Afsnit 1: Hvordan er skatteindtægterne fordelt?
Det skønnes, at vi i Danmark i 2006 vil opkræve ca. 769 mia. kr. i skatter og afgifter (skøn pr. december 2005). Dette beløb stammer fra mange forskellige skattekilder, herunder personskatter, boligskatter, selskabsskatter og diverse afgifter. I nedenstående diagram er fordelingen af de forskellige typer af skatter og afgifter gengivet.
Indkomstskatter
Ca. 52 procent af de samlede skatteindtægter stammer fra indkomstbeskatningen som bl.a. består af lønindkomst, renter, udbytter, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag mv. Indkomstskatterne udgør derved en væsentlig del af de samlede offentlige indtægter. Hovedparten af indtægterne stammer dog fra beskatning af personlig indkomst der isoleret udgør ca. 41 pct. af de samlede indtægter hvorimod arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat kun udgør ca. 11 pct. af de samlede indtægter.
Både personer og selskaber betaler indkomstskat
Virksomheder betaler en noget lavere skat end private personer. Indtægterne fra selskabsskatter mv. udgør således ca. 7 pct. af de samlede indtægter. Det skyldes ikke mindst ønsket om at tiltrække virksomheder til Danmark. Selskabsskatten i Danmark er lidt højere end gennemsnittet i EU, men er over en årrække faldet markant (fra 50 til 28 pct.). Hvis danske selskaber skulle betale mere i skat, ville mange afholde sig fra at investere i danske virksomheder. Gevinsten ved investeringen ville ikke være stor nok. Færre investeringer i danske virksomheder vil på længere sigt udmønte sig i lavere lønninger til de ansatte i virksomhederne. Selskabsskatten er således også en skat på arbejdskraften og ikke kun på kapitalen.
Afgifter på forbrug
Der betales i Danmark 25 pct. moms af stort set alle varer og tjenesteydelser. Der er f.eks. moms på alle dagligvarer, tøj, biler mv. og på alle håndværkerregninger. Enkelte varer og tjenesteydelser er dog fritaget fra moms. Det drejer sig om f.eks. aviser, sundhedssektoren, bankydelser mv. Disse virksomheder betaler i stedet lønsumsafgift, som er en afgift der lægges på den samlede lønsum.
Hvor meget man betaler i moms, afhænger af, hvor stort et forbrug man har. Indtægterne fra moms udgør ca. 21 procent af de samlede indtægter.
Der pålægges endvidere en række andre forbrugsafgifter på forskellige varer og ydelser som f.eks. afgifter på vin, øl, spiritus og tobak og el, vand og varme. Nogle af disse afgifter er ”rene” forbrugsafgifter med det ene formål, at indbringe et provenu til staten mens andre afgifter er miljøafgifter, der ydermere har til formål at regulere forbruget. Et eksempel på dette er f.eks. energiafgifterne eller emballageafgiften.
Skattetryk
Skattetrykket er et udtryk for de samlede indtægter fra skatter og afgifter til staten målt i forhold til om det samfundet årligt producerer (BNP). Skattetrykket skønnes i 2006 til at være ca. 47,8 pct. I 2005 var skattetrykket 49,6. Skattetrykket i Danmark er ganske højt sammenlignet med andre lande, men har dog været faldende i de senere år.
Det traditionelle mål for skattetrykket påvirkes af en række tekniske forhold som ikke reelt set udgør en del af skattebelastningen i samfundet. Det drejer sig bl.a. om den skattemæssige behandling af overførselsindkomster, skattebetalinger fra det offentlige til sig selv, betalingsforskydninger knyttet til pensionsopsparing og selskabsskat samt skatternes fordeling på direkte og indirekte skatter.
Skattetrykket vil i Danmark f.eks. blive overvurderet fordi der betales skat af overførselsindkomster Beskatningen af overførselsindkomsterne medfører således en beskatning af indkomst, som ikke indgår i målet for produktionen i samfundet (BNP). Tilsvarende bør de offentliges skattebetalinger heller ikke medregnes i skattetrykket, da disse skatter ikke giver anledning til en skattebelastning for hverken personer eller virksomheder.
I modsat retning trækker imidlertid, at afgifterne indgår i opgørelsen af BNP. Da afgifter ikke udgør en del af indkomstgrundlaget for skatter vil det traditionelle skattetryk derfor undervurdere skattebelastningen.
Skattetrykket vil således blive påvirket ved forskydninger i balancen mellem skatter og afgifter i den samlede skattebetaling. Disse forskydninger kan skyldes f.eks. ændringer i forbrugskvoter, konjunkturer eller lovændringer.