Initiativkatalog

Gennemførte initiativer

Cola-bøder

	For at intensivere indsatsen mod afgiftsunddragelse er der indført højere bøder i tilfælde hvor forretningers regnskaber er ufuldstændige, og hvor der konstateres forretningsbeholdninger af ubeskattede varer som sodavand, øl og vin, spiritus, tobak og slik.
	Regelsættet omfatter hjemmel til at forelægge forretningsindehaver en skærpet bøde, når der samtidigt konstateres regnskabsuorden og ubeskattede varer som f.eks. sodavand. Bøden er på 5.000 kr. for hvert vareområde, der er solgt eller på lager, uden at der er betalt afgift heraf. Bøden er f.eks. på 10.000 (2 x 5.000 kr.), hvis der er solgt sodavand og slik, uden at salget er registreret på kasseapparat, og der ikke foreligger dokumentation i form af følgeseddel, faktura eller kvittering i forretningen for købet af varerne.  Bøderne bliver væsentligt højere, hvis det i gentagelsestilfælde konstateres, at der er solgt ubeskattede sodavand og øl mv.  Bødesagerne behandles under iagttagelse af de gældende processuelle regler om sagsfremstilling, høring, kendelse, bødeforhandling og bødeforelæg. Vedtager kioskindehaver bødeforelæg, har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene. Vedtages bøden ikke, sender ToldSkat sagen til politiet med anmodning om indbringelse for domstolene. ToldSkat søger at gennemføre de administrative afgørelser i løbet af et par måneder efter kontrollens gennemførelse. Kioskbøderne er specielle, idet der ikke ses på omfanget af unddragelsen, idet der typisk ikke er tale om store beløb. Der er altså tale om en ”ordensbøde”. Denne type ordensbøde er ny inden for skatte- og afgiftsretten, hvorfor der har været indbragt prøvesager for Københavns Byret. Byretten har givet myndighederne medhold. Der er udarbejdet en folder på dansk om bøderne, som er sendt til knap 20.000 virksomheder, der handler med punktafgiftspligtige varer, f.eks. kiosker, frugt- og grøntsagsforretninger og andre dagligvareforretninger.
	Skatteministeriet.

 

Næringsbrev til fødevarebutikker og restaurationer

	Ordningen med næringsbrev til fødevarebutikker og restaurationer har to overordnede mål. Det ene er at sikre, at udøvere af erhvervet har det fornødne kendskab til de regelsæt, der gælder for branchen. Det andet er, at systematiske overtrædelser af fødevare-, arbejdsmiljø- samt skatte- og afgiftslovene kan sanktioneres mere effektivt og kan medføre frakendelse af næringsbrevet.
	Efter ordningen skal alle fødevarebutikker i detailhandlen og restaurationer have et næringsbrev for at kunne drive erhverv inden for deres område. Næringsbrevet kan erhverves af enhver, der har bestået en nærmere fastlagt prøve, og som derigennem har demonstreret det fornødne kendskab til de regler, der gælder for fødevareforretninger eller restaurationer. Inden en person tager prøven, vil der være mulighed for at gennemgå et kort uddannelsesprogram, der netop fokuserer på de krav, der stilles til drift af disse virksomhedstyper. Med ordningen gives der mulighed for, at systematisk overtrædelse af visse særlovgivninger ikke alene kan sanktioneres hver for sig efter de respektive særlovgivninger, men tillige vil kunne medføre en samlet sanktion. Ordningen lægger netop op til, at en indehaver af et næringsbrev kan frakendes dette, hvis der sker gentagne overtrædelse af den lovgivning, som falder ind under forslaget. Det er domstolene, der kan frakende en fysisk eller juridisk person retten til at udøve fødevare- eller restaurationsvirksomhed. Ordningen træder i kraft den 1. juli 2005.
	Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

Skærpet straf for illegal beskæftigelse af udlændinge

	Initiativet skal sikre, at det ikke kan betale sig at beskæftige udlændinge illegalt, og samtidig sende et signal om, at regeringen anser det for uacceptabelt at beskæftige udlændinge illegalt.
	Initiativet indebærer en forøgelse af strafferammen for ulovlig beskæftigelse af udlændinge fra bøde eller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år. Der tilsigtes herved en skærpelse af bødeniveauet i tilfælde, hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, fra 3.000 kr. til 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. I tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, tilsigtes en skærpelse af bødeniveauet fra 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Der sker samtidig en udvidelse af de omstændigheder, der betragtes som skærpende i forhold til straffastsættelsen. Ved straffens udmåling skal det således betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. I sager, hvor der foreligger en flerhed af skærpende omstændigheder – f.eks. hvor overtrædelsen er begået forsætligt, og hvor der er opnået en økonomisk fordel – skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed og medføre, at den vejledende bødestørrelse på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges i skærpende retning. En økonomisk fordel, der er opnået ved ulovlig beskæftigelse af udlændinge, kan – som tidligere – konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. I tilfælde, hvor der ikke kan ske konfiskation, skal der ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Initiativet er gennemført ved lov nr. 428 af 9. juni 2004, der trådte i kraft den 11. juni 2004.
	Integrationsministeriet.

 

Udstationering

	Forebyggelse af omgåelse ved udstationering af medarbejdere fra de nye EU-lande
	Udstationering Det forhold, at der gælder forskellige regler for lønmodtagere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der er ansat hhv. udstationeret i Danmark, kan give anledning til omgåelse. Der kan således ikke stilles krav om opholds- og arbejdstilladelse for udenlandske statsborgere, som midlertidigt og kortvarigt udstationeres af deres arbejdsgiver til Danmark som led i levering af en tjenesteydelse. Der kan heller ikke stilles krav til, hvilken løn der skal betales under udstationering, fordi man i Danmark har valgt ikke at have en lovfæstet mindsteløn. Er en statsborger i et af de nye østeuropæiske EU-lande udstationeret i Danmark af en virksomhed fra et EU/EØS-land, skal den pågældende, hvis udstationeringen strækker sig ud over 3 måneder, søge om opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse kræve, at udlændingen fremlægger dokumentation for pågældendes faste beskæftigelse hos virksomheden, dokumentation for pågældendes arbejde i Danmark og dokumentation for virksomhedens aktiviteter i hjemlandet. Udlændinge, som ikke er fast beskæftigede i den udstationerende virksomhed, kan ikke udstationeres til Danmark uden arbejdstilladelse. Dermed udelukkes personer, der alene er løst tilknyttet den udstationerende virksomhed, herunder personer, der er ansat som daglejere, sæsonarbejdere eller vikarer. Kravet om, at de pågældende udlændinge skal være fast beskæftigede i den udstationerende virksomhed, indebærer endvidere, at det må antages, at der efter omstændighederne vil kunne statueres omgåelse i tilfælde, hvor der er tale om tjenesteydelser leveret af et firma, som må anses som konstrueret til lejligheden med direkte henblik på at omgå overgangsordningens regler. I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en borger fra et af de nye østeuropæiske EU-lande er omfattet af overgangsordningen eller reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser, kan Udlændingestyrelsen efter anmodning fra sagens parter eller politiet fremkomme med en tilkendegivelse herom.
	Økonomi- og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

 

Fiktive virksomhedskonstruktioner

	Forebyggelse af fiktive virksomhedskonstruktioner i forbindelse med østudvidelsen.
	For at forebygge, at underbetalte østeuropæiske arbejdstagere omgår reglerne om opholds- og arbejdstilladelse ved urigtigt at foregive at være selvstændige erhvervsdrivende, vil nedenstående kontrolmuligheder blive brugt. Udlændingemyndighederne Personer fra de nye østeuropæiske EU-lande, som ønsker at etablere selvstændig enkeltmandsvirksomhed eller levere tjenesteydelser i Danmark, og som i den forbindelse skal opholde sig mere end tre måneder her i landet, skal ansøge om EU/EØS-opholdsbevis via statsamterne. I forbindelse med ansøgning om et opholdsbevis skal der foreligge dokumentation for den pågældendes virksomhed i Danmark i form af eksempelvis indgåede kontrakter samt virksomhedsbudgetter. Statsamterne vil på denne baggrund kunne afgøre, om der er tale om selvstændig virksomhed eller om et ansættelsesforhold. De nye østeuropæiske EU-borgere bærer selv ansvaret for, at deres arbejde her i landet sker på lovligt grundlag. En ny østeuropæisk EU-borger, der hævder at være selvstændig, men reelt er lønmodtager, arbejder ulovligt her i landet. Dette gælder, uanset om den pågældende påklager et afslag på EU/EØS-opholdsbevis fra statsamtet til Udlændingestyrelsen eller ej. Skattemyndighederne ToldSkat har ved registrering af virksomheden og gennem sin løbende kontrol mulighed for at afgøre, hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold eller om egentlig selvstændig virksomhed. Som led i aftalen om EU-udvidelsen af 2. december 2003 er forligspartierne enige om, at Told- og Skattestyrelsen skal sætte særlig fokus på enkeltmandsvirksomheder, når disse registreres. Den øgede kontrol vil endvidere omfatte virksomheder, der formodes at udøve virksomhed, selvom registrering er nægtet. Der vil endvidere ske en tæt opfølgning af indberetninger fra nyregistrerede virksomheder.
	Økonomi- og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

 

Proformajob

	Forebyggelse af proformajob i forbindelse med østudvidelsen.
	For at modvirke spekulation i proformajob, der primært har til hensigt at give adgang til sociale ydelser ("indslusningsjob" og "dagpengefabrikker"), vil det blive stillet som betingelse for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelsen, at den arbejdsgiver, hos hvem arbejdstageren har opnået ansættelse, er registreret hos ToldSkat som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingestyrelsen vil i alle tilfælde kontrollere, hvorvidt dette er tilfældet ved opslag i ToldSkats registre.
	Integrationsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

 

Illegalt arbejde og østudvidelsen

	Forebyggelse af illegalt arbejde i forbindelse med østudvidelsen.
	En opholds- og arbejdstilladelse meddelt til en arbejdstager fra et af de nye EU-lande vil som udgangspunkt blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis den pågældende mister det arbejde, på grundlag af hvilket opholdstilladelsen er meddelt. I tilfælde af konkret mistanke om, at grundlaget for tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede – eller eventuelt som led i en stikprøvekontrol – vil Udlændingestyrelsen kunne anmode en arbejdstager om at fremsende lønsedler eller anden dokumentation. Dokumentationen skal fremsendes for at få godtgjort, at ansættelsesforholdet fortsat består, og at de faktiske lønudbetalinger svarer til, hvad der var angivet i den ansøgning, tilladelsen blev meddelt på baggrund af. Arbejdstagerens manglende reaktion på en sådan henvendelse vil efter omstændighederne kunne tillægges processuel skadevirkning. Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere på virksomheder, der gentagne gange har benyttet arbejdskraft fra de nye EU-lande uden gyldigt opholdsgrundlag, eller hos hvilke der er konstateret afvigelser mellem det grundlag, hvorpå opholds- og arbejdstilladelsen er meddelt, og de faktiske løn- og ansættelsesvilkår, forudsætter altid forudgående høring af de regionale arbejdsmarkedsråd.
	Integrationsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Etablering af regionale netværk for at bekæmpe illegal arbejdskraft

	Etablering af regionale netværk, der har til opgave at skabe klarhed over anvendelsen af illegal arbejdskraft og etablering af en kontaktpersonsordning.
	Landets politimestre har etableret netværk bestående af de øverste ledelsesrepræsentanter for fagforeninger, arbejdsgivere, politi og andre relevante offentlige myndigheder. De regionale netværk har bl.a. til opgave at skabe klarhed over situationen for så vidt angår illegal arbejdskraft samt drøfte nye initiativer på området. Der afholdes jævnligt møder i alle de regionale netværk med deltagelse af relevante organisationer og myndigheder. Der er endvidere i alle politikredse udpeget kontaktpersoner for relevante organisationer og myndigheder med henblik på at sikre en tæt, uformel kontakt mellem navnlig politi og organisationer i forbindelse med konkrete anmeldelser af illegal arbejdskraft.
	Justitsministeriet.

 

Iværksættelse af politimæssig overvågning af illegal arbejdskraft

	Initiativet har til formål at skabe et samlet overblik over anvendelsen af illegal arbejdskraft og gøre det klart, at der kan ydes ressourcemæssig støtte ved større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft samt ved længerevarende efterforskninger i sager om organiseret illegal arbejdskraft.
	Landets politimestre skal indberette sager om illegalt arbejde til Rigspolitichefens udlændingeafdeling bl.a. til brug for udarbejdelse af statistik med henblik på at sikre et samlet overblik over området. Politikredsene skal bl.a. holde udlændingeafdelingen underrettet om verserende og afsluttede efterforskninger. Derudover har Rigspolitichefen tilbudt politikredsene ressourcemæssig støtte ved større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft samt ved længerevarende efterforskninger i sager om organiseret illegal arbejdskraft, herunder efterforskninger rettet mod mellemmænd, der formidler illegal arbejdskraft til Danmark.
	Justitsministeriet.

 

Vejledning vedrørende den praktiske fremgangsmåde ved politiets

	Initiativet har til formål at sikre en effektiv og ensartet efterforskning i sager vedrørende illegal arbejdskraft.
	For at sikre en effektiv og ensartet efterforskning i sager vedrørende illegal arbejdskraft er der udarbejdet en vejledning, der skal tjene som redskab for politiet i forbindelse med efterforskning af disse sager. Vejledningen indeholder bl.a. en liste over spørgsmål, som politiet bør stille en udlænding, der formodes at have arbejdet illegalt. Af vejledningen fremgår, at sagen skal forelægges for Udlændingestyrelsen, der skal tage stilling til, hvorvidt udlændingen skal af- eller udvises. Vejledningen indeholder også retningslinier for, hvilke spørgsmål en eventuel arbejdsgiver bør stilles. Herudover har Udlændingestyrelsen udarbejdet en kort vejledning om reglerne for arbejdstilladelse her i landet. Vejledningen skal gøre det lettere for politiet at vurdere, om der i en konkret situation er tale om illegalt arbejde.
	Justitsministeriet.

 

Retningslinier for hvilken straf anklagemyndigheden bør kræve i sager om illegal arbejdskraft

	Initiativet har til formål at sikre en effektiv og ensartet strafforfølgning i sager vedrørende illegal arbejdskraft.
	Der er udsendt en meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om illegal arbejdskraft. Meddelelsen indeholder en gennemgang af lovgivning og retspraksis på området. Herudover indeholder meddelelsen retningslinier for bevissikring i sager om illegal arbejdskraft samt retningslinier for, hvilken straf anklagemyndigheden bør kræve i disse sager.
	Justitsministeriet.

 

Information om skatte- og afgiftsregler til virksomhedsejere med anden baggrund end dansk

	En af måderne at undgå snyd med skatter og afgifter er at fortælle om reglerne. Nye danskere (flygtninge/indvandrere) skal introduceres ordentlig til det danske skattesystem på en lettilgængelig måde. Derfor er der udarbejdet en pjece ”Skat i Danmark. En introduktion til skatten – for nye borgere”. Et enkelt afsnit i pjecen omhandler at starte egen virksomhed.
	Pjecen er især blevet brugt på de obligatoriske kurser for flygtninge/indvandrere, som kommunerne står for (ifm. integrationsforløb), og derudover har kommunernes skatteforvaltninger kunnet udlevere den til de personer med flygtninge/indvandrerbaggrund, der henvender sig hos kommunen for at få hjælp i forbindelse med start af egen virksomhed.  Afsnittet i pjecen hedder: ”At starte egen virksomhed”. Det omhandler registrering, regnskabspligt, moms, skat, punktafgifter, fradrag, handel med udlandet, og ’om at være arbejdsgiver’. Pjecen er oversat til somali, farsi, arabisk og engelsk. Pjecerne findes også på ToldSkat’s hjemmeside. Pjecen blev første gang udgivet i november 2001 og en ny opdateret udgave vil være klar i foråret 2005.
	Skatteministeriet.

 

Styrket samarbejde om bekæmpelse af bilsnyd

	Med henblik på at stoppe uretmæssig kørsel i Danmark i svensk indregistrerede biler er der indledt et styrket samarbejde mellem Københavns politi og ToldSkat København.
	Personer, der har bopæl i Danmark, dvs. er skattepligtige til Danmark, må efter registreringsbekendtgørelsen ikke køre i en svensk indregistreret bil undtagen ved ganske særlige lejligheder f.eks. ved transit og værkstedsbesøg. Det ser ud til, at der i forbindelse med proformaflytninger til Sverige også sker snyderi med bilregistreringsafgifter. Dette har medført, at ToldSkat har indledt et samarbejde med politiet og de svenske myndigheder om kontrol på området.
	Skatteministeriet og Justitsministeriet

 

Forskningsprojekt om uformelle økonomiske aktiviteter blandt indvandrerejede virksomheder

	Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har iværksat forskningsprojektet ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” for at erhverve viden om små, indvandrerejede virksomheder, herunder deres uformelle økonomiske aktiviteter såsom sort arbejde og socialt bedrageri. Forskningsprojektet udføres af ph.d. Shahamak Rezaei.
	Forskningsprojektet, der bl.a. bygger på registerbaserede virksomhedsdata og interview med virksomhedsejere og ansatte, belyser forholdene i små, indvandrerejede virksomheder, herunder lønniveau, ansættelsesforhold, udviklingsmuligheder, konkurrencesituation mv. Forskningsprojektet belyser endvidere omfanget af uformelle økonomiske aktiviteter og sammenhængen mellem de uformelle økonomiske aktiviteter på den ene side og indvandrernes økonomiske integration og forhold til den danske velfærdsstatsmodel på den anden side. Der er udgivet to delrapporter. Den endelige rapport forventes udgivet primo 2005.
	Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Initiativer som igangsættes 2004/05

Mærkatordning for biler på gule plader

	Der indføres en mærkatordning for biler, hvoraf der er betalt moms. Det vil synliggøre privat brug af momsfrie biler og derfor have en præventiv effekt på den private anvendelse af disse biler og dermed også indirekte på udbredelsen af det sorte arbejde.
	Baggrunden for forslaget er, at biler på gule nummerplader, der udelukkende er registreret til erhvervsmæssig anvendelse ofte anvendes ved udførelsen af sort arbejde. Forslaget går ud på, at de gulpladebiler, hvor der er betalt moms, skal forsynes med et mærkat, der tydeligt viser, at her er der tale om en bil, der må anvendes privat. Tanken er, at det med en sådan mærkatordning i højere grad end nu bliver tydeligt for omverdenen, at en momsfri bil bruges ved udførelsen af sort arbejde, og at det i sig selv har en præventiv effekt.
	Skatteministeriet.

 

Miste tips

	Forslaget skal modvirke snyd med afgifter og moms.
	En virksomhed, som har ret til at sælge tips og lotto, skal miste sine forhandlerrettigheder, hvis virksomheden snyder med moms og afgifter. Forslaget vil have en ret stor præventiv virkning, da tipsomsætningen er en attraktiv del af virksomheden på kioskniveau.
	Skatteministeriet.

 

Mulighed for kontrol uden for virksomheden

	Formålet er at sikre bedre mulighed for at kontrollere ansatte, som ikke fysisk arbejder på virksomheden. Det kan f.eks. være, hvis arbejdet foregår på en byggeplads eller inden for transportområdet.
	Arbejdsdirektoratet får fremover udvidede muligheder for at foretage effektive kontrolbesøg. Direktoratet kan gennemføre kontrolbesøg, uanset hvor arbejdet fysisk bliver udført. Private hjem er dog fortsat undtaget kontrol. Hvis en ansat oplyser, at vedkommende lige er startet, er på prøve eller lignende, får direktoratet desuden som noget nyt mulighed for at spørge, om personen modtager arbejdsløshedsdagpenge mv.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres

	For at begrænse det sorte og illegale arbejde, skal der være mulighed for kontrol på de arbejdspladser, der fysisk er adskilt fra virksomhedens lokaler.
	I dag kan myndighederne ikke foretage kontrol på arbejdspladser, der fysisk  ikke ligger i direkte tilknytning til virksomhedens forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler. Det gælder f.eks. byggepladser og taxier. Det er ikke i overensstemmelse med, hvordan erhvervslivet er organiseret i dag. Derfor skal myndighederne for fremtiden have mulighed for at foretage kontrol, der hvor arbejdet udføres. Rockwoolfondens analyse har vist, at en betydelig del af det sorte arbejde udføres indenfor bygge- og anlægsbranchen, og en gennemførelse af forslaget vil betyde, at skattemyndighederne får adgang til at foretage kontrol på byggepladserne. Den intensiverede kampagne mod det sorte og illegale arbejde rettes mod de professionelle udbydere og aftagere. I overensstemmelse hermed skal en kontrolbeføjelse til at foretage eftersyn på bl.a. byggepladser primært sigte mod situationer, hvor begge parter, f.eks. en bygherre og entreprenøren, er erhvervsdrivende/profes-sionelle. Myndighederne skal også have mulighed for at foretage kontrol på en byggeplads på en ejendom, hvor der opføres en ny bolig for en privat boligejer, dog kun hvis den ejendom, hvorpå boligen opføres, ikke tidligere har tjent til bolig for bygherren eller dennes familie.
	Skatteministeriet.

 

Udvidet og mere ensrettet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler

	Formålet med initiativet er at etablere en mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler.
	Den gældende strafferetlige regulering indebærer, at visse berigelsesforbrydelser rettet mod det offentlige kun kan straffes efter særlovgivningen, der typisk indeholder et strafmaksimum på fængsel i 2 år. Andre overtrædelser rettet mod offentlige midler kan derimod straffes efter straffeloven med et strafmaksimum på fængsel i 4 eller 8 år. Svigsbestemmelsen i straffelovens § 289, der i dag alene omfatter skatte- og momssvig af særlig grov karakter og grove indsmuglingsovertrædelser, foreslås på den baggrund udvidet til at dække grove overtrædelser af hele skatte-, told-, afgifts- og tilskudsområdet samt grove tilfælde af EU-svig. Dette gælder dog kun i det omfang den underliggende lovgivning indeholder en henvisning til straffelovens § 289. Endvidere foreslås det, at nationale midler skal have en strafferetlig beskyttelse, der svarer til den, der gælder for EU-midler, dog således at bestemmelsen ikke skal omfatte uberettiget anvendelse af ydelser, der bevilges til privat brug.
	Justitsministeriet.

 

Skærpet straf for udlændinges illegale beskæftigelse

	Initiativet skal signalere, at regeringen anser det for uacceptabelt, at udlændinge tager illegal beskæftigelse her i landet.
	Initiativet indebærer i forlængelse af den allerede ikrafttrådte skærpelse af strafniveauet for illegal beskæftigelse af udlændinge, at straffen også skærpes væsentligt for den udlænding, der lader sig beskæftige illegalt her i landet. Initiativet indebærer således en fordobling af strafferammen for udlændinges illegale beskæftigelse her i landet fra bøde eller fængsel indtil seks måneder til bøde eller fængsel indtil et år. Der tilsigtes herved en væsentlig forøgelse af bødeniveauet fra 400 kr. pr. måned stigende med 150 kr. for hver måned ud over den første til 1.500 kr. pr. måned stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første.
	Integrationsministeriet.

 

Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere mv.

	Formålet er at skærpe sanktionerne for misbrug af dagpenge og andre ydelser i arbejdsløshedsforsikringssystemet.
	Personer, der forsætligt eller uagtsomt har snydt med dagpengene, får fremover en udvidet karantæne fra arbejdsløshedsforsikringen.   For personer, der forsætligt har givet forkerte oplysninger på dagpengekortet, bliver mindstekarantænen sat op fra de nuværende 37 til 74 timer. Der kan således fremover pålægges en karantæne på mindst 74 og højst 962 timer for svig, og medlemskabet af a-kassen kan slettes i gentagelsestilfælde. For personer, der uagtsomt har givet urigtige oplysninger på dagpengekortet, vil karantænen blive sat op fra 37 til 74 timer. Er der tale om mindre beløb, bliver karantænen sat op fra 20 timer til 37 timer.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Træk i kontanthjælpen

	Formålet er at sanktionere misbrug af sociale ydelser.
	1. Ledige over 25 år, der modtager kontanthjælp samtidig med at de arbejder, vil fremover blive trukket i kontanthjælpen. Kommunen trækker 1/3 af hjælpen i 3 uger, første gang de træffes på en arbejdsplads og samtidig modtager hjælp. Hvis de atter bliver grebet i at arbejde samtidig med, at de modtager hjælp, trækker kommunen 1/3 af hjælpen i 20 uger. Alle andre kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der bliver grebet i at arbejde og modtage hjælp samtidig, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen i 20 uger.  Er der udbetalt hjælp for de dage, de pågældende har været på arbejde, skal den selvfølgelig betales tilbage. 2. Både kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der gentagne gange har arbejdet og modtaget hjælp samtidig, skal betale den fremtidige hjælp tilbage i 20 uger. Der er tale om en ny sanktion. Der findes i dag ikke administrativt fastsatte sanktioner på dette område.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Stop for misbrug af sygedagpenge

	Formålet er at sætte en stopper for misbruget af sygedagpengesystemet.
	Arbejdsgivere, der får sygedagpenge tilbage fra kommunen samtidig med, at den sygemeldte lønmodtager arbejder hos arbejdsgiveren, mister retten til at få refunderet sygedagpenge for den pågældende sygdomsperiode.  Derudover vil arbejdsgiveren i en periode på 6 måneder herefter ikke kunne få refunderet sygedagpenge for den pågældende lønmodtager ved nye sygemeldinger.  Efter gældende regler skal lønmodtagere, der er uberettiget har fået udbetalt sygedagpenge, tilbagebetale det uretmæssigt modtagne beløb.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Straksaktivering

	Formålet er at iværksætte en hurtig aktivering af personer, som under en tilsynsaktion træffes i arbejde og samtidig modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp/starthjælp.
	Der indføres en ordning, hvorefter personer, som under en kontrolaktion træffes i arbejde samtidig med, at de modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp/starthjælp, skal straksaktiveres, når pågældende efterfølgende anmoder om ydelse på grund af ledighed. På baggrund af mistanken om den pågældendes rådighed intensiverer AF/kommunen kontaktforløbet og gennemfører straks en individuel samtale med den pågældende. I samtalen meddeles, at der bliver anvist et ordinært job eller, at personen får pligt til at søge bestemte job i www.Jobnet.dk, eller at der vil blive udarbejdet en jobplan inden for max. en uge og givet et tilbud inden for max. 2 uger, eller at der inden for  max. 1 uge vil blive givet tilbud om et jobsøgningskursus eller et kortere vejlednings- og afklaringsforløb (kræver ikke forudgående jobplan), og at der herefter vil blive lavet en jobplan med evt. et efterfølgende tilbud inden for nogle uger. Det vil samtidig blive præciseret, at arbejdsløshedskassen og kommunen i disse situationer skal vejlede personen om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne af at modtage dagpenge eller kontanthjælp med urette.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Revisor hyres på den erhvervsdrivendes regning

	Erhvervsdrivende, som ikke har orden i regnskaberne, skal selv betale for at få en revisor til at udarbejde et forsvarligt bogførings- og regnskabsmateriale.
	En af de problemer der oftest konstateres i forbindelse med kontrolbesøg er, mangelfuldt eller ikke eksisterende bogførings- og regnskabsmateriale. I dag kan myndigheden forsøge at få regnskaberne ved hjælp af dagbøder. Men det virker ikke altid. Derfor foreslås det, at myndighederne som den absolut sidste udvej skal kunne lade arbejdet udføre af en revisor for skatteyders regning. En sådan bestemmelse skal naturligvis anvendes under iagttagelse af et proportionalitetsprincip, således at der alene hyres en revisor, hvis det skønnes, at der er en realistisk mulighed for at revisor kan bidrage til at etablere eller reetablere et anvendeligt regnskabsgrundlag. Hyres en ekstern revisor, bør det også ske under hensyntagen til, hvilken størrelse – og hvilken type – virksomhed der er tale om, således at den udgift der er forbundet hermed begrænses mest muligt.   Myndighederne får med forslaget en ekstra sanktionsmulighed, mens skatteyderen ikke stilles værre end, hvis han fra starten havde opfyldt sine forpligtigelser.
	Skatteministeriet.

 

Officiel ”logbog” i virksomheder

	Formålet er at sikre dagsaktuelle oplysninger om, hvem der er ansat hos arbejdsgiveren. Kravet kan også opfyldes, hvis arbejdsgiveren allerede fra den første arbejdsdag kan dokumentere ansættelsen i form af ansættelsesbevis, ansættelseskontrakt/brev eller lignende.
	Direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke i forvejen har tilstrækkelig registrering af virksomhedens ansatte, kan pålægges at føre en ”logbog”. Det forudsættes således, at ikke alle virksomheder skal føre en ”logbog”. Forslaget forventes alene at omfatte de virksomheder, der ikke på anden vis har foretaget registrering af ansættelsesforholdet, f.eks. ved udarbejdelse af ansættelseskontrakt eller ved lønregistrering hos skattemyndighederne. ”Logbogen” vil i tilsynssammenhæng kunne bruges af forskellige myndigheder og oplysningerne i ”logbogen” vil kunne sammenholdes med de ansattes samtidige ansøgninger om arbejdsløshedsdagpenge og sociale ydelser. Det skal fremgå af ”logbogen”, hvem der er ansat i virksomheden (navn og cpr.nr.), arbejdstiden den pågældende dag og løn. ”Logbogen” kan være papir-baseret eller digital. Det skal ikke være muligt for arbejdsgiver at korrigere i ”logbogen”. Reglerne vil blive fastsat i samarbejde med Skatteministeriet, således at der bliver overensstemmelse mellem de to ministeriers regelsæt. Tilsynsmyndighederne vil skulle påtegne ”logbogen” i forbindelse med tilsyn og anden kontrol. ”Logbogen” skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheder. Arbejdsgivere, som efter reglerne får pligt til at have en logbog, og som ikke kan forevise en opdateret ”logbog”, straffes med bøde.
	Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet.

 

Udsendelse af reviderede retningslinier for sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59

	Initiativet har til formål at sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på, at strafferammen og bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge er skærpet.
	Der vil blive udarbejdet en revideret rigsadvokatmeddelelse om retningslinier for sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59, der tager højde for de seneste skærpelser af strafferammen samt bødeniveauet i sager vedrørende ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
	Justitsministeriet.

 

Styrket samarbejde om skattestraffesager

	Der skal øget fokus på samarbejdet mellem told- og skattemyndigheder og politi og anklagemyndighed med henblik på at sikre en effektiv behandling af skattestraffesager.
	Straffesager indenfor skatte- og afgiftsretten opstår som oftest på baggrund af told- og skattemyndighedernes kontrolvirksomhed. Sagerne forberedes af told- og skattemyndighederne, og overgives, når der skønnes at være grundlag for at gennemføre en straffesag, til anklagemyndigheden. Ofte er skatte- og afgiftssager meget komplicerede og kræver særlige kompetencer hos anklagemyndigheden. Sagernes kompleksitet betyder, at de kan have langvarige forløb. Det eksisterende samarbejde mellem told- og skattemyndighederne, politiet og anklagemyndigheden skal derfor søges yderligere udbygget og effektiviseret, bl.a. således at told- og skattemyndighederne fra sagens start er opmærksomme på at gøre sagen klar til strafforfølgning og sikre, at de rette oplysninger er til rådighed for anklagemyndigheden, ligesom politi og anklagemyndighed skal sørge for at gøre brug af told- og skattemyndighedernes faglige kompetence med henblik på at fremskynde behandlingen af skattestraffesagerne.
	Skatteministeriet og Justitsministeriet.

 

Medlemskab af brancheorganisationer som kvalitetsstempel

	Forslaget skal være med til at sikre, at det som virksomhed bliver mindre attraktivt at benytte sort eller illegal arbejdskraft, eller at snyde på andre måder.
	Brancheorganisationer skal være med til at skabe orden i egne rækker. Det skal ske ved, at de stiller krav til deres medlemmer – f.eks. som Horesta, der forlanger, at deres medlemmer afleverer regnskaber godkendt af revisor. Hensigten med forslaget er således, at brancheorganisationerne fremover kun skal tillade, at virksomheder med orden i de skatte- og afgiftsmæssige forhold kan være medlem af organisationen. Det vil sige, at medlemskab af brancheorganisationen forudsætter en form for forudgående  kvalitetsstempling af medlemsvirksomhederne. Regeringen vil i efteråret 2004 med relevante brancheorganisationer drøfte, hvordan et sådant krav kan opstilles. Derudover skal muligheden for at give brancheorganisationerne adgang til at få at vide, hvem der har orden i de skatte- og afgiftsmæssige forhold – og særlig hvem der ikke har – undersøges. Alle retssikkerhedsmæssige aspekter skal i den forbindelse undersøges og klarlægges. Det skal være frivilligt at afgive sådanne oplysninger og vil derfor kræve samtykke fra brancheorganisationens medlemmer.
	Skatteministeriet.

 

Udveksling af oplysninger om skattekort til udlændinge

	Underretningspligten til Udlændingestyrelsen om udstedelse af skattekort til udlændinge udvides, så kontrollen med illegal arbejdskraft skærpes.
	For at sikre, at udlændinge ikke arbejder uden den fornødne opholds- eller arbejdstilladelse, skal den kommunale skatteforvaltning underrette Udlændingestyrelsen om udstedelse af skattekort til personer, der skal have opholds- eller arbejdstilladelse for at kunne arbejde. Udlændingestyrelsen vil derved få mulighed for at sikre, at alle personer, som skal have opholds- eller arbejdstilladelse faktisk er i besiddelse heraf.
	Skatteministeriet.

 

Overvågning ”Gadeteams”

	”Gadeteams” skal ved uanmeldte kontroller afsløre unddragelse af skatter og afgifter, illegal beskæftigelse og social bedrageri.
	Det foreslås, at der oprettes ”gadeteams”. ”Gadeteams” er flere kontrolhold, som hver er sammensat af mindst to medarbejdere, og som har til opgave at foretage uanmeldte udgående kontroller i udvalgte virksomheder indenfor nærmere definerede brancher/kategorier, tilhørsforhold eller enkeltvirksomheder. Herudover er det ”Gadeteamets” opgave at gennemgå kontroloplysninger vedrørende f.eks. sort eller illegalt arbejde, uregistreret virksomhed, udeholdt omsætning o. lign. Sammensætningen af et ”Gadeteam” og dets arbejdsmetode skal være fleksibel og dynamisk og således være i stand til at iværksætte de fornødne kontrolaktiviteter på alle ugens dage og på alle døgnets 24 timer.
	Skatteministeriet.

 

Begrænse brugen af sort arbejdskraft

	Formålet er at sikre, at arbejdsgivere ”har orden i tingene”, og at fordelene ved at bruge sort arbejdskraft er begrænset.
	Som et forsøgsprojekt vil arbejdsgivere efter et konkret skøn blive advaret om, at Arbejdsdirektoratet kommer på kontrolbesøg. Formålet med kontrolbesøget er at begrænse brugen af sort arbejdskraft og kontrollere om arbejdsgiveren ”har orden i tingene”. Kontrolbesøget finder herefter sted uden at arbejdsgiveren varsles i forvejen.  Det er meningen, at effekten af kontrolbesøgene skal måles op imod effekten af kontrol med arbejdsgivere, der ikke på forhånd er advaret om en snarlig kontrol.
	Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet.

 

Forenklet skønsmæssig ansættelse

	Mulighed for at skabe grundlag for en enklere skønsmæssig skatteansættelse i de mange tilfælde, hvor det ved kontrol konstateres, at regnskabet er mangelfuldt eller rodet.
	Et af de forhold, som myndighederne oftest støder på ved sine kontrolbesøg er utilstrækkelige, rodede eller slet og ret manglende bogføring og regnskabsmateriale. Er regnskabsmaterialet utilstrækkeligt, misvisende eller slet ikke eksisterende, kan det ikke danne udgangspunkt for indkomstansættelsen og dermed beskatning af indkomsten. Derfor skal der udarbejdes en skønsmæssig ansættelse. Er der slet ikke noget materiale at gå ud fra, er det meget ressourcetungt at gennemføre en skønsmæssig ansættelse. Det foreslås på denne baggrund at undersøge muligheden for at foretage en forenklet skønsmæssig ansættelse, når regnskabet tilsidesættes som grundlag for skatteansættelsen og hvor grundlaget for at foretage en almindelig skønsmæssig ansættelse er spinkelt. Regeringen vil være meget opmærksom på de retssikkerhedsmæssige aspekter ved en forenklet skønsmæssig ansættelse.
	Skatteministeriet.

 

Udvidede beføjelser på pantområdet

	Ved at behandle ”pantunddragelser” på samme måde som afgiftsunddragelser gøres kontrolarbejdet mere effektivt og den præventive virkning øges.
	Ved ToldSkats kontrolbesøg i virksomheder, der handler med øl og sodavand omfattet af returpantsystemet har ToldSkat ikke beføjelser til at håndhæve pantreglerne, f.eks. hvor der ikke er de lovbefalede pantmærker på emballagen. Det undersøges derfor, om det er muligt ved en lovændring at give ToldSkat disse udvidede beføjelser. Den udvidede kontrolbeføjelse skal gælde i alle sammenhænge, dvs. i forbindelse med at en grænsetransport standses, når der afsløres ulovlige lagre, og når varerne findes i butikkerne.
	Skatteministeriet og Miljøministeriet.

 

Nemmere regler for beslaglæggelse og konfiskation

	Med nemmere regler for beslaglæggelse og konfiskation gøres kontrolarbejdet nemmere, mere effektivt og præventivt.
	I dag kan myndigheden f.eks. ikke konfiskere (det vil sige helt fjerne) et ulovligt sodavandslager. Virksomheden kan altså fortsætte ulovligheden, lige så snart myndighederne har vendt ryggen til. Derfor skal det undersøges, om de eksisterende regler om beslaglæggelse kan udvides med en adgang til konfiskation, når der konstateres ulovlige varer, særligt når der er tale om større lagre. Det samme gælder forenklede procedureregler. Konfiskation vurderes at være et godt yderligere redskab til brug for kontrolarbejdet.
	Skatteministeriet og Justitsministeriet.

 

Skærpede fakturakrav og minimumskrav til kasseapparater

	Formålet er at reducere den omfattende skatte- og afgiftssvindel inden for salg af frugt, grønt og sodavand.
	I september 2004 sendte TV2 dokumentarprogrammet ”Operation X – frugt, grønt og snyd” om svindlen med skatter og afgifter ved handel på Grønttorvet i København. Udsendelsen skitserer, hvorledes en kiosk køber varerne sort af en grossist på Grønttorvet. Det fremgik, at det er muligt at købe varer uden udstedelse af faktura. I stedet får køber en følgeseddel, som kan fremvises, hvis køber bliver standset af ToldSkat på vej ud af Grønttorvet. Følgesedlen kasseres, når køber kommer hjem til sin butik med varerne. Med de nuværende regler skal der ved ethvert salg mellem to virksomheder udstedes en faktura. Ved kontantsalg skal fakturaen udstedes samtidigt med leverancen, mens det ved kreditsalg blot skal ske senest på betalingstidspunktet. Det kunne overvejes at stille krav om, at der ved enhver handel (og ved kreditsalg) mellem to virksomheder fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler skal udstedes en faktura, som skal opbevares i forbindelse med varetransporten fra grossisten til købervirksomhedens adresse. Forslaget bør være forbundet med bødeansvar for såvel køber som sælger for at foretage en handel uden udstedelse af faktura og ved transport af varerne uden faktura. Udsendelsen viste endvidere, at det er muligt at svindle med kasseapparatet. Nogle kasseapparater giver mulighed for at udskrive kassebon og visning på displayet, uden at salget medtages på revisionsrullen, således at salget ikke indtægtsføres i regnskabet. Der findes i dag ingen minimumsstandarder for kasseapparater, men udsendelsen giver grundlag for at overveje, om der skal udarbejdes sådanne minimumsstandarder, og om kasseapparatet skal typegodkendes af et akkrediteret organ, f.eks. Force Instituttet. Forslaget bør kombineres med bødeansvar ved anvendelse af et ikke-godkendt kasseapparat.
	Skatteministeriet.

 

Mere udveksling af information

	Formålet er at sikre, at Arbejdsdirektoratet, ToldSkat, politiet og kommunerne kan gennemføre en effektiv kontrol af sort arbejde ved at udveksle oplysninger, som myndighederne hver især ligger inde med.
	Samarbejdet mellem en række myndigheder skal styrkes i jagten på det sorte arbejde. Styrkelsen skal ske gennem udveksling af registrerede oplysninger med andre myndigheder på området. Det kan f.eks. dreje sig om udveksling af oplysninger om en virksomheds ansatte, varebeholdning eller lignende. Arbejdsdirektoratet, ToldSkat, politiet og kommunerne skal fremover i videst muligt omfang og i overensstemmelse med forvaltningslovens og persondatalovens regler udveksle oplysninger. Informationerne skal sikre, at det bliver lettere at finde de brancher, der ”trænger” til kontrolbesøg.  I den forbindelse skal mulighederne for fremover at samle oplysninger om f.eks. arbejdsgivere i en digital sag, som bliver ajourført efter hver kontrol, undersøges. Som led i opfølgningen skal der være mulighed for bedre koordination mellem myndighederne.
	Beskæftigelsesministeriet.

 

Styrket information

	Formålet er at sikre, at alle arbejdsgivere og arbejdstagere kender de krav, der stilles til dem. Konsekvenserne af at arbejde illegalt eller sort og misbrug af sociale ydelser og dagpenge skal stå klart for enhver.
	En pjece til arbejdsgiverne, som informerer om: krav i lovgivning og regler til indberetning af A-skat, moms, afgifter mv., risikoen for at blive opdaget ved et kontrolbesøg, konsekvenserne ved ikke at overholde reglerne. En pjece til arbejdstagerne, som informerer om: det ulovlige i at arbejde illegalt og sort, det ulovlige i modtage dagpenge eller kontanthjælp mens man arbejder, risikoen for at blive opdaget ved kontrolbesøg og samkøring af registre konsekvenserne ved sort arbejde og socialt bedrageri. Pjecerne bliver skrevet på forskellige sprog, og bliver tilgængelige på en række offentlige web-sites. Derudover bliver pjecerne uddelt både til arbejdsgivere og arbejdstagere af kommuner, interesseorganisationer, fagforbund og ved kontrolbesøg.
	Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet.

 

Styrket overvågning af sort arbejde og misbrug af sociale ydelser

	Formålet er at etablere et samarbejde mellem flere ministerier mod sort arbejde og socialt bedrageri. Gennem øget samarbejde er det muligt at overvåge det samlede resultat af indsatsen mod det sorte arbejde.
	Der oprettes en ”taskforce”, der skal bekæmpe sort arbejde, brugen af sort arbejdskraft og socialt bedrageri. Taskforcen koordinerer indsatsen mod sort arbejde på tværs af ministerier og overvåger myndighedernes resultater. Taskforcen er central videnbank for indsatsen mod sort arbejde. Taskforcen er den, der samler ekspertisen og alle relevante resultater af myndighedernes indsats. Som central videnbank, er det taskforcens opgave at formidle information til samarbejdsparterne. Taskforcen skal f.eks. informere om hvilke initiativer, der er i gang, og hvilke indsatser, der har effekt. Efter planen skal kommuner, interesseorganisationer og andre kunne trække på taskforcens viden.
	Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet.

 

Evaluering af gennemførelsen af de initiativer, der er taget som led i en styrket indsats mod illegal arbejdskraft

	Den hidtidige indsats mod illegal arbejdskraft skal vurderes for at se, om den ønskede styrkelse af samarbejdet mellem myndighederne og organisationer har fundet sted, og for at sikre, at efterforskning og strafforfølgning i sager om illegal arbejdskraft fortsat sker med den fornødne effektivitet.
	Rigspolitichefen vil i efteråret 2005 foretage en samlet evaluering af indsatsen, ligesom Rigsadvokaten i efteråret 2005 vil foretage en samlet undersøgelse af sanktionsfastsættelsen i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Rigsadvokatens undersøgelse vil tillige omfatte sager, der måtte være omfattet af de seneste skærpelser af strafferammen samt bødeniveauet i sager vedrørende ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
	Justitsministeriet.

 

Initiativer som igangsættes 2005/06

 

Hæftelse for underleverandører, der ikke betaler skatter og afgifter

	Opmærksomheden hos virksomhederne skal skærpes, når de indgår aftaler med underentreprenører, som tilbyder varer for meget lave priser.
	Virksomhederne skal ikke uden videre kunne smyge ansvaret af sig ved at sige: ”Det vidste vi ikke”, når det viser sig, at man har indgået en aftale med en underleverandør, der f.eks. slet ikke er registreret hos told- og skattemyndighederne. Derfor skal en virksomhed i visse tilfælde kunne komme til at hæfte for de skatter og afgifter, som en underentreprenør bevidst ikke har betalt. I dag kan virksomheder kun straffes med bøde eller fængselsstraf, hvis det kan bevises, at hvervgiveren har indgået aftale med den pågældende underentreprenør med det fortsæt at unddrage staten skatter og afgifter, eller hvis indgåelsen af aftalen er begået under grov uagtsomhed, dvs. at hvervgiveren har været i ond tro om underleverandørens ydelse. Straffemuligheder udnyttes generelt ikke, fordi det er vanskeligt (umuligt) at løfte bevisbyrden. Derfor vil regeringen foreslå indført en bestemmelse, som betyder, at en hvervgiver under visse omstændigheder kan komme til at hæfte for de skatter og afgifter, som underentreprenøren ikke har indbetalt. Ansvarsbedømmelsen vil bero på en vurdering af, om den pågældende hvervgiver i forbindelse med kontraktsindgåelsen kan anses for at have tilsidesat den agtpågivenhed vedrørende underleverandørens pristilbud, registreringsforhold mv., som man generelt må forvente iagttaget, når der indgås en kontrakt med en underleverandør. Hæftelsesansvaret vil med andre ord bero på en almindelig culpavurdering. Det er vigtigt at sikre virksomhedernes retssikkerhed. Derfor er det hensigten at fastsætte objektive betingelser, som gør det muligt for virksomhederne at frigøre sig for hæftelsesansvaret, f.eks. ved at oplyse overfor skattemyndighederne at en kontrakt er indgået.
	Skatteministeriet.

 

Effektiv kontrol af udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder

	Der skal være en mere effektiv kontrol af udenlandske virksomheder, der som underentreprenører for en dansk hvervgiver udfører bygge- og anlægsarbejde  i Danmark.
	Efter de nugældende regler i skattelovgivningen skal en dansk virksomhed foretage indberetning til ToldSkat, hvis der indgås aftaler med udenlandske virksomheder (underentreprenører) om disses udførelse af bygge- og anlægsopgaver i Danmark i en periode på mere end 3 måneder indenfor en samlet periode på 12 måneder. Der er alene modtaget et begrænset antal anmeldelser, og det er opfattelsen hos ToldSkat, at bestemmelsen ikke efterleves. For at sikre en mere effektiv skattemæssig kontrol af udenlandske virksomheder, der udfører bygge- og anlægsarbejder i Danmark – herunder hvorvidt de ansatte er skattepligtige til Danmark – foreslås det, at skærpe indberetningspligten således at den også kommer til at omfatte indberetning af de udenlandske arbejdstagere, som udfører arbejde her i landet for den udenlandske virksomhed. Det nævnte forslag om hvervgiveres hæftelse for underleverandørernes skatter og afgifter vil også omfatte hæftelse for en udenlandsk underleverandørs manglende betaling af skatter og afgifter. Initiativerne følges af mere målrettet information til de berørte virksomheder.
	Skatteministeriet.

 

Flere og større bøder

	Flere og større bøder i en række sammenhænge vil have en præventiv effekt og give bedre proportionalitet i forhold til den berigelse, der er mulig ved ikke at følge reglerne. Dette er tidligere sket med de såkaldte cola-bøder med en betydelig effekt.
	Det foreslås, at bøderne skal gives ved: Konstateret ”rod” i regnskaberne. Under kontrolbesøg konstateres det ofte, at regnskaberne er mangelfulde eller slet og ret ikke eksisterende. Det foreslås, at bødesanktionere stærkt mangelfuld eller manglende regnskabsførelse. Efter de nugældende regler skal en dansk virksomhed foretage indberetning til ToldSkat, hvis der indgås aftaler med udenlandske virksomheder (underentreprenører) om disses udførelse af bygge- og anlægsopgaver i Danmark i en periode på mere end 3 måneder indenfor en samlet periode på 12 måneder. Der er alene modtaget et begrænset antal anmeldelser, og det er opfattelsen hos ToldSkat, at bestemmelsen ikke efterleves. Det foreslås, at sanktionere manglende indberetning med bøde. Beskæftigelse af personer uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse  kan straffes med bøde. Det foreslås, at der skabes en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår beskæftigelse af personer, der åbenbart arbejder sort. Inspireret af en række kontroller mod udenlandske omrejsende tivolier og cirkuser samt af tilsvarende tysk og hollandsk lovgivning foreslås det, at der kan udstedes en bøde til udenlandske virksomheder, når det konstateres, at de ikke har ladet sig registrere for A-skat og afgifter i Danmark.
	Skatteministeriet.

 

Begrænsning af mulighederne for registrering som mellemhandler

	Initiativet skal hindre, at registrering som mellemhandler anvendes som dække for en ulovlig import af punktafgiftspligtige varer.
	I dag skal en virksomhed lade sig registrere, hvis den ønsker at ligge inde med afgiftsfrie varer, f.eks. sodavand mv. Det er typisk producenterne som lader sig registrere. Hvis en virksomhed ønsker at importere afgiftspligtige varer fra udlandet, f.eks. sodavand fra Sverige, skal virksomheden anmelde dette til ToldSkat og betale afgiften, når varerne modtages. Bruges virksomheden som dække for ulovlig import af afgiftspligtige varer, er det meget vanskeligt at sikre, at virksomhedens regnskaber er retvisende, og et relativt få antal legale importer kan give bevismæssig dækning for de ulovlige importer. En mere restriktiv praksis for adgangen til at blive registreret som mellemhandler kan styrke kontrolarbejdet. Der vil blive opstillet kriterier for, hvornår der skal anvendes skærpede krav til mellemhandlerregistreringen.
	Skatteministeriet.