Appendiks C - Datagrundlaget fra Lovmodellen

I afsnittet redegøres kort for det anvendte datagrundlag fra Lovmodellen, som er en 2005-lovmodelbefolkning fremskrevet til 2008-priser (august 2007 forudsætninger).

Beregningerne for hele befolkningen tager udgangspunkt i et udtræk af Lovmodellens ca. 4,441 mio. skattepligtige personer opdelt på 67 indkomstintervaller for hhv. den erhvervsaktive og den ikke-erhvervsaktive befolkning. Personer med ingen eller negativ personlig indkomst – hhv. 126.700 og 19.000 personer – er det valgt ikke at medtage i beregningerne. Den erhvervsaktive befolkning udgør herefter 2,815 mio. personer og er den del af de skattepligtige, som har arbejdsindkomst som hovedindkomstkilde. I modsætning her til har den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen overførselsindkomster, pensioner mv. som hovedindkomst. Indkomstintervallerne er op til ca. 500.000 kr. på hver 10.000 kr., hvorefter de bliver større i takt med, at der er færre personer med højere indkomster.

Personerne betragtes skattemæssigt individuelt og kan opfattes som gennemsnitspersoner i de overvejende 10.000-kr.-intervaller med hensyn til deres nuværende og kommende skattebetaling og eventuelle adfærdsændringer. Det indebærer, at de præcis har den samme størrelse arbejdsindkomst, overførselsindkomst, nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Derved bliver beregningerne forsimplede typeberegninger, der siden aggregeres op til befolkningsstørrelser, men de er på et meget mindre detaljeringsniveau end eksempelvis i Lovmodellen, hvor en stikprøve på typisk 3 (eller større) pct. af befolkningen aggregeres op.

Nedenfor er anført nogle centrale størrelser fra Lovmodellen og de i modellen tilsvarende aggregerede størrelser.

Af tabellen ses, at være nogle uoverensstemmelser mellem de opregnede størrelser fra Lovmodellen og de aggregerede data, der bruges i modellen. Som følge af udeladelsen af personer med ingen eller negativ personlig indkomst er det samlede antal skattepligtige ca. 132.000 lavere i StØV. Udover dette forklares nedenfor de vigtigste andre afvigelser og deres betydning for udregninger med modellen.

Positiv kapitalindkomst i skattegrundlag og overførsel af mellemskattegrundlaget

I StØV indgår individerne som en gennemsnitperson i en given indkomstintervalgruppe. Som indkomstmål i inddelingen af grupperne er valgt personlig indkomst, idet denne indkomst for størsteparten af de beskæftigede hovedsageligt vil bestå af arbejdsindkomst. Siden skatternes påvirkning på arbejdsudbuddet er hovedinteressen i analyserne, vil det netop være dette grundlag, som individer kan påvirke ved ændringer i deres arbejdsudbud. Eksempelvis ved at ændre deres timebeslutning. Det valgte forsimplede indkomstgrundlag og individbetragtningen med henblik på beskatningen kræver dog lidt kommentarer.

Positiv kapitalindkomst i skattegrundlag

Kapitalindkomst indgår som den gennemsnitlige nettokapitalindkomst i hver enkelt gruppe, og det er dette gennemsnit, som indgår i beregningerne for kommuneskatter, bund, mellem og topskat. For de sidste tre (statsskatterne) indgår de kun i grundlaget, hvis beløbet er positivt.

I 2008 skønnes disse beskatningsgrundlag og provenuerne af disse at blive som følger:

Anvendelse af et gennemsnittet for gruppen gør, at provenuerne fra bund, mellem og topskat bliver undervurderet, idet størstepartens negative nettokapitalindkomst vil udligne de personer med positiv nettokapitalindkomst i gruppen. Der er således kun ganske få grupper med gennemsnitlig positiv kapital indkomst, som medtages i beregningerne for disse skatter. Disse skattegrundlag, som vedrører positiv kapitalindkomst, bliver således ikke medtaget i beregningerne. Det forklarer eksempelvis over halvdelen af afvigelsen i topskattegrundlagene i tabel C.1.

En løsning er at lægge et ”ekstra” indkomstgrundlag af positiv kapitalindkomst til statsskatterne for hver gruppe ud fra indkomstfordelingerne med de faktiske betalte skatter for hver gruppe.

Alternativt kan man udskille personer med positiv kapitalindkomst og gruppere dem sammen. Dog vil grupperingen alligevel udjævne de enkelte personer, som typisk har en væsentlig højere kapitalindkomst end andre i intervallet og derfor betaler størsteparten af de progressive statslige skatter. Samtidigt mindskes overskueligheden, hver gang en yderligere underopdeling foretages, hvorfor der denne modelversion ikke er korrigeret på data.

Overførsel mellem ægtefæller mv.

Overordnet beskattes hvert individ af sin egen indkomst. Der er dog i personbeskatningen følgende sambeskatningsregler, som der ikke bliver taget højde for i modelleringen:

• Udligning af positiv og negativ kapitalindkomst ved opgørelsen af nettokapitalindkomst.
• Overførsel af uudnyttet personfradrag.
• Overførsel af uudnyttet bundfradrag ved beregning af mellemskat og aktieindkomstskat.
• Overførsel af negativ skattepligtig indkomst og negativ personlig indkomst samt modregning af negativ aktieindkomst – underskudsregler.
• Overførsel af overskud af virksomhed til medarbejdende ægtefælle.
• Særlig beregning af topskat af ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst.

Eksempelvis indebærer sambeskatningsreglerne for personfradrag og mellemskattebundfradraget, at den samlede skat i 2008 for en enlig skattepligtig med en lønindkomst på 450.000 kr. vil udgøre ca. 24.000 kr. mere end skatten for et ægtepar, hvor den ene ægtefælle tjener 450.000 kr., og den anden ægtefælle ikke har nogen indkomst – altså en markant lavere beskatning af én-indkomstægteparret. En maksimal udnyttelse af overført personfradrag og mellemskattebundfradrag medfører i 2008 en mindre skat på ca. 32.000 kr. i forhold til en enlig skatteyder med samme indkomst.

De største afvigelser for ægtepar er med hensyn til overførsel af mellemskattefradrag. Der skønnes i 2008 at være ca. 430.000 personer, som overfører ca. 24 mia. kr. i mellemskattefradrag til deres ægtefælle. Ca. 115.000 af disse personer betaler topskat helt uden at betale mellemskat. Af disse er ca. 55.000 erhvervsaktive.

Det betyder, at eksempelvis en fuldstændig ophævelse af mellemskatten vil give et tab på 24·0,06 = 1,4 mia. mindre i lovmodelberegninger end i StØV, da overførsel af mellemskattefradraget ikke er modelleret og medtaget. En del af mellemskattegrundlaget, som vedrører positiv kapitalindkomst, bliver dog ikke medtaget i beregningerne, jf. ovenfor, hvilket vil trække i den anden vej.

En eventuel løsning, som vil sikre, at det samme provenutab rammes, er at trække et ”ekstra” indkomstgrundlaget for mellemskat fra hver gruppe ud fra indkomstfordelingerne. På den måde fjernes skatten gradvis, når der ændres på skatteprocenterne. I denne modelversion er det som nævnt undladt at korrigere på data eller inkludere sambeskatning for at bevare overskueligheden.