Kapitel 4. Priser og incitamenter til grænsehandel
Prisændringer har stor betydning for, hvordan grænsehandlen udvikler sig. Ændringer i priser kan både være udtryk for ændring i afgiftsniveau og avance. Det er dog ikke kun udviklingen i de danske priser, som er interessant, men også hvordan priser udvikler sig i de lande, danskere grænsehandler i. Prisændringer i andre lande kan også udløse en større handel af udlændinge i Danmark. Det er prisforskellen mellem Danmark og udlandet, som driver grænsehandel. Dette kapitel belyser udviklingen i priser både herhjemme og i udlandet.
Priserne er dels belyst ved udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks og dels ved GfK’s ConsumerScan. Dertil kommer, at Skatteministeriet selv har foretaget en mindre prisundersøgelse i diverse københavnske supermarkeder.
Kapitlet er opbygget således:
Afsnit 1. Udvikling i priser på spiritus
Afsnit 2. Udvikling i priser på tobak
Afsnit 3. Udvikling i priser på øl
Afsnit 4. Udvikling i priser på vin
Afsnit 5. Udvikling i priser på sodavand
Afsnit 6. Udvikling i priser på chokolade
Afsnit 7. Udvikling i priser på blankbånd
1. Udvikling i priser på spiritus
Danskernes grænsehandel er drevet af den prisforskel, som er mellem udlandet og Danmark. Prisforskellen opstår dels pga. forskellig afgift og moms, og dels fordi der er forskellig avance på spiritus alt efter, om varerne sælges i Danmark eller i udlandet. Tabellen herunder illustrerer, hvorledes afgiftsniveauet påvirker priser på spiritus i Danmark og de øvrige EU-lande samt Norge.
| Tabel 4.1: Priselementer for spiritus pr. 1. januar 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Afgift | Moms | Pris uden afgifter |
| DKK pr. 40 pct. vol. 70 cl | ||||
| Belgien | 99,84 | 36,55 | 17,33 | 45,96 |
| Danmark | 109,95 | 42,00 | 21,99 | 45,96 |
| Tyskland | 87,04 | 27,18 | 13,90 | 45,96 |
| Grækenland | 81,75 | 22,74 | 13,05 | 45,96 |
| Spanien | 73,40 | 17,32 | 10,12 | 45,96 |
| Frankrig | 91,14 | 30,25 | 14,94 | 45,96 |
| Irland | 154,68 | 81,88 | 26,85 | 45,96 |
| Italien | 75,18 | 16,69 | 12,53 | 45,96 |
| Cypern | 67,41 | 12,66 | 8,79 | 45,96 |
| Malta | 111,57 | 48,59 | 17,02 | 45,96 |
| Luxembourg | 77,83 | 21,72 | 10,15 | 45,96 |
| Holland | 92,03 | 31,37 | 14,69 | 45,96 |
| Østrig | 80,18 | 20,86 | 13,36 | 45,96 |
| Portugal | 79,27 | 19,55 | 13,76 | 45,96 |
| Finland | 127,97 | 58,93 | 23,08 | 45,96 |
| Sverige | 197,56 | 112,08 | 39,51 | 45,96 |
| UK1) | 124,73 | 60,19 | 18,58 | 45,96 |
| Polen | 85,31 | 23,96 | 15,38 | 45,96 |
| Estland | 78,15 | 20,26 | 11,92 | 45,96 |
| Letland | 76,51 | 18,88 | 11,67 | 45,96 |
| Litauen | 77,05 | 19,33 | 11,75 | 45,96 |
| Tjekkiet | 77,95 | 19,54 | 12,45 | 45,96 |
| Slovakiet | 73,48 | 15,79 | 11,73 | 45,96 |
| Slovenien | 72,54 | 14,49 | 12,09 | 45,96 |
| Ungarn | 76,63 | 17,90 | 12,77 | 45,96 |
| Bulgarien | 69,23 | 11,73 | 11,54 | 45,96 |
| Rumænien | 73,31 | 15,65 | 11,70 | 45,96 |
| Norge | 241,37 | 147,14 | 48,27 | 45,96 |
| Gns. EU-27 + Norge | 97,61 | 35,19 | 16,46 | 45,96 |
Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, January 2007 og det norske finansministerium.
Det fremgår af tabellen, at selv om der er minimumsafgift på spiritus indenfor EU er der fortsat meget store forskelle i afgiftsniveauet[1] . I Danmark koster en typisk flaske spiritus ca. 109,95 kr. pr. 70 cl og har et alkoholindhold på 40 pct. vol. Ved den samme pris uden moms og afgift som i Danmark, koster en flaske spiritus ca. 198 kr. i Sverige, mens en tilsvarende flaske koster ca. 67 kr. på Cypern. Den danske afgift ligger fortsat i den høje ende af afgiftsskalaen sammenlignet med de øvrige EU-lande, men Danmark er efter afgiftsnedsættelsen i 2003 ikke længere blandt de lande, der beskatter spiritus hårdest.
Norge har den suverænt højeste beskatning af spiritus sammenlignet med Danmark og de øvrige EU-lande på ca. 241 kr. pr. flaske.
Det fremgår, at Finland, Sverige, Storbritannien, Irland og Norge alle har en afgift, som er en del højere end i Danmark, og borgerne i disse lande har derfor incitament til at grænsehandle i Danmark. Danskerne har omvendt fordel af at grænsehandle i række af de sydeuropæiske lande. Tyskland har fortsat en lavere afgift end Danmark, selv om den tyske momssats er hævet pr. 1. januar 2007.
| Tabel 4.2: Priselementer for spiritus i Danmark og Tyskland | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Meget billig spiritus 37,5 pct. vol. | Typisk flaske 40 pct. vol. | Dyr spiritus 40 pct. vol. | |||||||
| Danmark | Tyskland | Faktisk pris i Tyskland | Danmark | Tyskland | Faktisk pris i Tyskland | Danmark | Tyskland | Faktisk pris i Tyskland | |
| kr. pr. flaske (70 cl) | kr. pr. flaske (70 cl) | kr. pr. flaske (70 cl) | |||||||
| Detailpris | 64,95 | 43,40 | 33,32 | 109,95 | 85,13 | 83,45 | 319,95 | 285,05 | 254,95 |
| Moms | 12,99 | 6,93 | 5,32 | 21,99 | 13,59 | 13,32 | 63,99 | 45,51 | 40,71 |
| Spiritusafgift | 39,38 | 25,48 | 25,48 | 42,00 | 27,18 | 27,18 | 42,00 | 27,18 | 27,18 |
| Emballageafgift | 1,60 | - | - | 1,60 | - | - | 1,60 | - | - |
| Pris uden afgift | 10,99 | 10,99 | 2,52 | 44,36 | 44,36 | 42,95 | 212,36 | 212,36 | 187,06 |
Anm.: Priser i Tyskland er omregnet fra 1 liter til 70 cl, undtaget er meget billig spiritus, som sælges i 70 cl flasker.
Det er dog ikke kun afgiftsforskelle, der udløser en lavere detailsalgspris i Tyskland i forhold til Danmark. Af tabel 4.2 fremgår, at der er stor forskel på den besparelse, som danskere kan opnå ved at købe spiritus i Tyskland.
Sammenlignet med Status over grænsehandel, juni 2006 er priserne på billigspiritus uændret. Selv om momssatsen er hævet i Tyskland pr. 1. januar 2007, er der fortsat tilbud på f.eks. 3 flasker Kalinka Vodka à 70 cl til 99,95 kr. i Tyskland. Momsforhøjelse burde ellers alt andet lige betyde prisstigninger på 2,59 pct. Det er dog ikke sket for den billige vodka. I dette tilfælde er der tale om, at avancen er faldet fra ca. 3,24 kr. pr. flaske til ca. 2,52 kr. pr. flaske. Der er i forvejen tale om en meget lav avance på billigvodka i Tyskland sammenlignet med Danmark, hvor avancen er næsten 5 gange højere. En forklaring kan være, at billigvodka er en god måde at lokke kunder til de tyske grænseforretninger, hvor kunderne køber den billige vodka men også andre varer, hvor der er en højere avance på.
Sammenlignet med billigvodka er avanceforskellen betydeligt mindre på en typisk flaske spiritus, i dette tilfælde Smirnoff Red. Avancen i Danmark er ca. 44 kr. pr. flaske og ca. 43 kr. pr. flaske i Tyskland. På den dyre spiritus kan ca. 35 kr. af prisforskellen ved samme pris uden moms og afgift som i Danmark forklares ved en højere dansk afgift og moms, mens avanceforskellen er 25,30 kr. pr. flaske uden moms. Danskeres grænsehandel i Tyskland skyldes dermed dels et højere afgiftsniveau i Danmark men også en højere avance sammenlignet med Tyskland, når det gælder den helt billige og den dyre spiritus.
| Tabel 4.3: Udviklingen i realpris og -afgift af spiritus | ||||
|---|---|---|---|---|
| Forbrugerprisindeks spiritus | Realprisindeks, spiritus | Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer | Realafgift | |
| 2000=100 | ||||
| 2000 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
| 2001 | 101,1 | 98,8 | 97,9 | 97,7 |
| 2002 | 101,6 | 96,9 | 94,5 | 95,4 |
| 2003 | 95,2 | 89,0 | 91,5 | 82,8 |
| 2004 | 73,2 | 67,5 | 87,4 | 50,4 |
| 2005 | 72,7 | 66,0 | 84,6 | 49,5 |
| 2006 | 73,0 | 65,6 | 83,6 | 49,2 |
| 2007 | 73,8 | 65,0 | 84,0 | 48,3 |
Anm.: 2007 er et gennemsnit af de to første måneder af 2007.
Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 4.3 viser udviklingen i realpris og -afgift af spiritus i Danmark. Det fremgår, at realprisen på spiritus er faldet med 35 pct. siden 2000. Til sammenligning er prisen på alkoholholdige drikkevarer, herunder også øl og vin, faldet med 16 pct. i samme periode. Realprisen er dog ikke faldet så meget som realafgiften, der er faldet med mere end 50 pct. siden 2000, primært som følge af nedsættelsen i 2003 i forbindelse med 24-timersreglens ophør og også som følge af skattestoppet. Skattestoppet har betydet, at afgiften på spiritus ikke er ændret siden 2003 bortset fra indførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand i 2005.
Udviklingen i prisindekset stemmer overens med udviklingen i den prisundersøgelse, som Skatteministeriet foretager i forbindelse med denne statusrapport, jf. tabel 4.4. Undersøgelsen er baseret på relativt få observationer, og bør derfor ikke overfortolkes. Dertil kommer, at de danske priser er indsamlet i København, som ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele landet. Sammenlignet med sidste år er priserne i Danmark steget. Sidste år kostede en flaske Rød Aalborg 88,95 kr. i normalpris. Denne er nu steget med 6 kr. til 94,95 kr. jf. tabel 4.4 herunder. Der har kun været et tilbud på Rød Aalborg i den undersøgte periode, men tilbudsprisen har til gengæld været helt nede på 74,95 kr., hvilket er 8 kr. lavere end det bedste tilbud i Status over grænsehandel, juni 2006. Rød Aalborg er traditionelt en stor grænsehandelsvare, men også i grænsebutikker har der været få tilbud, og de få, der har været, er ikke så gode som sidste år, jf. prisen på tilbud er 56,25 kr. pr. flaske, mens den sidste år var 49,95 kr. pr. flaske. Det er ikke kun Rød Aalborg som er blevet dyrere. Det gælder samtlige de undersøgte spiritusmærker, som enten er blevet dyrere eller er på samme niveau som sidste år, f.eks. er Smirnoff Red steget med 7 kr. pr. 70 cl eller 10 kr. pr. liter.
| Tabel 4.4: Priser på spiritus i Danmark og Tyskland forår 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Danmark | Tyskland | |||
| Tilbud | Normalpris | Tilbud | Normalpris | |
| kr. pr. flaske (70 cl) | ||||
| Rød Aalborg | 74,95 | 94,95 | 56,25 | 74,95 |
| Jägermeister | 99,95 | 107,95 | 76,95 | 89,95 |
| Gordon's gin | 84,95 | 99,00 | 69,95 | 79,95 |
| Baileys | 89,95 | 119,95 | 69,95 | 94,95 |
| Smirnoff Red | 99,00 | 119,95 | 76,95 | 89,95 |
| Billig vodka | - | 64,95 | 33,25 | 59,95 |
| Bacardi, hvid rom | 99,00 | 134,95 | 76,95 | 89,95 |
Anm.: Priserne i Tyskland er omregnet fra 1 liter til 70 cl.
Umiddelbart tyder den meget lille prissammenligning på, at grænsekøbmændene har indsnævret deres fortjeneste i forbindelse med den tyske momsforhøjelse i hvert fald, når det gælder billigvodka. Generelt set er normalprisen i grænsehandlen nogenlunde uændret i forhold til sidste år, men til gengæld er tilbuddene blevet dyrere. Med prisstigninger i Danmark har det ikke så store konsekvenser for grænsekøbmændene at hæve priserne. De har dog fastholdt deres tilbud på billigvodka, men i samme periode er tilbudsprisen på den billige vodka i Danmark faldet fra 69,95 til 64,95 kr. pr. flaske. Det er dog fortsat dobbelt så dyrt som i Tyskland.
Det er værd at bemærke, at det er blevet mere almindeligt, at prisen i Danmark og Tyskland er den samme pr. flaske, men at forskellen består i, at den danske flaske rummer 70 cl, mens den tyske rummer 1 liter. Endelig fremgår det, at Bilkas tilbud på 74,95 kr. for en flaske Rød Aalborg er identisk med normalprisen på Rød Aalborg i grænsehandlen vel at mærke for samme flaskestørrelse. Sælges Rød Aalborg til 74,95 kr. i Danmark, er avancen meget beskeden. Som det fremgår af tabel 4.5 er avancen kun ca. 11 kr., mens Rød Aalborg på tilbud i grænsehandlen indebærer en avance på ca. 17 kr. For normalpriserne er der også tale om, at avancen på Rød Aalborg er højere i grænsebutikkerne i forhold til Danmark. For almindelig spiritus på 40 pct. vol. er billedet dog omvendt, da avancen er højere i Danmark, jf. tabel 4.2.
| Tabel 4.5: Priselementer for en flaske Rød Aalborg (45 pct. volv. 70 cl) | ||||
|---|---|---|---|---|
| Danmark | Tyskland | |||
| kr. pr. flaske | kr. pr. flaske | |||
| Detailpris | 74,95 | 94,95 | 56,25 | 74,95 |
| Moms | 14,99 | 18,99 | 8,98 | 11,97 |
| Afgift | 47,25 | 47,25 | 30,58 | 30,58 |
| Emballageafgift | 1,60 | 1,60 | - | - |
| Pris uden moms og afgift | 11,11 | 27,11 | 16,69 | 32,41 |
Kilde: Tilbudsaviser fra grænsebutikkerne og observerede priser i københavnske supermarkeder.
Skatteministeriets undersøgelse er foretaget på et meget spinkelt grundlag i få forretninger i København. Umiddelbart tyder Danmarks Statistiks prisindeks og Skatteministeriets prisundersøgelse på, at spirituspriserne i Danmark er steget sammenlignet med sidste år. Billedet er dog ikke entydigt, da normalpriserne er steget, og tilbudspriserne er faldet, men der har kun været få tilbud. Det omvendte billede ses i grænsehandlen, hvor normalpriserne er uændret, mens tilbudspriserne er steget sammenlignet med sidste år. Billigvodka er der dog fortsat slagtilbud på, trods den tyske momsforhøjelse. Samlet set er det indtrykket, at priserne er steget mere i grænsehandlen end i Danmark, og fordelen for danskere ved at grænsehandle spiritus i Tyskland er derfor blevet mindre sammenlignet med undersøgelsen fra sidste år.
2. Udvikling i priser på tobak
EU’s tobaksdirektiver sikrer, at der sker en vis minimumsbeskatning af tobaksvarer i medlemslandene. Det er et krav, at afgiften mindst skal være 64 euro pr. 1.000 stk. cigaretter. Der er også krav om, hvor stor en andel af prisen på cigaretter, der skal være afgift, og hvor stor stykafgiften skal være i forhold til værdiafgiften. For røgtobak og andre tobaksprodukter er der også minimumsafgifter. I de tidligere grænsehandelsrapporter er EU-reglerne for tobak beskrevet nærmere.
2.1 Cigaretter
På trods af EU-regler er der stor forskel på afgiftssatserne indenfor EU, jf. tabellen herunder. Ud over forskellige satser er der også forskel på, om medlemslandene har valgt at lægge størst vægt på stykelementet eller størst vægt på værdielementet.
Ud fra et sundhedssynspunkt er det mest hensigtsmæssigt at lægge størst vægt på stykelementet, da dette sikrer en mindre spredning i priserne på markedet, jf. alle skal betale den samme høje stykafgift, og en billig cigaret er lige så skadelig for helbredet som en dyr cigaret. Ud fra et konkurrencesynspunkt er en værdiafgift at foretrække, da det giver mulighed for i højere grad at konkurrere på priserne – dermed er det sværere for de store aktører at fastholde en høj pris og avance på cigaretter. En lavere pris på cigaretter pga. større konkurrence vil således være en fordel for forbrugeren, når sundhedsproblematikken ikke inddrages. I 2005 blev den danske cigaretafgift omlagt, så der i højere grad kom vægt på stykafgiften. Samtidig blev den samlede afgift forhøjet. Stykafgiftssatsen blev forhøjet fra 48,92 øre pr. stk. til 63,66 øre pr. stk., mens værdiafgiften blev sat ned fra 21,22 pct. til 13,61 pct. af detailprisen inkl. moms, svarende til en prisstigning på 1 kr. pr. 20 stk. Prince.
Ud over Danmark har også Tyskland, Irland, Holland, Portugal og Storbritannien stor vægt på stykafgiften, og Norge har udelukkende en stykafgift. EU-regler forhindre medlemsstaterne i at indføre en cigaretafgift udelukkende baseret på en stykafgift. Stykafgiften må maksimalt udgøre 55 pct. af den samlede afgiftsbelastning inklusive moms.
| Tabel 4.6: Punktafgifter og moms for cigaretter i januar 2007 | |||
|---|---|---|---|
| Land | Stykafgift | Værdiafgift | Moms |
| DKK pr. 20 stk. | Pct. af detailværdi | Pct. af detailværdi | |
| Belgien | 2,38 | 52,41 | 17,36 |
| Danmark | 12,73 | 13,61 | 20,00 |
| Tyskland | 12,33 | 24,66 | 15,97 |
| Grækenland | 0,77 | 53,83 | 15,97 |
| Spanien | 1,22 | 57,00 | 13,79 |
| Frankrig | 2,25 | 57,97 | 16,39 |
| Irland | 22,58 | 17,78 | 17,36 |
| Italien | 0,92 | 54,74 | 16,67 |
| Cypern | 3,10 | 44,50 | 13,04 |
| Malta | 2,54 | 51,40 | 15,25 |
| Luxembourg | 2,30 | 47,44 | 13,04 |
| Holland | 10,88 | 20,52 | 15,97 |
| Østrig | 3,98 | 43,00 | 16,67 |
| Portugal | 8,70 | 23,00 | 17,36 |
| Finland | 2,26 | 50,00 | 18,03 |
| Sverige | 4,48 | 39,20 | 20,00 |
| UK1) | 23,12 | 22,00 | 14,89 |
| Polen | 3,05 | 33,70 | 18,03 |
| Estland | 2,62 | 26,00 | 15,25 |
| Letland | 1,80 | 19,20 | 15,25 |
| Litauen | 2,05 | 15,00 | 15,25 |
| Tjekkiet | 4,64 | 27,00 | 15,97 |
| Slovakiet | 4,39 | 23,00 | 15,97 |
| Slovenien | 2,25 | 43,47 | 16,67 |
| Ungarn | 3,93 | 27,50 | 16,67 |
| Bulgarien2) | 0,50 | 54,00 | 16,67 |
| Rumænien | 2,43 | 29,00 | 15,97 |
| Norge | 34,43 | 0,00 | 20,00 |
| Gns. EU-27 + Norge | 6,34 | 34,68 | 16,41 |
Anm.: Stykafgifter er opgjort i danske kroner for 20 stk. Beløbene kan afvige en smule på grund af kursudsving og afrunding. Moms og værdiafgifter er opgjort i procent af detailpris.
1) Storbritannien samt Nordirland.
2) For Bulgarien er afgiften opgjort for filtercigaretter
Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables og finansdepartementet i Norge.
Det skal bemærkes, at nordmændene har hævet afgiftssatsen fra 184 NOK til 187 NOK pr. 100 stk. fra 2006 til 2007, men pga. udviklingen i valutakursen svarer det i danske kroner til, at den norske afgift er faldet. De baltiske lande, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien opfylder endnu ikke EU’s minimumsafgiftsregler. Disse lande har fået en overgangsperiode til at indføre minimumsafgifterne – indtil da har de øvrige medlemsstater ret til at begrænse indførsel af cigaretter fra disse lande. Pr. 1. januar 2010 skal alle de nuværende EU-lande opfylde EU’s minimumsafgiftsregler, jf. tabel 4.7 herunder.
| Tabel 4.7: Rejsegodsrestriktioner som følge af overgangsordninger for de nye EU-lande | ||
|---|---|---|
| Land | Maksimal indført mængde | Overgangsordnings udløb |
| Estland | 200 cigaretter eller 250 g røgtobak | 31.12.2009 |
| Letland | 200 cigaretter | 31.12.2009 |
| Litauen | 200 cigaretter | 31.12.2009 |
| Polen | 200 cigaretter | 31.12.2008 |
| Slovakiet | 200 cigaretter | 31.12.2008 |
| Slovenien | 200 cigaretter | 31.12.2007 |
| Tjekkiet | 200 cigaretter el.100 cigarillos el. 50 cigarer el. 250 g røgtobak | 31.12.2007 |
| Ungarn | 200 cigaretter | 31.12.2008 |
| Bulgarien | 200 cigaretter | 31.12.2009 |
| Rumænien | 200 cigaretter | 31.12.2009 |
Siden Status over grænsehandel, juni 2006 har en lang række lande ændret deres afgifter på cigaretter. Bortset fra Estland og Litauen har alle de nye medlemslande, som ikke opfylder minimumsreglerne, hævet deres afgiftssatser på cigaretter. Dertil kommer, at Østrig, Portugal, Sverige og Storbritannien har hævet stykafgiften, mens Belgien og Irland har hævet stykafgiften men sænket værdiafgiften. Luxembourg og Holland har hævet både styk- og værdiafgiften. Kun Cypern har sænket stykafgiften en smule. Tyskland har desuden sænket værdiafgiften som følge af momsstigningen pr. 1. januar 2007, men den samlede beskatning af cigaretter er alligevel steget.
Sverige har hævet afgiften på cigaretter som led i aftalerne om finansloven for 2007 – afgiften havde ikke været ændret siden 1997[2] . Afgiften er hævet pr. 1. januar 2007. På trods af den svenske forhøjelse er afgiften dog lavere end den danske beregnet ud fra samme pris uden afgift og moms som i Danmark. Belgien og Irland er sammen med Sverige de lande, som har hævet deres afgift på cigaretter mest i forhold til sidste år, når der ses bort fra de lande, som ikke opfylder minimumsreglerne.
| Tabel 4.8: Priselementer for en pakke cigaretter i EU og Norge ved samme pris uden afgift som i Danmark for Prince | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Stykafgift | Værdiafgift | Moms | Pris uden afgifter |
| DKK pr. 20 stk. | |||||
| Belgien | 36,02 | 2,38 | 18,88 | 6,25 | 8,51 |
| Danmark | 32,00 | 12,73 | 4,36 | 6,40 | 8,51 |
| Tyskland | 35,11 | 12,33 | 8,66 | 5,61 | 8,51 |
| Grækenland | 30,72 | 0,77 | 16,54 | 4,91 | 8,51 |
| Spanien | 33,33 | 1,22 | 19,00 | 4,60 | 8,51 |
| Frankrig | 41,97 | 2,25 | 24,33 | 6,88 | 8,51 |
| Irland | 47,93 | 22,58 | 8,52 | 8,32 | 8,51 |
| Italien | 33,01 | 0,92 | 18,07 | 5,50 | 8,51 |
| Cypern | 27,36 | 3,10 | 12,17 | 3,57 | 8,51 |
| Malta | 33,13 | 2,54 | 17,03 | 5,05 | 8,51 |
| Luxembourg | 27,35 | 2,30 | 12,97 | 3,57 | 8,51 |
| Holland | 30,54 | 10,88 | 6,27 | 4,88 | 8,51 |
| Østrig | 30,98 | 3,98 | 13,32 | 5,16 | 8,51 |
| Portugal | 28,86 | 8,70 | 6,64 | 5,01 | 8,51 |
| Finland | 33,68 | 2,26 | 16,84 | 6,07 | 8,51 |
| Sverige | 31,83 | 4,48 | 12,48 | 6,37 | 8,51 |
| UK 1) | 50,13 | 23,12 | 11,03 | 7,46 | 8,51 |
| Polen | 23,94 | 3,05 | 8,07 | 4,32 | 8,51 |
| Estland | 18,95 | 2,62 | 4,93 | 2,89 | 8,51 |
| Letland | 15,73 | 1,80 | 3,02 | 2,40 | 8,51 |
| Litauen | 15,15 | 2,05 | 2,27 | 2,31 | 8,51 |
| Tjekkiet | 23,06 | 4,64 | 6,23 | 3,68 | 8,51 |
| Slovakiet | 21,14 | 4,39 | 4,86 | 3,38 | 8,51 |
| Slovenien | 26,99 | 2,25 | 11,73 | 4,50 | 8,51 |
| Ungarn | 22,28 | 3,93 | 6,13 | 3,71 | 8,51 |
| Bulgarien | 30,71 | 0,50 | 16,58 | 5,12 | 8,51 |
| Rumænien | 19,88 | 2,43 | 5,77 | 3,17 | 8,51 |
| Norge | 53,68 | 34,43 | 0,00 | 10,74 | 8,51 |
| Gns. EU-27 + Norge | 30,55 | 6,38 | 10,60 | 5,07 | 8,51 |
Kilde: EU-Kommissionen og finansdepartementet i Norge.
Prisen på en pakke Prince i Danmark er steget med 50 øre pr. 5. februar 2007. Prisstigningen er en avancestigning. Det fremgår af tabellen herover, at hvis prisen uden moms og afgift var den samme som i Danmark, ville den danske pris på cigaretter ligger lidt over gennemsnittet. Danmark er stadig blandt de lande, som har de højeste afgifter på cigaretter.
Af tabel 4.9 herunder fremgår det, at der er stor forskel på pris uden moms og afgifter. Det fremgår, at prisen i Danmark kun overgås af Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Storbritannien, når det gælder den mest efterspurgte prisgruppe. Irland og Storbritannien er de to lande, som har de suverænt højeste priser på cigaretter indenfor EU, med priser på over 50 kr. pr. 20 stk. I den anden ende af prisskalaen befinder Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien sig med priser under 10 kr. pr. pakke. Disse lande er dog som nævnt ved at indføre de samme minimumsafgifter, som gælder for resten af EU. På nuværende tidspunkt er minimumsafgiften 64 euro pr. 1.000 stk., hvilket svarer til ca. 9,55 kr. pr. 20 stk. eksklusive moms. Dertil kommer den såkaldte 57 pct. regel, som betyder, at afgiften minimum skal udgøre 57 pct. af den samlede pris inklusive moms og afgift for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe. Det vil bringe prisen op på ca. 16-17 kr. pr. 20 stk. for de mest efterspurgte cigaretter.
| Tabel 4.9: Detailpris og afgifter i mest efterspurgte prisgruppe i EU-27 og Norge i januar 2007 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Land | Prisstigning 2006 til 2007 | Detailpris | Stykafgift | Værdiafgift | Moms | Pris uden afgifter |
| DKK pr. 20 stk. | DKK pr. 20 stk. | |||||
| Belgien | 1,51 | 28,08 | 2,38 | 14,71 | 4,87 | 6,11 |
| Danmark | 0,50 | 32,00 | 12,73 | 4,36 | 6,40 | 8,51 |
| Tyskland | 1,73 | 35,09 | 12,33 | 8,65 | 5,60 | 8,50 |
| Grækenland | - | 20,88 | 0,77 | 11,24 | 3,33 | 5,54 |
| Spanien | - | 16,78 | 1,22 | 9,56 | 2,31 | 3,68 |
| Frankrig | - | 37,29 | 2,25 | 21,61 | 6,11 | 7,31 |
| Irland | 5,18 | 52,57 | 22,58 | 9,35 | 9,13 | 11,52 |
| Italien | 1,47 | 24,61 | 0,92 | 13,47 | 4,10 | 6,11 |
| Cypern | -0,15 | 21,34 | 3,10 | 9,49 | 2,78 | 5,96 |
| Malta | -2,63 | 24,31 | 2,54 | 12,50 | 3,71 | 5,57 |
| Luxembourg | 1,18 | 22,67 | 2,30 | 10,75 | 2,96 | 6,66 |
| Holland | 2,37 | 29,83 | 10,88 | 6,12 | 4,76 | 8,06 |
| Østrig | 2,22 | 25,35 | 3,98 | 10,90 | 4,23 | 6,24 |
| Portugal | 1,85 | 22,37 | 8,70 | 5,15 | 3,88 | 4,64 |
| Finland | 0,72 | 31,32 | 2,26 | 15,66 | 5,65 | 7,76 |
| Sverige | 3,09 | 35,16 | 4,48 | 13,78 | 7,03 | 9,87 |
| UK 1) | 1,12 | 57,53 | 23,12 | 12,66 | 8,57 | 13,19 |
| Polen | -0,13 | 11,01 | 3,05 | 3,71 | 1,99 | 2,27 |
| Estland | 0,70 | 10,06 | 2,62 | 2,61 | 1,53 | 3,29 |
| Letland | 2,25 | 6,97 | 1,80 | 1,34 | 1,06 | 2,77 |
| Litauen | - | 8,10 | 2,05 | 1,21 | 1,24 | 3,60 |
| Tjekkiet | 3,80 | 14,90 | 4,64 | 4,02 | 2,38 | 3,85 |
| Slovakiet | 2,91 | 16,36 | 4,39 | 3,76 | 2,61 | 5,59 |
| Slovenien | 0,89 | 14,91 | 2,25 | 6,48 | 2,49 | 3,70 |
| Ungarn | -2,11 | 10,99 | 3,93 | 3,02 | 1,83 | 2,21 |
| Bulgarien | -0,51 | 8,77 | 0,50 | 4,74 | 1,46 | 2,08 |
| Rumænien | - | 7,35 | 2,43 | 2,13 | 1,17 | 1,61 |
| Norge | -4,44 | 57,08 | 34,43 | 0,00 | 11,42 | 11,23 |
| Gns. EU-27 + Norge | 0,84 | 24,42 | 6,38 | 7,96 | 4,09 | 5,98 |
Kilder: EU-Kommissionen og finansdepartementet i Norge samt House of Prince.
Danskerne har traditionelt hovedsageligt røget danskproducerede cigaretter, og når de grænsehandler har de valgt at grænsehandle de kendte danske cigaretmærker. Tabel 4.10 viser priselementer for 20 stk. Prince.
| Tabel 4.10: Priselementer for Prince i landets pris april 2007 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Stykafgift | Værdiafgift | Moms | Pris uden afgifter |
| DKK pr. 20 stk. | |||||
| Belgien* | - | - | - | - | - |
| Danmark | 32,00 | 12,73 | 4,36 | 6,40 | 8,51 |
| Tyskland | 35,09 | 12,33 | 8,65 | 5,60 | 8,50 |
| Grækenland | 22,37 | 0,77 | 12,04 | 3,57 | 5,99 |
| Spanien | 22,74 | 1,22 | 12,96 | 3,14 | 5,42 |
| Frankrig | 37,29 | 2,25 | 21,61 | 6,11 | 7,31 |
| Irland* | - | - | - | - | - |
| Italien* | - | - | - | - | - |
| Cypern* | - | - | - | - | - |
| Malta* | - | - | - | - | - |
| Luxembourg | 24,61 | 2,30 | 11,67 | 3,21 | 7,43 |
| Holland | 29,83 | 10,88 | 6,12 | 4,76 | 8,06 |
| Østrig | 27,59 | 3,98 | 11,86 | 4,60 | 7,15 |
| Portugal | 23,49 | 8,70 | 5,40 | 4,08 | 5,31 |
| Finland | 32,07 | 2,26 | 16,03 | 5,78 | 7,99 |
| Sverige | 36,24 | 4,48 | 14,21 | 7,25 | 10,31 |
| UK * | - | - | - | - | - |
| Polen | 14,54 | 3,05 | 4,90 | 2,62 | 3,97 |
| Estland | 12,90 | 2,62 | 3,35 | 1,97 | 4,96 |
| Letland | 8,50 | 1,80 | 1,63 | 1,30 | 3,77 |
| Litauen | 10,59 | 2,05 | 1,59 | 1,61 | 5,33 |
| Tjekkiet | 18,64 | 4,64 | 5,03 | 2,98 | 5,99 |
| Slovakiet* | - | - | - | - | - |
| Slovenien* | - | - | - | - | - |
| Ungarn | 17,23 | 3,93 | 4,74 | 2,87 | 5,69 |
| Bulgarien* | - | - | - | - | - |
| Rumænien* | - | - | - | - | - |
| Norge | 57,08 | 34,43 | 0,00 | 11,42 | 11,23 |
| Gns. EU-25 + Norge | 25,71 | 6,36 | 8,12 | 4,40 | 6,83 |
* Prince forhandles ikke i landet.
Kilder: EU-Kommissionen, Skandinavisk Tobakskompagni og finansdepartementet i Norge.
Det fremgår, at det ikke kun er afgiftsforskelle, som giver incitament til at grænsehandle cigaretter for danskere. Der er for eksempel en avanceforskel på 3,20 kr. ekskl. moms på en pakke Prince købt i Danmark sammenlignet med Portugal. Det er den samlede prisforskel, som driver grænsehandlen. Det er uden betydning for en forbruger, om prisforskellen skyldes en højere afgift eller en højere avance.
En stor del af EU-landene har indført en minimumspunktafgift, som beregnes som en procentandel af afgiftsbetalingen for den mest efterspurgte prisgruppe. Danmark, Storbritannien, Irland, Cypern, Slovenien, Bulgarien og de baltiske lande har ikke en minimumspunktafgift. De lande, som har indført minimumspunktafgift, er kendetegnet ved, at stykafgiften er lav, og værdiafgiften er det bærende element. Med en minimumspunktafgift sikrer disse lande en beskatning af hvis størrelse. Værdiafgiften sikrer ikke i sig selv en høj beskatning. Det gør en stykafgift til gengæld. Derfor er det ikke nødvendigt for lande, som har en høj stykafgift at indføre minimumspunktafgift, da stykafgiften i sig selv har denne funktion. For Danmark vil en pris uden moms og afgift på 0 kr. medføre en detailpris inkl. moms og afgift på 19,18 kr. Minimumspunktafgifter er derfor ikke nødvendig i Danmark, da afgiftssystemets udformning i sig selv giver en høj minimumsafgift.
| Tabel 4.11: Detailpris for billigste mærke i en række EU-lande, januar 2007 | |||
|---|---|---|---|
| Detailpris for billigste mærke | Detailpris for mest efterspurgte prisgruppe | Besparelse | |
| DKK pr. 20 stk. | |||
| Belgien | 22,37 | 28,08 | 5,70 |
| Danmark (Blue Note sælges som 17 stk. til 17 kr.) | 20,00 | 32,00 | 12,00 |
| Danmark (L&M og LA) | 23,50 | 32,00 | 8,50 |
| Tyskland | 27,22 | 35,09 | 7,87 |
| Grækenland | 12,68 | 20,88 | 8,20 |
| Spanien | 14,91 | 16,78 | 1,86 |
| Frankrig | 33,56 | 37,29 | 3,73 |
| Irland | 44,74 | 52,57 | 7,83 |
| Italien | 23,12 | 24,61 | 1,49 |
| Cypern | 29,46 | 21,34 | -8,12 |
| Malta* | 24,31 | - | |
| Luxembourg | 2,74 | 22,67 | -0,07 |
| Holland* | 29,83 | - | |
| Østrig | 24,24 | 25,35 | 1,12 |
| Portugal | 17,90 | 22,37 | 4,47 |
| Finland | 26,32 | 31,32 | 5,00 |
| Sverige | 27,44 | 35,16 | 7,72 |
| UK | 47,28 | 57,53 | 10,25 |
| Polen | 8,87 | 11,01 | 2,14 |
| Estland | 8,13 | 10,06 | 1,93 |
| Letland | 3,73 | 6,97 | 3,24 |
| Litauen | 4,77 | 8,10 | 3,33 |
| Tjekkiet | 11,86 | 14,90 | 3,04 |
| Slovakiet | 12,45 | 16,36 | 3,90 |
| Slovenien | - | 14,91 | - |
| Ungarn | 11,11 | 10,99 | -0,12 |
| Bulgarien | - | 8,77 | - |
| Rumænien | - | 7,35 | - |
| Norge | 46,86 | 57,08 | 10,22 |
| Gns. EU-15 + Norge | 27,31 | 35,66 | 8,35 |
Kilder: Superbrugsen, Superbest, EU-Kommissionen, Excise Duty Tables og Skandinavisk Tobakskompagni.
Selv om billigcigaretter har haft deres indtog på det danske cigaretmarked, er billigcigaretter ikke specielt billige i forhold til de øvrige EU-lande, som tabellen herover viser. Det er f.eks. interessant, at danskere på ferie i Grækenland har mulighed for købe cigaretter til ca. 13 kr. pr. pakke. Ligesom prisen i Letland f.eks. er helt nede på ca. 4 kr. Når restriktionerne på indførsel fra de baltiske lande og Polen udløber vil det betyde, at der kan købes cigaretter til ca. 13-14 kr. pr. pakke i umiddelbar nærhed af Danmark.
Det skal dog bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er meget billige cigaretter på det danske marked. Det drejer sig om mærket Blue Note, som sælges til 17 kr. for 17 stk. Der er tale om en aktør, som har været på det danske marked nogle år og som med den lave pris sandsynligvis ønsker at erobre en større markedsandel. Da cigaretindustrien er afskåret fra at reklamere for deres produkt pga. forbuddet mod tobaksreklamer, er en lav pris en måde at erobre markedsandele på.
Da cigaretmærket LD blev introduceret på det danske marked i 2004 af den engelsk tobaksproducent Gallaher, skete det ved netop den taktik. 20 stk. LD kostede 20 kr., indtil mærket var etableret, derefter steg prisen til 22 kr. i forbindelse med afgiftsforhøjelsen i 2005, og i dag koster LD 24,50 kr.
Det danske cigaretmarked er meget interessant for udenlandske aktører, da der er en høj avance på cigaretter i Danmark. En cigaret koster ca. 7,5 øre at fremstille. Produktionsomkostningen på en pakke cigaretter er således 1,50 kr., men på f.eks. Prince er pris uden moms og afgift 8,50 – der tjenes således ca. 7 kr. pr. 20 stk. cigaretter i Danmark. Den høje avance skyldes, at danskere i mange år har været meget loyale overfor de danske mærker, hvilket reelt har givet Skandinavisk Tobakskompagni en form for monopol. Det er dog ved at ændre sig gradvist. Der ryges således stadig hovedsageligt danske mærker, men det skyldes bl.a., at Skandinavisk Tobakskompagni har lanceret deres egne billigmærker f.eks. LA. Mærkeloyaliteten er på retur, for danske rygere ønsker hovedsageligt billige cigaretter, uanset hvor de er produceret. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at Blue Note har held med sit forehavende.
| Tabel 4.12: Gennemsnitlig pris på en pakke cigaretter (20 styk) i Danmark (vejet gennemsnit) | |
|---|---|
| kr. pr. 20 stk. | |
| 1. kvartal 2001 | 32,09 |
| 2. kvartal 2001 | 32,14 |
| 3. kvartal 2001 | 32,22 |
| 4. kvartal 2001 | 33,02 |
| 1. kvartal 2002 | 33,04 |
| 2. kvartal 2002 | 33,00 |
| 3. kvartal 2002 | 33,29 |
| 4. kvartal 2002 | 33,30 |
| 1. kvartal 2003 | 33,23 |
| 2. kvartal 2003 | 33,19 |
| 3. kvartal 2003 | 33,06 |
| 4. kvartal 2003 | 28,63 |
| 1. kvartal 2004 | 28,27 |
| 2. kvartal 2004 | 27,72 |
| 3. kvartal 2004 | 27,76 |
| 4. kvartal 2004 | 28,05 |
| 1. kvartal 2005 | 28,93 |
| 2. kvartal 2005 | 28,85 |
| 3. kvartal 2005 | 29,02 |
| 4. kvartal 2005 | 28,83 |
| 1. kvartal 2006 | 29,53 |
| 2. kvartal 2006 | 29,58 |
| 3. kvartal 2006 | 29,39 |
| 4. kvartal 2006 | 29,56 |
| 1. kvartal 2007 | 30,09 |
Kilde: SKAT.
Den seneste afgiftsforhøjelse pr. 1. januar 2005 betød, at prisen på Prince steg med 1 kr. pr. pakke, mens billigcigaretter steg med op mod 2 kr. pr. pakke. Den engelske tobaksproducent Gallaher introducerede 20 stk. LD cigaretter på det danske marked i 2004, men fortsatte med at sælge ud af lagre med den billige pris langt hen i 2005. Derfor var det først omkring sommeren 2005, at LD steg med 2 kr. pr. pakke og senere endnu mere. Den 1. januar 2006 blev prisen på Prince og en lang række andre cigaretter hævet med 50 øre pr. pakke, hvilket forklarer prisstigningen fra 1. kvartal 2006. Prisen på Prince er sat op med 50 øre pr. 20 stk. fra den 5. februar 2007.
| Tabel 4.13: Markedsandele og priser for cigaretter i Danmark | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Periode | Pris for den mest efterspurgte prisklasse (Prince) | Pris i gennemsnit | Cigaretter mere end 5 kr. billigere | Cigaretter mere end 4 kr. billigere | Cigaretter mere end 3 kr. billigere | Cigaretter mere end 2 kr. dyrere | Markedsandel for den mest efterspurgte prisklasse |
| kr. pr. 20 stk. | Pct. af marked | ||||||
| 1. kvt. 2002 | 33,0 | 33,04 | 0,6 | 2,3 | 2,3 | 0,1 | 48,1 |
| 2. kvt. 2002 | 33,0 | 33,00 | 0,6 | 3,0 | 3,0 | 0,2 | 48,5 |
| 3. kvt. 2002 | 33,5 | 33,29 | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 0,2 | 36,5 |
| 4. kvt. 2002 | 33,5 | 33,30 | 4,8 | 4,8 | 4,8 | 0,1 | 45,3 |
| 1. kvt. 2003 | 33,5 | 33,23 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 0,1 | 48,0 |
| 2. kvt. 2003 | 33,5 | 33,19 | 7,3 | 7,3 | 7,3 | 0,1 | 43,5 |
| 3. kvt. 2003 | 33,5 | 33,06 | 8,3 | 8,3 | 8,9 | 0,2 | 41,2 |
| 4. kvt. 2003 | 29,5 | 28,63 | 16,6 | 16,6 | 16,6 | 1,6 | 39,1 |
| 1. kvt. 2004 | 29,5 | 28,27 | 21,7 | 21,7 | 21,7 | 0,1 | 36,8 |
| 2. kvt. 2004 | 29,5 | 27,72 | 28,7 | 28,7 | 28,7 | 0,1 | 34,8 |
| 3. kvt. 2004 | 30,0 | 27,76 | 32,9 | 32,9 | 35,3 | 0,1 | 24,6 |
| 4. kvt. 2004 | 30,0 | 28,05 | 31,8 | 31,8 | 31,8 | 0,2 | 37,3 |
| 1. kvt. 2005 | 31,0 | 28,93 | 8,4 | 30,4 | 38,2 | 1,0 | 34,4 |
| 2. kvt. 2005 | 31,0 | 28,85 | 10,5 | 31,2 | 37,1 | 1,2 | 32,6 |
| 3. kvt. 2005 | 31,0 | 29,02 | 17,2 | 34,9 | 34,9 | 1,3 | 35,8 |
| 4. kvt. 2005 | 31,0 | 28,83 | 13,3 | 34,5 | 34,5 | 1,0 | 33,7 |
| 1. kvt. 2006 | 31,5 | 29,53 | 24,3 | 36,2 | 36,2 | 3,5 | 25,2 |
| 2. kvt. 2006 | 31,5 | 29,58 | 30,4 | 35,7 | 35,7 | 3,5 | 30,5 |
| 3. kvt. 2006 | 31,5 | 29,39 | 17,3 | 40,2 | 40,2 | 3,3 | 30,8 |
| 4. kvt. 2006 | 31,5 | 29,56 | 13,3 | 37,4 | 37,4 | 3,7 | 30,5 |
| 1. kvt. 2007 | 32,0 | 30,09 | 20,2 | 28,7 | 34,0 | 3,4 | 26,7 |
Anm. Markedsandelen for den mest efterspurgte prisgruppe er unaturlig lav i 3. kvt. 2004, 1. kvt. 2006 og 1. kvt. 2007, fordi prisen på Prince er steget i de tre perioder.
Kilde: SKAT.
I 2001 havde Prince en markedsandel på næsten 50 pct. I 3. kvartal 2004 var denne markedsandel faldet til 24,6 pct. Forklaringen er primært fremkomsten af billigcigaretter på det danske marked, jf. cigaretter mere end 5 kr. billigere end det mest efterspurgte mærke var næsten 0 i 2001, men 32,9 pct. i 3. kvartal 2004. Afgiftsforhøjelsen i 2005 betød, at Prince genvandt en del af sin markedsandel, men billigcigaretter er kommet for at blive og har fortsat en markedsandel på ca. 20 pct.
En del rygere, som nu ryger billigcigaretter, er tidligere hjemmerullere af cigaretter. Som eksemplet herunder viser, er der ikke noget at spare ved at hjemmerulle sammenlignet med at købe Blue Note, hvis den hjemmerullede cigaret vel at mærke rulles af Escort. Sammenlignet med det næstbilligste cigaretmærke er der kun ca. 2 kr. at spare pr. 20 stk. cigaretter. Dertil kommer, at der er et vist besvær ved at hjemmerulle, som gør, at prisforskellen skal være af en vis størrelse, før rygeren vælger at hjemmerulle. Det vides ikke, hvor udbredt Blue Note er på det danske marked, og mærket føres ikke i alle kiosker, men mange supermarkeder fører mærket.
Der kan spares 5,81 kr. pr. 20 stk. cigaretter ved at anvende grænsehandlet billigtobak og grænsehandlet billigcigaretpapir. Forskellen er dog væsentligt indsnævret i forhold til Status over grænsehandel, juni 2006, hvor fordelen var 10,81 kr. pr. 20 stk. dvs. en halvering af fordelen. Det skyldes dels, at røgtobakken i Tyskland er blevet dyrere pga. den tyske momsforhøjelse, og dels at der igen er kommet meget billige cigaretter på det danske marked.
Prisen på Escort er faldet i Danmark fra 19,20 kr. pr. 20 stk. sidste år til 18,92 kr. i år. Til gengæld er billigtobak steget en smule, men det kan hænge sammen med, at det ikke har været muligt at finde det samme mærke tobak, som blev anvendt til prissammenligningen sidste år. Prisforskellen til Tyskland på billigtobak har nået et niveau, hvor det kan diskuteres, om der stadig er et incitament til at grænsehandle. På den dyre Escort er der dog stadig en væsentlig prisforskel.
| Tabel 4.14: Eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark | |||
|---|---|---|---|
| Prisen for 20 fabriksfremstillede cigaretter | Prisen for 20 gram røgtobak | Prisen for cigaretpapir for 20 stk. | Besparelse pr. pakke |
| Kr. | |||
| 23,50 | 18,921) | 2,50 | 2,09 |
| 32,00 | 18,921) | 2,505) | 10,59 |
| 20,00 | 14,682) | 1,006) | 4,33 |
| 20,00 | 16,643) | 2,50 | 0,86 |
| 20,00 | 13,394) | 0,807) | 5,81 |
1) Dansk Escort 300 gram.
2) Dansk Escort 400 gram købt i grænsehandel.
3) Dansk Opal 250 gram.
4) Dansk Opal 400 gram købt i grænsehandel.
5) Dansk Escort cigarethylstre 200 stk.
6) Dansk Escort cigarethylstre 200 stk. købt i grænsehandel.
7) Billigmærke Privat Light 200 stk. købt i grænsehandel.
2.2 Røgtobak
EU-regler giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem en vægtafgift eller en værdiafgift eller en kombination af disse, når røgtobakken beskattes. Som for cigaretter er der en minimumsafgift.
| Tabel 4.15: Afgiftssatser for finskåren røgtobak, januar 2007 | |||
|---|---|---|---|
| Land | Vægtafgift | Værdiafgift | Moms |
| kr. pr. 20 gram | Pct. af detailværdi | Pct. af detailværdi | |
| Belgien | - | 37,55 | 17,36 |
| Danmark | 9,04 | - | 20,00 |
| Tyskland | 5,08 | 19,04 | 13,79 |
| Grækenland | 0,00 | 59,00 | 15,97 |
| Spanien | 0,00 | 41,50 | 13,79 |
| Frankrig | 0,00 | 58,70 | 16,39 |
| Irland | 27,36 | - | 17,36 |
| Italien | 0,00 | 56,00 | 16,67 |
| Cypern | 5,21 | - | 13,04 |
| Malta | 9,62 | - | 15,25 |
| Luxembourg | 0,00 | 36,00 | 13,04 |
| Holland | 4,55 | 13,97 | 15,97 |
| Østrig | 0,00 | 47,00 | 16,67 |
| Portugal | 0,00 | 40,60 | 17,36 |
| Finland | 0,54 | 50,00 | 18,03 |
| Sverige | 15,58 | - | 20,00 |
| UK 1) | 24,20 | - | 14,89 |
| Polen | 2,14 | 21,67 | 18,03 |
| Estland | 3,05 | - | 15,25 |
| Letland | 4,93 | - | 15,25 |
| Litauen | 4,79 | - | 15,97 |
| Tjekkiet | 4,77 | - | 15,97 |
| Slovakiet | 5,39 | - | 15,97 |
| Slovenien | 4,77 | - | 16,67 |
| Ungarn | 0,00 | 52,00 | 16,67 |
| Bulgarien | 3,43 | 10,00 | 16,67 |
| Rumænien | 6,86 | - | 19,00 |
| Norge | 34,43 | 0 | 20,00 |
| Gns. EU-27 + Norge | 6,28 | 19,39 | 16,44 |
Kilde: EU-kommissionen og finansdepartementet i Norge.
Som det fremgår af tabel 4.15 er der stor forskel på, om de forskellige EU-lande har valgt at lægge mest vægt på værdi- eller vægtafgiften. Højafgiftslandene har dog generelt valgt at lægge mest vægt på vægtafgiften, Frankrig er dog en undtagelse. Sammenlignet med Status over grænsehandel, juni 2006 har en del lande valgt at hæve afgiften på fin tobak. Det drejer sig om Irland og Sverige, som har hævet afgiften samtidig med, at afgiften på cigaretter er hævet. Dertil kommer, at en lang række af de nye EU-lande også har hævet afgifterne for at komme op på EU’s minimumsafgifter.
| Tabel 4.16: Priselementer for finskåren tobak til dansk pris uden afgift | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Vægtafgift | Værdiafgift | Moms | Pris uden afgift og moms |
| kr. pr. 20 gram | |||||
| Belgien | 11,92 | 0,00 | 3,75 | 2,07 | 6,09 |
| Danmark | 18,92 | 9,04 | 0,00 | 3,78 | 6,09 |
| Tyskland | 17,07 | 5,08 | 3,17 | 2,73 | 6,09 |
| Grækenland | 24,34 | 0,00 | 14,36 | 3,89 | 6,09 |
| Spanien | 13,63 | 0,00 | 5,66 | 1,88 | 6,09 |
| Frankrig | 24,46 | 0,00 | 14,36 | 4,01 | 6,09 |
| Irland | 40,48 | 27,36 | 0,00 | 7,03 | 6,09 |
| Italien | 22,30 | 0,00 | 12,49 | 3,72 | 6,09 |
| Cypern | 12,99 | 5,21 | 0,00 | 1,69 | 6,09 |
| Malta | 18,54 | 9,62 | 0,00 | 2,83 | 6,09 |
| Luxembourg | 11,96 | 0,00 | 4,30 | 1,56 | 6,09 |
| Holland | 15,30 | 4,55 | 2,22 | 2,44 | 6,09 |
| Østrig | 16,77 | 0,00 | 7,88 | 2,80 | 6,09 |
| Portugal | 14,49 | 0,00 | 5,88 | 2,52 | 6,09 |
| Finland | 20,75 | 0,54 | 10,37 | 3,74 | 6,09 |
| Sverige | 27,09 | 15,58 | 0,00 | 5,42 | 6,09 |
| UK 1) | 35,60 | 24,20 | 0,00 | 5,30 | 6,09 |
| Polen | 14,12 | 2,14 | 3,34 | 2,55 | 6,09 |
| Estland | 10,79 | 3,05 | 0,00 | 1,65 | 6,09 |
| Letland | 13,01 | 4,93 | 0,00 | 1,98 | 6,09 |
| Litauen | 12,85 | 4,79 | 0,00 | 1,96 | 6,09 |
| Tjekkiet | 12,93 | 4,77 | 0,00 | 2,06 | 6,09 |
| Slovakiet | 13,66 | 5,39 | 0,00 | 2,18 | 6,09 |
| Slovenien | 13,04 | 4,77 | 0,00 | 2,17 | 6,09 |
| Ungarn | 19,45 | 0,00 | 10,11 | 3,24 | 6,09 |
| Bulgarien | 12,99 | 3,43 | 1,30 | 2,17 | 6,09 |
| Rumænien | 15,42 | 6,86 | 0,00 | 2,46 | 6,09 |
| Norge | 50,65 | 34,43 | 0,00 | 10,13 | 6,09 |
| Gns. EU-27 + Norge | 19,50 | 6,36 | 3,77 | 3,28 | 6,09 |
Kilde: EU-Kommissionen og Finansdepartementet i Norge.
Den danske afgift på fin tobak er hverken speciel høj eller speciel lav, jf. tabel 4.16. Det er værd at bemærke, at afgiften på den tyske røgtobak på trods af afgiftsforhøjelser i Tyskland fortsat er lavere end i Danmark. Afgiftsforskellen giver dermed incitament for danskere til fortsat at grænsehandle røgtobak i Tyskland.
Som det fremgår af tabellen herunder, er det dog ikke kun det forhold, at den danske afgift er højere end i Tyskland men også det forhold, at avancen er højere i Danmark. Avanceforskellen er således næsten 24 kr. pr. 300 gram Escort, og selv på billigtobakken er avanceforskellen ca. 9 kr. pr. 300 gram.
| Tabel 4.17: Priser og afgifter for 300 gram finskåren røgtobak | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mærke | Land | Detailpris | Vægtafgift | Værdiafgift | Punktafgift i alt | Moms | Pris uden afgift |
| kr. pr. 300 gram | |||||||
| Escort finskåren | Danmark | 283,75 | 135,60 | 0,00 | 135,60 | 56,75 | 91,40 |
| Tyskland | 220,13 | 76,25 | 40,88 | 117,13 | 35,15 | 67,84 | |
| kr. pr. 300 gram | |||||||
| Opal finskåren | Danmark | 249,60 | 135,60 | 0,00 | 135,60 | 49,92 | 64,08 |
| Tyskland | 200,89 | 76,25 | 37,30 | 113,56 | 32,08 | 55,25 | |
Anm. Opal købes på det danske marked i 250 gram, det er omregnet til 300 gram. Escort fra Tyskland er omregnet fra pakninger af 400 gram, mens Opal er omregnet fra pakninger af 400gram.
Kilde: Priser fra detailhandlen, samt tilbudsaviser fra grænsekøbmændene pr. 23 april 2007. Danske priser pr. 27 februar 2006.
3. Udvikling i priser på øl
I praksis grænsehandler danskere udelukkende øl i Tyskland, hvor prisforskellen til Danmark er en væsentlig faktor. Prisen på øl kan imidlertid ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af landegrænser. Det skyldes, at der i Tyskland i højere grad sælges stærkere øl, og at den almindelige og stærke øl sælges til næsten samme priser, mens der i Danmark normalt er højere pris på guldøl mv. end for en almindelig pilsnerøl. I Tyskland sælges hovedparten af øl på engangsemballage (dåse). I Danmark sælges hovedparten på genbrugelige flasker, men salget af dåser i Danmark er i vækst og udgør nu ca. 17 pct. af den samlede mængde solgt øl i 2006.
| Tabel 4.18: Priselementer for en kasse pilsnerøl (30 stk. 33 cl) | ||
|---|---|---|
| Danmark | Tyskland | |
| kr. pr. kasse | ||
| Detailpris | 106,00 | 80,39 |
| - heraf moms | 21,20 | 12,84 |
| - heraf afgift | 23,18 | 6,09 |
| - heraf emballageafgift | 0,15 | |
| Pris ekskl. moms og afgift | 61,47 | 61,47 |
Anm.: Der er taget udgangspunkt i almindelig dansk pilsnerstyrke, dvs. 4,6 pct. vol. og 10,5 Platograder. Der henvises til Rapport om grænsehandel 2004 for priselementer for øl i EU og Norge.
Af tabellen ovenfor fremgår hvor stor en del af den lavere pris i Tyskland, der skyldes afgifts- og momsforskel.
Den afgiftsbetingede prisforskel på en kasse øl til 106 kr. i Danmark og Tyskland kan opgøres til 25,61 kr., heraf udgør afgiftsforskellene 17,25 kr., mens ca. 8,36 kr. skyldes forskellen i momssatsen, som er 19 pct. i Tyskland og 25 pct. i Danmark.
Det er imidlertid ikke udelukkende afgiftsforskelle landene imellem, der er afgørende for grænsehandlen. Det er den samlede prisforskel, der er afgørende for danskeres beslutning om at grænsehandle. Avanceforskelle har ligeså stor betydning set med forbrugernes øjne. Høje avancer i et land kan betyde, at selv uden afgifter vil det være økonomisk interessant for landets borgere at grænsehandle i et naboland med lavere avancer. De faktiske prisforskelle mellem Danmark og Tyskland er derfor afgørende for udviklingen i grænsehandlen.
Skatteministeriet har undersøgt priserne for forskellige øl i københavnske supermarkeder. Det skal bemærkes, at der i visse tilfælde kun findes få observationer. Der kan således ikke drages konklusioner alene ud fra enkelte tabeller.
| Tabel 4.19: Tilbudspriser for en kasse med 30 flasker à 33 cl | |||
|---|---|---|---|
| Tilbudsuge | Carlsberg Hof1) | Grøn Tuborg | |
| kr. pr. kasse (30 stk. 33 cl) | |||
| Bilka | Uge 17 | 94,95 | 94,95 |
| Uge 19 | 69,95 | 69,95 | |
| Uge 21 | 69,95 | 69,95 | |
| Kvickly Xtra | Uge 19 | 89,00 | 89,00 |
| Uge 21 | 79,95 | ||
| Føtex | Uge 19 | 99,95 | 99,95 |
| Uge 21 | 84,95 | 84,95 | |
| Superbest | Uge 19 | 79,95 | 79,95 |
| Uge 21 | 89,95 | 89,95 | |
| Superbrugen | Uge 19 | 94,95 | 94,95 |
| Uvejet gennemsnit | 85,96 | 85,36 | |
1) Almindelig flaske.
Kilde: Diverse tilbudsaviser fra københavnske supermarkeder.
Målt i forhold til sidste års rapport tyder undersøgelsen på, at priserne i den observerede periode på mærkevareøl i danske supermarkeder er faldende. Dermed fortsætter tendensen til prisfald, der ligeledes blev observeret i sidste års rapport. Det uvejede gennemsnit for en tilbudskasse er således 85,96 kr. pr. kasse, mod 92,06 kr. pr. kasse i sidste års rapport. Den laveste observerede pris på 69,95 kr. pr. kasse er den hidtil laveste observeret i Skatteministeriets undersøgelse. Den laveste pris i sidste års rapport var 84,95 kr. pr. kasse, mod 87,44 kr. i julen 2004/forår 2005 og 82,95 kr. i foråret/sommeren 2004.
De meget lave priser tyder på en begyndende priskrig. Da Skatteministeriets prisundersøgelse strækker sig over en relativ kort periode, er det imidlertid ikke muligt at konkludere, hvorvidt der er tale om reel priskrig af længere varighed, eller om det snarere er enkeltstående tilbud for at tiltrække kunder til butikkerne i forbindelse med forårets helligdage.
Tilsvarende som i sidste års rapport har Skatteministeriet heller ikke i den nuværende undersøgelse observeret en prisforskel mellem Carlsberg Hof og Grøn Tuborg. Tidligere har Carlsberg været markedsført som en mere eksklusiv øl i forhold til Grøn Tuborg, hvor Carlsberg også blev solgt i ”nye” flasker. Den nye flaske er imidlertid helt ude af detailhandlen i dag, og forbrugeren kan frit vælge Carlsberg eller Tuborg til samme tilbudspriser observeret af Skatteministeriet.
Det skal endvidere bemærkes, at forbrugere i tilbudsaviserne ofte kan vælge mellem 30 stk. 33 cl Carlsberg Hof/Grøn Tuborg i flaske eller 24 stk. 33 cl Carlsberg Hof/Grøn Tuborg i dåse. Denne typer af tilbud er ikke tidligere blevet observeret af Skatteministeriet.
| Tabel 4.20: Normalprissammenligning på Tuborg Guld i 2004, 2005, 2006 og 2007 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2004-2007 | |
| kr. pr. flaske (33 cl) | Procentvisændring | ||||
| Bilka | 6,70 | 6,70 | 6,95 | ||
| ISO | 7,60 | 7,40 | |||
| Kvickly | 8,25 | 7,25 | 7,25 | 7,75 | -6 |
| Føtex | 7,15 | 7,15 | 7,50 | 8,25 | 15 |
| Superbrugsen | 7,40 | 7,25 | 7,50 | ||
| Uvejet gennemsnit | 7,42 | 7,15 | 7,30 | 8,00 | 8 |
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse i københavnske supermarkeder.
Betragtes normalprisen på mærkevareguldøl ses ud fra Skatteministeriets prisundersøgelse, at prisen er steget i forhold til sidste års rapport. På linie med sidste års rapport har Coop-forretningerne både hævet og sænket prisen, mens Dansk Supermarked generelt har hævet prisen. Generelt står disse mærker overfor en stigende konkurrence fra både inden- og udenlandske eksklusive mærker. F.eks. ses nu den belgiske øl, Leffe, som tilbudsøl i både danske supermarkeder og i grænsehandlen. Tilsvarende ses også øl fra danske mikrobryggerier nu i tilbudsaviserne.
| Tabel 4.21: Tilbuds- og normalpriser på 33 cl-pantflaske discountøl 4,6 pct. vol. i Danmark 2007 | |||
|---|---|---|---|
| Type | Pris | ||
| kr. pr. stk. | kr. pr. 30 stk. | ||
| Fakta | Dansk Pilsner | 1,95 | |
| Superbrugsen | Pokal Pilsner | 2,95 | 69,95 |
| Odin Pilsner | 2,15 | ||
| Kvickly | Pokal Pilsner | 69,00 | |
| Uvejet gennemsnit | 2,32 | 2,32 | |
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse i københavnske supermarkeder.
Når det gælder prisen på discountøl i danske supermarkeder, tyder det på, at normalprisen er uændret i forhold til sidste års rapport, mens prisen på tilbudsøl solgt i 33 cl flasker i kasser à 30 stk. er faldet knap 50 øre pr. flaske.
| Tabel 4.22 Udvikling i realprisindekset for øl | |||
|---|---|---|---|
| Realprisindeks for øl | Forbrugerprisindeks for øl | Realafgift | |
| 2000=100 | |||
| 2001 | 96,6 | 97,7 | 97,7 |
| 2002 | 91,6 | 95,4 | |
| 2003 | 89,4 | 93,4 | |
| 2004 | 87,8 | 92,7 | 92,7 |
| 2005 | 84,7 | 93,3 | 79,1 |
| Januar 2006 | 82,3 | 90,9 | 78,9 |
| Februar 2006 | 82,8 | 92,3 | 78,2 |
| Marts 2006 | 86,0 | 96,2 | 77,9 |
| April 2006 | 80,4 | 90,4 | 77,5 |
| Maj 2006 | 80,7 | 90,8 | 77,5 |
| Juni 2006 | 84,0 | 94,8 | 77,3 |
| Juli 2006 | 86,8 | 97,7 | 77,5 |
| August 2006 | 81,0 | 91,1 | 77,5 |
| September 2006 | 84,5 | 95,4 | 77,2 |
| Oktober 2006 | 84,6 | 95,4 | 77,3 |
| November 2006 | 84,6 | 95,4 | 77,3 |
| December 2006 | 83,1 | 93,7 | 77,3 |
| 2006 | 83,4 | 93,7 | 77,6 |
| Januar 2007 | 85,7 | 96,3 | 77,5 |
| Februar 2007 | 84,2 | 95,7 | 76,7 |
| Marts 2007 | 86,0 | 98,1 | 76,4 |
| April 2007 | 86,9 | 99,3 | 76,3 |
| 2007 | 85,7 | 97,4 | 76,7 |
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanks forbrugerprisindeks og egne beregninger.
Forbrugerprisen på øl er steget med 0,4 pct. i perioden fra 2005 til 2006. Afgiften på øl blev i 2005 sat ned, svarende til et prisfald på ca. 4 pct. ved uændrede avancer. Dette prisfald er således ikke afspejlet i den efterfølgende periode. Tværtimod ses en prisstigning fra 2006 til og med april 2007 på ca. 3,9 pct.
Når der tages højde for prisudviklingen generelt, falder prisen på øl med ca. 1,5 pct. fra 2005 til 2006, hvorefter prisfaldet vendes til en prisstigning på 2,7 pct. fra 2006 til og med de første fire måneder af 2007.
I modsætning til forbrugerpriserne på de øvrige drikkevarer med alkohol, spiritus og vin, viser priserne på øl månedlige udsving. Mens forbrugerpriserne på vin og spiritus er langt mere stabile over året.
Det skal bemærkes, at forbrugerprisindekset belyser udviklingen i de faktiske detailpriser, som forbrugeren skal betale for den pågældende vare. Det betyder, at både udsalgspriser og generelt lavere priser på den pågældende vare, afspejles i udviklingen i forbrugerprisindekset på varen.
Prisen på øl i tyske grænseforretninger
Den 1. januar 2007 forhøjede Tyskland momsen fra 16 til 19 pct. Momsen på fødevarer, bøger og blade er uændret. Den tyske prisstigning har derfor virkning for alle nydelsesmidler, danskerne køber i grænsehandlen. I Status over grænsehandel, juni 2006 er virkningerne af momsforhøjelsen beskrevet.
Den tyske momsforhøjelse fra 16 til 19 pct. svarer til at priserne stiger 2,59 pct. En vare, der med 16 pct. moms koster 100 kr. med moms, vil med 19 pct. moms koste 102,59 kr., svarende til en prisstigning på 2,59 pct.
Prisstigningen som følge af momsforhøjelsen er afspejlet i Skatteministeriets afgrænsede undersøgelse af priserne på øl i de tyske grænsehandelsforretninger. Undersøgelsen fremgår af tabellerne nedenfor. Som beskrevet i tidligere rapporter er det fortsat karakteristisk, at stort set alle ølsorter kun sælges i hele rammer. Ligesom der i grænsehandelsforretninger ikke gøres forskel på Carlsberg og Tuborg, de sælges til samme pris og som regel samtidig. Det er det samme mønster, som Skatteministeriet har observeret i danske forretninger.
| Tabel 4.23: Gennemsnitspris for Carlsberg Hof eller Tuborg Grøn på 33 cl dåse i Tyskland | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| 24 stk. | 30 stk. | 48 stk. | 72 stk. | 90 stk. | |
| kr. pr. tilbud | |||||
| Scandlines Bordershop (Puttgarden) | 54,95 (54,95) |
||||
| SK Discount | (69,95) | 159,99 | |||
| Calle Grenz-shop | 56,95 (54,95) |
||||
| Købmandsgården | (69,95) | 109,95 | 179,95 | ||
| Otto Duborg | 59,59 | (64,95) | 159,95 | ||
| Fleggaard | 59,59 (59,59) |
119,95 | (159,95) | ||
| Nilsen Discount | 55,95 | (159,95) | (199,95) | ||
| Uvejet gennemsnit pr. dåse | 2,37 (2,36) |
(2,28) | 2,39 | 2,31 (2,22) |
(2,22) |
Anm.: Tal i parentes er fra Status over grænsehandel, juni 2006.
Kilde: Tilbudsaviser fra diverse grænsebutikker.
Skatteministeriets prisundersøgelse tyder på, at prisen på Carlsberg og Tuborg i grænsehandelsforretningerne er steget svagt i forhold til sidste års rapport. Prisen på 24 dåser øl er steget i forhold til Status over grænsehandel, juni 2006 med 1 øre fra 2,36 til 2,37 øre pr. dåse. Den billigste øl sælges i en pakning på 48 stk., hvor hver dåse koster 2,29 kr. Sidste år var den laveste pris pr. dåse 2,22 kr. solgt i 72 stk. eller 90 stk. pakninger, prisen for den billigste Carlsberg eller Tuborg er dermed steget med 7 øre pr. dåse. Prisstigningen svarer til ca. 3 pct.
I lighed med sidste års rapport har Skatteministeriet også i dette års rapport observeret, at prisen for en dansk mærkevareguldøl og en almindelig pilsner i de tyske forretninger er ens.
| Tabel 4.24: Gennemsnitspris for mærkevareguldøl i 33 cl dåser i de tyske grænsehandelsforretninger 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|
| 24 stk. | 30 stk. | 72 stk. | 90 stk. | |
| kr. pr. tilbud | ||||
| Scandlines | 56,95 (54,95) |
|||
| SK Discount | (69,95) | |||
| Calle Grenz-shop | 56,95 (49,95) |
(149,95) | ||
| Købmandsgården | (69,95) | 179,95 | ||
| Otto Duborg | (64,95) | 159,95 (159,95) |
||
| Fleggard | ||||
| Nielsen Discount | 57,95 | (199,95) | ||
| Uvejet gennemsnit pr. dåse | 2,39 (2,19) |
(2,28) | 2,36 (2,15) |
(2,22) |
Anm.: Tal i parentes er fra Status over grænsehandel, juni 2006.
Kilde: Tilbudsaviser fra diverse grænsebutikker.
Ud fra de fem priser Skatteministeriet har observeret, ses, at prisen for den billigste dåse er steget fra 2,15 til 2,36 kr. svarende til 21 øre pr. dåse eller en prisstigning på 9,6 pct. Mens der i sidste års statusrapport var en tendens til prisfald på både discount- og mærkevareøl i grænsehandelsforretningerne ses nu svage prisstigninger.
| Tabel 4.25: Tilbuds- og normalpriser på 33 cl discountpilsnerøl på dåse 4,6 pct. vol. (Slots Pilsner) i Tyskland | |||
|---|---|---|---|
| 2004/2005 | 2005/2006 | 2007 | |
| kr. pr. tilbud 72 stk. | |||
| Scandlines | 99,95 | ||
| SK Discount | 88,88 | ||
| Calle Grenz-shop | 99,95 | 99,95 | |
| Købmandsgaarden | 99,95 | 89,95 | 109,95 |
| Otto Duborg | 99,95 | 89,95 | |
| Fleggaard | 99,95 | 99,95 | 99,95 |
| Ifa Markt | 109,99 | ||
| Nielsens discount | 104,95 | ||
| Uvejet gennemsnit pr. dåse | 1,39 | 1,32 | 1,48 |
Anm: Købmandsgården og Fleggaard har overtaget henholdsvis Kay Uwe Jensen og Dan Discount.
Kilde: Tilbudsaviser fra tyske grænsebutikker.
Tilsvarende som for mærkevareøl tyder Skatteministeriets prisundersøgelse på, at prisen på discountøl i Tyskland er stigende. Prisen er således steget fra 1,32 kr. pr. dåse til 1,48 kr. pr. dåse ved køb af 72 stk. Prisstigningen på 16 øre pr. dåse svarer til en stigning på 11 pct., heraf udgør momsforhøjelsen alene 2,59 pct.
Prisen på øl købt i Danmark og Tyskland målt ved GfK’s ConsumerScan
I tabellen nedenfor er angivet hvilke priser, der er betalt for øl i Danmark og i grænsehandlen fra 2002 til og med 2006, målt på halve og hele år.
| Tabel 4.26: Prisen på øl købt i Danmark og i Tyskland 2002-2006 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Øl indkøb | Øltype | Emballage | |||||||
| Danmark | Tyskland heraf | Tyskland heraf | |||||||
| øl | dansk | tysk | pilsnerøl | stærkt øl | andet øl | glasflaske | dåse | ||
| kr. pr. liter | |||||||||
| 1. halvår 2002 | 9,4 | 6,6 | 6,9 | 5,7 | 8,1 | 6,5 | 5,6 | 7,2 | |
| 2. halvår 2002 | 9,6 | 7,0 | 6,4 | 6,0 | 8,2 | 6,2 | 5,9 | 7,4 | |
| Året 2002 | 9,5 | 6,8 | 6,6 | 5,9 | 8,1 | 6,3 | 5,8 | 7,3 | |
| 1. halvår 2003 | 9,6 | 6,3 | 6,6 | 5,9 | 7,3 | 5,9 | 5,1 | 6,8 | |
| 2. halvår 2003 | 9,5 | 6,1 | 6,6 | 4,9 | 7,6 | 6,4 | 5,6 | 6,3 | |
| Året 2003 | 9,5 | 6,2 | 6,6 | 5,4 | 7,5 | 6,2 | 5,3 | 6,5 | |
| 1. halvår 2004 | 9,7 | 5,8 | 7,7 | 5,5 | 7,6 | 5,0 | 5,2 | 6,0 | |
| 2. halvår 2004 | 9,6 | 6,1 | 6,7 | 5,7 | 7,3 | 5,6 | 6,0 | 6,1 | |
| Året 2004 | 9,6 | 6,0 | 7,0 | 5,6 | 7,4 | 5,3 | 5,6 | 6,1 | |
| 1. halvår 2005 | 9,4 | 5,0 | 9,4 | 4,1 | 7,0 | 5,9 | 5,7 | 4,8 | |
| 2. halvår 2005 | 9,5 | 5,6 | 10,1 | 5,2 | 6,9 | 5,7 | 5,6 | 5,7 | |
| Året 2005 | 9,5 | 5,4 | 9,7 | 4,6 | 6,9 | 5,7 | 5,7 | 5,2 | |
| 1. halvår 2006 | 10,5 | 6,0 | 13,3 | 6,5 | 7,2 | 5,9 | 5,7 | 6,7 | |
| 2. halvår 2006 | 10,9 | 5,7 | 10,4 | 4,4 | 7,2 | 6,0 | 5,6 | 5,8 | |
| Året 2006 | 10,7 | 5,8 | 11,9 | 5,3 | 7,2 | 5,9 | 5,6 | 6,2 | |
Kilde: ConsumerScan.
I Danmark er prisen på øl steget med ca. 11,7 kr. pr. kasse i 2005 til 2006 eller 12,4 pct. ifølge forbrugere tilknyttet ConsumerScan. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for øl er prisen steget med 2,4 pct. i samme periode.
Begge oplysninger kan være sande samtidigt, hvis der samtidigt sker et skift i retning af øl til en højere enhedspris (øl på dåse, guldøl, udenlandske øl og danske mærkevareøl). Det vil give en prisstigning i ConsumerScan men ikke i forbrugerprisindekset. Generelt er det vanskeligt at sammenligne priser over landegrænser. Priserne er klart lavere i Tyskland, men der er betydelige forskelle på besparelsen alt efter mærke, emballageform og styrke.
Dåsers andel i mængder er steget fra at udgøre ca. 1 pct. i 2002 til ca. 17 pct. i 2006 (ifølge ConsumerScan), samtidig er værdien i samme periode steget fra knap 1 pct. til 12 pct.
| Tabel 4.27: Udviklingen prisdifference i prisen for en kasse øl i Danmark og i Tyskland 2002-2006 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| År | Danmark | Tyskland | Prisdifference mellem Danmark og Tyskland | ||||
| Gnst. | Dåser | Gnst. | Dåser | Gnst. | Dåser | ||
| Pris pr. kasse | Prisdifference pr. kasse | ||||||
| 2002 | 94 | 77 | 67 | 72 | 27 | 4 | |
| 2003 | 94 | 77 | 61 | 64 | 33 | 13 | |
| 2004 | 95 | 82 | 59 | 60 | 36 | 22 | |
| 2005 | 94 | 93 | 54 | 52 | 39 | 41 | |
| 2006 | 106 | 119 | 60 | 62 | 46 | 58 | |
Anm.: Dansk pris er gennemsnitsprisen for hele landet. Tysk pris er prisen for øl på dåser.
Kilde: ConsumerScan og egne beregninger
Fra den 23. januar 2002 blev det lovligt at forhandle øl og læskedrikke på dåser, hvis udbyderen opkrævede henholdsvis tilbagebetalte pant for emballagen
I gennemsnit er prisen på en kasse øl i Tyskland faldet fra 67 kr. i 2002 til 60 kr. i 2006. Prisfaldet på ca. 7 kr. pr. kasse er reelt større, da forbrugerne i samme periode har skiftet fra at købe de billigere flaskeøl til at købe dyrere dåseøl.
I samme periode er prisen for en kasse dåseøl i Tyskland (der reelt typisk sælges i rammer à 24 stk.) faldet fra 72,4 kr. til 61,7 kr. Fordelen for danske forbrugere ved at grænsehandle er modsat udviklingen i de tyske priser. Når de tyske priser falder, som det fremgår af ConsumerScan, stiger fordelen for danskere ved at grænsehandle.
Det ses af ovenstående tabel, at danskernes incitament til at grænsehandle, målt ved prisforskellen på en kasse øl og en kasse dåser, er steget fra 27 kr. i 2002 til 46 kr. i 2006 for en kasse gennemsnitsøl. I samme periode er fordelen ved at købe en kasse dåseøl steget fra 4 kr. i 2002 til 58 kr. i 2006.
Fremgangen i gennemsnitsprisen pr. kasse øl i Danmark fra 2005 til 2006 skyldes en øget andel af dyrere dåser, stærkere øl og andet øl. Andelen af dåser er steget fra 1 til 17 pct.. Andele af stærkere øl er steget fra 15 til 22 pct. Andelen af andet øl er stegt fra 8 til 17 pct.
Prisforskellen for den prisbeviste grænsehandler udgør således ifølge ConsumerScan i størrelsesordenen 50-60 kr. pr. kasse. I de følgende beregninger forudsættes en pris pr. kasse øl i Danmark på 105 kr. pr. kasse og på 62 kr. pr. kasse i Tyskland.
Prisen på øl i Sveriges Systembolag
I praksis er det udelukkende svenskere, der tager til Danmark for at grænsehandle øl.
I Sverige er prisen for en Carlsberg 33 cl flaske den samme i sidste års status på 10,5 SEK inkl. moms og pant (uden moms og pant ca. 9,3 SEK ). Dermed er den reale pris faldet.
Betragtes de øvrige typer af danske øl i det svenske Systembolag ses, at priserne generelt er faldet mellem 10 til 15 pct. Samlet set er det dog fortsat attraktivt for svenskere at grænsehandle i Danmark, da prisen for en 33 cl Carlsberg i flaske er 7,6 DKK uden pant og ca. 3,2 DKK for en tilsvarende flaske i Danmark. Øllet er dermed næsten 60 pct. dyrere i Sverige end i Danmark.
De lavere priser på øl fremgår af Systembolagets seneste årsrapport. Her fremgår det, at Systembolaget har øget omsætningen med 5 pct. samtidig med, at det samlede alkoholforbrug i Sverige er faldende. Dette bekræftes også af SoRAD[3] , der i en foreløbig opgørelse over det svenske alkoholforbrug vurderer, at det samlede forbrug af alkohol er faldet med 5 pct. i 2006 sammenlignet med 2005. Betragtes sammensætningen af alkoholforbruget ses udelukkende fald bortset for Systembolagets salg af øl (stærkøl steget med 8 pct. og vin med 2 pct.), herudover er svenskernes indførsel af alkohol i forbindelse med rejser, smugling og hjemmebrænderi faldende. Den største besparelse ved at grænsehandle opnår svenskerne fortsat ved at grænsehandle i Tyskland.
4. Udvikling i priser på vin
Tyskland er også danskernes foretrukne rejsemål, når det gælder om at grænsehandle vin. Hvilket er ydermere interessant, da Tyskland er ét af 13 EU-lande, som ikke har afgift på vin.
| Tabel 4.28: Priselementer for en flaske bordvin (12 pct. vol.) 75 cl | ||
|---|---|---|
| Danmark | Tyskland | |
| kr. pr. flaske | ||
| Detailpris | 30,00 | 21,17 |
| Moms | 6,00 | 3,38 |
| Afgift | 4,61 | - |
| Emballageafgift | 1,60 | - |
| Pris ekskl. moms og afgift | 17,79 | 17,79 |
Prisen for en flaske vin er ca. 30 kr. i gennemsnit i Danmark. Den afgiftsbetingede prisforskel er således 8,82 kr. pr. flaske. Sammenholdt med sidste års Status over grænsehandel, juni 2006 ses, at den afgiftsbetingede prisforskel er snævret ind i forhold til Danmark på grund af den tyske momsforhøjelse, da der er samme skøn for prisen for en dansk flaske vin. Den tyske momsforhøjelse den 1. januar 2007 har reduceret den afgiftsbetingede prisforskel med ca. 50 øre. Da avancer varierer på tværs af landegrænser vil den afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis svare til den faktiske prisforskel.
Prisen på en liter vin Danmark er forsat stabil på et niveau mellem 39 og 41 kr. liter i gennemsnit svarende til ca. 29,30-30,75 kr. pr. flaske, jf. nedenstående tabel. I første halvår observeres typisk en lavere pris end sidste halvår. Prisstigningen i 2. halvår af 2005 blev afløst af prisfald på 1,06 kr. pr. liter i første halvår af 2006 på dansk bordvin og steg i andet halvår, om end mindre end i samme periode 2005.
Den tyske momsforhøjelse betyder, at priserne stiger med 2,59 pct. ved en stigning fra 16 til 19 pct. En flaske rødvin til 50 kr. vil stige med 1,29 kr. Tallene fra ConsumerScan for 1. halvår 2007 forventes imidlertid først at foreligge i efteråret 2007 og kan således endnu ikke være retningsgivende for prisændringer.
| Tabel 4.29: Udviklingen i priser på vin 2002 til 2006 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2002 | 2003 | 1. halvår 2004 | 2. halvår 2004 | 1. halvår 2005 | 2. halvår 2005 | 1. halvår 2006 | 2. halvår 2006 | |
| kr. pr. liter | ||||||||
| Bordvin i alt | 37,60 | 37,02 | 37,27 | 38,34 | 38,46 | 38,68 | 37,87 | 38,33 |
| - heraf Danmark | 40,19 | 39,02 | 38,88 | 40,34 | 40,44 | 41,03 | 39,97 | 40,64 |
| - heraf Tyskland | 23,39 | 23,77 | 23,28 | 22,96 | 21,41 | 22,74 | 21,42 | 22,11 |
| Rødvin: | ||||||||
| - heraf Danmark | 40,84 | 39,80 | 39,10 | 40,92 | 40,84 | 41,79 | 40,14 | 41,16 |
| - heraf Tyskland | 23,80 | 23,34 | 22,54 | 22,74 | 21,44 | 22,36 | 20,86 | 22,38 |
| Dyr vin, Tyskland | 47,82 | 50,46 | 48,77 | 50,00 | 51,52 | 52,38 | 54,90 | 55,05 |
| Billig vin, Tyskland | 19,92 | 20,25 | 19,78 | 19,25 | 18,24 | 18,23 | 17,41 | 17,06 |
Kilde: ConsumerScan.
Prisen på vin i Tyskland har fortsat i 2006 været nogenlunde stabil på ca. 22 kr. pr. liter.
I efterfølgende beregninger forudsættes, at den danske pris på vin er ca. 30 kr. pr. flaske, og der er yderligere forudsat, at der ikke er nogen systematisk avanceforskel. Det er endvidere forudsat, at den tyske pris er ca. 20 kr. i 2006.
5. Udvikling i priser på sodavand
Danmark er et af de få europæiske lande, som har en afgift på sodavand. Ud over Danmark har Finland, Frankrig, Belgien, Holland og Norge afgift på sodavand.
I forhold til grænsehandelsproblematikken er det dog interessant, at Sverige ikke har afgift på sodavand, og at der tillige er en lavere momssats på 12 pct. på levnedsmidler, som sodavand er omfattet af. I Tyskland er det heller ikke afgift på sodavand, men her er sodavand ikke omfattet af den lave momssats, og der betales derfor 19 pct. i moms. I Norge er afgiften 1,64 NOK eller 1,49 DKK pr. liter, men også i Norge er sodavand omfattet af den reducerede momssats, som dog er hævet pr. 1. januar 2007 fra 13 pct. til 14 pct.
Siden Status over grænsehandel, juni 2006 er den danske afgift på sodavand sænket fra 1,15 kr. pr. liter til 0,91 kr. pr. liter med virkning fra 8. januar 2007. Det svarer til en afgiftslettelse på 30 øre pr. liter inklusive moms.
| Tabel 4.30: Priselementer for mærkevaresodavand i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge ved samme pris uden afgift som i Danmark | ||||
|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Moms | Afgift | Pris uden moms og afgift |
| Kr. pr. liter | ||||
| Danmark | 9,25 | 1,85 | 0,91 | 6,49 |
| Tyskland | 7,72 | 1,23 | - | 6,49 |
| Sverige | 7,27 | 0,78 | - | 6,49 |
| Norge | 9,10 | 1,12 | 1,49 | 6,49 |
Kilde: EU-kommissionen og det norske finansministerium.
Sammenlignet med Status over grænsehandel, juni 2006 er sodavand blevet relativt billigere i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland og Norge pga. momsforhøjelser i de to sidstnævnte lande og nedsættelse af den danske sodavandsafgift. Tages der udgangspunkt i den samme pris uden moms og afgift som i Danmark, vil sodavand dog fortsat være dyrest i Danmark, men forskellen er indsnævret i forhold til rapporten fra sidste år. På mærkevaresodavand til 9,25 kr. pr. liter i Danmark vil moms og afgiftsforskellen kunne forklare 1,53 kr. af prisforskellen til Tyskland og 1,98 kr. af prisforskellen til Sverige. Til gengæld er der kun 15 øres forskel i moms og afgift på Danmark og Norge, jf. tabel 4.30.
På discountsodavand betyder moms- og afgiftsforskellen, at sodavand er dyrere i Norge end i Danmark under forudsætning af, at prisen uden moms og afgift er den samme som i Danmark. Forskellen i forhold til Tyskland er 1,31 kr. pr. liter og 1,52 kr. pr. liter i forhold til Sverige, jf. tabel 4.31 herunder.
| Tabel 4.31: Priselementer for discountsodavand i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge ved samme pris uden afgift som i Danmark | ||||
|---|---|---|---|---|
| Land | Detailpris | Moms | Afgift | Pris uden moms og afgift |
| Kr. pr. liter | ||||
| Danmark | 4,80 | 0,96 | 0,91 | 2,93 |
| Tyskland | 3,49 | 0,56 | - | 2,93 |
| Sverige | 3,28 | 0,35 | - | 2,93 |
| Norge | 5,04 | 0,62 | 1,49 | 2,93 |
Kilde: EU-kommissionen og det norske finansministerium.
| Tabel 4.32: Udvikling i pris på sodavand og juice | ||
|---|---|---|
| Realprisindeks | Realafgift | |
| 2000 = 100 | ||
| 2000 | 100,0 | 100,0 |
| 2001 | 109,5 | 161,2 |
| 2002 | 111,6 | 157,4 |
| 2003 | 107,7 | 142,5 |
| 2004 | 101,2 | 106,2 |
| 2005 | 100,1 | 104,4 |
| Januar 2006 | 101,7 | 104,2 |
| Februar 2006 | 103,4 | 103,1 |
| Marts 2006 | 101,7 | 102,8 |
| April 2006 | 103,4 | 102,3 |
| Maj 2006 | 101,4 | 102,2 |
| Juni 2006 | 104,0 | 102,0 |
| Juli 2006 | 105,8 | 102,2 |
| August 2006 | 106,3 | 101,9 |
| September 2006 | 105,2 | 102,0 |
| Oktober 2006 | 106,8 | 102,0 |
| November 2006 | 107,9 | 102,0 |
| December 2006 | 108,2 | 102,0 |
| 2006 | 104,7 | 102,4 |
| Januar 2007 | 108,7 | 82,7 |
| Februar 2007 | 105,0 | 81,7 |
| Marts 2007 | 108,2 | 81,5 |
| April 2007 | 106,2 | 81,4 |
Kilde: Danmarks Statistik Statistikbank, Forbrugerprisindeks og egne beregninger.
Prisen på sodavand er i 2006 og 2007 steget mere end den almindelige prisudvikling. Af tabel 4.32 herover fremgår det, at fra 2005 til 2006 er prisen på sodavand steget med ca. 5 pct. Udviklingen er fortsat ind i 2007, hvor prisen er steget med ca. 7 pct. sammenlignet med 2005. Prisen på sodavand og juice ligger nu på niveau med prisen i 2001, hvor afgiften var 1,65 kr. pr. liter. Umiddelbart har afgiftslettelserne derfor endnu ikke haft effekt, da de ikke endnu har resulteret i lavere realpriser. Det til trods for at realafgiften er reduceret med mere end 20 pct. i forhold til 2006. Den lavere afgift på sodavand er således ikke endnu kommet de danske forbrugere til gavn i form af lavere priser, og incitamentet til grænsehandel og illegal handel er således forløbigt intakt.
Det samme resultat ses af Skatteministeriets miniundersøgelse af priser på sodavand i de københavnske supermarkeder, jf. tabel 4.33. Af tabellen fremgår, at normalprisen på sodavand er steget med ca. 1 kr. i gennemsnit sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra sidste år. Det svarer til en prisstigning på ca. 6,5 pct.
| Tabel 4.33: Normalprissammenligning for 1½ liter Coca-Cola i returflaske | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Grænsehan- delsrapport 2000 |
Konkurren- cestyrelsen 2001 |
Grænsehan- delsrapport 2001 |
Grænsehan- delsrapport 2004 |
Status over grænsehandel juni 2005 |
Status over grænsehandel juni 2006 |
Status over grænsehandel 2007 |
|
| Kr. pr. 1½ liter | |||||||
| Bilka | 14,50 | 14,50 | 14,50 | 14,95 | 13,95 | 15,50 | 16,50 |
| Irma | 15,95 | 16,75 | 17,95 | 18,50 | |||
| ISO | 15,95 | 15,95 | 13,95 | 15,95 | |||
| OBS | 14,95 | 14,95 | |||||
| Superbest | 15,95 | ||||||
| Superbrugsen | 15,95 | 15,95 | 15,95 | 15,95 | 16,50 | 17,95 | 18,50 |
| Fakta | 14,50 | 15,50 | |||||
| Favør | 15,95 | ||||||
| Føtex | 15,95 | 15,95 | 16,95 | 17,50 | |||
| Kvickly | 13,95 | 15,95 | 16,95 | 17,50 | |||
| Netto | 13,95 | 13,95 | 15,50 | ||||
| Uvejet gns. | 15,54 | 14,98 | 15,54 | 14,92 | 15,38 | 16,61 | 17,70 |
Kilde: Prisindsamlinger i de ovenstående detailforretninger maj 2007.
Sammenlignet med sidste år er der tale om meget få tilbud på Coca-Cola. Til gengæld er der igen et par tilbud på 8 stk. og 10 stk. Coca-Cola men kun i Bilka. Tilbud i den størrelsesorden var ikke at finde på samme tid sidste år.
| Tabel 4.34: Tilbudspriser på 1½ liter Coca-Cola vinter/forår 2005 og efterår 2005/vinter 2006 | ||||
|---|---|---|---|---|
| 1 stk. | 4 stk. | 8 stk. | 10 stk. | |
| Bilka | 95,00 | 79,95 | ||
| Føtex | 55,00 | |||
| ISO | ||||
| Irma | ||||
| Kvickly | 10,95 | |||
| Superbrugsen | 54,95 | |||
| Superbest | ||||
| Uvejet gns. | 10,95 | 13,95 (12,49) | 11,88 | 7,95 |
Anm. Tal i parentes er fra status over grænsehandel 2005.
Kilde: Tilbudskataloger fra de ovenstående detailforretninger.
Til gengæld har der været flere tilbud på Pepsi, og specielt Pepsi på dåse har været på tilbud til 79,95 kr. pr. ramme i Superbrugsen, Kvickly og Superbest. Kvickly har også haft et tilbud på 24 dåser 33 cl Faxe Kondi på 79,95 kr., mens Superbrugsen har haft 10 stk. 33 cl dåse Coca-Cola til 49,95 kr. Ved Skatteministeriets sidste undersøgelse var der ikke tilbud på dåsesodavand. Fremkomsten af tilbud på Pepsi i dåse tyder på, at sodavandskrigen fra grænsehandlen kan være rykket til Danmark, hvor danskerne pga. grænsehandel allerede har vænnet sig til Pepsi-smagen og specielt til dåserne.
I modsætning til mærkesodavand er prisen på discountvand faldet i forhold til 2006. En del af forklaringen er, at Kvickly og Fakta nu også fører discountsodavand. Fakta fører Harboe-vand ligesom Bilka, Føtex og Netto, mens Kvickly har sit eget mærke Xtra. Den gennemsnitlige pris på discountvand er faldet med 4 pct. pr. liter sammenlignet med Status over grænsehandel, juni 2006.
| Tabel 4.35: Prissammenligning af discountsodavand i returflaske – normalpris | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Emballage/Størrelse | Pris i 2007 | Pris i 2007 | Pris i 2006 | Pris i 2004/2005 2) | |
| Liter/plastflaske | Kr. pr. stk. | Kr. pr. liter | |||
| Bilka | 2 1) | 8,95 | 4,48 | 4,63 | 4,63 |
| Føtex | 2 1) | 9,25 | 4,63 | 5,25 | - |
| Netto | 2 1) | 8,65 | 4,33 | - | 4,63 |
| Superbrugsen | 1,5 | 8,50 | 5,67 | 5,30 | 5,30 |
| Kvickly | 2 1) | 8,50 | 5,67 | 5,30 | 5,30 |
| Fakta | 2 1) | 8,75 | 4,38 | 4,63 | |
| ISO | 1,5 | 9,25 | 4,63 | 5,30 | |
| Uvejet gns. | 8,84 | 4,82 | 5,02 | 5,03 | |
1) 2 liters engangsflaske.
2) Alle priser fra Status over grænsehandel juni 2005.
Kilde: Prisindsamlinger i de ovenstående detailforretninger.
ConsumerScan tallene, som fremgår af tabellen herunder, viser samme tendens som de to øvrige kilder – at prisen på sodavand har været stigende i 2006 i Danmark. Men også prisen i Tyskland på sodavand har været stigende. Det er specielt prisen på sodavand i dåse, som er steget. Der er få tilbud på Coca-Cola i de tyske grænsebutikker. Bedste tilbud på Coca-Cola kunne fås hos Fleggaard, hvor 3 rammer Coca-Cola koster 114,95 kr.
Til gengæld er der lidt flere tilbud på Pepsi. De koster mellem 109,95 kr. og 99,95 kr. pr. ramme. Grænsekøbmændene har oplyst, at Coca-Cola og Pepsi kortvarigt hævede prisen i slutningen af 2006, men at Pepsi igen har sænket prisen til 99,95 kr. pr. 3 rammer. Sodavandskrigen i grænsehandlen ser således ud til at fortsætte, og som nævnt er der en tendens til, at ”krigen” har bredt sig til det danske marked for dåsesodavand.
Der er fortsat gode tilbud på billigvand i grænsehandlen bl.a. 10 stk. 1½ liter Frem sodavand til mellem 29,95 kr. og 39,95 kr. samt 1 ramme Harboesodavand til 24,95 kr. Men Spar har næsten kunnet matche tilbuddet med 24 stk. 25 cl Saltumvand til 24,95 kr. Det billigste tilbud i Danmark er på Saltumvand, hvilket giver en literpris på 4,16 kr. Det er dog mere end dobbelt så dyrt som det billigste tilbud i grænsehandlen på 2 kr. pr. liter.
| Tabel 4.36: Udvikling i priser på sodavand 2002-2006 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Sodavand i alt | Sodavand m. smag | |||
| Danmark | Tyskland | Danmark | Tyskland | |
| Kr. pr. liter | ||||
| 1. halvår 2002 | 7,05 | 5,00 | 7,40 | 5,25 |
| 2. halvår 2002 | 6,88 | 5,40 | 7,31 | 5,44 |
| Året 2002 | 6,96 | 5,20 | 7,35 | 5,35 |
| 1. halvår 2003 | 7,19 | 4,67 | 7,63 | 4,83 |
| 2. halvår 2003 | 6,90 | 4,39 | 7,31 | 4,40 |
| Året 2003 | 7,05 | 4,51 | 7,47 | 4,57 |
| 1. halvår 2004 | 6,53 | 4,14 | 6,89 | 4,12 |
| 2. halvår 2004 | 6,59 | 4,71 | 6,95 | 4,72 |
| Året 2004 | 6,56 | 4,43 | 6,92 | 4,42 |
| 1. halvår 2005 | 6,63 | 4,53 | 7,05 | 4,53 |
| 2. halvår 2005 | 6,72 | 5,13 | 7,21 | 5,19 |
| Året 2005 | 6,68 | 4,86 | 7,13 | 4,89 |
| 1. halvår 2006 | 6,68 | 4,87 | 7,06 | 4,91 |
| 2. halvår 2006 | 6,87 | 5,76 | 7,31 | 5,82 |
| Året 2006 | 6,77 | 5,36 | 7,19 | 5,42 |
Kilde: ConsumerScan.
Af tabel 4.36 fremgår, at prisen på sodavand i Danmark i 2006 ifølge ConsumerScan er nogenlunde uændret, men med en svagt stigende tendens. Prisen i grænsehandlen er derimod steget med ca. 10 pct. i forhold til 2005.
I tabel 4.37 fremgår, hvorledes prisen på danskeres køb i grænsehandlen fordeler sig på emballagetype. Der er meget få, som har købt sodavand i glasflasker i Tyskland. Andelen af panelet som har købt sodavand i glasflasker i Tyskland udgør 0,41 pct., og det er så lille en andel, at der reelt ikke kan fortolkes på prisen. Den meget høje pris skal derfor ikke tages som udtryk for, at prisen på sodavand i glas er steget – i hvert fald ikke så meget, som det umiddelbart kan se ud til.
| Tabel 4.37: Udvikling i priser på sodavand i Tyskland fordelt på emballagetype | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Små sodavand < 99 cl | Store sodavand > 100 cl | Sodavand glas | Sodavand plast | Sodavand dåse | |
| kr. pr. liter | |||||
| 1. halvår 2002 | 5,78 | 3,91 | 3,83 | 4,01 | 5,87 |
| 2. halvår 2002 | 5,86 | 4,38 | 5,34 | 4,45 | 5,87 |
| Året 2002 | 5,82 | 4,11 | 4,34 | 4,20 | 5,87 |
| 1. halvår 2003 | 4,88 | 4,17 | 3,06 | 4,12 | 5,14 |
| 2. halvår 2003 | 4,80 | 3,48 | 4,74 | 3,62 | 4,79 |
| Året 2003 | 4,83 | 3,75 | 3,86 | 3,83 | 4,94 |
| 1. halvår 2004 | 4,11 | 4,22 | 4,08 | 4,60 | 4,06 |
| 2. halvår 2004 | 4,75 | 4,55 | 7,04 | 4,72 | 4,59 |
| Året 2004 | 4,42 | 4,43 | 5,17 | 4,67 | 4,32 |
| 1. halvår 2005 | 4,75 | 3,49 | 5,38 | 3,54 | 4,71 |
| 2. halvår 2005 | 5,29 | 3,38 | 5,80 | 3,95 | 5,25 |
| Året 2005 | 5,06 | 3,44 | 5,48 | 3,70 | 5,03 |
| 1. halvår 2006 | 5,17 | 3,19 | 5,77 | 3,50 | 5,12 |
| 2. halvår 2006 | 6,00 | 2,98 | 9,47 | 4,41 | 5,85 |
| Året 2006 | 5,64 | 3,09 | 7,86 | 3,90 | 5,54 |
Kilde: GfK ConsumerScan.
Prisen på store sodavand over 1 liter i grænsehandlen er faldet fra 3,44 kr. pr. liter i 2005 til 3,09 kr. pr. liter i 2006. Der er ofte tale om discountsodavand og danske mærker som Nikoline og Faxe Kondi, mens Coca-Cola og Pepsi for det meste sælges i dåser.
Det er interessant at se, at prisen på sodavand i dåse i 2. halvår 2006 er steget markant fra 5,12 kr. pr. liter i 1. halvår til 5,85 kr. i 2. halvår 2006. Der kan være to forklaringer på dette. Enten var priskrigen mellem Coca-Cola og Pepsi overstået i 1. halvår eller også betyder prisstigningen blot, at danskerne købte flere Coca-Cola, som måske nok var til en lavere pris end før, men som i grænsehandlen altid har været dyrere end Pepsi. Skatteministeriet har fra grænsekøbmændene fået oplyst, at Pepsi igen har sænket prisen i foråret 2007, og Coca-Cola ventes at følge trop. Skatteministeriet har dog ikke oplysninger om prisudviklingen i 1. halvår 2007 endnu.
Danskerne grænsehandler ikke sodavand i stor stil i Sverige, og det til trods for at afgiften er lavere end i Danmark, og at prisen på sodavand i Sverige i det hele taget er meget lavere end i Danmark og Tyskland. Prisen er henholdsvis 2 kr. og 30 øre pr. liter dyrere i henholdsvis Danmark og i Tyskland sammenlignet med Sverige. Skatteministeriet har undersøgt priser i en enkelt ICA-butik i Sverige, hvor der kunne købes 4 stk. 2 liters Coca-Cola til 51 SEK ekskl. pant, svarende til 40,80 DKK eller 5,10 kr. pr. liter. Det skal dog bemærkes, at der er pant på flaskerne i Sverige, og panten udgør 4*4 SEK for de nævnte flasker. Da der skal betales bro- eller færgebillet for at aflevere flasker, er der ikke økonomi i at købe sodavand i Sverige. Pr. 1. januar 2007 er alle emballager til sodavand omfattet af det svenske pantsystem. Tidligere var det kun aluminiumsdåser og PET-flasker, som var omfattet.
De forskellige prisundersøgelser i dette afsnit peger på, at priserne i Danmark er steget. Der er primært tale om prisstigninger på mærkevaresodavand, mens en større udbredelse af discountsodavand trækker i den modsatte retning. I grænsehandlen er prisen på mærkevaresodavand også steget, men der er forlydende fra grænsekøbmændene om, at priserne igen vil falde, da Pepsi har sænket prisen, og Coca-Cola ventes at følge trop.
6. Udvikling i priser på chokolade
Prisen på slik og chokolade har gennem de sidste 8 år været nogenlunde uændret, jf. tabel 4.38 herunder. Afgiften på chokolade og slik har ikke været ændret siden 1998 bl.a. pga. skattestop, og derfor er realafgiften i samme periode faldet med 11,5 pct. Den lavere realafgift burde alt andet lige medføre en lavere realpris på chokolade, men som det fremgår af tabellen, er det kun i mindre grad tilfældet.
| Tabel 4.38: Udvikling i pris på chokolade, sukkervarer og marmelade mv. | |||
|---|---|---|---|
| Forbrugerprisindeks | Realprisindeks | Realafgift | |
| 2000=100 | |||
| 2000 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
| 2001 | 102,3 | 100,0 | 97,7 |
| 2002 | 105,3 | 100,5 | 95,4 |
| 2003 | 108,9 | 101,8 | 93,4 |
| 2004 | 110,0 | 101,6 | 92,4 |
| 2005 | 110,5 | 100,2 | 90,7 |
| 2006 | 112,2 | 99,9 | 89,0 |
| 2007 | 112,8 | 99,8 | 88,5 |
1) 2007 er et gennemsnit af de 2 første måneder.
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank forbrugerprisindeks og egne beregninger.
Den stabile prisudvikling på chokolade fremgår også af ConsumerScan-tallene, jf. tabel 4.39 herunder. Det skal bemærkes, at priserne i ConsumerScan er priser, som er indscannet af forbrugere, som indgår i ConsumerScan-panellet. Der er således tale om et gennemsnit af faktiske priser.
ConsumerScan viser, at prisen på et kilogram chokolade og slik er steget med ca. 1,6 pct. fra 2005 til 2006, med en inflation på ca. 1,9 pct. betyder det, at prisen i Danmark er faldet, hvilket Danmarks Statistiks prisindeks også viste.
Ifølge ConsumerScan er prisen på slik og chokolade ca. 90 kr. pr. kg i Danmark. Til sammenligning er prisen på slik og chokolade i udlandet ca. 40 pct. lavere end i Danmark.
| Tabel 4.39: Udvikling i pris på chokolade | ||
|---|---|---|
| Danmark | Udlandet | |
| Kr. pr. kg | ||
| 1. halvår 2003 | 86,99 | 53,57 |
| 2. halvår 2003 | 86,93 | 55,06 |
| 2003 | 86,96 | 52,08 |
| 1. halvår 2004 | 86,83 | 52,94 |
| 2. halvår 2004 | 86,98 | 55,06 |
| 2004 | 86,91 | 54,17 |
| 1. halvår 2005 | 88,79 | 53,95 |
| 2. halvår 2005 | 88,46 | 51,74 |
| 2005 | 88,62 | 52,44 |
| 1. halvår 2006 | 89,89 | 49,76 |
| 2. halvår 2006 | 90,19 | 56,70 |
| 2006 | 90,05 | 53,93 |
Kilde: Consumer Scan.
Det skal bemærkes at ved en pris på 90 kr., udgør prisen uden moms og afgift 57,80 kr. pr. kg[4] , hvilket er højere end den gennemsnitlige udenlandske pris inklusive moms og eventuel afgift. Det tyder på, at avancen på slik og chokolade er betydeligt højere i Danmark end i udlandet. I tabellen herunder er priselementer ved de givne priser fra ConsumerScan vist. Chokolade beskattes i både Tyskland og Sverige med en reduceret momssats. I Tyskland er satsen 7 pct., mens satsen er 12 pct. i Sverige. Det skal bemærkes, at danskerne køber slik og chokolade i mange andre lande end blot Tyskland og Sverige i forbindelse med rejser.
| Tabel 4.40: Priselementer og prissammenligning på chokolade og slik mellem Danmark, Tyskland og Sverige | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmark | Tyskland | Faktisk prisTyskland | Sverige | Faktisk prisSverige | |
| kr. pr. kg | |||||
| Detailpris inkl. moms og afgift | 90,00 | 61,85 | 53,93 | 64,74 | 53,93 |
| Moms | 18,00 | 4,05 | 3,53 | 6,94 | 5,78 |
| Afgift | 14,20 | - | - | - | - |
| Pris ekskl. moms og afgift | 57,80 | 57,80 | 50,40 | 57,80 | 48,15 |
Kilde: Priser indsamlet i danske, tyske og svenske butikker.
ConsumerScan-tallene er gode til at beskrive en udvikling i priserne, men der bør f.eks. ikke lægges for meget i, at prisen fra 1. halvår 2006 til 2. halvår 2006 stiger med 14 pct. GfK har oplyst, at årsagen til, at prisen er steget, er, at indkøbskurven sammensættes anderledes. Der har været en forholdsvis stor stigning i dessertchokolade, som ligger i den lidt dyrere ende af prisskalaen, mens billigchokolade som f.eks. Mars bar mv. er gået tilbage. Prisstigningen er således udtryk for, at danskerne køber lidt dyrere chokolade i udlandet, og ikke at de udenlandske priser nødvendigvis er steget.
Det kan være vanskeligt at lave en direkte prissammenligning på slik og chokolade, da der traditionelt har været stor forskel på bl.a. pakningsstørrelse og smag af det slik og chokolade, som kan købes i henholdsvis Danmark og Tyskland. Efter sigende har der været tilsat mere kokos til det slik, som sælges i Tyskland sammenlignet med det tilsvarende i Danmark. For få år siden var det sjældent, at man kunne købe en pose/dåse slik på et kg i Danmark, mens det næsten var umuligt at købe slik i en mængde på under et kg i Tyskland. I dag sælges der almindeligt danskproduceret slik i de tyske grænsebutikker, mens man ofte i de danske supermarkeder kan købe slik i poser af et kilogram eller mere.
Specielt grænsehandlen med slik og chokolade kan være drevet af andre forhold end pris f.eks. sult eller tradition. For eksempel kan en tur til Belgien indebære køb af belgisk chokolade, fordi belgierne er kendt for deres gode chokolade. Dertil kommer, at en grænsehandelstur, hvor mor og far køber vin og øl også kan betyde, at børnene får lov til grænsehandle. Børnenes indkøb vil måske i endnu højere grad end deres forældres indkøb være styret af lyst end af pris.
5. Udvikling i priser på blankbånd
Grænsehandlen med blankbånd er ligesom de øvrige varer drevet af prisforskelle. Den lavere afgift på 3 kr. pr. stk. har mindsket incitamentet til at grænsehandle dvd’er, og en del af den tidligere grænsehandel er vendt tilbage til de danske butikker.
| Tabel 4.41: Priselementer for cd og dvd i henholdsvis Danmark og Tyskland, forår 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|
| CD | Dvd | |||
| Dansk pris | Tysk pris | Dansk pris | Tysk pris | |
| kr. pr. stk. | ||||
| Detailpris | 4,63 | 2,81 | 9,72 | 7,10 |
| Moms | 0,93 | 0,45 | 1,94 | 1,13 |
| Afgift | 1,93 | 0,59 | 3,07 | 1,26 |
| Pris u. afgifter | 1,77 | 1,77 | 4,71 | 4,71 |
Anm.: For cd’er er anvendt billigste cd af mærket Fuji. For dvd er valgt mærket Fuji.
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse.
I priseksemplet er cd’en knap 3 kr. dyrere i Danmark end i Tyskland. Den afgiftsbetingede prisforskel på cd’ere er 1,82 kr. pr. stk.
Den afgiftsbetingede prisforskel på dvd’er er 2,62 kr. pr. stk. Til sammenligning var den afgiftsbetingede prisforskel 11,95 kr. i Status over grænsehandel, juni 2006, således at den afgiftsbetingede prisforskel er reduceret med ca. 9,33 kr. pr. stk.
Den samlede pris på cd’er er faldet fra 6,50 kr. pr. stk. til 4,63 kr. pr. stk., og dvd’er er faldet fra 23,99 kr. til 9,72 kr. pr. stk. sammenlignet med Status over grænsehandel, juni 2006.
| Tabel 4.42: Observerede pris på cd og dvd i henholdsvis Danmark og Tyskland 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Cd | Dvd | |||
| Dansk pris | Tysk pris | Dansk pris | Tysk pris | |
| DKK pr. stk. | ||||
| Detailpris | 4,63 | 2,40 | 9,72 | 2,80 |
| Moms | 0,93 | 0,38 | 1,94 | 0,45 |
| Afgift | 1,88 | 0,59 | 3,00 | 1,26 |
| Pris u. afgifter | 1,82 | 1,43 | 4,78 | 1,09 |
Anm.: For cd’er er anvendt billigste cd af mærket Fuji. For dvd er valgt en dvd af mærket Fuji.
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse.
Det ses dog fortsat, at avancen på danske dvd’er er betydeligt højere end tilsvarende tyske. Således er avancen på en dansk dvd 4,78 kr. pr. stk. og 1,09 kr. pr. stk. i Tyskland.
Sammenholdt med sidste års rapport er priserne faldet markant. Prisen på danske cd’er er faldet fra 6,50 til 4,63 kr. pr. stk. og fra 23,99 til 9,72 kr. pr. stk. for danske dvd’er. Den lavere afgift har derved fået fuldt gennemslag i priserne. Når det gælder de tyske priser, ses imidlertid en prisstigning fra 1,60 kr. pr. stk. cd’er til 2,40 kr. pr. stk., mens dvd’erne er faldet fra 4,24 kr. pr. stk. til 2,80 kr. samtidig med, at den tyske momssats er hævet fra 16 til 19 pct.
[1] EU-direktiv vedrørende alkoholbeskatning 92/83/EØF fastslår, at hvis en medlemsstat har en afgift under 550 EURO pr. hektoliter ren alkohol, svarende til ca. 40,98 kr. pr. liter ren alkohol, må medlemsstaten ikke sænke afgiften. En medlemsstat, der har en afgift over 1.000 EURO pr. hektoliter ren alkohol, svarende til ca. 74,50 kr. pr. liter ren alkohol, må ikke sænke afgiften til et niveau lavere end 1.000 EURO.
[2] For mere vedrørende den svenske afgiftsnedsættelse henvises til budgetpropositionen for 2006/2007 Prop.2006/07:1 på http://www.regeringen.se/content/1/c6/06/96/26/cc48adff.pdf
[3] SoRAD Centrum för socialvetenskabelig alcohol- och drogforskning, www.sorad.su.se
[4] Af en pris på 90 kr. udgør momsen 18 kr., mens afgiften er 14,20 kr. pr. kg. Pris ekskl. moms og afgift er således 57,80 kr.