Bilag 1. Beregninger

1.1. Dokumentation for energibalancemodellen

Skatteministeriet har oplysninger om det samlede provenu for CO2-afgiften og provenuets fordeling på brændselstyper, men har ikke kendskab til afgiften fordelt på de forskellige anvendelsesformer (dvs. let proces, tung proces og rumvarme). Der er heller ikke regnskabsoplysninger om, hvordan CO2-afgiften er fordelt på brancher.

Arbejdsgruppen har behov for en sådan opdeling for at kunne beregne provenueffekter af de forskellige forslag til ændringer i CO2-afgiften. Derfor har arbejdsgruppens sekretariat ved hjælp af forskellige datakilder udarbejdet en model, der giver et skøn over CO2-afgiftsprovenuet opdelt  på anvendelser, brancher og brændselstyper.

Energibalancen er udarbejdet på grundlag af data fra 2003.

1.1.1. Grunddata

Modellen tager udgangspunkt i følgende datakilder:

• For industrien bruges Danmarks Statistiks (DST) industritælling. Energiforbruget er fordelt på anvendelser, brancher og brændsler. Tællingen er en totaltælling og dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes af arbejdssteder, der tilhører industrifirmaer med mindst 20 beskæftigede, hvilket svarer til ca. 95 pct. af industriens energiforbrug. 
• For ikke-industrielle erhverv og for husholdninger bruges DST’s generelle energitælling, der er opdelt på brændselstype og branche, men ikke er fordelt på anvendelser.
• Særligt for kvoteomfattede virksomheder bruges kvotedata fra Energistyrelsen (ENS). Disse data er på virksomhedsniveau og er opdelt lige så detaljeret som industritællingen. 
• Særligt for virksomheder med industriel kraftvarmeproduktion bruges data fra ENS’ energiproducenttælling.

1.1.2. Opstilling af energibalancemodellen

Modellen er arbejdet i forskellige trin. Først er industritællingen sammenkørt med den generelle energitælling. I den generelle energitælling har dataindsamlingen ikke været tilrettelagt med henblik på en opdeling i anvendelse, og der er derfor foretaget et skøn for fordelingen på anvendelsesformer i ikke-industrielle erhverv og husholdninger.

Ud fra dette grundlag har det været nødvendigt at foretage nogle korrektioner for virksomheder med industriel kraftvarmeproduktion (IKV) på basis af energiproducenttællingen. Det skyldes, at CO2-afgiften som hovedregel ligger som en inputskat på brændsler. For el er CO2-afgiften en outputskat, hvorfor der ikke betales CO2-afgift af brændsler medgået til elproduktion. For at undgå dobbelttælling af grundlaget for CO2-afgiften må man derfor nedjustere afgiftsgrundlaget for de samlede brændsler med den del af brændslerne, der går til IKV. Data er hentet fra ENS’ energiproducenttælling, og det er generelt antaget, at IKV-forbruget er anvendt som tung proces.

Der er også foretaget en korrektion for fjernvarme. Fjernvarme indgår som en brændselstype i industritællingen. Da der ikke betales CO2-afgift direkte af fjernvarme, men af de brændsler der er medgået til produktion af fjernvarmen, har det været nødvendigt at anvende en tillempet, gennemsnitlig CO2-afgift for fjernvarme.

De generelle data er herefter suppleret med data for kvotevirksomhederne, sådan at der er skønnet energiforbrug for virksomheder både inden for og uden for kvoteordningen. Det har i den forbindelse været nødvendigt at bruge disse nyere kvotedata fra 2005 i sammenhæng med de generelle 2003-data.  

Desuden er der korrigeret for forskelle i momsandele mellem brancher. Visse brancher består af ikke-momsregistrerede virksomheder. Disse kan i modsætning til moms-registrerede virksomheder ikke få godtgjort afgiften og betaler derfor fuld sats. Som udgangspunkt er der anvendt de samme momsandele som i en tidligere energibalancemodel.

Det har også været nødvendigt at tage højde for branchers forskellige andele af fritagelser, da visse energiforbrug er fritaget for CO2-afgift. Det gælder eksempelvis el anvendt til skibsfart. Det fritagne energiforbrug skal derfor i sagens natur ikke medregnes i grundlaget for beregningen af CO2-afgiften.

De forskellige afgiftsgrundlag er herefter multipliceret med tilhørende CO2-afgiftssatser for at opnå en opdeling af CO2-afgiftsprovenuet. 

Provenuet er dog blevet korrigeret i visse brancher, eksempelvis for industrien. Grunden er, at industritællingen inkluderer industrifirmaer, der har mindst 20 beskæftigede. DST har anført, at industritællingen dækker ca. 95 pct. af energiforbruget. Der er således ca. 5 pct. af energiforbruget for de brancher, der er omfatter af industritællingen, der ikke er med i grunddata. Provenuet i disse brancher derfor opskaleret med ca. 5 pct.

Dertil kommer, at denne indirekte metode til at fordele CO2-provenuet medfører en mindre uoverensstemmelse med det faktisk opkrævede, samlede provenu. Det kan skyldes statistisk usikkerhed, fejlindberetninger mv.

I takt med arbejdsgruppens arbejde og det sideløbende arbejde i regi af den nationale allokeringsplan (NAP) for tildeling af CO2-kvoter er der løbende kommet nye data, som kan afvige fra de anvendte 2003-data og forudsætninger.

1.2. Dokumentation for effektberegninger af de enkelte forslag

Provenuberegninger mv. bruger datagrundlaget fra energibalancen, hvor andet ikke er oplyst. De ændrede afgifter giver anledning til ændret forbrug af CO2-udledende energiprodukter. Priselasticiteterne er forsigtigt sat til –0,2. Elasticiteterne er således i den lave ende i forhold til f.eks. Andersen m.fl. (2006)[1] . Resultaterne kan skaleres op; vurderes elasticiterne til f.eks. det dobbelte, så skal resultaterne ganges med en faktor 2 og så fremdeles.

Der er lavet fordelingseffekter på sektorniveau for visse af omlægningerne i afgiftssystemet. De er vist i kapitel 8 i rapporten.

1.2.1. Differentieringen i CO2-afgiften bortfalder

Energibalancemodellen er tilrettet, således at CO2-afgiftssatserne for alle brændselsformer – men ikke el og varme – inden for anvendelsesformen tung proces i erhvervene opjusteres, så de svarer til satserne for let proces (90 kr. pr. t CO2). El og varme berøres ikke, da det beregningsteknisk er antaget, at bortfaldet i differentieringen sker efter, at forslagene om fjernelse af CO2-afgift på el og på kvoteomfattet brændselsforbrug til varmeproduktion er gennemført. 

Afgiftsændringen skønnes umiddelbart mindske CO2-udledningen fra Danmark med ca. 0,02 mio. ton CO2.

1.2.2. CO2-afgiften på el fjernes

Det danske elforbrug er på ca. 32 mia. kWh. Heraf bruger husholdningerne ca. 14 mia. kWh. De momsregistrerede erhverv bruger ca. 18 mia. kWh. Heraf er der fuld afgift på ca. 0,4 mia. kWh til rumvarme, mens afgiftssatsen er ned til 0,3 øre/kWh for et forbrug på ca. 2,5 mia. kWh til tung proces. Endelig bruger momsregistrerede erhverv ca. 15 mia. kWh el til let proces.

Fjernes CO2-afgiften på el, vurderes efterspørgslen i Danmark at stige med ca. 1 mia. kWh.

Danmark er elmæssigt forbundet med Tyskland, Norge og Sverige. Derfor vil et stigende dansk forbrug delvist blive leveret fra  udlandet.

Udfra simuleringer på Eltra/Elsam model og udvidet til hele Danmark vil en isoleret stigning i det danske elforbrug på 1 mia. kWh føre til en stigning i markedsprisen på el på ca. 0,1 øre/kWh. Det giver de danske elværker en gevinst på ca. 25 mio. kr. Af forbrugsstigningen vil ca. 85 pct. blive forsynet fra udlandet og 15 pct. fra danske værker. Den ekstra danske elproduktion vil fordele sig med ca. 90 pct. fra centrale værker og godt 10 pct. fra decentrale værker.

Det er usikkert hvor stor en andel af forbrugsstigningen, der vil blive forsynet fra henholdsvis Danmark eller udlandet. Usikkerheden gør sig gældende for både det enkelte år samt på det længere sigt.   

Et ekstra dansk elforbrug på ca. 1 mia. kWh fører til en stigning i dansk elproduktion på ca. 160 mio. kWh. Det medfører en stigning i CO2-udledningerne i Danmark på godt 0,1 mio. ton CO2. I udlandet vil udledningerne stige ca. 0,6 mio. tons CO2, hvoraf størstedelen vil være kvoteomfattet.

Mikael Skou Andersen bemærker, ”at en stigning i det danske elforbrug på 1 mia. kWh som følge af en fuld afskaffelse af CO2-afgiften på el vil føre til en øget dansk CO2-udledning på 325.000 tons CO2. Af forbrugsstigningen vil i et gennemsnitsår ca. 85 pct. kunne dækkes af konkurrencedygtige indenlandske udbydere af el. Den ekstra danske produktion vil fortrinsvis komme fra anlæg baseret på fossile brændsler, mens 10 % antages dækket af VE.

Effekten af den nuværende CO2-afgift på el er indregnet i opgørelsen af Danmarks klima-manko i forhold til Kyoto-målsætningen. El-producenterne vil derfor skulle købe ekstra kvoter i udlandet for at dække den CO2-udledning som er knyttet til den øgede efterspørgsel på el. Omkostningen hertil kan med forward-prisen for 2008 opgøres til ca. 40 mio. kr. Foruden ekstra udledninger af CO2 vil der også være ekstra udledning af SO2 og NOx, ved en stigning i elforbruget på 1 mia. kWh vurderes den til henholdsvis 150 tons SO2 og 450 tons NOx. De samfundsøkonomiske omkostninger ved denne udledning udgør ca. 46 mio. kr.

Hvis CO2-afgiften på el erstattes med en genindførelse af  arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag eller anden skat på arbejdskraft kan der desuden opstå ekstra forvridningsomkostninger ved omlægningen. Forudsætningen for at en udskiftning af CO2-afgiften på el med en anden skat kan give samfundsøkonomisk overskud er derfor at forvridningsomkostningerne skal være 40 + 46 = 86 mio. kr. mindre for at opveje de ekstra samfundsøkonomiske udgifter[2] set i forhold til udgangssituationen. Ulempen ved kvoterne er fraværet af et provenu der kan anvendes til at sænke andre skatter.”

1.2.3. CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug til varmeproduktion fjernes

Det datamæssige udgangspunkt er Energistyrelsens opgørelse over al el- og varmeproduktion fordelt på de enkelte produktionsenheder. Der er således valgt at benytte disse mere detaljerede data frem for det generelle datasæt, der danner grundlag for energimatricen. 

Data er efterfølgende sorteret efter kvoteomfattede aktiviteter og korrigeret for fejlindberetninger. Skønnet er baseret på en afvejning af de forskellige fordelingsregler for, hvor stor en del af de samlede brændsler, der går til henholdsvis el- og varmeproduktion, og er derfor underlagt en vis usikkerhed. 

1.2.4. CO2-afgiftssatsen sættes lig med kvoteprisen

Der er taget udgangspunkt i, at satsen hæves til en kvotepris på 150 kr. pr. ton CO2. Forslaget ændrer derfor satserne for både alle erhvervsbrancher, der ikke er kvoteomfattede, og alle husholdninger. For anvendelsesformerne vil afgiften for tung proces stige fra 25 kr. til 150 kr. pr. ton CO2, mens let proces og rumvarme går fra 90 kr. pr. ton til 150 kr. pr. ton. Det skønnes at give et merprovenu på godt 250 mio. kr., fordelt med ca. 95 mio. kr. til tung proces og ca. 160 mio. kr. til let proces.

Der tale om satsændringer for alle brændsler, men ikke el og varme da det antages, at disse satser allerede er fjernet i forbindelse med de to første forslag.

Det er desuden forudsat, at såvel alle brændsler til rumvarme som benzin og diesel til transportformål får reduceret energiafgiften svarende til CO2-afgiftsstigningen, således at den samlede afgift er uændret. Reelt belastes således alene anvendelsesformerne for procesenergi, dvs. let og tung proces.

Afgiftsændringen vil umiddelbart mindske CO2-udledningen fra Danmark med ca. 0,05 mio. ton CO2, svarende til under 0,1 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger.

1.2.5. Ny CO2-afgift på brændsler til elproduktion for ikke kvoteomfattede elproducenter

Der er taget udgangspunkt i, at der tildeles en afgiftssats på alle brændsler, der går til elproduktion. Dermed berøres kun visse dele af erhvervene, nemlig de elproducerende virksomheder. Dog omfattes kun de virksomheder, der i forvejen ikke er kvoteomfattede, dvs. i praksis de mindre elproducenter.

Ifølge oplysninger fra Energistyrelsen er der knap 700 produktionsenheder, der ikke er kvoteomfattet og som har en produktion af el på ca. 3,2 mia. kWh., svarende til knap 1/10 af den samlede elproduktion.

Ved en afgiftssats på brændselsinput til denne elproduktion på 150 kr. pr. ton CO2, vil det medføre en provenugevinst på ca. 160 mio. kr.

Afgiften kan ikke væltes over i elprisen, og må bæres af de ikke-kvoteomfattede elproducenter. Dette skal dog ses i lyset af, at også de ikke-kvoteomfattede elproducenter har fået en højere kvote-afledt elpris – uden at have haft omkostninger til kvoter.

Afgiften skønnes at reducere brændselsinputtet svarende til ca. 0,03 mio. ton CO2.

1.2.6. Alle CO2-udledninger beskattes med en sats svarende til kvoteprisen

Data i energibalancen er ikke tilstrækkeligt detaljeret til at kunne afgrænse et eventuelt beskatningsgrundlag.

1.2.7. CO2-ækvivalenter beskattes med en sats svarende til kvoteprisen

Der er taget udgangspunkt i, at der i praksis kun kan tildeles en afgiftssats til udledninger af lattergas. Der benyttes et skøn fra DMU over årlig udledning af denne gasart, der udgør 7,6 mio. t CO2-ækvivalenter.

Denne udledning er herefter antaget beskattet med en sats svarende til kvoteprisen på 150 kr. pr. t CO2, således at den eksisterende sats på 100 kr. pr. t CO2 er forøget.

Det vurderes, at hovedsageligt køleindustrien vil blive belastet med ca. 25 mio. kr. inden adfærd. Afgiftsstigningen skønnes, at medføre en forholdsvis stor fortrængning af CO2-ækvivalenter på ca. 0,1 mio. ton CO2.

1.2.8. Afgifter på eksternaliteter i stedet for afgift på energi

Der er taget udgangspunkt i, at der indføres en afgift på udledninger af NOx. Der benyttes et skøn fra DMU over årlig udledning af denne gasart, der udgør 70.000 t.

Denne udledning er herefter antaget beskattet med en sats på 5-10 kr. pr. kg. NOx.