Afsnit 11: Skattevæsenet - hvem, hvad, hvor?
11.1. Skattevæsenet - hvem, hvad, hvor?
11.2. Forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse
11.4. Skattevæsenets organisation og opgavefordeling
11.5. Hvor finder man yderligere information?
11.1. Skattevæsenet - hvem, hvad, hvor?
Skattevæsenet kan fremstå som en stor og kompleks institution, hvor det er svært at vide, hvem man som almindelig borger skal kontakte. I praksis vil man dog typisk kun have brug for kontakt med en lille del af skattevæsenet.
Tommelfingerreglen er, at man skal henvende sig til den kommunale borgerservice eller et skattecenter.
Arbejdsdelingen er, at den kommunale borgerservice behandler enkle og almindeligt forekommende forespørgsler, mens mere komplicerede spørgsmål behandles i skattecentrene.
Hvis man henvender sig i den kommunale borgerservice, og sagen skal behandles af et skattecenter, vil den kommunale borgerservice være behjælpelig med at formidle kontakten til skattecentret og sikre, at sagen bliver overdraget på en fornuftig måde.
Som borger kan du selv vælge, hvilken kommunal borgerservice eller skattecenter du vil henvende dig til. Hvis en borger f.eks. bor i Næstved og arbejder i Roskilde, kan borgeren henvende sig til skattecenteret i Roskilde, hvis det er lettest for borgeren.
11.2. Forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse
Det er SKAT, der udsender forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse.
Forskudsopgørelsen
Forskudsopgørelsen udsendes i november måned for det efterfølgende kalenderår. Forskudsopgørelsen danner grundlag for den foreløbige skat, kildeskatten, man skal betale i løbet af indkomståret. Som almindelig lønmodtager får man med forskudsopgørelsen et skattekort, der fortæller arbejdsgiveren, hvor meget der skal trækkes i skat, inden lønnen udbetales.
Oplysninger fra forskudsopgørelsen bliver for mange lønmodtagere elektronisk overført direkte til deres arbejdsgiver. Det betyder, at man ikke selv behøver at aflevere skattekortet hos arbejdsgiveren, medmindre man ændrer forskudsopgørelsen eller hvis man på et senere tidspunkt skifter arbejdsgiver.
Hvis man har ændringer til forskudsopgørelsen, kan man indsende en tilrettet forskudsopgørelse til skattecenteret eller den kommunale borgerservice, eller indtaste ændringerne via telefonen eller Internettet.
Man kan have ændringer til forskudsopgørelsen af flere grunde. For eksempel fordi man forventer at tjene enten mere eller mindre, end der er anført på forskudsopgørelsen. Eller for eksempel fordi man på grund af huskøb eller -salg har ændrede renteudgifter.
Hvis ens indtægter eller især fradrag ændres meget, er det en god idé at få ændret forskudsopgørelsen. Ellers risikerer man, at den skat, man betaler i løbet af året, slet ikke svarer til den skat, man reelt skal betale.
Hvis man betaler forskudsskat på et forkert grundlag, risikerer man en restskat, hvis det viser sig, at man får meget større indtægter eller færre udgifter i løbet af året, end det fremgik af forskudsopgørelsen. Hvis man har betalt for meget i skat, får man pengene tilbage med en godtgørelse på 2 pct.
Selvangivelsen
Selvangivelsen udsendes i marts-april i året efter indkomståret. De fleste borgere får den almindelige selvangivelse, som skattevæsenet har udfyldt på forhånd med de tal, som er modtaget fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. Hvis man har rettelser eller tilføjelser til selvangivelsen, skal de som ved forskudsopgørelsen indsendes til skattecenteret eller den kommunale borgerservice eller indtastes via telefonen eller Internettet. Det skal ske senest den 1. maj.
Årsopgørelsen
Godt 60 pct. af de skattepligtige får årsopgørelsen sammen med selvangivelsen. De resterende får den, når selvangivelsen er indsendt. Er man gift, skal ens ægtefælle også have indsendt selvangivelsen, før skattevæsenet kan udsende årsopgørelsen.
Årsopgørelsen er en opgørelse over, hvor meget man allerede har betalt i forskudsskat, og hvor meget man rent faktisk skal betale i skat på grundlag af selvangivelsen. Årsopgørelsen viser, om man får overskydende skat tilbage eller skal betale restskat.
Hvis man har spørgsmål eller ændringer til forskudsopgørelsen, selvangivelsen eller årsopgørelsen, skal man således altid henvende sig til skattecenteret eller den kommunale borgerservice.
Hvis man fremlægger nye oplysninger i forbindelse med selvangivelsen, får det indvirkning på årsopgørelsen. Hvis man har fået årsopgørelsen sammen med sin selvangivelse, betyder nye oplysninger, at man får en ny årsopgørelse.
Det er muligt at få genoptaget skatteansættelsen for et indkomstår, f.eks. hvis man har glemt et fradrag. Det kan dog kun ske op til 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
11.3. Klagemuligheder
Hvis man er uenig i den skat, som SKAT har beregnet, at man skal betale, eller får man afslag på genoptagelse af sin sag trods nye oplysninger, kan man klage skriftligt og begrundet over skatteansættelsen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Som borger kan man selv vælge at få sin klage i skatteankenævnet med mulighed for efterfølgende at klage til Landsskatteretten , eller at klage direkte til Landsskatteretten.
Skatteankenævn
Medlemmerne af skatteankenævnene er valgt til at sidde der. Det vil sige, at de ikke er ansat i skatteforvaltningen. De har typisk et andet arbejde eller en anden profession.
Klagen til skatteankenævnet skal sendes senest én måned fra, at man har modtaget afgørelsen eller årsopgørelsen. Hvis skatteankenævnet ikke giver medhold, skal skatteankenævnet udarbejde en sagsfremstilling, som klageren opfordres til at kommentere.
Skatteankenævnet kan ændre ansættelsen i sin helhed, uanset klagens indhold. Dette indebærer, at skatteankenævnet har mulighed for at forhøje en indkomstansættelse på punkter, hvor klageren kræver ansættelsen nedsat. Ved at klage kan man altså komme ud for, at man ender med at komme til at betale mere i skat end først beregnet.
Landsskatteretten
Man kan klage direkte til Landsskatteretten. Ligesom man kan rette henvendelse til Landsskatteretten, hvis man ikke er enig i skatteankenævnets afgørelse. Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans vedrørende skatte, moms, afgifter, told og ejendomsvurderinger. Landsskatteretten er ikke en domstol.
Når Landsskatteretten har modtaget en klage over en afgørelse, indhenter den relevant materiale i sagen. Efter at sagsbehandleren har forberedt sagen, bliver den fremsendt til votering hos rettens medlemmer.
Når der er truffet en afgørelse, sender Landsskatteretten sin kendelse til klageren og til en eventuel repræsentant. Undervejs i forløbet er der mulighed for at få et møde med sagsbehandleren, hvor man som klager eller som repræsentant for klageren får lejlighed til at udtale sig om sagen.
Man kan også bede om at forelægge sin sag mundtligt for rettens medlemmer på et retsmøde. Det bruges dog typisk kun i store sager. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme et ønske om et retsmøde, hvor retten anser et sådant møde for åbenbart overflødigt.
Enhver borger har ret til selv at indbringe sin sag. Der er ikke noget krav om, at sagen skal føres af for eksempel en revisor eller en advokat. Systemet er derimod lagt an på, at man skal kunne føre en klagesag uden professionel bistand.
Udgifter til sagkyndig bistand godtgøres fuldt ud i skattesager, som skatteyderen vinder fuldt ud eller får medhold i i overvejende grad. Taber skatteyderen sagen, udgør godtgørelsen 50 pct.
Ønsker man at påklage en afgørelse til Landsskatteretten, gælder det at:
- Klagen skal være skriftlig.
- Klagen skal være begrundet.
- Alle de punkter, der klages over, skal anføres.
- Den afgørelse, der klages over, skal være vedlagt i kopi.
- Hvis der er udarbejdet en sagsfremstilling skal den vedlægges i kopi.
- Der skal vedlægges kopi af samtlige dokumenter, der støtter og underbygger klagen.
- Man skal indbetale 700 kr. på check eller vedlægge kopi af kvitteret giroindbetaling på beløbet.
Derefter får man kvittering på, at sagen er modtaget i Landsskatteretten. Bliver det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra klageren, dennes repræsentant eller fra andre personer og myndigheder, sørger Landsskatteretten for, at man som klager bliver orienteret herom og får lejlighed til at udtale sig om de nye oplysninger.
Afgiften på de 700 kr. bliver betalt tilbage, hvis man får helt eller delvist medhold i klagen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Landsskatteretten er på knap 14 måneder.
Domstolene
Landsskatterettens kendelser kan indbringes for domstolene. Sådanne sager skal direkte i landsretten som 1. instans. Selvom Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse i sagen, kan man altid indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til Landsskatteretten. Man skal indbringe sagen for domstolene senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen.
Ved landsretterne og i Højesteret er halvdelen af sagerne afsluttet 1 - 1½ år efter, at de er anlagt. Tilsvarende gælder ved Højesteret.
Godtgørelse af omkostninger
Ved klage til skatteankenævnet og Landsskatteretten kan klageren få 50 pct. af sine udgifter til sagkyndig bistand m.v., f.eks. revisor eller advokat, godtgjort af staten. Hvis skatteankenævnet eller Landsskatteretten giver klageren medhold fuldt ud eller i overvejende grad, bliver udgifterne dækket fuldt ud - dvs. med 100 pct.
Tilsvarende kan der opnås godtgørelse på hhv. 50 pct. og 100 pct., hvis sagen indbringes for domstolene.
Godtgørelsen ydes efter ansøgning til skattecentret.
11.4. Skattevæsenets organisation og opgavefordeling
Den almindelige borger vil typisk kun komme i berøring med en lille del af skattevæsenet – nemlig den kommunale borgerservice og SKAT.
Figuren nedenfor viser, hvordan skattevæsenet er organiseret i fire forskellige funktioner: Lovgivning, administration, klage og vurdering.
Skattevæsenets organisation
Lovgivning
Departementet i Skatteministeriet fungerer som sekretariat for skatteministeren. Departementet udarbejder lovforslag for ministeren på regeringens vegne. Departementet har ingen indflydelse på konkrete enkeltsager. Departementet har derfor ingen beføjelser, hvad angår konkrete skatteansættelser.
Administration
Den administrative funktion varetages af SKAT og den kommunale borgerservice. SKAT er organiseret med et hovedcenter, 30 skattecentre, et Kundecenter og et Betalingscenter. Den enkelte kommune varetager borgerserviceopgaver på skatteområdet i sammenhæng med kommunens generelle borgerservice. Den enkelte borger kan selv vælge, hvilket skattecenter eller hvilken borgerservice man vil henvende sig til.
Den enkelte borger kan indhente bindende svar på de skattemæssige konsekvenser af en disposition. Anmodningen herom skal sendes til SKAT sammen med et gebyr på 300 kr.
Klager
Klagefunktionen omfatter skatteankenævn, Landsskatteretten og Domstolene. Borgere kan vælge om de vil klage til skatteankenævnet eller direkte til Landsskatteretten.
I Landsskatteretten kan der klages over afgørelser truffet af skatteankenævn, SKAT og Skatterådet. Man kan klage direkte til Landsskatteretten.
Landsskatteretten har i forbindelse med kommunalreformen overtaget en række nye sagsområder. Det omfatter bland andet en række klagesager på inddrivelsesområdet, Ligningsrådets klagesager og en række administrative klagesager fra told- og skatteforvaltningen. Sagsindgangen forventes derfor at vokse til ca. 7.000 – 7.500 sager.
Vurdering
Vurderingsfunktionen varetages af SKAT. For hver ejendom bliver der fastsat en ejendomsværdi og en grundværdi, som danner grundlag for beskatningen af fast ejendom. Det sker hvert andet år. Hvert andet år foretages en årsregulering.
Klager over vurderinger
Klagefunktionen omfatter vurderingsankenævn, Landsskatteretten og domstolene. 1. klageinstans er vurderingsankenævnene.
11.5. Hvor finder man yderligere information?
Yderligere informationer vedrørende skatteadministrationen, skattesystemet eller aktuelle skattepolitiske spørgsmål kan findes på Skatteministeriets hjemmesider på Internettet.
På Skatteministeriets hjemmeside, www.skm.dk, er der aktuelle pressemeddelelser, lovstof, publikationer, artikler af skatteministeren, notater om aktuelle emner mv.
På SKATs hjemmeside, www.SKAT.dk, er der mulighed for at ændre sin forskudsopgørelse og selvangivelse (TastSelv). Det er også her, man kan hente information om eksempelvis de enkelte rubrikker på selvangivelsen, samt udregne skatten.
Det er ikke hele året, man kan ændre forskudsopgørelsen og selvangivelsen via Internettet og telefonen. Har man ændringer på tidspunkter af året, hvor det ikke er muligt at indtaste ændringerne, kan man altid henvende sig til skattecenteret eller den kommunale borgerservice.
På Landsskatterettens hjemmeside, www.lsr.dk, kan man blandt andet læse nærmere om, hvordan man klager til Landsskatteretten.