Skatteministeriet
12. juli 2010

Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2009/2010 – året der gik

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2009/2010 – året der gik

Siden min tiltrædelse som skatteminister i februar måned har jeg fået flere vigtige aftaler på plads, som er med til at sikre finansiering af fremtidens velfærd. Det har været den folketingssamling, hvor de sidste elementer af den største skattereform i nyere tid er faldet på plads, og det glæder mig meget.

Forårspakke 2.0 er en skattereform, der omlægger skatter for ca. 29 mia. kr., og hvor skatten på den sidst tjente krone reduceres mærkbart. Skattereformen er fuldt finansieret allerede ved de umiddelbare provenuvirkninger, og reformen bidrager til at øge den finanspolitiske holdbarhed med 5 ½ mia. kr. eller mere.

Ved at sænke skatten på arbejde og samtidig brede skattebaserne ud, mindskes forvridningerne i skattesystemet. Det betyder, at tilskyndelsen til at arbejde mere og arbejde mere effektivt bliver større. Derudover bidrager en mærkbar reduktion af marginalskatten til, at det bedre kan betale sig at udvise fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og incitamentet til at uddannes sig styrkes. Det vil ligeledes blive mindre fordelagtigt at udføre sort arbejde, og tilskyndelsen til "gør det selv arbejde" vil også blive mindre. En reduktion af begge dele vil være en fordel, da det samlet er mest gavnligt for samfundet, at vi alle arbejder med det vi er bedst til - og gør det på det officielle arbejdsmarkedet.

Skattereformen øger altså såvel den økonomiske vækst og velstand, arbejdsudbuddet, opsparingen og holdbarheden af de offentlige finanser. Uden Forårspakke 2.0 ville dansk økonomi have været betydeligt svagere - både på kort og på lang sigt

I april kom der en aftale i hus om den midlertidige udligningsskat på høje pensionsudbetalinger, og i maj kom de sidste elementer på plads med serviceeftersynet. Hermed er det sikret at de sidste udeståender fra Forårspakke 2.0 er endeligt afholdt.

Derudover indeholder serviceeftersynet en folkesundhedspakke, der via højere afgifter på mættet fedt, tobak og alkoholsodavand øger tilskyndelsen til at træffe sunde valg. Det har været meget vigtigt for mig, at især unge i mindre omfang vil begynde at ryge og drikke.

Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Det har derfor været nødvendigt at konsolidere økonomien i de næste par år. Det er ikke et nemt valg - men et nødvendigt valg, for at sikre vækst, velfærd og velstand ikke kun for os, men også for de næste generationer.

Skattepolitikkens rolle i den økonomiske politik

Skattepolitikken spiller en meget central rolle i den økonomiske politik, hvor smarte reformer kan være med til at forbedre strukturerne i samfundet, med et højere arbejdsudbud, et højre opsparingsniveau og bedre vækstbetingelser for erhvervslivet. Disse faktorer er væsentlige for at skabe den vækst i det danske samfund, der er nødvendig for at nå regeringens mål om at ligge blandt de ti rigeste lande i 2020. Som følge af den stigende globalisering er Danmark nødt til at følge med og tilpasse skattesystemet, således at det bidrager til de bedst mulige vækstbetingelser og strukturelle forbedringer.

Regeringen har siden 2001 løbende fortaget skatteændringer, der øger arbejdsudbuddet, opsparingen og betingelserne for erhvervslivet. Specielt har Forårspakke 2.0 bidraget til at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed med 5 ½ mia. kr.

Skattepolitikken kan også spille en central rolle på kort sigt, hvor eksempelvis Forårspakke 2.0 indfases, så reformen er underfinansieret i de første par år. Det har været vigtigt at stimulere økonomien nu og her for at afbøde effekterne af den internationale økonomiske krise.

Det er også væsentligt, at skattesystemet indrettes således, at der kommer færrest mulige forvridninger. En måde at reducere skatternes forvridninger på er, at brede skattebaserne ud og reducere marginalskatten. Siden regeringen trådte til i 2001 er skatten på sidst tjente krone løbende sat ned, og skattebasen er bredt ud, hvilket har reduceret de ugunstige forvridninger ved at opkræve skat. Forårspakke 2.0 bidrager specielt til at reducere forvridningstabet, da der både er markante reduktioner i marginalskatterne og udbredelse af skattebaserne. Der er ligeledes løbende siden 2001 sket satsnedsættelser og skattebaseudbredelser inden for selskabs- og kapitalindkomstskatteområdet.

Med Forårspakke 2.0 er det lykkedes både at lave kortsigtet og langsigtet hensigtsmæssig økonomisk politik. På kort sigt er skattereformen underfinansieret med det formål at stimulere økonomien i kølvandet på den økonomiske krise. Mens skattereformen på langt sigt er fuldt finansieret, og er indrettet således at arbejdsudbuddet øges og de offentlige finanser styrkes.

Genopretningsaftalen

Regeringen har som en del af Genopretningsaftalen valgt at suspendere reguleringen af de forskellige beløbsgrænser i skattesystemet (paragraf 20-reguleringen) og lægge loft for fradraget for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst. Desuden udskydes den planlagte forhøjelse af grænsen for betaling af topskat. Der indføres ikke nye skatter, ligesom de skattesatser der er angivet i procent eller i kronebeløb er fastholdt, med mindre de er omfattet af paragraf 20-reguleringen.

Det har været nødvendigt at tage højde for den særlige økonomiske situation, som Danmark står i nu. Derfor har regeringen valgt at skattestoppet midlertidigt er suspenderet på de tre nævnte områder. 

Forårspakke 2.0 er endeligt vedtaget

Det er endelig lykkedes her i foråret, at få de sidste elementer af Forårspakke 2.0 på plads. Skattereformen er fuldt finansieret uden medregning af adfærdseffekter. På kort sigt styrker reformen husholdningernes disponible indkomster, mens de offentlige finanser forbedres fra 2013 og frem. Det var netop hensigten med Forårspakke 2.0, at en underfinansiering i de første par år skulle være med til at sætte skub i den økonomiske aktivitet på kort sigt.

Forårspakke 2.0 rykker samlet rundt på knap 29 mia. kr. Skatten på arbejde reduceres markant med ca. 29 mia. kr. Finansieringen sker bl.a. ved at reducere rentefradraget for husholdningernes lån, samt afgifter på miljø og sundhed og særlige erhvervsstøtteordninger for ligeledes ca. 29 mia. kr.

Forårspakke 2.0's afledte virkninger på arbejdsudbud, opsparing og ændrede forbrugsmønstre mv. bidrager til at styrke de offentlige finanser med 5½ mia. kr. varigt.

Udligningsskatten

Den 15. april 2010 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om den konkrete udformning af den midlertidige udligningsskat. Udligningsskatten rammer store pensionsudbetalinger og skal neutralisere den utilsigtede gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, som er fradraget med høje marginalskatter. Den endelige udmøntning af udligningsskatten giver et varigt provenu på 35 mio. kr. og er udformet således:

  • Udligningsskattesatsen er 6 pct.
  • Udligningsskatten skal kun betales af samlede pensionsudbetalinger over et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau), svarende til hvad mellem- og topskattegrænsen ville have været i 2010 uden Forårspakke 2.0. Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der overføres op til 121.000 kr. (2010-niveau) af bundfradraget til den anden ægtefælle.
  • Den samlede varighed af udligningsskatten er 9 år. Satsen på 6 pct. fastholdes på samme niveau i 4 år, dvs. for 2011 - 2014. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentenheder årligt. Udligningsskatten er dermed fuldt udfaset i 2020.
  • Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra kapitalpensionsordninger eller invalidepension

Det blev samtidigt med udligningsskatten aftalt, at afskaffe det særlige ægtefællefradrag til begrænset skattepligtige og afskære muligheden for misbrug af TastSelv. De to initiativer giver til sammen et varigt finansieringsbidrag på yderligere 90 mio. kr. I aftalen om Forårspakke 2.0 er forudsat et varigt provenu fra udligningsskatten på 80 mio. kr.

Folkesundhedspakken

Jeg er meget tilfreds med den aftale som regeringen fik indgået med Dansk Folkeparti i begyndelsen af maj om de sidste elementer af Forårspakke 2.0. Med serviceeftersynet blev folkesundhedspakken vedtaget, og den skal bidrage til at nedsætte forbruget af tobak, alkohol og mættet fedt.

Folkesundhedspakken har to overordnede mål. For det første betyder folkesundhedspakken, at den fulde finansiering af Forårspakke 2.0 nu er endelig afklaret.

Folkesundhedspakken bidrager til at nå målsætningen om, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst, jf. "Danmark 2010". Det sker ved at gøre tobak og alkohol dyrere. Samtidig sikres gennemførelsen af afgiften på mættet fedt, som blev aftalt i skattereformen sidste år. Det er dog ikke muligt at øge afgifterne på tobak mere, idet analyser viser, at afgiftsforhøjelser derudover vil føre til provenutab og voldsom vækst i smugleri og grænsehandel.

Der er følgende elementer i aftalen om folkesundhedspakken:

  • Afgiften på tobak forhøjes svarende til 2 kr. pr. 20 stk. pakke cigaretter i gennemsnit og ca. 3 kr. pr. 20 stk. pakke for de billigste cigaretter. Afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende.
  • Der arbejdes for at etablere en pantordning vedrørende danskeres grænsehandel med øl og sodavand i Tyskland, således at danskeres grænsehandel i Tyskland også omfattes af pant. Kan dette realiseres, vil regeringen og Dansk Folkeparti vurdere mulighederne for at øge afgifterne på øl og vin. Regeringen vil endvidere undersøge mulighederne for at øge vinafgiften isoleret. Et eventuelt merprovenu herfra vil udmøntes i overensstemmelse med skattestoppet.
  • Tillægsafgiften på alkoholsodavand forhøjes, og den udvides til også at omfatte cider og alkoholsodavand baseret på cider og frugtvin. Dermed er alle alkoholsodavand omfattet af tillægsafgift.
  • Afgiften på mættet fedt, som allerede indgår i Forårspakke 2.0, udvides til også at omfatte kød.
  • Forhøjelsen af afgifterne på tobak og alkoholsodavand træder i kraft 1. juli 2010 og afgiften på mættet fedt får virkning fra medio 2011.

Med aftalen om folkesundhedspakken er den forudsatte finansiering af Forårspakke 2.0 på plads for årene 2010-2013. Der er også taget hensyn til, at de grønne kørselsafgifter på lastbiler bliver forsinket og dermed først får virkning fra medio 2012.

Folkesundhedspakken giver også provenu efter 2013. Det er derfor aftalt at reducere de afgiftsforhøjelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål i 2013, som blev aftalt i forbindelse med Forårspakke 2.0. Forhøjelsen af energiafgifterne reduceres fra oprindeligt ca. 1½ mia. kr. i 2013 til i stedet ca. ½ mia. kr., med det formål at forbedre vækstbetingelserne for erhvervene.  

Aftalen skønnes at indebære et varigt merprovenu på 190 mio. kr., som er en konsekvens af at grundlaget for energiafgifterne ventes at falde over tid. I lyset af den aktuelle økonomiske situation, så vil der ikke disponeres over den skattemæssige reserve her og nu. Derfor vil den udmøntning, der skal ske ifølge skattestoppet, blive gennemført på et senere tidspunkt.

Blåstemplede obligationer

I starten af året blev det vedtaget at indføre generel skattepligt af privates gevinst og tab på de såkaldte blåstemplede obligationer. Ændringerne gennemføres for at sikre, at EU-retten overholdes. Det sker ved at fjerne forskellen i beskatningen af obligationer i danske kroner og fremmed valuta.

Merprovenuet fra ophævelsen af skattefriheden for blåstemplede obligationer anvendes på kompenserende skattenedsættelser. Den højeste skattesats for positiv kapitalindkomst sættes ned fra 51,5 pct. i dag til 42 pct. gradvist i løbet af de næste 5 år. Derved minimeres udsvingene på det danske obligationsmarked.
Herudover indføres en bagatelgrænse for kursgevinster på 2.000 kr.

Ændringen i beskatningsreglerne er fordelingsmæssigt afbalancerede. Obligationsejere med små beholdninger berøres således ikke af omlægningen. Samtidig sikres en mere ensartet beskatning. Fremover vil den højeste beskatning af renteindtægter og kapitalgevinster stort set svare til beskatningen af aktieafkast. Det styrker skattesystemet, mindsker den skattemæssige tilskyndelse til at placere opsparing i former med skattemæssig favorable vilkår og bidrager til mindre skattetænkning.

Fortsat fokus på administration og indsats

Jeg vil som skatteminister fortsat have fokus på at skatteadministrationen er så effektiv som mulig, og at alle betaler den skat som de skal.

Med SKATs indsatsstrategi fra 2006, der sikrer at virksomheder og borgere i videst mulig omfang efterlever reglerne, så mener jeg, at vi er godt på vej. Vores indsatsstrategi går ud på at dele virksomheder og borgere op i henholdsvis medspillere og modspillere. Det betyder, at vi bedre kan målrette indsatsen mod, dem der med vilje snyder i skat. Medspillere skal i højere grad have information og vejledning, mens modspillerne i stigende omfang skal have kontrol.

Ved at gøre kontrollen mere effektiv og målrettet, så er det muligt at reducere i antallet af medarbejdere og samtidig bevare et højt og resultatorienteret kontrolniveau.

SKAT har i den senere tid været på besøg hos ejere af ulovlige virksomheder, for at få stoppet al ulovlig virksomhedsdrift. Det skal sikres, at disse sorte virksomheder også betaler skat til samfundet og at lovlydige virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence.

Et andet område som SKAT fokuserer på er tvangsopløste virksomheder, der prøver at snyde i skat.

Jeg vil også fortsætte bestræbelserne på at komme det administrative bøvl for borgere og virksomheder til livs. Blot fordi Skatteministeriet har opfyldt regeringens mål om at nedbringe de administrative omkostninger for erhvervene med 25 pct. skal vi ikke læne os tilbage. Der er behov for fortsat fokus på dette område.

Jeg vil arbejde for, at den store viden, der er i organisationen omsættes i, at vores samlede opgaveløsning ses i en sammenhæng, hvor alle værktøjerne tages i brug for at gøre det nemt for medspillere og svært for modspillere. Dette arbejde er styrket igennem organisatoriske tilpasninger på regionalt og central niveau.

Sort arbejde og socialt bedrageri

Omfanget af sort arbejde er også faldende, men der er stadig alt for mange der får udført eller selv udfører sort arbejde. Og det er selvfølgelig ikke kun sort arbejde, SKAT skal fokusere på. Al skattesnyd skal bekæmpes. Både af hensyn til finansieringen af velfærdssamfundet og for at vi alle kan opfatte skattesystemet som rimeligt og fair. Det kræver at vi alle betaler den skat vi skal.

SKAT samarbejder også med andre myndigheder om kontrol af skattesnyd i form sort arbejde, salg af sorte vare og socialt bedrageri. Særligt når det angår socialt bedrageri, er der behov for en styrket indsats. I øjeblikket kigger et tværgående udvalg på, om vi har de nødvendige redskaber til at dæmme op for socialt bedrageri, og hvordan vi kan sikre, at de redskaber vi har, bliver anvendt. Jeg tror, at vi kan blive bedre til at kombinere de data vi har, og derigennem opdage de sociale bedragere.

Vi har tidligere haft gode erfaringer med, når SKAT samarbejder med andre myndigheder, og det vil vi nu udbrede mere generelt.

Task force vedr. sort arbejde

Jeg har i sinde og nedsætte en task force for at undersøge begrebet "sort arbejde" nærmere og samtidige undersøge mulighederne for at reducere omfanget af sort arbejde. Målet med at finde en klar definition på, hvornår der er tale om sort arbejde er, at borgerne bliver klar over, hvornår der er tale om sort arbejde, og hvornår der eksempelvis er tale om lovlige vennetjenester mv. Der er i dag nogle gråzoner, hvor det som borger kan være svært at gennemskue, om en ydelse er sort arbejde eller ej, og nedsættelsen af denne task force skal hjælpe med klare linjer på området, således at vi kan komme det sorte arbejde til livs.

Multinationale selskaber

Jeg har netop præsenteret en handlingsplan for multinationale selskaber og store danske selskaber, der flere år i træk ikke betaler skat i Danmark. Jeg styrker indsatsen i forhold til disse selskaber. Det er et grundlæggende princip, at vi alle må være med til at finansiere nutidens og fremtidens velfærdsstat.

Jeg vil gennemføre et generelt servicetjek af skattelovgivningen for at vurdere om visse dele af reglerne fortsat er for gunstige. Vi vil også anvende de eksisterende regler og hjemler og afprøve rækkevidden heraf. Desuden vil jeg overveje om åbne skattebøger kan bidrage til øget åbenhed om selskabernes faktiske skattebetalinger.

Endelig er det selvfølgelig nødvendigt at fokusere på indsats og kontrol og sikre at vi har det rigtige antal medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Skattely

Jeg vil fortsætte med at styrke indsatsen mod borgere og virksomheder, der bevidst snyder i skat. SKAT arbejder fortsat på at optrevle de forbindelser, som gemmer penge i skattely i andre lande, for det er ikke rimeligt at gemme penge væk i udlandet, for at unddrage i skat, og så leve i Danmark og nyde godt af alle velfærdsgoderne. Derfor er der ekstra fokus på to områder.

For det første tages der fat om Money Transfer, som er en generel udsøgning af overførsler mellem danske og udenlandske banker. Money transfer er kontrol med bankernes pengetransaktioner til og fra skattely. Målet med indsatsen er at finde ubeskattede indtægter og formuer, så alle betaler den skat de skal.

For det andet er der indgået aftale mellem regeringen og alle andre partier undtagen Socialdemokraterne om midlertidig Amnesti for skatteydere med skjulte formuer i udlandet i 2011. Vi er blevet enige om en midlertidig strafnedsættelse og mindre bøder, hvis man angiver skjulte formuer i skattely. Jeg håber på, at den nye ordning vil få danskere med dårlig samvittighed til at gøre rent bord, inden de bliver fanget i et af SKATs skattely-projekter.

Konto til borgere der gerne vil betale mere i skat

På baggrund af en henvendelse fra en borger har jeg valgt at oprette en konto, hvor borgere der gerne vil betale mere i skat, kan indbetale på.

Størrelsen af indbetalinger på den nye konto kan være med til at give et overblink over, hvor stort omfanget af danskere er, der ønsker at betale mere i skat.

Lige nu rider vi på efterdønningerne af finanskrisen, og må derfor konsolidere økonomien i de næste par år. Men jeg vil fortsat som Skatteminister arbejde for, at skattesystemet indrettes så smart som muligt, således at der kommer færrest muligt forvridninger. Skattesystemet skal i videst muligt omfang bidrage til strukturelle forbedringer, med et højere og mere effektivt arbejdsudbud. Det vil gavne hele samfundet, så vi kan skabe de bedst mulige betingelser for vækst og fremtidig velfærd.