Kapitel 6. Virkninger af afgiftsændringer

Dette kapitel indeholder beregninger af effekten af afgiftsændringer på nydelsesmidler og blankbånd ud fra en række forudsætninger. Der er ikke ændret metode i forhold til de forrige rapporter.

For mere information om beregningsmetode mv. henvises til Rapport om grænsehandel 2000, Rapport om grænsehandel 2001 og Rapport om grænsehandel 2004.

Kapitlet er opbygget således:

Afsnit 1. Spiritus          

Afsnit 2. Tobak

Afsnit 3. Øl

Afsnit 4. Vin

Afsnit 5. Sodavand

Afsnit 6. Chokolade

Afsnit 7. Blankbånd

1. Spiritus

På baggrund af analyserne de forrige kapitler antages følgende om forbruget af spiritus i Danmark i 2008.

Danskernes samlede forbrug af spiritus er 21,50 mio. liter. Heraf er 5 mio. liter grænsehandel, mens 16,50 mio. liter er købt i Danmark. Det er lagt til grund, at grænsehandlen fordeler sig med 3,5 mio. liter fra Tyskland, mens 1,50 mio. liter handles i "tax-free" samt Øst- og Sydeuropa.

Det antages, at prisen i Danmark er 95 kr. pr. flaske, mens prisen i Tyskland er 20 kr. lavere. Desuden antages det, at besparelsen ved at købe spiritus i "tax-free" er 30 kr. pr. flaske, og at svenskere kan spare 125 kr. ved at handle i Danmark frem for hjemme i Sverige, jf. tabel 6.2.

Ved en dansk pris på 65 kr. pr. liter og derunder er det antaget, at danskerne stadig grænsehandler 0,2 mio. liter i Øst-, Sydeuropa og ”tax-free”, ligesom en pris på 75 kr. pr. liter og derunder fortsat vil udløse en grænsehandel i Tyskland på 0,1 mio. liter. Det er udtryk for en ”naturlig” grænsehandel, som er uafhængig af pris og afgiftsforskelle, men i højere grad er begrundet i andre forhold, som f.eks. køb af lokale produkter mv.

Beregningerne i tabel 6.3 viser, at hvis afgiften sænkes med 10 kr. pr. flaske inklusive moms, vil grænsehandlen falde med ca. 2,1 mio. liter, mens udlændingenes grænsehandel i Danmark vil stige med 0,4 mio. liter. Det danske forbrug stiger med 0,7 mio. liter. Den hjemvendte grænsehandel og et større forbrug af spiritus betyder, at salget til danskere stiger med 2,8 mio. liter. Samlet vil en nedsættelse på 10 kr. pr. flaske betyde, at det afgiftspligtige salg stiger med 3,2 mio. liter.

1) Faktorpriser. Ved sammenligning med disponibel indkomst hos borgerne lægges 25 pct. til.

Den lavere afgift vil give et samlet provenutab på ca. 24 mio. kr. Tabet dækker dog både over en provenugevinst og et provenutab. Provenugevinsten opstår som følge af en stigning i danskernes forbrug samt en lavere dansk grænsehandel og en større udenlandsk grænsehandel i Danmark. Dertil kommer, at et højere salg i Danmark af spiritus også udløser et større provenu på emballageafgiften. Provenutabet består dels af et tab på spiritusafgiften pga. den lavere sats, og dels ved at en lavere afgift på spiritus vil flytte en del forbrug fra ølsalget. Det medfører færre indtægter fra ølafgiften. Det er i beregningerne antaget, at en nedsættelse af spiritusafgiften med 10 kr. pr. flaske inklusive moms vil udløse et merforbrug af spiritus på 0,65 mio. liter i drikkestyrke, heraf vil 0,25 mio. liter dog være pga. et lavere ølforbrug.

En lavere afgift vil betyde, at danske borgere får en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 205 mio. kr., mens det højere alkoholforbrug vil medfører sundhedsomkostninger på ca. 26 mio. kr. Det er lagt til grund, at sundhedsomkostningerne kan opgøres til 160 kr. pr. liter ren alkohol i faktorpriser, men 200 kr. pr. liter i forbrugerpriser. For samfundet som helhed vil en afgiftsnedsættelse på 10 kr. pr. flaske betyde en gevinst på ca. 155 mio. kr.

Selvfinansieringsgraden ligger i den høje ende. En nedsættelse af afgiften svarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske har således en selvfinansieringsgrad på ca. 90 pct., mens en afgiftsnedsættelse på 2,50 kr. inklusive moms vil være fuldt ud selvfinansierende.

2. Tobak

Tabel 6.4 viser hvilke prisantagelser, der ligger til grund for skønnene i de følgende tabeller. Det er antaget, at der er en prisforskel på lidt over 3,15 kr. pr. 20 stk. cigaretter mellem Tyskland og Danmark, mens nordmænd og svenskere kan spare henholdsvis ca. 24 kr. og ca. 3,40 kr. ved at købe cigaretter i Danmark. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er begrænsninger på indførsel af cigaretter fra Danmark til Norge. Grænsen er 200 stk. cigaretter.

Ved indkøb i Danmark kan en dansker spare ca. 10 kr. ved at hjemmerulle cigaretter frem for at købe dem fabriksfremstillet. Danskerne kan yderligere spare lidt over 3 kr. pr. 20 stk. ved at grænsehandle røgtobak i Tyskland til hjemmerulning i Danmark.

1) Det er antaget, at ca. 75 pct. er hjemmerullet af finskåret tobak og 25 pct. er rullet af grov tobak.

Der ses i dette afsnit på fire modeller. Én hvor det antages, at der ikke er en ”ketchup-effekt”, men med en forsigtig antagelse om svenskere, tyskere og nordmænds grænsehandel i Danmark. Én hvor en tysk og svensk ”ketchup-effekt” indregnes. I Rapport om grænsehandel 2004 blev det antaget, at en besparelse på 2,50 kr. pr. 20 stk. ville kunne udløse en ”ketchup-effekt”, men det er uvist, hvornår den i givet fald indtræffer. De to sidste modeller er en model henholdsvis med og uden ”ketchup-effekt”, men hvor der i modsætning til de to andre modeller ikke justeres på røgtobakafgiftssatsen svarende til ændringen i cigaretafgiften. De to første modeller sikrer således, at afgiftsstigningen på cigaretter ikke giver yderligere incitament til at hjemmerulle af røgtobak, mens de to sidste modeller medfører, at det bliver relativt billigere at hjemmerulle sammenlignet med at købe en fabriksfremstillet cigaret. Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er hjemmerulning absolut ikke attraktivt, og bør derfor begrænses.

Ved et tobaksmarked uden tysk og svensk ”ketchup-effekt”, vil danskernes forbrug af fabriksfremstillede cigaretter være 8.675 mio. stk., heraf vil 8.175 mio. stk. være købt i Danmark. De hjemmerullede cigaretter vil udgøre 900 mio. stk., således at det samlede forbrug er 9.575 mio. stk. i 2008. Udlændinges grænsehandel i Danmark udgør 300 mio. stk.

En afgiftsstigning på 1 kr. pr. 20 stk. inklusive moms vil betyde, at danskere køber ca. 45 mio. cigaretter mere i grænsehandlen sammenlignet med i dag, og samtidig vil salget til danskere falde med ca. 76 mio. stk. Ligesom også udlændinge vil købe mindre i Danmark, og grænsehandlen falder derfor fra 300 mio. stk. til 235 mio. stk. Danskernes forbrug bliver reduceret med ca. 31 mio. stk.

En parallel forhøjelse af røgtobakken medfører et mindre salg af røgtobak både til hjemmerulning og piberygning, og grænsehandlen vil stige med ca. 60 mio. gram.

Netto vil afgiftsstigning på 1 kr. indbringe en provenugevinst på ca. 182 mio. kr. Provenugevinsten dækker både over tab og gevinster ved en højere afgift. Gevinsten kommer dels som følge af, at en højere afgift alt andet lige vil give et højere provenu, men da alt andet ikke er lige, vil en højere afgift betyde et lavere dansk salg dels pga. en forbrugsnedgang og større dansk grænsehandel, og dels som følge af at udlændingene reducerer deres grænsehandel. Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet en eventuel yderligere stigning i den danske grænsehandel udover røgtobak og ”tax-free” ved en højere afgift. Med udgangen af 2008 udløber bl.a. rejsegodsrestriktionerne for Polen, hvilket betyder, at en dansker kan hjembringe 800 stk. cigaretter til eget brug fra Polen. Denne effekt er ikke indregnet.

Som helhed taber det danske samfund ved en afgiftsforhøjelse ca. 157 mio. kr.Godt nok vinder den danske stat et provenu, men de danske borgere taber til gengæld på den højere afgift dels økonomisk, og dels fordi der sker en forbrugsforvridning. En højere afgift giver dog en gevinst i forhold til sundhedsomkostninger[1] , når danskere ryger mindre, men det kan dog ikke opveje de danske borgeres tab, således at der for samfundet som helhed vil være tale om et tab.

Hvis den tyske og svenske ”ketchup-effekt” indregnes, vil det danske salg være ca. 375 mio. stk. højere end uden ”ketchup-effekten”, jf. tabel 6.7. Det vil ændre provenugevinsten ved en afgiftsforhøjelse samt effekten på samfundet.

Hæves afgiften med 1 kr. pr. pakke inklusive moms, vil udlændinges grænsehandel falde med ca. 185 mio. cigaretter. Det vil betyde, at en højere afgift vil give et væsentligt mindre provenu sammenlignet med uden ”ketchup-effekt”. Nettoprovenuet uden ”ketchup-effekt” er 182 mio. kr., men når ”ketchup-effekten” indregnes, vil provenugevinsten kun være på 57 mio. kr. Godt nok får staten et større provenu både på tobaksafgift og moms ved en højere afgift, men da en højere pris vil få udlændinge til at reducere deres indkøb i Danmark, mistes der provenu både på tobaksafgift og moms. Da udlændinges grænsehandel er højere ved ”ketchup-effekten”, er provenutabet også større.

Det lavere provenu pga. udlændinges mindre køb i Danmark betyder også, at det samfundsøkonomiske tab ved en højere afgift er ca. 125 mio. kr. højere med ”ketchup-effekten” end uden ”ketchup-effekt”. På nuværende tidspunkt er der indikationer af, at en tysk ”ketchup-effekt” er i fremmarch, men billedet sløres af, at svenskerne med afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 2007 også har fået incitament til at grænsehandle cigaretter i Danmark. En afgiftsforskel på over 3 kr. pr. pakke mellem Danmark på den ene side og Tyskland og Sverige på den anden bør umiddelbart kunne igangsætte en ”ketchup-effekt”, men som nævnt er det endnu for tidligt at afgøre. Provenuet af afgiften er dog steget svarende til ca. 230 mio. stk. i de første 4 måneder af 2007 sammenlignet med samme periode 2006, hvilket kunne tyde på en stigende grænsehandel, jf. prisen på Prince er sat op med 50 øre pr. 20 stk. i februar. Det burde betyde et lavere salg til danske forbrugere, og stigningen er derfor sandsynligvis udtryk for, at grænsehandlen til udlændinge er steget markant.

I tabel 6.6 og 6.8 er det antaget, at en forhøjelse af cigaretafgiften også følges af en tilsvarende forhøjelse af røgtobaksafgiften for at modvirke en stigning i hjemmerulning ved en højere afgift på fabriksfremstillede cigaretter. De seneste to afgiftsændringer på cigaretter har dog udelukkende være ændringer i cigaretafgiften. I tabel 6.9 fremgår, hvorledes en ændring af cigaretafgiften uden en tilsvarende ændring af afgiften på røgtobak vil påvirke provenu og samfundsøkonomi. Det er antaget, at hvis prisen på cigaretter går op med en krone pr. pakke, vil hjemmerulning stige med 75 mio. stk. I Rapport om grænsehandel 2004, blev det skønnet, at hjemmerulning kunne stige mellem 75 og 150 mio. stk. Der er derfor tale om en meget forsigtig antagelse.

Provenugevinsten ved kun at hæve afgiften på cigaretter er ca. 25 mio. kr. mindre end ved en parallelforhøjelse, mens omkostningerne for samfundet er ca. 9 mio. kr. lavere. Hæves afgiften på cigaretter vil det give incitament til at hjemmerulle, og det danske salg af røgtobak stiger dermed med 75 mio. gram. Effekten på grænsehandlen er ligeledes mindre, da grænsehandlen med røgtobak er uændret sammenlignet med den situation, hvor afgiften på røgtobak følger en afgiftsforhøjelse på cigaretter. Til gengæld er effekten på sundheden mindre, når kun cigaretafgiften hæves, da hjemmerulning vil stige. En hjemmerullet cigaret og en fabriksfremstillet er lige sundhedsskadelige, hvorfor man ud fra et sundhedshensyn bør vælge en parallelforhøjelse, da effekten er størst. Ud fra et statsfinansielt synspunkt er det også at foretrække at hæve røgtobakken svarende til en forhøjelse af cigaretafgiften. Omvendt vil en afgiftsnedsættelse isoleret på fabriksfremstillede cigaretter være at foretrække både ud fra et statsfinansielt synspunkt og et sundhedssynspunkt.

Som det fremgik af tabel 6.7 og 6.8, hvor afgiften på cigaretter og røgtobak følges ad, vil ”ketchup-effekten” betyde en lavere provenugevinst og et større samfundsøkonomisk tab. Det samme resultat ses for en isoleret forhøjelse af cigaretafgiften. En forhøjelse af cigaretafgiften vil således kun medføre en gevinst på 32 mio. kr., mens samfundet som helhed taber 273 mio. kr. jf. tabel 6.10 herunder.

3. Øl

Det er antaget, at prisen i Danmark på en kasse øl er 107 kr. Prisen er et vægtet gennemsnit af pilsnerøl og guldøl, hvor det er antaget, at ca. 15 pct. er guldøl. Det er i forhold til Status over grænsehandel, juni 2006 dermed antaget, at prisen i Danmark er steget fra 97 til 107 kr. I Tyskland er prisen faldet til 62 kr. pr. kasse, mens fordelen for svenskere ved indkøb i Danmark er uændret på ca. 35 kr. pr. kasse.

Forudsætningerne om ølmarkedet fremgår af tabellen herunder.

Det er antaget, at ca. 15 pct. af salget i Danmark består af guldøl. For at kunne foretage beregningerne er salget af guldøl omregnet til øl i pilsnerstyrke (4,6 pct. vol.). Svenskeres indkøbsmønster er anderledes end danskeres. Det er forudsat i beregningerne ovenfor, at svenskere køber 60 pct. guldøl. Der er i den forbindelse taget højde for, at ca. 15 pct. er guldøl. Afgiftsforskellen i forhold til Sverige er antaget at være ca. 35 kr. pr. liter. Prisforskellen mellem Danmark og Sverige er dermed ikke øget efter den danske afgiftsnedsættelse i 2005. I Rapport om grænsehandel 2004 blev prisforskellen således opgjort til ca. 35 kr. pr. kasse. I forhold til Tyskland er prisforskellen indsnævret svarende til, at en kasse øl koster ca. 62 kr. mod ca. 63 kr. i Status over grænsehandel, juni 2006. Fordelen ved at grænsehandle i Tyskland er i gennemsnit 15 kr. pr. kasse, så længe pantreglerne ikke håndhæves i Tyskland.

Det er ligesom i rapporten fra sidste år antaget, at forbruget af øl vil stige med 1,13 mio. liter ved et prisfald på ca. 1 kr. pr. liter, heraf vil 0,13 mio. liter være som følge af et mindre spiritussalg.

I tabel 3.2 er ulovlige indførsler inkluderet i danskeres grænsehandel.

Ud fra disse antagelser er effekten af afgiftsnedsættelserne på øl beregnet.

Nedsættes afgiften på øl med 5 kr. pr. kasse, øges forbruget ca. 5 mio. liter, mens svenskere vil købe ca. 5 mio. liter mere. Dertil kommer, at danskeres grænsehandel falder med ca. 12 mio. liter. Nedsættelse af afgiften vil medføre et tab for staten på ca. 142 mio. kr., og øgede omkostninger på ca. 37 mio. kr. som følge af alkoholskader ved større forbrug. Danskere vinder ca. 193 mio. kr. som følge af lavere afgift og færre forvridninger af forbruget. Samfundet får set under ét en lille økonomisk gevinst på ca. 14 mio. kr.

Opgørelsen er usikker. Den seneste nedsættelse af ølafgiften med næsten 5 kr. pr. kasse har således ikke givet en synlig fremgang i salget. Det må desuden forventes, at en del af de svenskere, der i dag kører gennem Danmark og henter øl i Tyskland vil købe i Danmark i stedet, hvis den danske afgift falder. Hvis salget til svenskere stiger dobbelt så kraftigt, som der her er beregnet, ville det forbedre resultatet for staten med ca. 15 mio. kr. Det er således et robust resultat, at der vil komme et væsentligt provenutab ved en nedsættelse af ølafgiften, og det er helt urealistisk, at en nedsættelse kan være i nærheden af at være selvfinansierende.

4. Vin

Antagelserne om markedet for vin i Danmark fremgår af tabellen herunder. Danskeres forbrug af vin skønnes at være ca. 175 mio. liter, hvoraf ca. 20 mio. liter er købt i udlandet.

I de følgende beregninger er det antaget, at prisen på vin i Danmark er 30 kr. pr. flaske. I Tyskland købes vin til 17 kr. pr. flaske. Svenskere kan spare 9 kr. pr. flaske ved at købe i Danmark frem for i Sverige.

Det er endvidere antaget, at forbruget af vin stiger med 1,5 mio. liter for hver krone, prisen på vin falder i Danmark. Der er indregnet effekten på emballageafgift tillige med den almindelige punktafgift. Der henvises til Rapport om grænsehandel 2004.

Under disse antagelser kan effekten af en afgiftsnedsættelse beregnes.

Afgiften på øl og vin skal på grund af EU-reglerne følges ad. Hvis afgiften på øl nedsættes med 5 kr. pr. kasse, skal vinafgiften sænkes, svarende til 1 kr. pr. flaske. En afgiftsnedsættelse på 1 kr. pr. flaske vil medføre et merforbrug på ca. 1,5 mio. liter, og grænsehandlen vil falde med ca. 1,8 mio. liter, og det afgiftspligtige salg stiger med 3,3 mio. liter. Dertil kommer, at udlændinge vil øge grænsehandlen i Danmark med ca. 1,1 mio. liter. Efter adfærdseffekter vil det give staten et provenutab på ca. 131 mio. kr. Samfundsmæssigt vil der være en gevinst, da danske borgere vinder ca. 168 mio. kr., men der vil være ca. 29 mio. kr. i ekstra sundhedsomkostninger som følge af, at danskerne øger deres forbrug af alkohol efter afgiftsnedsættelsen. Netto for samfundet er gevinsten ca. 7 mio. kr.

5. Sodavand

Til brug for beregningerne vedrørende sodavand er følgende antaget:

Danskeres forbrug består dels af et afgiftspligtigt salg på 470 mio. liter og selv om den illegale handel tilsyneladende er faldet, skønnes den fortsat at udgøre ca. 10 mio. liter. Dertil skal lægges en dansk grænsehandel på 95 mio. liter. Samlet kan danskernes forbrug af sodavand opgøres til ca. 575 mio. liter.

Det er antaget, at engangsemballage udgør 22 pct. af mineralvandsmarkedet, og at den tyske dåsepant ikke håndhæves.

Det er desuden antaget at ved en dansk pris på 3 kr. pr. liter, vil danskere købe sodavand i udlandet svarende til 4,7 mio. liter – uanset den udenlandske pris, og på ulovligt indført sodavand er det antaget, at der kan spares afgift plus forskellen i engrosprisen ved salg. Det antages desuden, at der kun betales moms af en tredjedel af den ulovligt solgte mængde. Det antages, at hvis prisen falder med 3,25 kr. pr. liter, vil den ulovlige indførsel af sodavand ophøre.

Den tyske momsforhøjelse er ikke indregnet i den tyske pris, da Pepsi har sat prisen ned i grænsehandlen. Der er derfor taget udgangspunkt i prisen på dåser i 2. halvår 2006. Der er heller ikke taget højde for afgiftsændringen pr. 8. januar 2007 i Danmark, da priserne i Danmark er steget på trods af, at afgiften er sat ned. Prisstigningen antages at udligne afgiftsnedsættelsen, og prisen for 2. halvår 2006 er derfor lagt til grund for beregningerne.

Anm.: Der henvises til Rapport om grænsehandel 2004 vedrørende metode.

Nedsættes afgiften på sodavand med 50 øre inklusive moms, stiger det indenlandske salg med 26,4 mio. liter, heraf vil 12 mio. liter være som følge af, at grænsehandlen i Tyskland falder, og at de ulovlige indførsler falder med 1,5 mio. liter, mens danskeres forbrug af sodavand vil stige med ca. 13 mio. liter. Afgiftsnedsættelsen vil medføre et provenutab for staten på ca. 159 mio. kr., men de danske borgere vinder derimod ca. 193 mio. kr. Det betyder, at samfundet som helhed vil vinde ca. 34 mio. kr. ved en afgiftsnedsættelse. Umiddelbart er der tale om en meget beskeden samfundsøkonomisk gevinst sammenlignet med et relativt stort provenutab. Selvfinansieringsgraden er derfor yderst beskeden på 15 pct. Det er uvist, hvor meget det koster samfundet i omkostninger til bekæmpelse af fedme i forbindelse med sodavandsforbrug, men dette burde modregnes i den samfundsøkonomiske gevinst.

6. Chokolade

På baggrund af analyserne i de forrige kapitler kan følgende skønnes om markedet for slik og chokolade.

Markedet for chokolade og slik er næsten uændret i forhold til Status over grænsehandel, juni 2006, dog er den indenlandske salg lidt højere end i 2006, mens skønnet for grænsehandlen til gengæld er sat en smule ned i overensstemmelse med skønnet for 2006.

Det er antaget at ved en pris på eller under 57 kr. pr. kg i Danmark, vil danskere grænsehandle 2 mio. kg chokolade og slik i udlandet – uanset udenlandsk pris. Desuden vil udlændinges grænsehandel stige med 0,1 mio. kg, hver gang prisen i Danmark falder med 5 kr. pr. kg.

Det er antaget, at der betales moms af det ulovlige slik og chokolade hver tredje gang, ligesom det er blevet antaget i de forrige to rapporter.

Det skal bemærkes, at der ikke er taget højde for den tyske afgiftsstigning, da forhøjelsen pr. 1. januar 2007 kun vedrørte den høje sats og ikke den lave fødevaremomssats, som chokolade er omfattet af.

Der er kun foretaget få ændringer i forhold til Status over grænsehandel, juni 2006. Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland er større end i den forrige status, som følge af udviklingen i ConsumerScan-tallene. I 2006-rapporten var forskellen 29,25 kr. pr. kg, mens den nu er 33 kr. pr. kg. Tallene er ikke udtryk for, at der er sket i et større ændring i priserne i forhold til 2006-rapporten, men udelukkende at der blev anvendt et lidt for lavt prisniveau på 85 kr. pr. kg i 2006, det burde rettelig have været 89 kr.

Tabel 6.21 viser, hvorledes en eventuel afgiftsnedsættelse vil påvirke grænsehandel mv. Nedsættes afgiften svarende til en prisnedsættelse på 5 kr. pr. kg, vil det danske forbrug stige med 1,8 mio. kg. Grænsehandlen falder med 0,6 mio. kg, mens udlændinges grænsehandel i Danmark vil stige med 0,1 mio. kg. I Danmark vil de danske forbrugere i højere grad fravælge det ulovlige slik, som falder med 0,6 mio. kg og i stedet købe slik med danske afgifter, hvor salget ifølge beregningerne stiger med 3,0 mio. kg.

Den lavere afgift betyder et provenutab på ca. 362 mio. kr., mens de danske borgere vinder 398 mio. kr. Samfundet som helhed vinder 36 mio. kr.

En samfundsøkonomisk gevinst på 36 mio. kr. er yderst beskedent, og selvfinansieringsgraden er da også kun 10 pct. ved en afgiftsnedsættelse på 5 kr. inkl. moms. Sammenlignet med de andre grænsehandelsfølsomme varer har en nedsættelse af chokoladeafgiften en meget lav selvfinansieringsgrad. Umiddelbart vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at nedsætte afgiften på andre grænsehandelsfølsomme varer, før chokolade bør komme i betragtning. Desuden skal det bemærkes, at der ikke er indregnet sundhedsomkostninger i forbindelse med indtagelse af sukker og fedt. Dette vil mindske den samfundsøkonomiske gevinst ved en afgiftslettelse.

Det har fra Chokolade- og Konfektureindustrien været fremført, at den ulovlige handel med slik og chokolade udgør 5 mio. kg årligt. Der er ikke nogen andre kilder, som kan af- eller bekræfte en ulovlig handel af denne størrelse. Konklusionerne af Skatteministeriets beregninger er dog meget robuste, som det fremgår af tabellen herunder, hvor branchens skøn er indregnet.

Sammenlignet med tabel 6.21 fremgår det, at sænkes afgiften med 4 kr. vil det koste statskassen 354 mio. kr., hvilket er ca. 8 mio. kr. mindre end ved den lavere ulovlige handel. De danske borgere vinder ca. 1 mio. kr. mere. Dermed vil det danske samfund vinde 10 mio. kr. mere ved at sænke afgiften, under forudsætning af at chokoladebranchens tal er korrekte. Selvfinansieringsgraden er fortsat meget beskeden på ca. 12 pct., hvilket er to procentpoint højere end ved Skatteministeriets skøn.

7. Dvd’er

Skatteministeriets skøn over danskeres grænsehandel med dvd’er er udelukkende baseret på GfK’s interviewundersøgelse. På baggrund heraf vurderer Skatteministeriet at gænsehandlen med dvd’er udgør ca. 6,5 mio. stk., mens der forventes et årligt salg i omegnen 4 mio. stk. i 2007.

Priserne på dvd’er i Tyskland og på internettet er faldet betragteligt i forhold til Status over grænsehandel, juni 2005. Der er i det følgende antaget, at prisforskellen mellem Danmark og Tyskland/internettet er på 6,92 kr. pr. dvd.

Effekten af en nedsættelse af den parafiskale afgift på dvd’er kan herefter beregnes.

Af tabel 6.25 fremgår, at hvis afgiften på dvd’er nedsættes, således at prisen falder fra 9,72 kr. pr. stk. til 7,72 kr. pr. stk., vil det danske forbrug af dvd’er stige med ca. 1,5 mio. stk. Grænsehandlen vil falde med ca. 1,9 mio. stk. Det vil efter adfærdsændringer betyde, at staten vil få et provenutab på ca. 3,5 mio. kr. Det er således forbundet med et provenutab fortsat at sænke afgiften. For samfundet som helhed er der tale om en gevinst på ca. 10 mio. kr., heraf vinder de danske borgere ca. 14 mio. kr. ved lavere afgifter i Danmark og mindre grænsehandel i udlandet.

I Rapport om grænsehandel 2004 fremgår de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at ophæve afgiften og i stedet kompensere ophavsmændene via direkte tilskud. Det blev vist, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at vælge dette scenarium. Det blev desuden vist, at hvis afgiften på alle blankbånd blev ophævet, ville den samfundsøkonomiske gevinst være endnu større. Der henvises til rapporten fra efteråret.