Afsnit 1: Hvordan er skatteindtægterne fordelt?

Det skønnes, at vi i Danmark i 2008 vil opkræve ca. 857 mia. kr. i skatter og afgifter (skøn pr. februar 2008). Dette beløb stammer fra mange forskellige skattekilder, herunder personskatter, boligskatter, selskabsskatter og diverse afgifter. I nedenstående diagram er fordelingen af de forskellige typer af skatter og afgifter gengivet.

Figur 1. De samlede skatter og afgifter i 2008 fordelt på skattearter

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, februar 2008.

Personskatter

Ca. 52 procent af de samlede skatteindtægter stammer fra personskatterne, som bl.a. består af lønindkomst, renter, udbytter, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag mv. Personskatterne udgør derved en væsentlig del af de samlede offentlige indtægter.

Selskabsskatter

Provenuet fra selskabsskatten er noget lavere. Indtægterne fra selskabsskatter mv. udgør således ca. 8 pct. af de samlede indtægter. Selskabsskatten i Danmark er lidt højere end gennemsnittet i EU, men er over en årrække blevet nedsat markant (fra 50 pct. i 1987 til 25 pct. i 2007) primært på grund af international konkurrence om at tiltrække virksomheder og arbejdspladser. Selskabsskatten er således i stigende grad blevet en skat på arbejdskraft og ikke kun på kapital.

Afgifter på forbrug

Der betales i Danmark 25 pct. moms af stort set alle varer og tjenesteydelser. Der er f.eks. moms på alle dagligvarer, tøj, biler mv. Enkelte varer og tjenesteydelser er dog fritaget fra moms. Det drejer sig f.eks. om aviser, sundhedssektoren, bankydelser mv. Disse virksomheder betaler i stedet lønsumsafgift, som er en afgift, der lægges på den samlede lønsum.

Indtægterne fra moms udgør ca. 22 procent af de samlede indtægter.

Der pålægges endvidere en række andre forbrugsafgifter på forskellige varer og ydelser som f.eks. afgifter på vin, øl, spiritus og tobak og el, vand og varme. Nogle af disse afgifter er ”rene” forbrugsafgifter med det ene formål, at indbringe et provenu til staten mens andre afgifter er miljøafgifter, der ydermere har til formål at regulere forbruget. Et eksempel på dette er f.eks. energiafgifterne eller emballageafgiften.

Skattetryk

Skattetrykket er et udtryk for de samlede indtægter fra skatter og afgifter til staten målt i forhold til det samfundet årligt producerer (BNP). Skattetrykket var i 2006 på 49,3, jf. figur 2. Skattetrykket toppede i 2005 med 50,9. Det er især pensionsafkastskatten, som er meget afhængig af udviklingen på aktiemarkederne og i renteniveauet, der bidrog til et stigende skattetryk fra 2003 til 2005. Også provenuet fra selskabsskatterne var i 2005 højere end sædvanligt, bl.a. som følge af stigninger i olieprisen.

Skattetrykket forventes at falde yderligere fra 49,3 pct. af BNP i 2006 til 48,4 pct. af BNP i 2008. Det er især et forventet fald i provenuet fra selskabsskatten, der reducerer skattetrykket. Skattelettelserne på 5,2 mia. kr. i 2008 og skattestoppet bidrager også til, at skattetrykket forventes at falde i 2008.

Figur 2. Skattetrykket i Danmark fra 1971 til 2008

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, februar 2008.

Udviklingen i fordelingen af skatteindtægterne

De progressive personskatter til staten er aflastet de sidste 10-15 år, skattegrundlaget er blevet bredere, og der er lagt større vægt på arbejdsmarkedsbidrag og grønne afgifter på miljøbelastende forbrug. Dette fremgår af tabel 1, hvor den samlede beskatning i perioden 1983 til 2008 er fordelt efter skattearter.

Den statslige personskats andel af de samlede skatter er fra 1983 til 2006 mere end halveret fra ca. 24 pct. til under 11 pct. Til gengæld er bidragene til arbejdsmarkedsfonden øget, således at de i 2006 udgør ca. 9 pct.

Som følge af kommunalreformen og finansieringsreformen er der sket en strukturel ændring i fordelingen af indkomstskatterne mellem staten og kommunerne. Med amternes nedlæggelse blev amtsskatten ophævet. I stedet er indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct., mens den resterende del af amtsskatten udskrives af kommunerne. Som led i finansieringsreformen overføres endvidere skatten af begrænset skattepligtige fuldt ud til staten. Den meget store stigning i personskatten til staten fra 2006 til 2007 skal ses i dette lys. Der er sket en tilsvarende nedgang i de kommunale skatter.

Personskatternes andel af BNP forventes i 2008 at falde en anelse som følge af indkomstskattelettelserne i Lavere skat på arbejde.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse februar 2008.
Anm.: Tallene efter 2000 er baseret på de nye reviderede nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik.
1) I 2007 er amtsskatten ophævet. I stedet opkræves en lidt højere kommuneskat til de nye større kommuner, som har overtaget en del af amternes opgaver, og et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct.
2) ATP, A-kasse, m.v. Fra 1999 er tallet inkl. efterlønsbidrag.
3) Tidsserien er ikke sammenlignelig før og efter 2000. Tallene er ekskl. skat af lejeværdi i 1983-1999 men inkl. ejendomsværdiskat fra 2000.
4) Formueskat, arve- og gaveafgift, gebyrer mv.

Momsens og afgifternes andel har siden først i 1990’erne ligget omkring 32-33 pct.

Provenuet af realrenteafgiften, der fra 2000 afløstes af pensionsafkastskatten, har svinget meget som følge af de store kursudsving på pensionskassernes aktiebesiddelser. Pensionsafkastbeskatningens andel af de samlede skatter og afgifter skønnes således i 2002 at være ubetydelig som følge af modregning af fremført negativ skat fra 2001. Andelen er gradvist steget til et meget højt niveau i 2005 for igen at falde til et mere normalt niveau i 2006.

Erhvervsskatternes andel har været stigende siden begyndelsen af 1990’erne.

Skatten i Danmark sammenlignet med andre lande

Skattetrykket i Danmark er ganske højt sammenlignet med andre lande, jf. figur 3. Kun Sverige havde i 2005 et højere skattetryk end Danmark. I 2006, hvor der både for Danmark og Sverige foreligger statistiske oplysninger om skattetrykket, er skattetrykket i Danmark en smule højere end i Sverige.

Figur 3. Skattetrykket i Danmark og de øvrige OECD-lande, 2005

Kilde: Revenue Statistics 1965-2006, OECD november 2007.

Det traditionelle mål for skattetrykket påvirkes af en række tekniske forhold, som ikke reelt set udgør en del af skattebelastningen i samfundet. Det drejer sig bl.a. om den skattemæssige behandling af overførselsindkomster, skattebetalinger fra det offentlige til sig selv, betalingsforskydninger knyttet til pensionsopsparing og selskabsskat samt skatternes fordeling på direkte og indirekte skatter.

I sammenligning med andre lande, vil skattetrykket i Danmark f.eks. blive overvurderet, fordi der betales skat af overførselsindkomster. Beskatningen af overførselsindkomsterne medfører således en beskatning af indkomst, som ikke indgår i målet for produktionen i samfundet (BNP). Tilsvarende bør de offentliges skattebetalinger heller ikke medregnes i skattetrykket, da disse skatter ikke giver anledning til en skattebelastning for hverken personer eller virksomheder.

I modsat retning trækker imidlertid, at afgifterne indgår i opgørelsen af BNP. Da afgifter ikke udgør en del af indkomstgrundlaget for skatter, vil det traditionelle skattetryk derfor undervurdere skattebelastningen.

Skattetrykket vil således blive påvirket ved forskydninger i balancen mellem skatter og afgifter i den samlede skattebetaling. Disse forskydninger kan skyldes f.eks. ændringer i forbrugskvoter, konjunkturer eller lovændringer.

Danmark er det land i OECD, hvor de personlige indkomstskatter udgør den største andel af de samlede skatter og afgifter, jf. figur 4.

Det skal dog ses i sammenhæng med, at vi i Danmark i modsætning til de fleste andre lande ikke lægger særlig stor vægt på sociale bidrag til finansiering af velfærdssamfundet. Indkomstskatter og sociale bidrag er i praksis samme type skat. Om skatten opkræves som en indkomstskat eller som et bidrag betalt af enten arbejdsgiveren eller lønmodtageren har ingen betydning for, hvem der bærer skattebyrden i sidste ende – det man kalder skattens incidens. Sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren bliver således overvæltet på lønmodtageren i form af lavere bruttoløn.

Lægger man indkomstskatter og sociale bidrag sammen, ser man, at skatterne på indkomst i Danmark (de lyseblå og mørkeblå områder) udgør en andel af de samlede skatter og afgifter, der er meget lig gennemsnittet blandt landene i EU og OECD.

De andre EU- og OECD-lande opnår dog i gennemsnit en lidt større andel af deres skatteprovenu fra ejendomsskatter end vi gør i Danmark.

Figur 4. Skattestrukturen i Danmark og de øvrige OECD-lande, 2005

Kilde: Revenue Statistics 1965-2006, OECD november 2007.

Yderligere henvendelse: Jonas Jensen 3392 4535