Fairplay

Fairplay skal tilbage i hverdagen. I Danmark skal der være de samme muligheder for alle. Det er der ikke, når nogle ikke spiller efter reglerne. Restauratøren, der betaler overenskomstmæssig løn og køber sine råvarer legalt har ikke en chance, hvis han skal konkurrere med restauranter, som bruger skattefri illegal arbejdskraft, køber deres råvarer sort og sælger uden skat og moms.

Opgør med snyderiet

Regeringen vil have et samfund, hvor der er fairplay. Derfor gør vi nu op med snyderiet. For det er unfair, når ærlige virksomheder skal konkurrere med snydere, som har lavere omkostninger, fordi de ikke betaler afgifter, moms og skat.

Det er nedbrydende for retsfølelsen og den almene moral, at kiosker åbenlyst sælger ”afgiftsfri” sodavand, at illegal arbejdskraft underbyder lønmodtagerne, at der svindles med overførelsesindkomster og at nogen ikke betaler moms.

Det er ikke i orden at få f.eks. kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse, samtidig med at man går på arbejde. At score dobbeltgevinst på andres bekostning. Det risikerer på længere sigt at undergrave velfærdsydelsen for de borgere, der virkelig har brug for hjælpen.

Det er heller ikke i orden at benytte sig af sort eller illegal arbejdskraft eller købe sodavand eller serviceydelser til langt under prisen. Man kan ikke undskylde sig med, at det er de andre, som snyder. Man medvirker. Og det er med til at nedbryde vores fælles værdier.

Ingen kan heller være tjent med, at nogen ikke betaler moms. For der synes at være bred enighed om at bruge de ca. 140 mia. kr., som denne afgift indbringer hvert år. For det beløb kan man f.eks. som i dag få ældreservice for ca. 30 mia. kr., folkeskoler for ca. 50 mia. kr. eller efterløn for knap 25 mia. kr.

Det kan heller ikke være meningen, at nogle lønmodtagere arbejder under kummerlige forhold som illegal arbejdskraft. Regeringen vil ikke have drevet landbrug, gartnerier eller andre virksomheder på denne måde. For det er ikke fair over for arbejdskraften. Det er ikke fair over for arbejdsgivere med orden i sagerne. Det er ikke fair over for de lønmodtagere, som presses ud af jobbene.

Flere kontrolaktioner

Regeringen tager nu initiativ til flere fælles kontrolaktioner. Det er politiet, Arbejdsdirektoratet og ToldSkat, som i fællesskab besøger virksomhederne.

Forårets kontrolaktioner viste, at der er brug for en holdningsændring. Alt for mange virksomheder i bestemte brancher og deres ansatte har ikke orden i sagerne:

• Hver 3. virksomhed havde rod i regnskaberne.
• Hver 8. medarbejder, man stødte på, havde 1. arbejdsdag.
• Hver 4. medarbejder, man stødte på, fik enten dagpenge, kontanthjælp eller sagde, at de var på arbejde første dag.
• Hver 28. medarbejder var illegal.

En strategi med 3 ben

Kontrolaktioner alene kan altså ikke gøre det. Indsatsen for at skabe fairplay skal stå på tre ben. Kontrolaktionerne er det ene ben. Det andet ben er indsatsen for at ændre holdningen til sort og illegalt arbejde og socialt bedrageri. Det tredje ben er at indføre regler, der gør det lettere at sikre fairplay.

Regeringen er derfor gået sammen med organisationerne for at følge op på kontrolaktionerne med en kampagne for fairplay og 44 konkrete initiativer, som skal sikre fairplay i samfundet.

Fokus på holdningerne

Langt de fleste borgere er heldigvis ærlige

De fleste borgere svarer enhver sit – også til fællesskabet. Alle burde have det sådan. Ingen kan være tjent med, at nogle kører på frihjul og nyder uden at yde.

Holdninger ændrer sig over tid. Tag f.eks. holdningen til spirituskørsel. I dag er det ikke længere acceptabelt at køre bil, når man har drukket. Sådan skal det også blive med sort og illegalt arbejde, virksomhedssnyd og socialt bedrageri.

Flere og flere synes, at det illegale marked er betændt. En rundspørge foretaget af Gallup[1] viser, at borgerne ikke vil underbetale udenlandsk arbejdskraft. Brugen af illegal arbejdskraft er lige så lidt accepteret som socialt bedrageri.

Det kniber lidt mere, når talen falder på sort arbejde. Så er moralen knap så klar. Halvdelen af de adspurgte accepterer sort arbejde, som de har kendskab til. Næsten 2/3 kan forestille sig en situation, hvor de vil beslutte sig til at få udført sort arbejde.

Det hænger sammen med, at sort arbejde ofte forveksles med ”vennetjenester”. Dér, hvor vi kender hinanden, og giver hinanden en hånd med at klare denne eller hin opgave. Og det er der ikke noget i vejen med. Der skal være plads til, at vi hjælper hinanden.

Men sort arbejde er desværre også organiseret. Sort og illegalt arbejde og socialt bedrageri sættes i system. Nogle sælger bevidst sort. Andre køber altid sort. Det er ikke fair. Det vil regeringen ikke tillade. For så spiller vi ikke længere på samme hold. Så bakker alle ikke op om samfundet og vores fælles værdier. Så tvinges vi til at opretholde et højere skattetryk end ellers nødvendigt.

Hvad vil vi?

Regeringen vil gøre op med snyderiet. Vi siger:

Formålet er at sikre den fortsatte opbakning til de fælles værdier i samfundet og skabe fairplay i erhvervslivet og på arbejdspladserne.

I initiativkataloget gives en mere udførlig beskrivelse af de enkelte forslag. Derudover er der i tabel 2 en samlet oversigt over, hvornår de forskellige forslag til initiativer gennemføres.

Ja til de fælles værdier i samfundet

Vi skal værne om værdierne

Værdierne bag nutidens samfund – frihed under ansvar, omsorg for næsten, respekt for andre mennesker og den private ejendomsret – er værd at værne om.

Alle skal nyde friheden i samfundet – men det sker under ansvar. Alle har et medansvar for mennesker, der ikke kan klare sig selv, og har pligt til at yde ordentlig hjælp. Det er kernen i vores fælles værdigrundlag. Alle skal sikres et værdigt og meningsfuldt liv. Derfor skal vi alle bakke op om de fælles værdier.

Men vi skal ikke være tossegode. Det er f.eks. ikke holdbart, når en entreprenør i Bazar Vest i Århus siger, at sort arbejde og socialt bedrageri er prisen, som må betales for at få udlændinge holdt aktive og integreret i samfundet. At blive integreret i det danske samfund handler netop ikke om at bedrage dette samfund, men at tilslutte sig de fælles værdier, som alle må respektere for at sikre den fortsatte opbakning til velfærdssamfundet.

Det skal være hævet over enhver tvivl, at nabohjælp ikke er sort arbejde, og at ingen skal beskattes af det arbejde, de laver på deres egen ejendom. Regeringen vil under ingen omstændigheder kriminalisere, når man hjælper sin ældre nabo med hækken eller fortovsfejningen. Regeringen ønsker ikke et angiver-samfund, hvor alle går og lurer på hinanden over bøgehækken.

Nej til snyderi

Men regeringen hverken kan eller vil acceptere, at virksomheder i stor stil benytter sig af arbejdskraft, som ikke betaler skat af lønnen eller modtager sociale ydelser ved siden af. Der er intet hæderligt job, der kan konkurrere med kombinationen af sort arbejde og offentlige ydelser. Desværre viser kontrolaktionerne, at tærsklen for, hvad velfærdssamfund kan leve med, er passeret.

De, som modtager ydelser fra samfundet, har pligt til at sige ydelserne fra, når de får mulighed for igen at klare sig selv, f.eks. når de har fået arbejde.

Kontrolaktionerne i juni 2004 viser, at hver 8. medarbejder i de kontrollerede virksomheder enten får dagpenge eller sociale ydelser. Det skaber ulige konkurrencevilkår i branchen. De snyder sig til et dobbelt statstilskud, dels får de sociale overførsler, dels betaler de ikke skat. Det skal stoppes og det bliver det med flere kontrolaktioner, styrket samarbejde mellem myndighederne og skærpede straffe.

Alle skal kende de krav, som stilles til dem. Derfor vil regeringen øge informationsindsatsen, så alle kender konsekvenserne af at misbruge sociale ydelser eller arbejde sort og illegalt.

Virksomheder, der drives på basis af sort arbejdskraft skal også stoppes. Derfor vil regeringen sikre, at arbejdskraften er ansat på fair vilkår ved at kræve, at virksomheder, der ikke har anden skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet, fører logbog over nyansatte fra 1. arbejdsdag til registrering er foretaget hos myndighederne og at logbogen skal være på forretningsstedet. Regeringen vil også gøre det vanskeligere at unddrage sig ansvaret, når man vælger samarbejdspartnere ved at indføre solidarisk hæftelse for underleverandørers betaling af skatter og afgifter.

Regeringen vil også gennem styrket samarbejde mellem myndighederne gøre kontrollen mere effektiv. Det sker f.eks. ved at give myndighederne lov til udføre kontrol flere steder og ved at koordinere indsatsen, således at den retter sig mod de samme brancher. Det sker også ved at synliggøre kontrolindsatsen med gadeteams, som enkelt og effektivt skal følge op på kontrolaktionerne.

Kontanthjælps- og dagpengemodtagere vil i fremtiden blive fulgt tættere. Det sker gennem en tæt kontakt til kommunen eller a-kassen.

Kontanthjælpsmodtagere, der arbejder sort, skal i fremtiden kunne trækkes i kontanthjælp i 20 uger. En anden stramning rammer dagpengemodtagere, der arbejder sort. De får højere straf og bliver sat i aktivering med det samme. Desuden skal både kontanthjælpsmodtagere og folk på starthjælp kunne tvinges til at betale ydelserne tilbage, når de får job.

Regeringen strammer også kursen over for arbejdsgivere, der misbruger de offentlige ydelser. Virksomheder, der modtager sygedagpengerefusion, mens den pågældende medarbejder arbejder, mister refusionen og kommer i karantæne.

Det er heller ikke fair, når private køber ydelser og varer vel vidende, at prisen er så lav, at der må være tale om snyd med skatter og afgifter. Det gælder både, når kiosken lokker med billige tilbud på ”afgiftsfri” sodavand og når nogen tilbyder at renovere badeværelset uden regning. Den enkelte kan ikke sige sig fri for at snyde – for man ved det jo godt. Der bliver ikke betalt det, der skal. Og hvad sker der så egentligt ved det, vil nogen spørge?

Men det er ikke fair, hvis man selv vælger, om man vil betale skat. Det er på demokratisk vis besluttet, hvilke skatter og afgifter der skal betales. I et demokratisk samfund indretter man sig efter reglerne eller søger at få dem ændret.

Den organiserede form for sort arbejde har Rockwoolfondens forskningsenhed for tre år siden anslået til at udgøre 50 milliarder kroner om året. De penge skal andre betale til fælleshusholdningen, når nogle snyder. For skatterne bliver højere, når skatteindtægter mistes ved sort arbejde. Derfor er der brug for fairplay.

Når nu alle ikke vil det – skal man så ikke komme efter dem med bål og brand? Nej – det skal man ikke i alle tilfælde. Regeringen tror på borgerne. Derfor vil vi ikke kriminalisere de mange, fordi de få ikke spiller på samme hold, som os andre. Regeringen vil ikke krænke den enkeltes private enemærker i kontroliver. Vi respekterer boligens ukrænkelighed og værner om den. Regeringen vil heller ikke belaste alle med bureaukrati f.eks. ved at forlange, at alle borgere skal indberette hver gang, de får gjort rent, passet børn, ordnet haven eller reparationer udført. Vi bekæmper systemdanmark og administrativ bøvl – vi indfører det ikke.

Men betyder det så, at det sorte arbejde i private hjem bliver fredet? Nej – regeringen sætter fokus på holdningen til snyderi og bedrageri.

Regeringens kampagne for fairplay er synlig i gadebilledet. Med posters og gocards sættes fairplay på dagsordnen ved cafébordene. Samarbejdet med organisationerne betyder også, at fairplay debatten er tema i medlemsbladene.

Det gøres også lettere at spotte det sorte arbejde i villakvartererne ved at indføre en mærkatordning for gulpladebiler, så enhver kan se, om bilen må bruges privat.

Nej til unfair konkurrence i erhvervslivet

Et sundt og velfungerende erhvervsliv er en af de grundlæggende forudsætninger for det danske samfund. Men erhvervslivet er i enkelte brancher ikke sundt. Det er det f.eks. ikke, når bagersvende løber bort og efterlader brødene i glohede ovne, blot fordi ToldSkat kigger forbi. Eller når opvaskeren i restauranten stikker ud ad bagdøren, når Arbejdsdirektoratet kommer på besøg.

Der er ikke fairplay, når arbejdskraften aflønnes sort eller virksomhederne har rod i regnskaberne, mangler momsregistrering eller sælger ”afgiftsfri” sodavand i stor stil. Kontrolaktionerne har vist, at sådan er det desværre i nogle virksomheder.

Det gør regeringen nu op med – med endnu flere kontrolaktioner, styrket samarbejde mellem myndighederne og øget samarbejde med organisationerne.

Stil krav til hinanden

For det er en fælles kamp, som alle har en fordel i at vinde. Nogle brancher, f.eks. advokaterne, stiller i dag selv krav til deres medlemmer. De skal opføre sig på en given måde, ellers må de stå til ansvar overfor deres kollegaer. Et andet eksempel er Horesta, som stiller krav til deres medlemmer om at være momsregistreret og hvert år aflevere regnskaber godkendt af en revisor. På samme måde bør alle brancher stille krav om fairplay til deres kollegaer.

Regeringen vil drøfte med brancheorganisationerne, hvordan de kan stille krav til medlemmerne, og om det offentlige med samtykke fra medlemmerne kan være behjælpelig med oplysninger om virksomhedernes skatte- og afgiftsforhold fra ToldSkat.

Skal rammes på pengepungen

De som ikke vil lytte til kollegaerne eller de brancher, som er så betændte, at de ikke selv kan holde justits, skal mødes med øget kontrol og højere straffe. De som snyder, skal rammes på pengepungen, for det er det eneste, de har respekt for. Det viser de skærpede bøder, som regeringen indførte overfor kioskerne – de såkaldte cola-bøder. Og i yderste konsekvens skal de fratages muligheden for at drive virksomhed. Regeringen har allerede indført den mulighed for virksomheder indenfor fødevareområdet. For det er unfair overfor de mange ærlige virksomheder, hvis snyderne for lov at trives i fred.

Det er både konkurrenceforvridende og krænkende for retsbevidstheden, når virksomheder systematisk kan overtræde gældende love, uden at det medfører sanktioner, der står i forhold til overtrædelsen. I nogle brancher opfattes bøderne ligefrem som en omkostning ved at drive forretning. Virksomhederne skal kunne konkurrere på lige vilkår.

Derfor ønsker regeringen at forhøje bøderne i en lang række situationer og indføre skærpede sanktioner for overtrædelse af punktafgiftslovene. Derudover vil regeringen udvide kontrolbeføjelserne på pantområdet samt gøre det nemmere at beslaglægge varelageret, f.eks. de ulovlige sodavand, så virksomheden ikke bare kan fortsætte ulovlighederne lige så snart ToldSkat har forladt butikken.

Aftalerne skal holdes

Arbejdsmarkedet fungerer godt med ordentlige og trygge arbejdsforhold for den enkelte lønmodtager. Det er liberalt og i høj grad baseret på aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Det skal opretholdes, og regeringen vil derfor ikke acceptere, at det undergraves ved, at nogen bryder aftalerne. Det er hverken fair mod lønmodtagere eller arbejdsgivere, hvis de overenskomstmæssige forhold på arbejdsmarkedet undermineres.

Det er unfair konkurrence over for ordentlige arbejdsgivere og virksomheder, hvis vi ser igennem fingre med kummerlige arbejdsforhold, ringere sikkerhed på arbejdspladsen og mindre tryghed i ansættelsen.

Alle skal vise ansvar

Enhver skal vise ansvar og ikke selv deltage på arbejdsmarkedet på unfair vilkår. Men skal også tage ansvar for andre, som måske ikke kender arbejdsmarkedets traditioner. Det er usmageligt at udnytte mennesker som illegal arbejdskraft.

Brug af illegal arbejdskraft har mange negative konsekvenser. Det betyder, at de firmaer, som overholder aftalerne om overenskomstmæssig betaling bliver udkonkurreret, at arbejdsløse går glip af jobmuligheder og at det offentlige mister indtægter til den fælles velfærd.

Derfor er der indledt et samarbejde mellem myndighederne og repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. På regionalt niveau skal udviklingen i brugen af illegal arbejdskraft overvåges, og der skal drøftes mulige nye initiativer for at dæmme op for det illegale arbejde.

Regeringen har allerede sikret, at det ikke kan betale sig at beskæftige udlændinge ved at fordoble strafferammen for ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Nu går regeringen videre og skærper straffen for udlændinge, som tager illegal beskæftigelse.

Regeringen har også taget flere initiativer i forbindelse med østudvidelsen. Det er vigtigt at forebygge fiktive virksomhedskonstruktioner og proformajobs, som alene har til formål at snyde og bedrage.

[1] For ugebrevet A4