Afsnit 8: Obligationsejere
8.2. Når man køber obligationer
8.3. Mens man ejer obligationer
8.4. Når man sælger eller får indfriet obligationer
8.1. Skat og obligationer
Renteindtægter fra obligationer skal man betale skat af på samme måde som af andre renteindtægter. Kursgevinster og kurstab på obligationer har derimod som hovedregel ikke indflydelse på skatten. Der er ikke fradrag for depotomkostninger og som hovedregel heller ikke for handelsomkostninger.
8.2. Når man køber obligationer
En obligation er et gældsbrev. Når man køber en obligation, svarer det til at give et lån til den, der udsteder obligationen. Udstederen af obligationen er forpligtet til at betale en bestemt rente på bestemte tidspunkter til køberen. Udstederen er også forpligtet til at betale "lånet" tilbage til køberen. Tilbagebetalingen sker enten på et bestemt tidspunkt eller ved afdrag over en periode.
Forskelle på obligationer
Som nævnt er der flere forskellige former for obligationer, hvor de mest almindelige er statsobligationer og realkreditobligationer. Inden for de enkelte typer obligationer kan der være forskellige serier med forskellige løbetider og rentesatser.
Der kan desuden være forskel på, om en obligation er konverterbar eller ej. At en obligation ikke er konverterbar betyder, at ekstraordinære afdrag og indfrielser før tiden ikke må ske med kontanter, men kun med andre obligationer.
Også afdragsprofilerne på obligationer kan variere. Ved stående lån bliver obligationen i sin helhed indfriet, når løbetiden udløber, mens renterne betales løbende. Dette gælder for eksempel nogle statsgældsbeviser og statsobligationer. Det er også muligt at optage realkreditlån afdragsfrit.
Serielån afdrages med lige store dele hver termin, men renterne betyder, at den samlede ydelse er størst i begyndelsen af perioden og falder mod udløbet.
For annuitetslån gælder, at afdragene er små i starten, men bliver større og større hen mod udløbet. Derimod er den samlede ydelse inklusive renter lige stor over hele forløbet. De fleste realkreditobligationer afvikles efter dette princip.
8.3. Mens man ejer obligationer
Skat af renteindtægter på obligationer
Når man som privatperson ejer en obligation og får en renteindtægt, beskattes den som kapitalindkomst på samme måde som enhver anden renteindtægt.
Det er de renter, man modtager i løbet af året, som skal medregnes ved selvangivelsen.
Hvis for eksempel renteterminerne på en obligation er 2. januar og 1. juli, skal påløbne renter medregnes ved selvangivelsen for 2008.
Bliver obligationen solgt 10. marts 2008, skal renterne pr. 2. januar 2008 medregnes ved selvangivelsen for 2008. Derudover skal renter for perioden efter 2. januar og indtil 10. marts medregnes. Da der jo ikke bliver udbetalt renter på obligationen før 1. juli, er det typisk køberen af obligationen, der betaler sælgeren et beløb for de mistede renteindtægter.
Dette beløb kaldes handelsrenter. Til gengæld for dette beløb har køberen ret til at modtage hele renteindtægten ved den kommende termin - i eksemplet 1. juli.
Handelsrenter betaler man skat af eller fradrager i det år, hvor handelen finder sted. Også selvom de renter på obligationen, man betaler for eller modtager betaling for, først forfalder i et senere år.
8.4. Når man sælger eller får indfriet obligationer
Skat af kursgevinster/-tab
Når man som almindelig privatperson sætter sin sparepenge i obligationer, skal man i langt de fleste tilfælde ikke betale skat af fortjenester på grund af stigende kurser på obligationerne. Man kan så heller ikke trække tab fra, hvis obligationskurserne falder.
Om man skal betale skat af kursgevinster i forbindelse med salget eller indfrielsen afhænger af, om obligationen opfylder kravet til mindsterenten.
Mindsterentekravet
Mindsterenten er en rentesats, der bliver fastsat for et halvt år ad gangen få dage inden den periode, den skal gælde. Mindsterenten bliver beregnet på baggrund af markedsrenten efter bestemte retningslinier, og offentliggøres blandt andet på børskurslisten og i Statstidende.
Det er på tidspunktet for udstedelsen af obligationen, at mindsterentekravet skal være opfyldt. En senere renteudvikling har ingen betydning. Heller ikke selvom obligationen sælges videre til en ny ejer. For perioden 1. januar til 30. juni 2008 er mindsterenten 4 pct.
Blåstemplede obligationer
Hvis kravet til mindsterenten på obligationen er opfyldt på det tidspunkt, hvor obligationen udstedes, taler man om en blåstemplet obligation. Blåstemplingen betyder, at kursgevinster ved salg eller indfrielse er skattefri for personer. Som nævnt vil privatpersoner, der investerer i obligationer, typisk kun komme i berøring med blåstemplede obligationer.
Sortstemplede obligationer
Opfylder en obligation ikke mindsterentekravet, når den bliver udstedt, kaldes obligationen for sortstemplet. Det betyder, at kursgevinster er skattepligtige for obligationsejeren og for senere erhververe af den sortstemplede obligation. Til trods for skattepligten, hvis obligationsejeren får en kursgevinst, har man som ejer ikke fradrag for kurstabet.
Særlige situationer
I nogle situationer er kursgevinster skattepligtige, selvom den enkelte obligation opfylder mindsterentekravet og dermed er blåstemplet.
Det gælder for det første, hvor man har købt obligationer for lånte midler.
Det er tilfældet, når ejeren i forbindelse med obligationskøbet har optaget store lån, eller når der er en tydelig sammenhæng mellem lånet og købet af obligationen.
Kurstab kan ikke trækkes fra.
En anden undtagelse til hovedreglen om private personers skattefri kursgevinster på blåstemplede obligationer er obligationer i fremmed valuta.
Hvis en obligation er udstedt i for eksempel Euro eller US-dollars, er kursgevinster skattepligtige. Samtidig kan man i de fleste tilfælde trække kurstabet fra.
Yderligere henvendelse: Poul Christensen 3392 4546