Afsnit 10: Moms, lønsumsafgift og miljøafgifter

10.1. Moms

10.2. Lønsumsafgift

10.3. Energiafgifter

10.4. Bilafgifter

10.5. Løbende bilafgifter

10.6. Miljøafgifter

10.7. Øvrige punktafgifter

10.1. Moms

Momsen blev indført i 1967. Som et af de første lande fik Danmark dermed en generel indirekte forbrugsskat, der opkræves som en merværdiafgift i flere led.

Forbrugsskat

Formålet med en forbrugsskat som momsen er at beskatte private personers udgifter til forbrug af varer og tjenesteydelser. Ved private personers forbrug forstås alt andet forbrug end det, der sker erhvervsmæssigt.

Generel

En generel forbrugsskat som momsen adskiller sig fra en specifik skat, eksempelvis punktafgifter, ved i princippet at omfatte alle varer og tjenesteydelser.

Indirekte

En forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte forbruger eller indirekte. Momsen er en indirekte skat. At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til forbrugeren. Skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varen eller ydelsen.

Flerledsafgift

En forbrugsskat kan opkræves enten i et omsætningsled (enkeltledsafgift), eller i flere omsætningsled (flerledsafgift). Momsen er en flerledsafgift, der opkræves i alle omsætningsled, dvs. i producentleddet, engrosleddet og detailleddet. Den tidligere "oms", som momsen afløste i 1967, var en enkeltledsafgift i engrosleddet.

Merværdiafgift

Momsen er en merværdiafgift.

En merværdiafgift medfører, at den enkelte virksomhed skal betale moms af den merværdi, d.v.s. værditilvækst, der sker i virksomheden. Ved ethvert salg af varer og tjenesteydelser skal der betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men virksomheden kan trække den moms fra, som den har betalt ved produktionen af varen, dvs. den betalte moms af råvarer og produktionsomkostninger. Ordningen medfører således ikke dobbeltbeskatning. Det er alene det endelige forbrug, der beskattes.

6. momsdirektiv

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede momsloven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv i 1977 blev det momspligtige område i 1978 udvidet med en generel momspligt for tjenesteydelser. Herefter er alene ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra momspligt.

Baggrunden for gennemførelsen af 6. momsdirektiv var, at medlemslandenes finansielle bidrag til EU skulle bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. For at opnå en retfærdig fordeling af denne forpligtelse var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget - herunder især bestemmelserne om momspligt og momsfritagelser - i alle medlemslandene.

Beregningsgrundlaget er dog ikke fuldstændig harmoniseret i EU, idet medlemsstaterne for en række varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde undtagelsesordninger, som ikke er i overensstemmelse med hovedbestemmelserne i 6. momsdirektiv.

Undtagelser

Som eksempler på afvigelser, som Danmark er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes momsfritagelse for personbefordring og afsætning af fast ejendom, ligesom Danmark fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse kulturelle tjenesteydelser, f.eks. teaterforestillinger. Avisudgivelse er i princippet momspligtig, men satsen er 0.

Af danske undtagelser, som er i overensstemmelse med hovedbestemmelserne i 6. momsdirektiv og således ikke er begrænset til en overgangsperiode, kan nævnes momsfritagelser for den finansielle sektor, en række tjenesteydelser på undervisnings-, social- og sundhedsområdet og udlejning af boliger.

Momsgrundlaget

Momsgrundlaget er det beløb, der skal lægges til grund ved beregningen af moms. Hovedreglen er, at der ved levering af varer og tjenesteydelser skal betales moms af hele vederlaget. Det betyder, at der som hovedregel skal betales moms af ethvert beløb, som betales i forbindelse med en momspligtig transaktion. Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til køberen.

Momssatsen

Momssatsen udgør som hovedregel 25 pct. af momsgrundlaget for alle momspligtige varer og tjenesteydelser svarende til 20 pct. af prisen i butikken. Ved avisudgivelser er er satsen dog 0. Den reelle afgiftssats for kunstneres førstegangssalg er 5 pct. Denne reelle sats fremkommer rent teknisk ved en reduktion af afgiftsgrundlaget til 2 pct. af vederlaget, således at der betales 25 pct. af 20 pct., hvilket er lig med 5 pct. af det generelle afgiftsgrundlag.

10.2. Lønsumsafgift

Lønsumsafgiften blev indført med virkning fra 1. juli 1990.

Der er 4 metoder til beregning af lønsumsafgift:

• For virksomheder inden for den finansielle sektor beregnes lønsumsafgiften som 9,13 pct. af lønsummen.
• For fonde og foreninger m.fl. beregnes lønsumsafgiften som 5,33 pct. af lønsummen.
• For virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, beregnes lønsumsafgiften som 2,5 pct. af værdien af virksomhedens avissalg.
• For læger m.v., kulturelle virksomheder, private skoler og kurser, rejsebureauer, taxavognmænd, beregnes lønsumsafgiften som 3,08 pct. af lønsummen plus/minus virksomhedens over-/underskud.

Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes særskilt. For naturalier gælder dog særlige regler.

10.3. Energiafgifter

Der findes i Danmark energiafgifter på henholdsvis kul, olie, naturgas og elektricitet. Disse dækker også energi anvendt som motorbrændstof, herunder afgiften på benzin og dieselolie.

Lovgrundlaget for energibeskatningen er givet ved energiafgiftslovene, som inkluderer henholdsvis kulafgiftsloven, olieafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven.

Formål

Energiafgifterne har dog den yderligere fordel, at påvirke virksomheder og husholdninger til at spare på energiforbruget, og dermed sænke miljøbelastningen. Med de almindelige energiafgifter gives forbrugeren et generelt incitament til at spare på energien.

Niveau og opkrævning

Satserne for de almindelige energiafgifter er fastsat i forhold til brændslernes energiindhold. For kul, olie og naturgas samt el anvendt til varme udgør afgifterne, hvad der svarer til omkring 51 kr. pr. GJ. Dette gælder dog ikke for energi anvendt som motorbrændstof i biler o. lign. Her gælder det i stedet, at afgiftsniveauet sættes så højt som muligt under hensyn til, hvad der måtte eksistere af krav til mobilitet, fordelingsmæssige virkninger, konkurrenceevne og grænsehandel. Ønsker man at kende satsen for hver enkelt type brændsel er denne anført pr. liter, kg eller m³ i energiafgiftslovene.

Energiafgifterne betales af energileverandøren, som herefter gennem regningen for den leverede energi overvælter afgiften på de enkelte forbrugere.

Elvarmesatsen

Der anvendes en særlig lavere afgiftssats, den såkaldte elvarmesats, for elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger med et årligt forbrug, der overstiger 4000 kWh. Elvarmesatsen kan anvendes for leverancer til sommerhuse, som ejeren lovligt kan anvende til helårsbolig. For at få adgang til elvarmesatsen skal boligens elvarmeinstallation være registreret hos elselskabet som anvendt til opvarmning. Kommunen skal attestere, at installationen er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller i et sommerhus, som ejeren lovligt anvender til helårsbolig.

10.4. Bilafgifter

Afgifter på køretøjer indbringer for tiden omkring 30 mia. kr. om året. Provenuet fra registreringsafgiften svinger dog meget fra år til år, da bilsalget er meget følsomt for ændringer i samfundsøkonomien.

Hvem betaler bilafgifter?

Som hovedregel skal der betales afgift af alle køretøjer i Danmark, der anvendes permanent i Danmark. Alle bilafgifter betales som hovedregel af bilens ejer og er knyttet til det enkelte køretøj. Bilafgifterne kan enten karakteriseres som en løbende afgift eller en afgift, der er knyttet til anskaffelsen af køretøjet. I det følgende gennemgås de mest almindelige bilafgifter.

Registreringsafgift

Registreringsafgiften er knyttet direkte til det enkelte køretøj og betales i det øjeblik, køretøjet ønskes anvendt på offentlig vej i Danmark. Der opkræves således registreringsafgift af alle nyregistrerede personbiler, motorcykler, vare- og lastvogne med tilladt totalvægt indtil 4 tons, hyrevogne, busser samt af en række andre køretøjer. Ved ejerskifte af en allerede dansk indregistreret bil betales der ikke registreringsafgift på ny. Der betales altså kun registreringsafgift af en bil én gang i dens levetid her i landet.

Personbiler

Registreringsafgiften beregnes af den afgiftspligtige værdi, der er køretøjets almindelige pris inklusive moms ved salg. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent i avance. Der medregnes som hovedregel alt det udstyr, der leveres med køretøjet, undtagen radioer samt andet ekstraudstyr, som er monteret eller installeret hos forhandleren. Endvidere holdes leverings- og finansieringsomkostninger på maksimalt 1.680 kr. for personbiler ude af beregningsgrundlaget.

For nye personbiler beregnes registreringsafgiften, som hovedregel, som 105 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er under 64.200 kr. og 180 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er over 64.200 kr.

Ved lovændring i maj 2003 er der ved afgiftsberegningen dog lagt et loft over prisstigningerne på nye biler, således at registreringsafgiften nedsættes, såfremt bilpriserne stiger ekstraordinært. Nedenstående eksempel viser beregningen af registreringsafgiften for en typisk mellemklassebil, der på gaden koster ca. 220.000 kr. Beregningen er foretaget ved henholdsvis fuld sats (maksimumssats) og januar 2006, hvor registreringsafgiftssatserne er reduceret med 0,92 pct.point.

For brugte personbiler, der indføres i Danmark, beregnes afgiften efter samme princip som for nye, men beløbsgrænserne ved progressionen er mindre. For en personbil, der f.eks. er mellem 1 og 2 år gammel, beregnes registreringsafgiften som 105 procent af 46.600 kr. og 180 procent af resten. Skemaet nedenfor giver en oversigt over aftrapningen af progressionsgrænsen med bilens alder.

Sikkerhedsmæssige fradrag

Der gives en række fradrag i registreringsafgiften og i afgiftsgrundlaget, fortrinsvis af sikkerheds- eller miljømæssige hensyn. Derudover kan udgifter til særligt invalideudstyr holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Baggrunden for disse fradrag er, at en værdibaseret afgift som den danske registreringsafgift indebærer, at ekstraudstyr til forbedring af miljø og sikkerhed øger afgiften, idet ekstraudstyret forøger bilens værdi. Fradragene er således forsøgt beregnet ud fra, hvad ekstraomkostningen er ved det pågældende sikkerheds- eller miljøfremmende udstyr. Derved tilskyndes forbrugere samt producenter til at installere det pågældende sikkerheds- eller miljøfremmende udstyr. I følgende skema er de sikkerhedsmæssige fradrag gengivet.

Miljømæssige fradrag

I 1999 blev registreringsafgiftsloven ændret i en retning, der i højere grad tilgodeser særligt brændstoføkonomiske biler.

For nye dieselbiler med partikelfilter gives der nedslag i grundlaget for registreringsafgiften på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Nedslaget gælder både for person- og varebiler med lavt partikeludslip. Det svarer til en reduktion i registreringsafgiften for personbiler på ca. 7.200 kr. og ca. 1.200 for varebiler. Samtidig afskaffes rabatten i registreringsafgiften på bagrudevisker- og vasker fra 2007, idet bagrudevisker- og vasker er blevet standardusstyr i de fleste biler.

Blandt andet fik meget energiøkonomiske køretøjer et nedslag i registreringsafgiften. Nedslaget gælder for køretøjer indregistreret efter 1. januar 2000 og følger følgende skala:

Eksempelvis vil en benzindrevet bil med et benzinforbrug på 30 km/l, der indregistreres i perioden 2001 - 2005, få et nedslag i registreringsafgiften på 1/3.

Nedslagene skal kompensere for, at de meget brændstoføkonomiske biler, på grund af anvendelse af ny teknologi, ofte vil være dyrere at producere. De meget brændstoføkonomiske biler vil derved være dyrere at anskaffe for forbrugerne end tilsvarende biler med et højere energiforbrug.

Varebiler

For nye varebiler med en totalvægt på indtil 2 tons og visse køretøjer mellem 2 og 4 tons er registreringsafgiften 95 procent af værdien ud over 15.500 kr. For øvrige varebiler mellem 2 og 4 tons er registreringsafgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. og 30 pct. af resten. For varebiler over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Køretøjer over 4 tons (lastbiler) er som hovedregel fritaget for afgift.

Motorcykler

For nye motorcykler beregnes afgiften som 105 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er mellem 8.100 kr. og 14.800 kr., og 180 procent af resten. For brugte motorcykler og varevogne, der indføres til Danmark, aftrappes beløbsgrænserne på samme måde som for personbiler.

Hyrevogne

Registreringsafgiften for hyrevogne, dvs. køretøjer der efter bevilling må anvendes til hyrekørsel og som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, udgør 20 procent af den del af bilens værdi, der overstiger 12.100 kr. Hvis køretøjet efterfølgende ophører med at fungere som hyrevogn, skal der svares fuld afgift af bilens nuværende værdi. Der skal dog ikke betales afgift af hyrevogne, der omregistreres efter at have kørt mindst tre år og mindst 210.000 km eller mindst to år og mindst 250.000 km som hyrevogn.

Campingbiler

For køretøjer der har en egenvægt på over 2 tons og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser til mindst 4 personer, udgør registreringsafgiften 60 pct. af den del af køretøjets værdi der overstiger 12.100 kr.

Øvrige campingbiler afgiftsberigtiges som personbiler, men der kan ses bort fra udgifterne til beboelsesindretningen.

Godtgørelse af registreringsafgift

Afgiften af en brugt bil eller motorcykel, kan godtgøres, hvis køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Godtgørelsesbeløbet fastsættes som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet. Godtgørelse er dette afgiftsbeløb fratrukket 15 pct.

Der godtgøres ikke beløb på under 4.000 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransportkøretøjer og under 7.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og busser.

Der godtgøres ikke afgift for køretøjer, der på grund af færdselsskade eller lign. skulle have betalt registreringsafgift på ny ved registrering her i landet. Der gives ikke godtgørelse for køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato.

Lige som for indførte køretøjer gælder, at de skal være registreringsklar stand. Det vil bl.a. sige, at de skal kunne ejerskiftes uden syn. Der godtgøres ikke registreringsafgift vedrørende ekstraudstyr, der ikke er betalt registreringsafgift af og godtgørelsen kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct.

10.5. Løbende bilafgifter

De løbende afgifter består af vægtafgift, grøn ejerafgift, udligningsafgift samt vejbenyttelsesafgift.

Vægtafgift

Vægtafgiften beregnes på grundlag af køretøjets egenvægt. Der skal som hovedregel betales vægtafgift af alle biler indregistreret første gang før 1. juni 1997. Indtil 1. juni 1997 betalte alle indregistrerede biler vægtafgift, men i 1997 blev vægtafgiften for personbiler indregistreret efter 1. juni 1997 erstattet af den grønne ejerafgift, der beregnes på grundlag af køretøjets brændstofforbrug. I dag er det kun biler indregistreret før 1. juni 1997 samt varebiler, lastbiler, campingbiler o.lign., der fortsat betaler vægtafgift. Grunden til, at disse køretøjer fortsat betaler vægtafgift, er, at der for køretøjer produceret før 1997 samt varebiler og campingbiler, ikke findes en officiel brændstofforbrugsnorm. Det er således ikke muligt, at beregne grøn ejerafgift for disse køretøjer.

Grøn Ejerafgift

I 1997 erstattede man som nævnt vægtafgiften med den grønne ejerafgift. Den grønne ejerafgift er som vægtafgiften en løbende afgift knyttet til det enkelte køretøj og beregnes udelukkende på grundlag af bilens brændstofforbrug. Formålet med omlægningen var, at skærpe bilafgifternes miljøvirkning ved at gøre afgifterne mere afhængige af miljøbelastningen. Omlægningen har betydet et fald i afgiften for særligt brændstoføkonomiske biler. Til eksempel kan nævnes, at en dieseldrevet VW LUPO betaler 160 kr. i grøn ejerafgift mens en benzindrevet Peugeot 607 med en motor på 3,0 liter og automatgear skal betale 6.480 kr. om året.

Udligningsafgift

Dieselbiler skal udover at betale vægtafgift eller grøn ejerafgift også betale udligningsafgift. Udligningsafgiften korrigerer for forskellen i afgiften på benzin- og dieselolie, så der skabes en vis ligestilling mellem de biler, der anvender diesel, og dem der anvender benzin som brændstof. Når afgiften af benzin sættes op, sættes udligningsafgiften op, og når afgiften af diesel sættes op, sættes udligningsafgiften ned. For almindelige personbiler er udligningsafgiften beregnet som afgiftsbesparelsen ved at anvende diesel som brændstof frem for benzin ved en årskørsel på 16.000 km. Det betyder, at kører man 16.000 km om året, vil man alt i alt betale det samme beløb i afgift uafhængigt af om man kører i en diesel- eller benzindrevet bil.

Hvem betaler løbende bilafgifter?

Personbiler

Der skal som hovedregel betales enten vægtafgift eller grøn ejerafgift af alle personbiler, der er registreringsafgiftspligtige i Danmark. Dieselbiler skal derudover betale udligningsafgift. Afgiften er knyttet til det enkelte køretøj og er en løbende afgift, der indbetales en, to eller fire gange om året til Centralregistret for Motorkøretøjer.

Varebiler - og lastbiler

Vare- og lastbiler med en totalvægt på indtil 4.000 kg, der er indregistreret første gang efter 2. juni 1998, skal udover vægtafgift betale et tillæg på 5.040 kr. om året for privat anvendelse, såfremt køretøjet benyttes til ikke erhvervsmæssig kørsel. Vare- og lastbiler med en totalvægt på mere end 4.000 kg, der ikke betaler vejbenyttelsesafgift, betaler alene vægtafgift efter en særlig skala. Lastbiler og lastvognstog med en tilladt totalvægt på over 12 tons, der benyttes til vejgodstransport skal betale vejbenyttelsesafgift for retten til at anvende det danske vejnet. Disse biler betaler endvidere en særlig vægtafgift, der er differentieret efter affjedringssystemet. Vejbenyttelsesafgiften gælder både indenlandske og udenlandske lastbiler.

Veteranbiler og elbiler

Biler, der er mere end 35 år gamle (veteranbiler), betaler kun 1/4 del af de gældende satser. Elbiler er helt undtaget fra afgift.

10.6. Miljøafgifter

De fleste miljøafgifter opkræves hos virksomhederne. Når virksomhedens omkostninger stiger som følge af en afgift, har virksomheden to muligheder: Enten hæves prisen på produktet svarende til afgiften. Man siger, at producenten overvælter afgiften på forbrugeren. Eller også vælges et mere miljømæssigt alternativ til at producere varen. Hvis producenten vælger at overvælte afgiften på forbrugeren, dvs. hæver prisen, vil varen blive dyrere for forbrugeren, og forbrugeren vil derfor nedsætte sit forbrug af den pågældende vare. Både forbrugerens nedsatte forbrug af varen eller producentens skift til et miljøvenligere alternativ er til gavn for miljøet.

Overordnet set kan miljøafgifterne opdeles i tre grupper:

• Afgifter på miljøskadelige produkter som indgår i forbrug eller produktion
• Afgifter på udledning af forurenende stoffer
• Afgifter på knappe ressourcer

Afgifter på miljøskadelige produkter

Som eksempel på miljøskadelige produkter er bekæmpelsesmidler, som giver problemer med forurening af grundvandet. CFC-gasser også kaldet freon, som nedbryder ozonlaget, samt HFC-gasser (drivhusgasser), som øger drivhuseffekten, er andre eksempler på afgifter på miljøskadelige produkter.

Nogle produkter er ikke i sig selv miljøskadelige, men bliver det, når de bliver til affald. Som eksempel kan nævnes pvc, som ved afbrænding danner sundhedsskadelig dioxin. Nikkel-cadmium-batterier (genopladelige batterier), som sidder i eksempelvis en mobiltelefon, boremaskiner mv., skal behandles specielt i affaldshåndteringen, fordi stofferne er meget giftige for både mennesker og miljø.

Der er også afgift på produkter, som skaber store affaldsmængder. Emballage og engangsservice er eksempler på sådanne afgiftsobjekter. De er ikke i sig selv specielt skadelige, men er med til at øge affaldsmængderne. For disse produkter findes der gode alternativer som eksempelvis porcelæn, der kan genbruges.

Der er også en generel afgift på affald for at reducere de samlede mængder affald og give incitament til eksempelvis kompostering og dermed genanvendelse af egnet affald.

Afgifter på udledning af forurenende stoffer

Som eksempler på afgift på udledning af forurenende stoffer kan nævnes spildevandsafgift og kuldioxidafgift. Spildevandsafgiften skal give incitament til at reducere det udledte spildevand, og kuldioxidafgiften (også kaldet CO₂-afgiften) skal hjælpe til at reducere udslippet af CO₂, som er med til at øge drivhuseffekten.

CO2-afgiften er ligesom energiafgifterne lagt på kul, olie, naturgas og elektricitet.

Med CO2-afgiften gives der et særligt incitament til at begrænse den miljøskadelige udledning af kuldioxid til atmosfæren. Dette igen ved at fremme energibesparelser eller skift til energiformer med et lavere eller intet CO2-indhold, såsom naturgas eller vedvarende energi.

CO2-afgiftssatserne er fastsat i forhold til brændslernes CO2-indhold og udgør således, hvad der svarer til 90 kr. pr. ton CO2. Ønsker man at kende CO2-afgiftssatsen for hver enkelt type brændsel er denne anført pr. liter, kg eller Nm3 i kuldioxidafgiftsloven.

Afgifter på knappe ressourcer

Afgift på henholdsvis vand og råstoffer er eksempler på afgifter på knappe ressourcer. Afgifterne giver incitament til, at der bruges mindst muligt vand og råstoffer, og at der i videst muligt omfang sker genanvendelse af disse ressourcer.

Hvem betaler miljøafgifter i Danmark?

I Danmark er det primært virksomhederne, herunder producenter og importører, som betaler miljøafgifterne. I mange tilfælde er det hovedsageligt af administrative og kontrolmæssige grunde, at afgiftsbetaling ligger i det første led og ikke eksempelvis hos den enkelte borger. Da virksomhederne i vid udstrækning sender regningen videre til forbrugeren, bliver det i praksis alligevel den enkelte borger, der kommer til at betale. Som foran nævnt er formålet med afgifterne at give incitament hos både forbrugere og virksomheder til at nedsætte forbruget og skifte til mere miljømæssige alternativer end dem, der afgiftsbelægges.

Ingen afgift ved eksport

For at danske virksomheder ikke stilles dårligere i en konkurrencesituation i udlandet og heller ikke dobbeltbeskattes, afløftes afgiften ved eksport. Derved menes, at hvis virksomheden allerede har betalt afgiften, tilbagebetales den, og hvis virksomheden endnu ikke har betalt afgiften, blive den ikke opkrævet.

Afgiftsgrundlaget

Langt de fleste miljøafgifter er opgjort pr. enhed som f.eks. pr. styk, kg, m³ og kWh. Afgiften af bekæmpelsesmidler er dog udformet som en værdiafgift. Årsagen er, at de mest miljøbelastende stoffer typisk er meget koncentrerede og dermed sælges i små mængder. De er dog samtidig relativt dyre. En afgift pr. liter vil ramme skævt, fordi de meget koncentrerede midler vil slippe med en meget lille afgift. For at disse midler kan blive beskattet hårdest, er afgiften udformet som en værdiafgift.

10.7. Øvrige punktafgifter

I Danmark har vi afgifter på visse nydelsesmidler. Det drejer sig blandt andet om tobaksvarer, øl, vin, spiritus, konsumis, chokolade, slik og mineralvand. Mineralvand dækker over sodavand og anden mineralvand med brus samt diverse juice- og koncentratprodukter.

Disse varer er pålagt afgift af sundhedsmæssige hensyn.

Hvem betaler afgiften?

Ligesom med miljøafgifterne er det producenterne og importørerne, som betaler afgiften. Afgiften overvæltes derefter til forbrugeren. I dette tilfælde er formålet ikke at få virksomhederne til at udvikle alternativer, men derimod at påvirke forbrugerne til at nedsætte deres forbrug af disse sundhedsskadelige produkter. Ligesom for miljøafgifterne afløftes afgiften ved eksport, for at de danske virksomheders konkurrencesituation ikke forringes.

Afgiftsgrundlag

Mineralvandsafgiften er 1,15 kr. pr. liter. Afgiften af konsumis udgør 3,40 kr. pr. liter. For chokolade, slik og tyggegummi er afgiften 14,20 kr. pr. kg.

For spiritus er afgiften 150 kr. pr. liter 100 pct. sprit. Når afgiften skal fastsættes, sker det således ud fra alkoholprocenten pr. flaske (f.eks. 1 liter eller 75 cl.) af den pågældende spiritus.

Af alkoholsodavand skal derudover betales en tillægsafgift på 2,90 kr. pr. liter. Stammer alkoholen fra en gæring, skal der yderligere betales en tillægsafgift, der betyder, at afgiften på en alkoholsodavand er den samme uanset alkoholbasen (gæring eller destillering). Den samlede alkoholafgift er dermed ca. 3 kr. for en 27,4 cl's flaske med et alkoholindhold på 5,5 pct. vol.

Ølafgiften beregnes efter en glidende alkoholskala, som beregnes ud fra øllets indhold af 100 pct. ren alkohol (etanolindholdet). Afgiften udgør 50,90 kr. pr. liter ren alkohol. Det svarer til en afgift på godt 77 øre for en alm. pilsnerøl. Øl med et alkoholindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

For en almindelig bordvin (med en alkoholprocent mellem 6 og 15) er afgiften ca. 4,60 kr. pr. flaske.

Afgiften på tobak er opdelt efter, om det drejer sig om cigaretter, fin- eller groftskåret tobak. For cigaretter udgør afgiften 63,66 øre pr. cigaret plus 13,61 pct. af detailsalgsprisen. Afgiften udgør dermed ca. 17 kr. for en pakke cigaretter med 20 stk., som koster 31 kr. For ”billigmærker” udgør afgiften ca. 16,25 kr. for en pakke, som koster 26 kr. i butikkerne.

For finskåret tobak, som typisk bruges til hjemmerulning af cigaretter, udgør afgiften 452,50 kr. pr. kg. For groftskåret - typisk pibetobak - udgør afgiften 402,50 kr. pr. kg. Desuden er der afgift på cigaretpapir til hjemmerulning på 4 øre pr. stk.

Af glødelamper betales en afgift på 3,75 kr. pr. stk. Af te og kaffe betales der en afgift på hhv. 6,25 kr. pr. kg og 5,45 kr. pr. kg.

Ved afrejse fra en dansk lufthavn betaler luftfartsselskabet 75 kr. pr. passager i 2005. Denne afgift halveres i 2006 og bortfalder helt pr. 1 januar 2007.