforhøjelse. Ved senere afståelse af disse aktier vil der ske beskatning efter de almindelige regler. Supplerende kapital vil typisk være betydelig lettere at skaffe end det første kapital med risikobetonede investeringer i en lille ny virksomhed.

 

Der er tale om statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, og reglerne skal derfor være i overensstemmelse med EU's retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (den såkaldte gruppefritagelse for statsstøtte). Retningslinjerne kan findes på: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2006:194:0002:0021:DA:PDF.

En række krav skal opfyldes for at opnå gruppefritagelsen for statsstøtte. F.eks. må den statsstøttede finansiering ikke overstige 11,25 mio. kr. (1,5 mio. euro) for hvert målselskab over hver periode på 12 måneder. Selskabet skal også opfylde definitionerne for støtteberettigede små og mellemstore selskaber på tidspunktet for kapitalforhøjelsen.

  • Små virksomheder kan både være i igangsætter-, opstarts- og ekspansionsfasen.
  • Mellemstore virksomheder skal være i igangsætter- eller opstartsfasen. De må derfor på tidspunktet for kapitalforhøjelsen ikke kommercielt afsætte deres varer eller tjenesteydelser endnu. De må heller ikke være overskudsskabende endnu.

Det er endvidere en betingelse, at der skal være tale om nye investeringer (dvs. nytegninger).

Ordningen vil have administrative konsekvenser dels for investorerne dels for det offentlige, da det bl.a. er et krav, at der skal udarbejdes forretningsplan og exit-strategi for investeringen samt foretages afrapporteringer til EU-Kommissionen.

Den varige provenuvirkning af den skitserede ordning er skønnet til 70 mio. kr. årligt. Ved skønnet er der bl.a. taget udgangspunkt i et skøn for venture­in­ve­sterin­ger på ca. 1,3 prm. af BNP fra Rapporten fra Udvalget om risikovillig kapital. Endvidere er der i skønnet taget hensyn til, at fritagelsen for selskabsskat i ventureselskaberne vil forøge aktieindkomstskatten hos aktionærerne. Da ordningen alene omfatter nye investeringer, vil der ikke være noget provenutab de nærmeste år.

Regeringen vil tage kontakt til EU Kommissionen for at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med statsstøtteretningslinjerne. Lovforslaget, som forventes fremsat i februar 2011, vil have virkning for investeringer, der foretages efter vedtagelsen af lovforslaget, dvs. juli 2011.