Bilag 6. Skitse til en NOx-afgift

6.1. Baggrund

I 2001 vedtog EU’s miljøministre direktivet om nationale emissionslofter[3] . Direktivet omfatter bl.a. et loft for udledning af kvælstofoxider (NOx), der skal være opfyldt fra og med 2010. Som led i tilpasningen af den danske CO2- og energiregulering til et mere ideelt system og for at sikre en miljøforbedring kan man indføre en NOx-afgift. Det forudsættes, at NOx-afgiften i stort omfang erstatter anden NOx-regulering, så dobbeltregulering undgås.

6.2. Afgiftsgrundlag

En optimal afgift vil være en generel afgift på udledning af NOx. Udledningen af kvælstofoxider er imidlertid kompleks og afhænger ikke kun af brændselstype og -mængde. Det afgørende er ikke brændslernes indhold af kvælstof men i stedet, om forbrændingen sker under de betingelser, der skal være til stede, for at NOx bliver dannet. En afgift på selve brændslet vil således ofte ramme upræcist i forhold til den endelige udledning.

På en række store industrianlæg foretages der i dag kontinuerte målinger af NOx-udledningen til brug for kontrol af, om anlægget overholder sin miljøtilladelse. En generel afgift vil kræve måling af alle kilder, der udleder NOx. Kraftværker, oliefyret i parcelhuset og samtlige andre forbrændingskilder skal i princippet udstyres med en måler. Det vil imidlertid medføre store administrative omkostninger, der ikke vil stå mål med afgiftens miljøsigte.

En mulig NOx-afgift kan derfor med fordel inddeles i 3 niveauer:

1. For store anlæg (kraftværker, store virksomheder mv.), hvor der i forvejen er kontinuerte målinger, betales afgift efter den målte udledning på X kr./kg NOx.
2. Hvor der ikke er kontinuerte målinger, betales afgift efter sats for de enkelte brændselstyper, differentieret efter den type motor, kedel mv. der anvendes, svarende til en afgift på X kr./kg NOx.
3. For husholdninger og mindre anlæg betales afgift efter sats på brændselstype, dvs. Z øre pr. liter olie, Y øre pr. Nm³ naturgas osv., hvor satserne skal reflektere de enkelte brændslers gennemsnitlige udledning af NOx svarende til X kr./kg NOx.

Der kan gives mulighed for, at anlæg uden kontinuerte målinger kan få godtgjort dele af deres afgiftsbetaling, hvis de kan dokumentere, at deres produktionsproces udleder mindre NOx end den gennemsnitlige udledning, der ligger til grund for beregningen af de X kr./kg NOx, der er beskrevet i punkt 2 ovenfor. En lavere udledning kunne f.eks. dokumenteres ved fremvisning af en miljøgodkendelse eller ved fremlæggelse af dokumentation for montering af NOx-reducerende udstyr.

Som udgangspunkt lægges NOx-afgiften alene på udledninger fra de stationære kilder på land og i Nordsøen. De mobile kilder undtages. Transportsektoren er belastet forholdsvis hårdt af andre afgifter, og da udledning af NOx i stor udstrækning er bestemt af selve brændselsprocessen, vil en NOx-afgift på brændsel til transport ikke nødvendigvis give de rigtige miljøincitamenter. Det er heller ikke muligt at differentiere registreringsafgiften mht. NOx-udslip, da NOx indgår som element i de såkaldte Euro-normer, der fastsætter krav til køretøjers stoffer i udledningen. De komponenter, der indgår i normerne, må ikke indgå separat i afgiftsgrundlaget for registreringsafgiften.

Fiskerifartøjer undtages også, selv om der er identificeret et forholdsvist betydeligt reduktionspotentiale fra fiskefartøjer. Undtagelsen skyldes, at energianvendelse i fiskefartøjer er fritaget for energiafgifter i Energibeskatningsdirektivet og fiskefartøjer derfor formodentlig også skal fritages for en NOx-afgift.

6.3. Afgiftsniveau og provenu

På nuværende tidspunkt kan den sande miljøomkostning af NOx-udledning kun gives med stor usikkerhed[4]. Denne usikkerhed  taler isoleret set for et ”forsigtigt” niveau for NOx-afgiften. Desuden bør der tages hensyn til, at kun en lille del af det danske NOx-udslip gør skade i Danmark, og at Danmark belastes af udslip fra flere lande, som ikke har indført NOx-afgift.

Som et regneeksempel skønnes en afgift på 5-10 kr./kg NOx med betydelig usikkerhed at give et provenu på 250-500 mio. kr. årligt. En afgift på 10 kr./kg NOx vil svare til 0,2 øre/kWh på centrale, kulbaserede anlæg med de-NOx-anlæg og til 2 øre/kWh for anlæg uden de-NOx-anlæg samt for affaldsforbrænding mv.

Det er vanskeligt at skønne over, hvor stor udledningsreduktion, afgiften vil medføre. Det afhænger bl.a. af, i hvilket omfang kraftvarmesektoren har mulighed for at justere på den såkaldte elvirkningsgrad.

Under forudsætning af at husholdningerne kompenseres, vil en NOx-afgift fortrinsvis blive båret af elværkerne, der kun i ringe omfang kan overvælte afgiften. Herudover forventes offshoresektoren og den energiintensive industri også at blive belastet.